Christmas Disaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Julen nærmer sig og Louis Tomlinson’s hjerte er stadig knust, for anden gang. Hans veninde skred fra ham, til fordel for en skole og fremtid i New York. Han eks kæreste var utro med hans eks bedsteven og med nyheden om hans bedstefar skal dø, gør kun at hans hjerte mere og mere går i stykker. Men hvad sker der, når Louis hører sin bedstefars største ønske og når han drager en gammel bekendt med ind i det? (Louis er ikke kendt).

40Likes
97Kommentarer
25474Visninger
AA

15. 13 Dec - Part one.

 


 

Så er 3 advent her og julen er kun en uge væk nu. Det er underligt at tiden allerede har gået sin egen gang, at året snart er slut. Heldigvis for det.

Året har kun bragt uheld og ubehagelige følelser på banen. Jeg ville ønske at jeg aldrig var kommet hjem, at jeg bare var blevet i lejligheden, hjemme i New York. Men det er for sent nu, jeg er ikke der. Men her i min hjemby. Suk.

De sidste par dage har været forfærdelige. Mine forældre har forsøgt at snakke med mig, min søster med. De har endda forsøgt at få maden ned i mig og da de opdagede mine smertestillende var smidt ud, kunne jeg ikke andet end få skæld ud.

Men jeg hader piller, det er usundt.

Min arm har virkelig haft smerter, selvom det er hånden som er brækket, så går smerterne hele vejen i gennem min arm, det er virkelig ubehageligt. Den mindste bevægelse med armen og det gør ondt.

Det er også Louis’s skyld, hvis jeg aldrig var kommet hjem, så havde jeg aldrig set ham igen og jeg var ikke blevet trukket med ind i hans lille løgn, jeg ville slet ikke skulle bruge en masse tid på ham, overhovedet.

Mine forældre vil have jeg snakker med ham, snakker ordenligt i gennem med ham, eftersom jeg jo trods alt venter hans barn og vi jo gerne skulle have det til at fungerer.

Nøj hvor jeg er træt af det, træt af at hører m det barn som ikke findes og det bryllup, som aldrig vil finde sted. Folk forstår virkelig ikke situations fornemmelser.

 

Tre bank høres på min dør, hvilket er blot rigtig irriterende. Forstår folk ikke at jeg gerne vil være alene, væk fra dem alle og deres snak om ting der ikke sker.

Igen lyder tre bank, men jeg vælger blot at ignorerer dem, jeg gider ikke nogle mennesker og ikke engang min egen belastende familie. Finder de ud af grunden til jeg er hjemme og hvad jeg har lavet de sidste fire år, så falder hammeren.

Jeg droppede ud af college for et modeljob, hvor mine billeder aldrig blev vist og jeg kunne derfor ikke komme ind. Jeg arbejde en hel uge for det job, så jeg fik jo meget fravær. Ja dumt at droppe ud, jeg ved det godt.

Men Liam gjorde det samme, året før. Ikke at det havde noget med mit valg at gøre, men college var bare ikke mig, ligesom det heller ikke var ham.

”Naomi?” Bare lyden af hans stemme, jeg kan ikke have den, ikke efter hvad han har sagt.

”Må jeg komme ind?” Hvor er han da dum, han har jo åbnet døren, så er han jo også lidt inde. Spade.
Eftersom jeg ikke vælger at svarer Louis, kan jeg i stedet hører døren lukkes, men gået er han ikke og kan i stedet for hører hans suk, inden han placerer sig på min seng.

”Jeg er ked af hvad jeg sagde. Jeg mente det ikke.” Jeg ruller kort med øjnene over ham og drejer kort mit hoved i mod ham.

”Louis, sagde jeg ikke du skulle skride ud af mit liv?”

”Jov, men det gør jeg ikke. Vi skal giftes og flytte sammen.” Igen ruller jeg med øjnene af ham, fattede han ikke at jeg ikke gad mere og jeg ikke gad noget som helst med ham mere?
”Louis, fortæl din familie sandheden. Jeg gider ikke mere, jeg gider ikke dig mere. Forstå det, ellers anmelder jeg dig for chikane og får et polititilhold i mod dig!”
”Kan du ikke! Vi er naboer og jeg vil ikke kunne væ…” Jeg afbryder ham bare og siger ganske koldt.
”Du skulle alligevel flytte til London.”  Louis sukker bare opgivende af mig, men der er også en anelse irritation i hans suk.

”Naomi, hjælp mig lige.”
”Nej Louis, jeg kan hjælpe dig med at forstå, at du skal fucke ud af mit værelse og det er nu. Jeg gider ikke og se dit klamme ansigt, eller have noget med dig at gøre. Skrid!” Louis ser bare rigtig trist på mig, hvilket ikke hjælper på noget. Han kaldte mig luder, et ord jeg ikke bryder mig om.

”Lad mig sige det på en anden måde, du snagede i min telefon og du kaldte mig luder. Tror du selv jeg gider og se på dit klamme fjæs. Forstår squ godt Harry og Eleanor, for du er en direkte idiot!”

Efter ordende forlader min mund, griber Louis hårdt fat i mine skulder og skubber mig helt op af ende gavlen på min seng. Vreden stråler ud af hans øjne og en rysten går i min krop. Lige nu skræmmer han mig.

”Louis, slip mig! Det gør ondt!” Louis slipper langtfra mine skulder, men kigger bare iskoldt på mig.

”Aldrig sig jeg fortjener det de gjorde! Er du med!” Han slipper mig stille og ser ned på sine hænder, hans øjne kigger stille op på mig og ind i mine ret så skræmte øjne.

”Din kode var min fødselsdag, hvorfor?”
”Skrid ud af mit værelse, nu!” Får jeg presset ud i gennem min mund. Smerten på skulderne er langsomt begyndt at blive værre, kan stadig mærke hvor han greb fat og at se ham sådan, er en ting jeg aldrig har set.

”Jeg skrider ikke. Jeg vil have svar. Hvem er Liam, hvorfor havde du min fødselsdag som kode og hvad laver du her?” Bare at han ændre sit humør som han gør, skræmmer mig en smule mere og jeg vil virkelig ikke svarer hans spørgsmål. Han fortjener dem ikke.

”Intet af det rager dig. Skrid med dig. Nu!” Jeg får hurtigt min telefon frem, hvor jeg stille med nervøse bevægelser, får trykket politiets nummer ind.

”Gå, eller jeg ringer efter politiet!”

”Det ville du aldrig gøre!” Han ser på mig, som om han kender mig fra inderst til yderest og uden tøven trykker jeg på den grønne knap, hvor jeg tager telefonen op til øret.
”Lig på Naomi!” Louis griber hurtigt fat i mig igen, hvilket får mig til at pive og han fjerner hurtigt sine hænder i forskrækkelse.
”Jeg vil gerne anmelde en for chikane. Louis William Tomlinson, han vil ikke forlade mit hjem og har lige grebet hårdt fat i mig. Han har også brækket min arm tidligere.” Det er alt jeg siger, lige efter jeg hørte åndedrag i den anden ende og jeg ligger blot rigtig hurtigt på.

”Det, nej. Naomi!” Hans hænder finder vejen til hans hård i frustrationer.

 


 

De blinkende lys er endelig stoppet med at blinke, i mens betjente bare har grebet fat i Louis arme og Jay ser bare helt forvirret ud, ligesom hans søskende gør. Men jeg er ligeglad. Hvis han ikke vil lade mig være, så er det sådan her det bliver.

Louis løb hurtigt sin vej ud af huset, da det gik op for ham, at det virkelig skete og sirenerne lød efter kort tid. Uheldigvis for ham, så var de hurtigt til at stoppe ham og jeg troppede bare neden under i natbukser og top, hvor Caro hurtigt lagde hendes sjal om mine skulder.

”Naomi, du kan for helvede ikke gøre det her! Vi skal giftes og du venter mit barn. Du kan ikke gøre det her!”
”Ti stille unge mand, ellers gør du det værre for dig selv.” Siger den ene betjent til ham, i mens han holder fast i Louis og den anden betjent går roligt i mod mig.
”Var det dig som anmeldte ham?” Jeg nikker kort til hans ord, hvilket kun gør at Jay ser forarget på mig.

”Naomi, hvorfor har du anmeldt ham min pige?” Jeg ser kort på min far, som blot kigger helt uforstående på mig. Det jo klart, de tror jeg er gravid med hans barn og vi skal giftes. Hvilket ikke passer.

”Naomi, det er dit navn?” Jeg nikker kort og ser på betjenten, som ellers er meget lækker.
”Naomi Clark.” Svarer jeg helt præcis, i mens jeg ser hvordan han skriver det ned på papiret.
”Jeg kan forstå, at du anmeldte ham for chikane og for vold? At han skulle have brækket din arm?”
”Ja.” Siger jeg blot og ser ned på min arm, det er godt nok ikke decideret hans skyld, men han tvang mig med og ja.

”Han gik endda ind i min mobil, mit private eje og kiggede mine ting i gennem. Han har chikaneret mig lige siden jeg kom hjem og fatter ikke at lade mig være!” Jeg kan godt fornemme vores to familiers forvirring, men om lidt skal den nok vide sandheden.

”Naomi…” Louis ser helt bedene på mig, men får et klask i baghovedet, da han ligesom skal holde kæft og et lille av slipper ud af hans mund.

Gør det ondt på mig, at se ham sådan? Ja.
Fortjener han det? Måske ikke. Men jeg gider ham ikke.

”Ved du hvad der kan ske ved en falsk anmeldelse?” Jeg ser kort på betjenten og ryster lidt på hovedet af det. Men det her er jo ikke en falsk anmeldelse.

”Personen kan risikere at skulle betale en erstatning, til den person det går udover og får en bøde som skal betales.”

”Så det godt den ikke er falsk og jeg vil gerne have et polititilhold i mod ham”

”Naomi, vi skal forhelvede giftes!”

”Giftes?!”

 

*******************************************************************************************************

Åh oh!
Drama! Naomi hader vist Louis ret meget og hvad mon politiet gør?

Og hvem er det lige, som kommer med det udbrød til sidst?

Ja det får I at se senere! (For adventsdage, har nemlig to afsnit! :) ).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...