Christmas Disaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Julen nærmer sig og Louis Tomlinson’s hjerte er stadig knust, for anden gang. Hans veninde skred fra ham, til fordel for en skole og fremtid i New York. Han eks kæreste var utro med hans eks bedsteven og med nyheden om hans bedstefar skal dø, gør kun at hans hjerte mere og mere går i stykker. Men hvad sker der, når Louis hører sin bedstefars største ønske og når han drager en gammel bekendt med ind i det? (Louis er ikke kendt).

40Likes
97Kommentarer
25461Visninger
AA

14. 12 Dec.

 

 

Tre dage er gået, hvor luften i mellem Naomi og mig har været koldt. Jeg har ikke hørt fra hende eller set hende, gardinerne er rullet for ved hendes vindue og mor har sagt jeg skal lade hende være, for jeg har virkelig dummet mig. Mor ved dog ikke hvad der er sket og det virker det til ingen gør, ikke engang Naomi’s familie, de ved bare alle sammen at jeg er skylden.

Men jeg har egentlig ikke gjort noget galt, Naomi vil jo ikke besvarer mine spørgsmål, så må jeg jo selv finde ud af svarene ikke? Altså hvad skal jeg ellers stille op.

Naomi’s sætning køre i gennem mit hoved hele tiden, men jeg har stadig ikke forstået hvad hun mente med dem og jeg finder nok heller ikke ud af det, hvilket nok er mere træls.

Naomi forstår virkelig at skabe drama, ingen gider snakke med mig, overhovedet. Det gælder også min familie og mine søskende. Selv Lottie som ved sandheden, gider ikke engang kigge på mig, eller tale med mig.

Giver virkelig ingen mening, jeg har intet gjort galt!

Måske jeg da svinede hende til, men. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Keith har fortalt Naomi sandheden, hvilket er virkelig ubehageligt og det nager mig virkelig meget.

Naomi ved jeg havde følelser for hende, hun ved nu hvorfor jeg hader hende. Hun knuste mit hjerte ved at skride sin vej og forlade mig alene.
Jeg så flyet flyve sin vej, det knuste mit hjerte virkelig meget. Jeg prøvede at komme i tide, men jeg nåede det ikke. Jeg fik ikke snakket med hende efter festen, for hun forsvandt lige pludseligt og jeg så hende ikke, jeg fik ikke sagt farvel. Hun rejste uden at sige farvel.

Jeg mistede den pige jeg var forelsket i, men det hører fortiden til. Det er ligegyldigt, de følelser er for længst gået bort og betyder ingen ting, men hadet og det knuste hjerte, det forsvinder aldrig. Det vil for altid være der.

Ligesom de knuste hjerte, som Eleanor og Harry så perfekt sørgede for. Pæn af ham og præsenterer en pige for mig, for derefter at stjæle hende fra mig, efter man har datet hende i tre år. Virkelig pænt af ham. Ikke?

 

Jeg rejser mig op fra min seng og træder hen i mod mit vindue, hvor mine øjne straks kigger over på Naomi’s vindue. Der er stadig rullet for, det giver mig en virkelig ubehagelig følelse i maven og tristheden skylder straks ind over mig.

Hun hader mig og det er min egen fejl, jeg svinede hende til. Selvom jeg bliver ved med at sige, at det ikke er min skyld, så er det min skyld.

Jeg skulle aldrig have blandet hende ind i dette drama, jeg skulle aldrig have startet det her og jeg skulle aldrig tvinge hende til at blive i det.

”Du er forelsket i hende Louis.” Lottie’s stemme trænger stille indtil mig, jeg har ikke engang hørt døren er gået op. Jeg vender mig langtfra om i mod hende, jeg stirrer blot på Naomi’s vindue.

”Du har forelsket dig i hende igen.” Jeg drejer stille hovedet i mod hende, hvor jeg blot kigger trist på hende og drejer hovedet tilbage i mod Naomi’s vindue.

”Hun har en kæreste.”

”Derfor kan du stadig være forelsket i hende, ellers ville du ikke reagerer som du gør og lukke dig inde på værelset de sidste tre dage.”

”Lottie, bare stop.”
”Med hvad Louis? Sige sandheden, den sandheden du ikke selv vil indse? Du har savnet hende hver evig eneste dag og nu er hun kommet tilbage, du driver hende ind i en løgn. En løgn som du engang ønskede ville ske. Jeg kan jo se det på dig Louis, du elsker at have hende nær dig og efter I er blevet uvenner, så er det endnu mere tydeligt. Du kigger ikke engang på mig, men længselsfuldt i mod hendes vindue.” Jeg sukker hårdt af hendes ord, da hun virkelig er træls lige nu og jeg gider egentlig ikke kigge på hende.

”Hun forlod mig Lottie.” Først nu drejer jeg hovedet i mod hende, hvor Lottie bare sender mig et opmuntrende smil og går hen i mod mig.

”Ja, for fire år siden Louis. Du kan ikke hade hende for evigt. Louis, jeg kan jo se det på dig. Du er stadig hamrende forelsket i hende!”

”Jeg tror aldrig følelserne helt forsvandt, Lottie. Jeg kan ikke lade hver med at betragte hende og ja jeg vil ikke indrømme det okay! For jeg vil ikke knuses igen, hun har knust mig en gang og hun har en kæreste.” Indrømmet, jeg er nok faldet hårdt for Naomi igen, alt for hårdt.
Jeg drejer igen hovedet i mod Naomi’s vindue, hvor jeg blot kan sukke trist.

”Louis, glem hvad Eleanor og Harry gjorde i mod dig. Naomi er ikke dem.”
”Naomi ved sandheden, bedstefar fortalte hende det. Hun ved jeg var forelsket i hende, Lottie. Alt er ødelagt og hun vil aldrig snakke til mig igen, jeg svinede hende til. Jeg loggede ind på hendes mobil. Jeg har været den største idiot!”
”Godt du kan se det. Kan du så indrømme at du er en jaloux fyr, som ville vide hvem den fyr var? Siden du ligefrem logger ind på hendes mobil.”
”Jeg er ikke jaloux! Jeg kan ikke lide hende!”

”Benægt benægt, du har selv lige indrømmet det.”

 

 

Lottie smuttede direkte efter hendes sidste ord, da hun havde nogle ting som skulle ordnes og oppe fra vinduet af, kunne jeg se hun gik over til Naomi. Forræder, det er hvad Lottie lige præcis er!

Efter hun gik, placerede jeg mig i mit vindue og tog min guitar op i armene, men ingen ord ville rigtig komme ud, så jeg satte den ved siden af mig og der står den endnu, i mens jeg bare ser over i mod Naomi.

Der er stadig ikke blevet trukket fra, der er ikke sket en skid og mor har været oppe med mad til mig, men jeg har ikke rørt det. Jeg er ikke sulten.

Den følelse Naomi får mig til at føle, jeg kan ikke lide den. Jeg indrømmer det, jeg er forelsket igen, okay? Jeg indrømmer det, jeg er forelsket og jeg ønsker ikke at være det.
Jeg har savnet hende de sidste tre dage, vi har jo tilbragt hver dag sammen, takket være min løgn og nu bruger vi ikke en eneste dag sammen og tanken om at hun har en kæreste, skærer mig dybt i hjertet.

”Louis.” Lottie’s stemme lyder ikke så langt væk fra mig, hvilket kun får mig til at sukke.

”Du gik over til hende.” Hun sukker kort over mine ord.

”Louis, jeg…” Jeg vælger hurtigt at afbryde hende, ved at kigge hårdt på hende.
”Ti stille Lottie, du skred over til hende!” Hun sukker blot af mig, inden hun nærmer mig langsomt og slår sig ned overfor mig.

”Du er nød til at undskylde til hende. Jeg gik faktisk nedenunder for at hente os noget drikkelse, da mor bad mig om, at gå over med kage til hende. Jeg var ikke oppe ved hende, jeg gav den til hendes mor Louis.”
”Aha…”
”Hendes forældre tror hun har problemer, altså pga. hånden. De har fundet hendes smertestillende i skraldespanden, helt fyldt og hun har slet ikke været ude fra sit værelse.”
”Det er min skyld det hele.” Jeg sukker kort over Lottie’s ord, som jeg vælger at tro på.
”Hvad sagde Naomi ellers den dag?” Jeg vender mine øjne i mod Lottie ganske kort, inden jeg igen ser ud af vinduet.

 

Jeg svarer hende ikke de første få sekunder, jeg vælger så at kigge på Lottie, med et ret sørgmodigt blik. Jeg har stadig ikke forstået en skid af den sætning, lige meget hvor meget jeg køre det i gennem hovedet, så forstår jeg den ikke.

”Hun sagde jeg var blind, eller retter fucking blind og hun skred fordi jeg var sammen med Hannah.” Mumler jeg stille, inden jeg igen ser over i mod Naomi’s vindue.

Straks kan jeg hører Lottie’s grin, hvilket hurtigt får mig til at se på hende og med et ret uforstående irriteret blik. Hun skal da ikke bare sidde og grine af mine ord.

”Hvad er der Lottie?”

”Du er så dum Louis, hvis du ikke vidste det.” Lottie griner bare stadig af mig, hun vælger at klappe mig på knæet og rejse sig op. Hun ser langsomt ned på mig.

”Du er så skide blind og ikke særlig klog Louis.”
”Hvad mener du Lottie?”
”Find selv ud af det Louis, før det er for sent.” Med den sætning vender hun sig om, hvor hun forlader mig alene på værelset og med hjernen fyldt med underlige tanker, som er meget uforstående over for det hele.

 

*******************************************************************************************************

Ved Lottie hvad Naomi mente, siden hun begyndte at grine?
Og et ser ud til at Louis, endelig indrømmer noget for sig selv, noget som Lottie længe har kunnet se.

Spændende!.

Fortsættelse i morgen! (Det er jo så senere!)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...