Christmas Disaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Julen nærmer sig og Louis Tomlinson’s hjerte er stadig knust, for anden gang. Hans veninde skred fra ham, til fordel for en skole og fremtid i New York. Han eks kæreste var utro med hans eks bedsteven og med nyheden om hans bedstefar skal dø, gør kun at hans hjerte mere og mere går i stykker. Men hvad sker der, når Louis hører sin bedstefars største ønske og når han drager en gammel bekendt med ind i det? (Louis er ikke kendt).

40Likes
97Kommentarer
25469Visninger
AA

5. 1 Dec.

 



Siden søndags har mor og Lauren brugt en masse tid sammen, hvor de har diskuteret min og Naomi’s fremtid sammen. De er allerede i gang med at planlægge brylluppet for os og Naomi, ja hun kigger kun på sin mobil hele tiden og holder sig passiv i deres diskussion.

”I burde holde det i vores stue, det jo for koldt ude i haven og vores stue er jo rigtig stor.”

”Mor, vi skal ikke holde noget i vores stue. Vi skal ikke have noget stort bryllup, det bliver bare en tur på rådhuset ikke andet.” Jeg ser bare hurtigt på Naomi, som bare ryster bare på hovedet.

”Nej glem det Loubear, jeg vil have min familie med og din familie skal med. Vi skal have et rigtigt bryllup og jeg vil bære en hvid kjole!” Hun gør det med vilje, hun roder mig ud i flere problemer med vilje. Det er mig der bør være sur og vred på hende, ikke omvendt.

”Men det vil jeg ikke.” Jeg ser bare stift på hende.
”Jamen så aflyser vi bare det hele så. Du har jo alligevel ikke friet ordentligt, du snakkede kun om at vi bør gifte os og det er ikke et frieri nok i mine øjne.” Hun gør det med vilje!
”Du sagde selv ja og vi aflyser ikke noget, okay? Fint det bliver med familien og dig i kjole… Du skal nok få dit perfekte drømmebryllup.” Jeg ser ned på min mobil, da en besked tikker ind på den:

From Ukendt.
Mit drømmebryllup ville ikke være med dig som gom.

 

Auvs! Jeg ser hurtigt på Naomi og sukker irriteret over hende. Hendes øjne ser bare flabet på mig, hvor jeg sender hende nogle flabbet øjne igen.

”Se de har allerede deres første fight som par! Åh de er så søde Jay!” Min mor nikker bare hurtigt enig og ser smilende på mig.
”Louis, du burde fri ordentligt til Naomi og sørger for at hun får en ring på fingeren.”
”Ja Louis, hvor er min ring henne?” Hun ser bare flabet på mig igen, for det er som om hun virkelig ønsker ballade og ønsker at gøre alt værre for mig, med min fine lille hvide løgn.

”Louis, hvis jeg skal flytte her tilbage, så skal du også flytte ud fra din mor. Jeg flytter altså ikke derind! Vores barn skal ikke vokse op ved sin bedstemor! Undskyld Johanna, men det kan jeg altså ikke!” Hun forstår da virkelig og lave problemer.

”Louis, Naomi har ret. Du bliver 24 år og du skal være far, du bliver endda gift på din fødselsdag. Du skal flytte ud og jeg giver dig to uger til at være ude. Du må tage ansvar!” Mine øjne bliver hurtigt store, hvor de bare stirrer på mor og jeg kan næsten fornemme Naomi grine indvendig.

”Mor!”
”Nej Louis, du skal flytte ud.”  Okay, jeg har virkelig dummet mig med at lyve. Måske jeg burde bruge hjernen noget mere.

”Louis, du hørte din mor. Min lille pige skal ikke flytte ind hos svigerfamilien. Du har friet til min datter og gjort hende med barn, så skal du også tage ansvar.” Hvor kom Michael nu fra? Jeg ser hurtigt på Naomi’s far, som kysser sin datter i håret og nusser hendes kind.

”Tak Jay for at få ham til, at tage sig sammen og flytte hjemmefra. Jeg magter virkelig ikke, at alt skal handle om Eleanor og Harry mere. Det var rigeligt den uge i New York, men nu er det altså nok. Jeg gider ikke og føle at hun er en konkurrent!” Naomi ser bare bestemt på mig og jeg ser bare irriteret på hende.

”Ved du hvad Naomi, hvad med alle de engangsknald som du har haft? Dem kan jeg tænke på hver dag!”
”Jeg var jomfru, indtil jeg mødte dig igen!” Hun rejser sig helt dramatisk op, hun tøver heller ikke med at hælde sin vand udover mig og kigge koldt på mig.

”Denne forlovelse er hermed ophævet! Din nar!” Helt dramatisk løber hun op på sit værelse og alle giver mig et surt blik.

”Hvad?” Jeg trækker blot på skulderne og de ryster bare på hovedet af mig.

 

 

Mine øjne rammer på hendes dør, det utroligt at jeg lytter til hvad mor og Lauren siger, ikke mindst Michael. Men jeg skal jo tage ansvar, for jeg har jo gjort Naomi gravid og min handling var bare ikke okay. For bryllupper betyder jo meget for piger.

Urh. Naomi har allerede skabt så mange problemer!

Jeg banker tre gange på døren, der kommer ikke rigtig noget svar fra hende, så jeg trækker blot ned i dørhåndtaget og går ind. Jeg lukker døren efter mig og ser over i mod hende.

”Hvorfor skulle du sige alle de ting du gjorde? Du fik mig udstillet som en idiot. Du er jo godt klar over, at de direkte laver en liste og er ved at bestille ting, ikke?”
”Du startede det selv Louis. Hvis du skulle lyve, kunne du bare have sagt at du var blevet gift i smug.” Hun ser blot på mig og jeg sukker kort over hendes ord. For hun har jo egentlig ret, jeg kunne bare have sagt jeg var blevet gift.

”Mor giver mig to uger til at flytte Naomi.”
”Det er også på tide du flytter ud igen, ikke? Bare fordi din bedsteven stjal din kæreste, så betyder det ikke du skal flytte hjem og bo ved moar.” Lottie og Fizzy valgte at snakke en helt masse i går, omkring mine problemer med Eleanor og Harry, så Naomi fandt jo så ud af, at jeg var flyttet hjem igen.

”Hvad med dig Naomi, for du er her ikke for din søster. Hvorfor er du her?” Jeg ved jo at hun ikke foredrager Caro så meget, netop fordi hendes forældre altid har sagt, at hun bør være som hende og de gør det kun af en god mening, de forstår bare ikke at de sårer Naomi undervejs.

Selvom jeg er ældre end Naomi og gik på samme årgang som hendes storesøster, så var vi venner. Vi voksede jo op ved siden af hinanden og har kendt hinanden altid. Jeg havde jo læsebriller og skulle bruge dem i skolen, burde have rigtig briller, men gad jeg ikke. Men læsebriller var nok.

Jeg var da populær i skolen, men alligevel en smule nørdet, hvis man spørger nogle. Men pigerne fandt mig bare ret nuttet.

 

”Naomi?”
”Hvad Louis?”
”Babyshoweren er over, du skal vel tilbage til New York?” Hun ser bare frastødende på mig og hurtigt væk igen. Hun skjuler noget, det er helt sikkert. Hun plejer aldrig at pakke en kuffert for en weekend, men derimod tage hendes sportstaske.

”Ja det burde jeg, men ser du. Jeg er forlovet og gravid, åbenbart. Så min rejse er lige blevet lidt længere.” Hun siger det som om det er det mest logiske nogen sinde. Men jeg ved bedre, hun skjuler noget.

”Gik modelkarrieren ikke?” Jeg går langsomt hen i mod hende og sætter mig ned på hendes seng. Hun kigger langtfra på mig og giver mig ikke et eneste blik.

”Du er en smuk kvinde, det var du aller…”
”Louis stop, jeg har aldrig været smuk. Jeg havde bøjler og briller. Ikke mindst fedt på kroppen!”
”Du var altså ikke fed, du var stadig tynd, men ikke så tynd som modellerne og som du er nu.” Hun har virkelig tabt sig, det ikke fordi hun er alt for tynd, hun har den normale størrelse nu og det er tydeligt at hendes røv er blevet mindre, hendes patter har fået en flot form. De håndtag, som var så tydeligt i siderne af hende, de er væk.

Hvad er det dog jeg sidder og siger!

”Louis, gider du godt stoppe med at stirre!” Jeg ser blot hurtigt væk fra hende og over på hendes kommode. Alt ligner sig selv fra da hun forlod os alle, dog billederne på kommoden af hende og jeg er væk, de er i stedet erstattet med nye billeder.
”Er det fra New York?” Jeg peger i mod billederne.
”Louis, bare gå.”

 

Jeg lytter ikke til hendes ord, men går i stedet mod kommoden, hvor jeg tillader mig at tage en ramme i hånden og studerer billedet.

”Hvem er ham der?” Jeg vender mig om i mod hende. Hun rejser sig fra sengen med et suk, inden hun går hen til mig og tager billedet fra mig, hvor hun sætter det på plads.

”Ikke nogen. Bare en der hedder Liam.” Jeg studerer billedet nærmer, hvor jeg nu ligger mærke til de hættetrøjer som de bærer, som har samme navn fra det college hun gik på.

”Du mødte ham på college?”
”Hvor er du bare klog Louis.” Hun kigger frastødende på mig og jeg er langtfra færdig med at spørger indtil denne såkaldte fyr. Han har armen rundt om hende, hvor hånden ligger på siden af hendes røv og hendes arm er omkring hans mave.

Han har brunt hår, brune øjne og et kæmpe smil på læben. Selv hun smiler.

”Var han din kæreste?” Jeg ser blot på billedet, uden at vende mine øjne i mod hende. Hun havde stadig bøjle på, det kan man se på billedet. Hendes briller er dog væk, men kroppen og bøjlen er der endnu. Der står endda en dato på, nede i hjørnet. Det er taget to måneder efter hun rejste.

”Louis. Gå med dig.”
”Så han var din kæreste?” Et stik går i gennem mit hjerte, bare ved lyden af hendes benægtelser og at hun ikke vil svarer mine simple ord.

”Han er min bedsteven.” Bedsteven? Hvad var jeg så?
”Såeh du skred fra mig og fandt dig en ny bedsteven? Det er sådan det er?”
”Louis, du havde alligevel travlt med Hannah og skulle starte på skole med hende, du så endda en fremtid med hende.” Nej det gjorde jeg ikke, jeg var forelsket i en helt anden pige og havde slået op med Hannah, gjorde jeg allerede ved festen.

”Jeg smutter.” Det bliver mere som en mumlen, så jeg tvivler på hun hører det. Jeg forlader blot hendes værelse og derefter hendes hus.

 


*******************************************************************************************************

Sorry havde lige kigget forkert, der skulle ikke komme noget i går, men først i dag :).
Der kommer også først igen på torsdag, altså den 3 Dec. Men bare rolig, skal nok sørger for ikke og springe dage over hele tiden. Aner ikke lige hvad jeg tænkte på, da jeg startede med og skrive datoer ned :p.

Men håber I kan lide historien indtil videre? :).

 

Glædelig første december alle sammen! :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...