Jul i København I Page Four

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 23 dec. 2015
  • Status: Færdig
(D/N) skal flytte tilbage til København, hvor hun for nogen år siden flyttede fra. pga hendes fars arbejde. Ikke nok med det, skal hun sammen med hendes familie holde jul, med hendes eks kærestes familie. Kærlighed, drama og jalusi opstår i den kolde december til. Hvem får sig en ekstra julegave og hvem bliver jaloux? Læs med i denne julekander og få svaret.

21Likes
4Kommentarer
13069Visninger
AA

5. 5 December

I dag, blev sikkert en lang dag, fordi vi skulle ud til Ultra Galla og bruge så meget tid med min lillebror, der altid skulle lave rav i den, ville drive mig alt for meget til vandvid. 

***

Overraskende nok, blev vi klar før kl 12:00 og var på vej med toget. sms'en til Jonas var røget afsted og han var klar ved en bagindgang. 

Eftersom min lillebror ikke gik så hurtigt og jeg ikke gad at bære ham, så tog det en del ekstra tid, men vi nåede frem og som Jonas havde lovet, stod han ved en bagindgang og ventede på os. Han fik hurtigt snakkede med vagterne og vi kom ind. 

"Heeey" sagde og han hev mig et i et kram. Hvor var det underligt det her.

"Kom i med mig!"

"Javel chef" sagde jeg og grinte.

"Hey, det er jer fra i går, i Tivoli" Jeg tror det var Stefan, jeg var ikke sikker, så meget havde jeg heller ikke styr på dem. "Jep" sagde Jonas og smilede

"Hey, Stefan" sagde han og gav mig hånden, for derefter, at give mig et kram. Hvad var der med dem og deres kram?"
"(D/N)" sagde jeg blev helt genert. Hvad fanden skete der?

Han gav Adrian hånden og hilste pænt. Min lillebror sagde han også hej til.

"Kom med, de andre er herinde" sagde Stefan glad og begynde at gå mod en masse stemmer der blev højere og højere. Da vi kom ind i rummet havde jeg lyst til at løbe skrigende væk, hvor var det akavet, med så mange der stirrede på en.

"Det er (D/N), Adrian og (D/N)s lillebror" præsenterede Jonas os. Jeg smilte bare akavet og kiggede rundt.

"Jeg hedder altså Jonathan" sagde min lillebror. Jeg kunne ikke holde mit grin inde og kiggede bare på Adrian, hvor var det her bare for akavet. 

***

Jeg sad stadig med den underlige, men også nervøse følelse I mig. Det var jo forhelvede bare Jonas.

De var I fuld gang med general prøven, som jeg spændt fulgte med i. Jeg ved ikke med Adrian og Jonathan. 

Drengene sendte mig flere gange et smil og et par blink.

Kunne det virkelig passé at jeg blev gernert af, at være sammen med disse drenge? Ret akavet, når den ene var min eks æreste og de andre var hans venner? Det var underligt, de havde den effekt på mig.
 

Da showet var færdigt klappede jeg og rejste mig fra pladsen, for at gå om bag ved, sammen med de andre to.

”Hvor var det et fedt show!” udbrød og gav dem highfive, da jeg så dem. De smilte stort og takkede.

”Kommer du igen i aften?” Spurgte Stefan. 

"Altså vi har billetterne, men orker bare ikke, at tage hjem, for at tage her ud igen" mumlede jeg og kiggede på Jonathan, som jeg holdte i hånden for at han ikke blev væk. 

"I kan da bare blive her?" Sagde han og fik os slået ned i en sofa. 

***

Vi havde alle siddet og pjattede det meste af dagen, mens Jonathan legede med nogen af de andre børn, der var. Jeg havde dog bemærket, at Lauritz, igennem hele dagen var meget stille og virkede fjern. Gad vide om der var noget galt, eller om han var var den der stille type? Jeg fik aldrig spurgt ham, da jeg ikke ville gøre det, mens alle de andre hørte på det. Jeg prøvede at få ham med ind i samtalerne, så godt, som muligt, men han undveg, så det var ret svært. 

***

Efter showet, skulle jeg virkelig på toilet og det skulle Lauritz også. Han kendte bygningen bedre end jeg, så han viste vej. 

Jeg havde bedt Adrian om at passe på mine ting, da jeg ikke gad, at have det med på toilettet. Det var dog den værste tanke nogensinde, da både jeg og Lauritz hørte en dør gå i lås og den kunne selvfølgelig ikke låses op, fra denne side af, hvor vi var. panikken steg op i mig og jeg begyndte at kigge rundt og rystede over hele kroppen. Jeg var enkelt, bange for aldrig, at komme ud igen. 

"Rolig (D/N)" han tog mig i hans arme og det gjorde mine rystelse mindre, men de forsvandt ikke. Jeg var virkelig glad for, at jeg ikke var her alene. 

Jeg opdagede, et skilt, hvor der stod "Toiletter" og kom derfor ud af hans greb og løb stille derhen i mod, for min blære var ved at springe. 

***

Vi var stadig fanget, men blev nød til at komme ud, da drengene skulle med videre til i morgen. Vi prøvede alle døre, og en var åben, men det var bare en til et rum magen til og vi ville nødig længere væk, end vi var i forvejen. 

"Har du ikke din mobil på dig?" Spurgte jeg og søgte stadig efter en udvej.

"Nej, lagde den på bordet inde i rummet, hvor vi sad, da jeg ikke har lommer i disse bukser" mumlede han og kiggede undskyldende på mig. 

"Må jeg spørger om noget?" Jeg blev nød til at vide, hvorfor han var så stille. 

"Ja?" Han lød lidt nervøs, måske på grund af min pludelig seriøsitet. 

"Hvorfor var du så stille tidligere?" Jeg smilede stille til ham. 

"Sådan er jeg bare, når det gælder nye mennesker" sagde han og kiggede væk. 

​"Hey, det er bare i orden, jeg var bare bange for der var et eller andet galt" jeg gav ham et smil og kom i tanke om et vindue, på toilettet. 

"Jeg tror vi kan komme ud her" sagde jeg viste ham det. 

"Jeg hopper ud først, så kan jeg tage imod dig" sagde han og kom med nød og næppe ud, da vinduet, ikke var særlig stort. 

"Jeg har dig" sagde han og hans arme, lå pludselig om mig. Jeg havde ikke stået i sådan en "omfavnelse" siden jeg var sammen med Jonas og det virkede underligt, i mørket, sammen med Lauritz, som jeg ikke kendte, formentlig bag en bygning. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...