Jul i København I Page Four

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 23 dec. 2015
  • Status: Færdig
(D/N) skal flytte tilbage til København, hvor hun for nogen år siden flyttede fra. pga hendes fars arbejde. Ikke nok med det, skal hun sammen med hendes familie holde jul, med hendes eks kærestes familie. Kærlighed, drama og jalusi opstår i den kolde december til. Hvem får sig en ekstra julegave og hvem bliver jaloux? Læs med i denne julekander og få svaret.

21Likes
4Kommentarer
13047Visninger
AA

13. 13 December

Min besked via messenger var sendt til Adrian, hvor jeg havde spurgt ham, om han havde tid, til at jeg kom hjem til ham lørdag i næste uge, hvor vi begge havde fået ferie. Nu ventede jeg bare på svar. 

***

Igen i dag skulle jeg bruge dagen på at lave lektier, men heldigvis var mine forældre der til at give Jonathan opmærksomhed. 

Knoklende sad jeg på mit værelse, med min yndlings musik og gjorde mit bedste for at lave mine lektier rigtig og i det hel taget komme igennem dem. Det tog bare noget længere tid, end jeg troede. 

Da jeg endelig var færdig og kunne pakke det samme, ringede min mobil. Det var Tilde. 

"Heey" sagde jeg og rettede mit blik mod vinduet. 

"Hey, tænkte på om du vil med ud og skøjte i dag?" Spurgte hun og lød total klar. 

"Det er jo koldt?" Brokkede jeg mig. 

"Kom nu, har brug for at lave et eller andet anderledes med dig!" Hun var jo fuld af energi. 

"Okay, mødes ved broen og 15 minutter" svarede jeg hurtigt, for skulle have gjort mig klar først. 

"Feed!" Hun lagde på og jeg styrtede rundt på mit værelse for at blive færdig. 

***

"JEG KAN JO IKKE FINDE UD AF DETTE!" Råbte jeg, da jeg for tredje gang styrtede. 
"Jeg syntes du klare det godt" En alt for genkendelig stemme kom bag mig. Jonas. Jeg gad ham virkelig ikke. 

"Skrid" mumlede jeg bare og kiggede væk. 

"Hey, det er ikke sin skøjtebane" svarede han tilbage. Hvorfor fuck skulle den dreng, også være alle de fucking steder jeg også var. 

"Så lad være med af forfølge mig" sagde jeg og kom og at stå. 

"Det er jo bare tilfældigt" svarede han med hovedet på skrå. 

"Du gør det jo kun, for at irritere mig!" Råbte jeg op i ansigtet på ham. 

"Rolig nu. Nej, jeg gør det for at få nogle hyggelige stunder med drengene her i december" Han kiggede over min skulder, hvor jeg kunne se de andre var og selvfølgelig skulle Jonas vinke dem over. 

"Forhelvede altså! Vil du ikke bare lade mig være for gard sake, det her hjælper da slet ikke på din situation! Det er dig der har følelser i glemme" svarede jeg og begyndte at skøjte over mod udgangen, hvor de andre drenge var på vej i mod mig og selvfølgelig skulle jeg styrte lige foran dem. 

"Ej, er du okay (D/N)?" Det var Lau og han lod oprigtig i hans ord. 

"Ja" svarede jeg og kom op på benene igen. 
"Bare gå fra dine problemer" kom det provokerende over fra Jonas af. 

"Hvad forgår der?" Hørte jeg Pelle spørger om. Jeg skøjtede bare videre over mod indgangen. 

***

Endelig havde Adrian svarede, men det var ikke rigtig noget jeg kunne bruge til noget. Han vidste det ikke. 

Efter kort tænkning, ringede jeg ham op og han havde bare at tage den, hvilket han også gjorde ret hurtigt.

"Hey" sagde han glad. 

"Hey" svarede jeg mut. 

"Hvad så, hvad sker der siden du er nedtrykt?" Jeg kunne høre at han var ked af det på mine vegne. 

"Det er Jonas den nar, der åbenbart stadig har følelser for mig og er pisse jaloux over, at jeg er sammen med de andre drenge fra hans band og ikke ham. Jeg vil vil ikke ødeægge deres band, så jeg vil holde mig væk" Mine følelser løb af med mig og tårerne løb om kap ned af mine kinder. Det var sjælendt jeg græd, men dette var overhovedet ikke sjovt, at sidde midt i. 
Jonas og jeg havde haft så mange fantastiske minder, både som bedste venner, men også som kærester og det hele var ved at blive tabt på gulvet. 
"Har du snakket med ham om det?" Spurgte Adrian, som om han var voksen. 

"Selvfølgelig har jeg det, men han gider ikke at rigtig at lytte" mumlede jeg. 

"Rolig (D/N), du må se tiden an, prøve at få snakket det igennem med ham, og hvis ikke det hjælper, må du jo lade ham være" sagde han. Han prøvede virkelig alt, hvad han kunne for at hjælpe mig. 

"Men jeg skal jo holde jul med ham.." 

"Mhh, så må vi finde på noget, hvis det er, okay?" Spurgte han.

"Ja, men godnat, der er en skole der kalder i morgen" sagde jeg trist. Jeg kunne snakke med ham hele natten, hvis det skulle være. 

"Godnat, få dig nu en skøn søvn" sagde han. Hans dejlige smil var helt sikkert plantet på hans læber lige nu. 

"Hej hej" sagde jeg, inden jeg lagde på. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...