Blind på livet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2015
  • Opdateret: 26 nov. 2015
  • Status: Færdig
Et manuskript jeg har lavet

1Likes
0Kommentarer
189Visninger
AA

1. Blinde følelser

SC. 1. EXT - BYEN / PARK - EN BÆNK - EFTERMIDDAG

 

Det regner, Line sidder på en bænk og kigger op imod himlen.

Nikolaj kommer løbende et stykke væk, og stopper langsomt op da han nærmer sig Line.


 

Line:

 

Er der nogen?


 

Line sidder og lytter lidt.

 

Line:

 

Hallo?

 

Nikolaj:

 

Hvad laver du udenfor i sådan et vejr?


 

Line vender sig mod Nikolaj.


 

Line:

 

Det var da et underligt spørgsmål at stille, når du selv befinder dig herude.

 

Nikolaj:

 

Ja, måske, men derfor har jeg vel lov til at spørge.

 

Line:

 

Jeg går ud fra vi laver det samme?


 

Nikolaj:

 

Lad dog være.

Du kan da se, hvad jeg har gang i, og det tror jeg ikke på, du også har.


 

Line kigger undrende på Nikolaj.


 

Nikolaj:

 

Lad være med at se sådan på mig.

 

Det kan godt være, jeg er smurt ind i mudder, men det var altså glat. Og du behøver ikke spille dum du kan sagtens se at jeg er ude for at....



 

Der bliver helt stille, Nikolaj står og stirrer på Line. Mens Line efter en kort pause tager sin stok ind til sig.

 

Nikolaj:

 

Du kan ikke se mig, kan du vel?


 

Line(smilende):

 

Hvad afslørede mig?

 

Nikolaj:

 

Tja, den der skjulte det i hvert fald ikke ligefrem.


 

Nikolaj peger på stokken og går tøvende hen og sætter sig på bænken.



 

Nikolaj:

 

Det er jeg ked af.

(tøvende)

Jeg troede virkelig, at du kunne se, jeg er ude at løbe. Du ved… udover mudderet har jeg løbetøj på.



 

Nikolaj kigger på Line, og Line “kigger” på vejen.



 

Nikolaj:

 

Normalt løber jeg, når det er dårligt vejr, da jeg helst ikke vil have nogen ser mig. Jeg er ikke ligefrem den bedste løber endnu. Så da jeg så dig…


 

Line:

 

Det er okay. Jeg tager det ikke spor tungt. Så længe du holder din medlidenhed langt fra mig.



 

Pause/akavet stilhed.



 

Line:

 

Nå, men jeg har lang vej hjem. Jeg vil begynde at gå.


 

Line rejser sig.





 

Nikolaj:

 

Vent, jeg skal samme vej, vi kan følges.

Min y-serie kommer alligevel snart i fjernsynet.


 

Line stopper op, og kigger tomt ud i luften.



 

Line:

 

Fjernsyn


 

Nikolaj betragter hende.


 

Nikolaj:

 

Har du altid været blind?

 

Line:

 

Ja.


 

Nikolaj:

 

Så du ved altså ikke.. hvordan noget som helst ser ud?

(Pause)

Det må være underligt.

 

Line:

 

Jeg har jo aldrig prøvet andet.

 

Nikolaj:

 

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må være… en verden uden noget som helst.

 

Line:

 

Synet er jo ikke hele verden. Jeg kan stadig føle og høre.. smage og lugte.. tænke - måske endda bedre end dig.



 

Nikolaj griner.


 

Nikolaj:

 

Ved du hvad?

Det er altså helt vildt.. jeg har aldrig.. du ved, selvom du ikke kan se mig eller noget, føles det som om.. som om at du ser mig bedre end nogen anden. Som om du kigger direkte ind i mig.



 

Line smiler for sig selv.


 

Nikolaj:

 

Det er underligt ikke?


 

Line:

 

Nej. Det gør mig glad.


 

Nikolaj:

 

Så det vil heller ikke være underligt, hvis jeg fortalte dig, at dine øjne er smukke?

(kort pause)

Jeg ville ønske, jeg kunne vise dig det.. Du har vel aldrig set dem før?



 

Line:

 

Nej, men jeg ved, at de er grønne.


 

Nikolaj:

 

Har nogen nogensinde prøvet at fortælle dig, hvordan grøn ser ud?


 

Line:

 

Det lidt svært. Farver er umulige at beskrive.


 

Nikolaj:

 

Det ved jeg nu ikke.



 

Nikolaj går hen til græsset i baggrunden, og tager lidt.


 

Nikolaj:

 

Kom med din hånd.


 

Nikolaj giver Line græsset.


 

Nikolaj:

 

Hvordan føles det?


 

Line:

 

Det føles som græs.

 

Nikolaj:

 

Nej, har du ikke fortalt, at du kan bruge så mange andre af dine sanser bedre end mig?


 

Line:

 

Faktisk sagde jeg bare,  at jeg tænkte bedre end dig.


 

Nikolaj:

 

Det kan være godt det samme. Men, hvordan føles det? Hvad får det dig til at tænke på?



 

Line lukker øjnene og tager en dyb indånding.




 

SC. 2    . EXT - HAVE - EFTERMIDDAG - SOL

 

Line ligger på ryggen, grinende i græsset, sammen med sin lillebror. De tumler rundt. Lines mor kommer udenfor med 2 glas saftevand og kalder dem op til sig.



 

Man ser et shot af Line der sidder i græsset med sin bror og drikker saftevand.








 

SC. 3. EXT - BYEN / PARK - EN BÆNK - EFTERMIDDAG


 

Line står med græsset foran næsen.

 

Line:

 

...Også sad vi bare der og plukkede af græsset, og drak saftevand..


 

Nikolaj:

 

Wow.. det er altså bare græs


 

Line bliver flov over at have sagt alt højt, så hun smider græsset fra sig.


 

Line:

 

Det var hyggeligt at møde dig.


 

Nikolaj:

 

Går du?


 

Line:

 

Jeg har været ude i noget, der ligner 2 timer. Jeg bliver nødt til at komme hjem - og du skal vel videre på din løbetur.


 

Line går et par langsomme skridt.


 

Nikolaj:

 

Håb.

 

Line vender sig om.

 

Nikolaj:

 

Grøn er håbets farve.

(pause)

Grøn er håb. Dine øjne er ikke kun grønne - de udstråler håb. Forstår du?


 

Nikolaj går hen til Line og tager hendes hånd, og kigger ind i hendes øjne.


 

Nikolaj:

 

Ses vi igen?


 

Line:

 

Vi ses.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...