En drøm genspejlet af et mareridt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2015
  • Opdateret: 6 apr. 2016
  • Status: Igang
Han stod foran hende. En af de tre døtre af skaberen selv, Kongen. Hun kiggede ned på ham med mistænksomme øjne... Hvad havde han gjort for, at en af de tre dronninger skulle mistænke ham? I en verden som denne findes der ikke fred. Demoner rager over os ,og vi kan blot kigge på, i mens dem vi elsker forsvinder for øjnene af os.Mange af os kan tænke tilbage på den gyldne tid med de fem store bevarede freden. Men vi ved alle at den tid er som et sandkorn frosvundet i en storm...

4Likes
5Kommentarer
492Visninger
AA

7. Ukendte hændelser...

 

Ukendte hændelser...

”Okay… Han vågner endelig og så falder han i søvn igen! Altså jeg ved snart ikke mere, hvorfor vi reddede ham? Et tak? Et undskyld ulejligheden? Nej han åbner øjnene kigger på os og så det første der kommer ud af ham er hvor hans mor er?”

Davis orkede ikke at åbne øjnene igen, han var udmattet, træt, havde det mærkeligt og det første han vågner op til er en irriteret hysterisk stemme, der bliver ved med at fable om, hvor elendig han var.                                                                                             Da han havde fået taget sig sammen til, endelig at åbne øjnene, så han en pige på omtrent hans alder kiggede ned på ham. ”Godmorgen sovetryne, så havde du endelig tænkt dig at vågne.” Hun var pæn – hendes i øjnefangende røde hår var sat op i en fin frisure, og de grønne rubin farvede øjne kiggede ned på ham, med en snert af væmmelse. Hendes kjole, var havblå og de marmor farvede perler skinnede i lyset. Det så ud til at hun ikke var en magiker, miravn- tegnene var ikke rundt om hendes øjne.                                       Da hun rejste sig op, og strakte sine vinger, bekræftede det at hun var en Pegasai. ”Betmar, han er endeligt vågnet, vil du hente noget vand.”

”Ja frue”, lød en stemme, i den anden ende af rummet.

”Nå, det ser ud til at du alligevel ikke er i så god stand som jeg havde troet, du blev også alvorligt såret. Men kan du ikke lige se om du kan stå; dit ben ser bedre ud nu, i hvert fald.” Sagde pigen. Hun lod til at have en høj stilling, eftersom den måde hun talte, og så ud.                                                                                                                                                                                                       Davis prøvede at rejse sig, men da han bevægede benet jog en svigende smerte igennem benet på ham. Han skar ansigt, og prøvede ikke at ømme sig, men spurgte i stedet:” hvor længe har jeg sovet?”

Pigen kiggede på ham tænksom, og svarede efter lidt tid:” I omkring 2 uger.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...