Time Can Change - 1D/JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2016
  • Opdateret: 23 mar. 2016
  • Status: Igang
Hej. Mit navn er Victoria Johnson. Jeg vil gerne fortælle her lidt om mit liv. Jeg vil fortælle jer om rejsen fra at være en normal pige, fra Danmark der flyttede til Derby i England. Der mødte jeg 4 drenge og en pige, der blev mine bedstevenner. Jeg flyttede fra dem hurtigt efter jeg mødte dem, fordi at jeg fik en model kontrakt. Jeg bor nu i London nogen år senere og er en af verdens mest kendte modeller. Jeg har et fantastisk liv, men jeg må også træffe svære beslutninger om kærlighed, venskab og en masse andet, især nu når mine bedstevenner er blevet til det verdenskendte band One Direction. Jeg møder så også denne her fyr, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal føle omkring? Mon jeg finder ud af det? Kommer jeg til at fortryde noget? Jeg ved det ikke....Men hvad kan jeg sige? Time Can Change. I må lige bære over med de første kapitler, den bliver meget bedre hen af vejen!:))

21Likes
4Kommentarer
7536Visninger
AA

9. 8. My food..

”Neeeejjj!!!” udbryder jeg og tager mig til hovedet. Jeg sad i min seng og så The Vampire Diaries. Jeg er nået til der hvor Klaus skal laves om til en Hybrid og han har lige dræbt Jenna. Jeg var lige ved at tude over det. Jeg ved ikke om I kan fornemme at jeg går meget op i det jeg ser, og det gælder alt! Lige fra nyhederne til The Vampire Diaries og videre til naturprogrammer, og lad os nu ikke glemme bage programmer. Jeg ved godt at det er lidt mærkeligt men sådan er jeg.

 

Da afsnittet var færdigt lukkede jeg min MacBook sammen og rettede mine briller. Ja, jeg brugte briller, men kun en gang imellem, jeg havde et ret mærkeligt syn, men når jeg var træt osv. Havde jeg brug for briller. Jeg tog min iPhone i hånden og rejste mig. Jeg kiggede mig lige kort i spejlet og fandt en elastik frem og satte mit hår op i en hestehale, da jeg ikke så specielt godt ud. Jeg havde morgenhår og nattøj på. Mit nattøj var bare et par natshorts og en sort top. Jeg havde også lige taget et par blå sokker med skyer på og en lang sort cardigan.

 

Jeg havde jo fri i dag, så det stod på afslapning hele dagen. Jeg tog min iPhone og satte mig ud på min terrasse. Klokken var kun omkring de 10, så jeg var faktisk stået tidligt op i dag. Jeg vågnede klokken 8. Jeg ved ikke hvorfor, jeg havde troet at jeg ville vågne klokken meget sent så jeg var lige ved at trille ud af sengen af bare overraskelse over hvad klokken var da jeg kiggede på min iPhone. Jeg sad og kiggede lidt udover mit kvarter. Det var faktisk ret varmt i dag, men det var jo også sommer, men ikke strandvejr varmt. Vi var midt i August så det var stadig godt vejr når vi tænker på at det er London vi bor i. Jeg sukkede af den dejlige stilhed, men den dejlige stilhed skulle selvfølgelig afbrydes af min iPhones ringetone. Jeg tog den med et suk da min chef ringede. Jeg tog den hurtigt ”Hallo?” spurgte jeg ”Hej Victoria” sagde han ”Hejsa” sagde jeg bare ”Jeg ville bare lige ringe og fortælle om dit nye job, jeg har skaffet dig” sagde han ”Fedt, og hvad er det så for et job?” spurgte jeg nysgerrigt ”Du skal være model for Calvin Kleins undertøj” sagde han, jeg var lige ved at skrige af glæde ”OMG! Det er jo mega vildt!” sagde jeg mega overglad ”Jeg er glad for at du synes om det, du skal være model sammen med Justin Bieber” sagde han. Jeg stoppede min lille glædes dans og kiggede lige ud i luften. Sagde han lige Justin Bieber? Som i Justin Bieber, dén Justin Bieber ”Justin Bieber? Skal jeg være model sammen med Justin Bieber?!” sagde jeg mega overrasket, jeg ved godt at jeg er gode venner med ham osv. Men det er stadig ret underligt og uvirkeligt at jeg skal være model sammen med ham, det var ikke lige det jeg havde regnet med da jeg vågnede i morges. ”Ja, du starter på mandag” sagde han ”Okay, tak. Farvel” sagde jeg og lagde på. Jeg kan slet ikke fatte det! Jeg skal være model for Calvin Kleins nye undertøj! Sammen med Justin Fucking Hotte Bieber! Wow! Jeg sad og smilte som en idiot da min iPhone ringede igen. Jeg tog den og rejste mig fra min terrasse med et kæmpe smil og dansede igennem mit værelse og videre ud på gangen ”Hallooo?” sagde jeg glad og snurrede en gang rundt og dansede ned af min trappe ”Hej Vic” sagde Louis i den anden ende ”Heeeeej Louuuuu!” sagde jeg mega glad og dansede mod mit køkken ”Hvorfor lyder du så glad?” spurgte han med et grin ”Ikke for noget” sagde jeg og fniste. Jeg åbnede mit køleskab og tog en lille yoghurt ud og fandt en ske. Jeg åbnede yoghurten og tog en skefuld yoghurt og spiste det. Jeg tog den dansende med ind i min stue og jeg smed mig på sofaen ”Jeg tror ikke på dig, men du kan fortælle drengene og mig det senere i dag for du skal holde film aften med os” sagde han, jeg grinte lidt over det han sagde ”Det gør jeg så Lou” sagde jeg og tændte for mit fjernsyn ”Vi ses Vic” sagde han ”Vi ses Louuu” sagde jeg og lagde på. Jeg smed min iPhone i sofaen og spiste min yoghurt. Da jeg var færdig sad jeg og kiggede lidt ud i luften. Jeg vil ud og løbe. Jeg tager ud og løber. Jeg rejste mig med det samme op og tog fat i min iPhone og yoghurt. Yoghurten endte i skraldespanden og jeg endte på mit værelse. Jeg gik hen til mit Walk-in closet og fandt mit løbetøj. Det var et par lange løbebusker og en løbe top. Jeg tog min løbesko på og satte mine høretelefoner i min iPhone og tændte for musikken. Jeg løb hurtigt ned i min gang og videre uden for.

 

Jeg løb ned til skoven, som jeg altid gjorder. Jeg ved ikke hvad der er med mig og naturen, men jeg elsker den bare. Jeg elsker at løbe inde i skoven, man for bare tømt hovedet for tanker og slapper straks af. Jeg løb og kiggede rundt da jeg lige pludselig lå på jorden. Jeg kiggede ned af mig selv og satte mig op. Jeg prøvede at rejse mig men en ubeskrivelig smerte skød straks op i min fod. Jeg kiggede ned på den og så at den for det første blødte og min sko var blevet beskidt. Okay det var måske ikke lige så slemt at min sko var blevet beskidt, som at min fod blødte. Jeg kiggede rundt for at se hvad det var jeg var faldet over og fik øje på en rod fra et træ. Jeg prøvede at få min sko af. Men det gjorde forfærdeligt ondt. Tårende pressede på, og jeg tog en dyb indånding og rev skoen af. Jeg skreg af smerte og tog min iPhone op af min lomme bag på mine løbebukser. Mine høretelefoner var røget ud da jeg faldt. He. Jeg studerede min fod, min hvide løbesokker var blevet røde. Min fod var også hævet. Jeg måtte hellere ringe til nogen. Jeg snøftede og opdagede at jeg græd. Jeg låste min iPhone op og gik ind under kontakter. Der var kun en jeg kunne ringe til.

 

”Det er Liam” sagde Liam i den anden ende. Jeg tog en dyb indånding og svarede ”Hej Liam” sagde jeg og snøftede. Jeg løftede sokken for at se hvor slemt det var ”Hej Vic, græder du?” spurgte han, jeg hulkede og nikkede, men kom i tanke om at han jo ikke kunne se det ”Ja, kan du hente mig meget hurtigt med det samme?” spurgte jeg og snøftede ”Ja, hvor er du og hvad er det sket?” spurgte han ”Jeg er i skoven overfor mit hus, skynd dig” sagde jeg og kunne mærke at jeg blev meget svimmel ”Jeg kommer” sagde han, jeg lagde på og lagde mig op af træet hvis rod jeg var faldet over. Jeg blev pludselig meget træt.

 

”Vic? Vic! VIC?!” var der en der sagde og ruskede i mig. Jeg åbnede sløvt øjnene ”Liam?” sagde jeg, og gned mig i mine øjne ”Åh Vic, er du okay? Vi skal have dig på hospitalet med det samme” sagde han. Jeg nikkede og han bar mig op i hans arme. Jeg puttede mig ind til ham og lagde først mærke til at de andre drenge stod bag ham. De kiggede alle sammen på mig med et bekymret blik i øjnene. Jeg var så træt, jeg gabte ”Jeg er træt Liam” mumlede jeg ”Det ved jeg godt, men du må ikke lukke øjnene nu baby” sagde han beroligende. De andre fulgte efter os ud af skoven. Harry havde vidst taget mig sko ”Hvorfor?” spurgte jeg og puttede mig ind til at hans brystkasse ”Fordi at vi ikke ved om du har fået en hjernerystelse” sagde han og Niall åbnede døren ind til deres bil for os. Han satte sig ind med mig på hans skød. Louis satte sig vedsiden af os og Niall og Harry sad forrest. Bilen startede. Jeg kæmpede for at holde mig vågen. Drengene blev ved med at snakke til mig, men jeg hørte overhovedet ikke efter. Jeg var lige ved at falde hen, da jeg kunne mærke at der var en der tog min hånd ”Vic?” sagde Louis. Jeg åbnede mine øjne helt og kiggede ind i hans ”Du skal holde dig vågen” sagde han og smilte, han tommelfinger begyndte at nusse min håndryg. Jeg nikkede og gabte ”Jeg prøver, men jeg kan ikke” sagde jeg ”Jo du kan, jeg ved at du kan. Du er en stærk pige” sagde han. Jeg smilte og  kiggede på min fod. Men jeg kunne ikke finde den ”Drenge!” sagde jeg bange og kiggede bange på dem. De kiggede alle bange på mig ”Hvad sker der Vic?” spurgte Niall bekymret ”Min fod er væk” sagde jeg og begyndte at græde ”Rolig Vic, rolig. Den er under tæppet” sagde Liam og nussede min ryg. Først nu lagde jeg mærke til at lå under et tæppe ”Oh” sagde jeg bare og tog min hånd på til hovedet ”Jeg har hovedpine” sagde jeg.

 

Bilen stoppede op ude på parkeringspladen foran hospitalet. Jeg blev båret ud af bilen af Liam og han bar mig hurtigt hen til indgangen. Harry gik op til skranken og der kom hurtigt nogen læger hen med en seng som Liam lagde mig i. Jeg opfattede ikke så meget af det der skete før jeg lukkede mine øjne i.

 

 

Jeg åbnede mine øjne igen. Jeg lå i en seng. Men det var ikke min seng. Oh Oh. Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg havde en sygehus bluse på. Jeg havde dyne på. Jeg lå på et hospital. Jeg sukkede. Også på min fridag. Jeg kiggede til siden. Der stod en stol. Med en dreng i. Louis. Ved siden af stod der en til stol, med en dreng i. Liam. Forenden af sengen stod der en lille sofa, med to drenge i. Harry og Niall. De sov alle sammen. Jeg kiggede lidt rundt. Det var ret mørkt udenfor, så jeg går ud fra at det er nat, eller meget sent om aftenen. Jeg kiggede tilbage på drengene og smilte. Jeg kom i tanke om min fod. Jeg kom i tanke om at jeg havde ringet til Liam. Ham og drengene var kommet og havde hjulpet mig på hospitalet. Jeg satte mig lidt mere op. Jeg løftede dynen fra min fod som lå på en pude. Min fod var hævet. Den havde en tyk forbinding på. Den gjorde lidt ondt, men jeg overlevede. Jeg drejede mit hoved og fandt min iPhone liggende på bordet vedsiden af mig. Jeg tog den og gik ind på twitter. Der var allerede mange rygter om at jeg var på hospitalet og jeg ved ikke hvad. Min bror og mor havde ringet og skrevet til mig. Jeg valgte at ringe op til min bror. Hvis jeg ringede til min mor slap jeg aldrig af med hende. Ikke ondt ment. Den ringede to gange ”Det er William” sagde William, sjovt nok. Haha. ”Det er jeg godt klar over” sagde jeg flabet ”Vic? Er du okay?” spurgte han bekymret ”Jeg har det fint Will. Bare rolig” sagde jeg og smilte over ham ”Godt, hvad skete der?” spurgte han ”Jeg var ude og løbe, da jeg faldt over et eller andet, og det næste øjeblik ligger jeg på jorden” sagde jeg og tog mig til hovedet da jeg lige pludselig fik en slem hovedpine ”Har du talt med lægen?” spurgte han ”Nej, jeg er lige vågnet, og så, så at du havde ringet, det samme har mor, men kan du ikke sige at jeg har det fint og sådan, jeg orker ikke lige at snakke med hende den næste time” sagde jeg med et lille grin, han grinte også lidt ”Jo, det skal jeg nok. Louise er også ret bekymret for dig. Hun synes virkelig godt om dig” sagde han, jeg smilte ”Hvor er hun sød. Jeg kan også rigtig godt lide hende, man kan tydeligt se at hun er glad for dig” sagde jeg med et smil ”Men hils hende og sig at jeg er har det godt, jeg kommer snart og besøger jer, jeg har bare lidt travlt for tiden”. Jeg kiggede på drengene som stadig sov tungt ”Det glæder jeg mig til. Hvad er det du skal siden du har så travlt?” spurgte han, jeg sukkede lydløst og lagde mig til bage, jeg kørte min seng lidt ned igen ”Jeg har de sidste to dage været sammen med One Direction og lavet reklame og photoshoot  til deres parfume, i morgen skal vi se reklamen, på lørdag skal har jeg en aftale med Kendall, på søndag har jeg tømmermænd, mandag skal jeg starte med at være model for Calvin Kleins undertøj sammen med Justin Bieber, men jeg ved ikke hvor lang tid at det kommer til at tage, men måske på søndag kan vi være sammen Will. Jeg vil gøre alt for at finde tid til dig, og ligesådan mor” sagde jeg og jeg kunne høre ham sukke ”Jeg ved det godt, det er bare hårdt ikke at se dig hver dag, som vi jo gjorder før i tiden” sagde han, jeg blev ret rørt over det han sagde ”Jeg ved det godt. Jeg savner dig som en vanvittig, men det her er jo mit job, og jeg elsker det, jeg kan ikke bare lige tage fri” sagde jeg ”Jeg ved det godt. Men jeg bliver nødt til at løbe nu, vi ses Vic” sagde han ”Vi ses Will, jeg elsker dig” sagde jeg stille ”Jeg elsker også dig”. Han lagde på og jeg sukkede. Jeg lagde min telefon tilbage på bordet og kiggede på Louis, som var ved at vågne. Han åbnede sløvt øjnene og kiggede op på mig ”Vic?” sagde han stille. Jeg nikkede og smilte. Han rejste sig op og satte sig på kanten og tog min hånd  i hans ”Jeg har været så bekymret for dig” sagde han og kiggede bekymret på mig ”Er du okay?” spurgte han ””Jeg har det fint, lidt hovedpine, men ellers er der ikke noget” sagde jeg og kiggede på ham med et roligt smil ”Godt, eller jaer.. jeg henter lige en læge til dig” sagde han og rejste sig op. Jeg nikkede og kiggede rundt på de andre som også var ved at vågne. De kiggede alle op på mig og fik store øjne ”Vic?” sagde de i munden på hinanden ”Hej drenge” sagde jeg, de rejste sig og stillede sig rundt om min seng ”Er du okay?” spurgte Niall. Jeg nikkede stille ”Ja, jeg har bare en lille smule hovedpine” sagde jeg og smilte til dem ”Må jeg spørger om noget?” spurgte Harry, men han blev afbrudt af en læge der kom herind. Han tjekkede mig hurtigt ”De kan kommer hjem nu, jeg skal bare have Dem til at skrive under her, også for De et par krykker, De skal holde Dem i ro da De har fået en hjernerystelse og en slem forstuvning. De er blevet syet og været igennem en lille operation” sagde han og jeg skrev under imens jeg nikkede. Han gik igen og jeg kiggede op på drengene. Jeg satte mig op kiggede på krykkerne med et opgivende udtryk. Jeg kunne hære et par fnis og kiggede op på drengene med et dræberblik. De stoppede hurtigt ”Hvad ville du spørger om Harry?” spurgte jeg ”Hvorfor ringede du til Liam?” spurgte han. Jeg trak på skuldrende ”Det ved jeg ikke. Jeg tænkte lidt at det var ham der var bedst til at holde hovedet kold, og nemmest at få fat på” svarede jeg og kiggede rundt efter mit tøj ”Vi har hentet noget tøj til dig” sagde Niall og rakte mig en pose med tøj ”Tak Nialler” sagde jeg og lagde posen på min seng. Jeg tog tøjet op og tog hospitals tøjet og først tog jeg blusen på. Det var en hvad T-shirt, bagefter fik jeg med en del besvær med at få de legings på de havde taget med til mig. Til sidst fik min sorte lange cardigan på. Jeg kiggede rundt og mit syn var ret slørret ”Dine briller?” spurgte Louis. Jeg nikkede og han gav mig den på. Så blev det hele meget klarer. Jeg smilte og rettede lidt på mit hår. Jeg tog sokkerne på og jeg tog en hyggesok på foden som også lå i posen. Jeg tog den hvide Converse på. Jeg kiggede op på drengene som kiggede underende på mig ”Hvad er der?” spurgte jeg forvirret  ”Du har lige ligget på sygehuset og så videre men alligevel ligner du en million” sagde Niall undrende ”Hvor er I søde” sagde jeg og tog fat i posen. Drengene tog mine ting og vi gik afsted. Jeg gik vedsiden af Louis og havde Niall på min anden ”Når krykke, går det godt med krykkerne?” sagde Niall. De gik og lavede sjov med mig ”I er dumme” sagde jeg. Vi stoppede ved indgangen og kiggede ud ”Der var en masse paparazzier og fans ”Drenge hvad gør vi?” spurgte jeg ”Vi tager bagudgangen” sagde Liam. Vi nikkede og gik mod den. Bilen holdte der også ”I er også så smarte” sagde jeg og satte mig ind ”Det er helt rigtig krykke” sagde Louis. Jeg slog ham på skulderen, og lagde mit hoved på hans skulder bagefter. De andre grinte lidt over os. Jeg var åbenbart faldet i søvn i bilen, for da jeg vågnede var jeg i Louis arme. Han bar mig op af nogen trapper med de andre drenge i hælende. Niall åbnede døren for os. Han bar mig ind på sofaen og lagde mig der. Jeg var virkelig træt. Jeg åbnede mine øjne efter at have lukket dem igen. Jeg rykkede lidt på mig og satte mig op. Jeg sukkede træt og kiggede ned ved mine fødder ”Jeg er sulten” sagde jeg og kom i tanke om at jeg ikke havde fået noget af spise siden jeg spiste den der lille yoghurt i morges. Jeg kiggede rundt på drengene der havde placeret sig i den anden sofa og en stol. Jeg havde dog Louis nede i min sofa ”Det er jeg også” sagde Niall som sad i stolen vedsiden af sofaen jeg lå i. Den stod faktisk næsten helt op af hvor mit hoved lå lige før ”Det er du jo altid Niall” sagde vi alle sammen i kor, og brød ud i grin bagefter. Vi blev enige om at vi tog på McDonald’s. Vi gik og krykkede ud til bilen og jeg sad imellem Niall og Louis der synes at det ville være skide skægt at sidde og prikke mig hele vejen hen til McDonald’s. Jeg var lykkelig da vi var der og skyndte mig du og bilen og op vedsiden af Harry. Han kiggede ned på mig med et smil ”Hva’ så?” spurgte han ”Lou og Nialler driller” sagde jeg barnligt og kiggede ondt hen på Niall og Louis der grinte af mig. Jeg rakte tunge og kiggede op på Harry der rystede grinende på hovedet af os. Vi kom ind og jeg bestilte 2 cheesburgers og en cola. Jeg gik ned og fandt et bor sammen med Niall og Louis og jeg kunne ikke slippe selvom jeg kæmpede en del for at slippe. Men jeg tabte. Tud.

 

Vi fandt et bord henne i et hjørne og jeg satte mig ned vedsiden af Louis. Kort efter kom drengene og en McDonald’s medarbejder med vores mad. Jeg fik hurtigt fat i min mad og begyndte at spise. Efter 15 minutter var jeg færdig med at spise og drengene var næsten færdige ”Det var i morgen at vi skulle se reklamen var det ikke?” spurgte jeg, de kiggede alle sammen op på mig og nikkede. Jeg fniste kort og kiggede rundt. Der var ikke særlig mange herinde udover en lille familie, og et par middelaldrende mennesker. Jeg sad i mine egne tanker da drengene meddelte at de var færdige.

 

Efter den hurtige tur på McDonald’s tog vi hjem og vi smed os alle sammen i sofaen af udmattelse. Vi var vidst alle godt trætte efter en dag som i, i dag. Vi så en film, men halv vejs inde i den sov vi alle sammen vidst. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...