Time Can Change - 1D/JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2016
  • Opdateret: 23 mar. 2016
  • Status: Igang
Hej. Mit navn er Victoria Johnson. Jeg vil gerne fortælle her lidt om mit liv. Jeg vil fortælle jer om rejsen fra at være en normal pige, fra Danmark der flyttede til Derby i England. Der mødte jeg 4 drenge og en pige, der blev mine bedstevenner. Jeg flyttede fra dem hurtigt efter jeg mødte dem, fordi at jeg fik en model kontrakt. Jeg bor nu i London nogen år senere og er en af verdens mest kendte modeller. Jeg har et fantastisk liv, men jeg må også træffe svære beslutninger om kærlighed, venskab og en masse andet, især nu når mine bedstevenner er blevet til det verdenskendte band One Direction. Jeg møder så også denne her fyr, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal føle omkring? Mon jeg finder ud af det? Kommer jeg til at fortryde noget? Jeg ved det ikke....Men hvad kan jeg sige? Time Can Change. I må lige bære over med de første kapitler, den bliver meget bedre hen af vejen!:))

21Likes
4Kommentarer
7547Visninger
AA

5. 4. A Call That Changes Everything

Jeg vågnede hurtigt næste morgen da min iPhone ringer vedsiden af mig. Jeg slår mine øjne op og finder min iPhone. Jeg tager den hurtigt "Hallo?" Spørger jeg og rejste mig op og først nu ligger jeg mærke til at jeg ikke er hjemme ved mig selv men hos Harry. Jeg kiggede til siden og ser Harry ligge og sove vedsiden af mig. Jeg smiler stort og lader en hånd glide over hans kind "Godmorgen, er De Victoria Johnson?" Spurgte en mand "Ja det er mig" svarede jeg forvirrer og nusser Harrys hår og for sommerfugle i maven "Jeg er John Johanson, chef for Victoria Secret" sagde han "Okay?" Spurgte jeg forvirret og kiggede ned på Harry som er vågnet. Han kigger forvirret på mig men jeg ligger hurtigt en hånd for hans mund. Han griner stille og sætter sig op "Jeg kan godt forstå at De er forvirret over at jeg ringer til dig, men jeg så et billede af Dem på internettet og synes at De har en fantastisk krop og udstråling så jeg ville straks finde ud af hvem du var! For at gøre en lang historie kort så har jeg ringet til din mor og snakket med hende angående en modelkontrakt" jeg tog mig til munden og Harry kiggede med stort øjne på mig da en tåre gled ned af min kind. Han tog bekymret og forvirret min hånd i sin "Hun siger at det er helt okay med hende så nu vil jeg bare spørger om De vil have en kontrakt med Victoria Secret? Jeg ved godt at det er meget på en gang og det er meget sjældent at vi bare ringer og spørger uden at have været til prøve fotografering og så videre men det behøver vi ikke med Dem, du er perfekt!" Sagde han. Jeg var helt mundlam. Jeg kiggede på Harry med tåre i øjnene "Det er helt uforståeligt, men jeg bliver lige nødt til at tænke lidt over det, kan jeg ringe til Dem i aften?" Spurgte jeg "Ja selvfølgelig Miss Johnson. Jeg har sendt en mail til dig med alt information osv. Farvel" sagde han "Farvel" sagde jeg og lagde på.

 

Jeg kiggede ned på Harry og smilte stort. Han kigger stadig forvirret på mig. Hvilket jeg nu også godt kan forstå, jeg sidder med et stort smil og stor tuder "Hvad er der babe?" Spurgte han og tørrede en tåre væk fra min kind. Jeg smilte og tog hans hånd i min "Jeg er ikke ked af det Harry, jeg er bare rigtig overvældet og glad" svarede jeg og lagde mig ned til ham "Hvorfor? Hvem var det du snakkede med?" spurgte han "Det var en der var chef for Victoria Secret, han spurgte mig om jeg ville skrive under på en kontrakt med ham så jeg kan blive model" fortalte jeg. Han kiggede lidt på mig "Wow, vil du gerne det?" spurgte han. Jeg sukkede og kiggede ham i øjnene og nikkede stille "Det er min største drøm! Udover at blive professionel fodboldspiller, men så skal jeg forlade alle jer og jeg har først lige mødt jer og I betyde bare så meget for mig allerede!" sagde jeg "Vi skal nok klare os. Det er jo din største drøm. Desuden kan du jo bare komme og besøge os når du har fri, vi render ikke nogen steder" sagde Harry. Hvem skulle have troet at der kunne komme sådan nogen søde ord ud af hans mund "Tak Harry" sagde jeg og vi lå og kiggede hinanden i øjnene et stykke tid inden han bukkede sig ned over mig og kyssede mig. Jeg gengældte det og han lagde sig ind over mig og nu kom jeg til at tænke på igår og kom til at fnise. Han trak sig og kiggede sjovt på mig "Hvad er der?" spurgte han "Jeg kom bare til at tænke på igår da jeg gav dig et sugemærke" sagde jeg og kiggede på hans hals "Du har nu også fået et flot et" sagde han og kørte en finger ned over min hals "GUD! Jeg skal også have ringet og sagt det til de andre" sagde jeg "Vi inviterre dem bare herover, men vi skal nok først lige have noget tøj på" sagde han. Jeg fniste kort og nikkede.

 

Jeg rejste mig op og tog mit undertøj på. Harry lå og kiggede på mig med et smil "Jeg kan squ godt forstå hvorfor det der modelbureau vil have dig som model" sagde han og tog sine underbukser på. Han kom hen og lagde sine hænder på mig røv "Hvor er du sød Haz" sagde jeg og kyssede ham kort på munden og åbnede hans skab. Jeg tog en hvid t-shirt ud og tog den på. Den gik mig til lige under numsen. Jeg gik ud på hans badeværelse og kiggede mig i spejlet. Min make-up så fin ud og det samme gjorde mit hår. Jeg rettede lidt på knolden og så, så jeg egentlig fin nok ud. Jeg gik ind til Harry som havde fået nogen bukser og en bluse på. Han havde ikke sat sit hår og skulle til det men jeg var hurtigt til at hoppe op på ham og han greb mig heldigvis "Du må ikke gøre noget ved dit hår!" udbrød jeg og kiggede med stor eøjne på ham. Han grinte og kiggede dumt på mig "Hvorfor ikke babe?" spurgte han "Fordi at jeg godt kan lide dit hår sådan der" sagde jeg og rodede en hånd igennem det. Han grinte bare og kyssede mig "Du er dejlig skat" sagde han "I lige måde. Tænk en gang for en uge siden kunne jeg ikke klare dig og nu stor jeg og kysser dig og siger at du er dejlig" sagde jeg med et grin "Kærlighed kan hurtigt ændre sig" sagde han, jeg smilte og kunne bedre og bedre lide ham. Jeg kyssede ham igen og fik sommerfugle i maven. Jeg trak mig og kiggede ham i øjnene "Jeg skal lige hjem og have noget tøj på" sagde jeg, han nikkede og satte mig ned. Jeg tog min kjole op i hænderne of mine sko. Jeg skyndte mig nedenunder og ud af hans hoveddør.

 

Jeg løb hurtigt hen til mit hus og ind af hoveddøren, op ag trappen og ind på mit værelse. Jeg skyndte mig hen til mit skab og fandt et par sorte lidt løse agtige shorts. Jeg tog dem hurtigt på og gik nedenunder igen hvor jeg mødte min bror og mor. De kiggede begge spændt på mig "Jeg har fået opringningen og jeg skal lige tænke over det og snakke med mine venner om det" sagde jeg, de nikkede begge "Husk nu søs at vi vil støtte dig lige meget hvad du vælger" sagde William og krammede mig "Tak Will" sagde jeg og trak mig "Når men jeg smutter igen" sagde jeg og gik hen til hoveddøren "Hvad skal du skat?" Spurgte min mor "Hen til Harry" svarede jeg og gik ud af døren.

 

Jeg løb hen til hans hoveddør og gik ind. Jeg gik op på hans værelse og så at han lå henne i sengen "Jeg tror at jeg beholder din bluse" sagde jeg og smed mig i hans seng og kiggede på ham "Den klæder også bedre dig babe" svarede han og kyssede mig "Hvor er du sød" sagde jeg og lagde min overkrop lidt hen over ham så jeg bedre kunne se ham "Har du ringet til drengene og Sophia?" Spurgte jeg. Han nikkede "De kommer om lidt" sagde han. Jeg nikkede og puttede mig indtil ham. Han lagde sine arme om mig og kyssede mit hoved. Jeg kunne mærke at jeg blev sløvere og sløvere og tilsidst faldt jeg i søvn. 

 

Jeg vågnede da der var nogen der grinte højt et sted i huset. Jeg satte mig op i sengen og kiggede til siden. Harry lå der ikke mere. Jeg rejste mig og tøffede ud fra Harrys værelse og mødte en ung pige jeg ikke havde set før "Hej Victoria" spurgte hun. Hun smilte, hun var faktisk rigtig flot, jeg lagde ikke så meget mærke til hende da vi spiste middag her, ikke for at være ond, men jeg havde mere travlt med at være irriteret på Harry "Hej Gemma" spurgte jeg hende og gav hende hånden "Drengene er nede i stuen" sagde hun med et smil "Tak, vi ses nok på et tidspunkt" sagde jeg "Ja, det gør vi nok, Harrys bluse klæder dig i øvrigt" sagde hun med et drillende smil "Takker!" sagde jeg og grinte lidt. Jeg gik ned af trappen og endte i gangen hvor jeg gik ind af døren til hans stue. Opmærksomheden blev straks lagt på mig "Hej venner" sagde jeg og gik hen til sofaen hvor jeg satte mig mellem Louis og Harry "Hej smukke" sagde Louis og krammede mig "Hey Lou" sagde jeg og grinte "Hvorfor har du Harrys bluse på?" spurgte Niall. Jeg kiggede automatisk ned af mig selv "Jeg havde ikke en selv" svarede jeg og lænede mig op af Harry og tog en dyb indåning. Det var nu at jeg skulle fortælle dem det. Jeg kiggede op på dem og fik dermed deres opmærksomhed "Hør, der er noget ret alvorligt jeg bliver nødt til at fortælle jer" startede jeg men blev afbrudt af Niall "Du skal ikke dø vel?" spurgte han. Jeg grinte lidt "Nej nej, bare rolig Nialler" sagde jeg med et smil "Jeg er blevet tilbudt en kontrakt om at blive model for Victoria Secret" fortalte jeg. De kiggede alle sammen overrasket på mig "Wow!" sagde de lidt for dig selv "Og jeg skal svare i aften" "Men siger du ja?" spurgte Sophia "Det tror jeg, jeg mener altså det er min største drøm, udover at blive professionel fodboldspiller. Og det er en chance man kun for en gang i livet, og jeg mener kun at det ville være dumt at sige nej. Jeg har altid fået af vide at jeg skulle følge min drømme, og det har jeg tænkt mig at gøre. Selvom at det betyder at jeg skal forlade jer, min familie og alle dem jeg elsker" sagde jeg og fumlede lidt med mine finger som Harry tog og klemte lidt. Jeg kiggede op på ham med et smil og så hen på de andre "Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, andet end selvfølgelig skal vi ikke afholde dig fra at udleve din drøm. Vi vil støtte dig i det hele" sagde Sophia og rejste sig, det samme gjorde jeg og vi mødtes i et stort kram "Det er virkelig vildt, jeg mener jeg er fucking bedsteveninder med en Victoria Secret model!" sagde hun og grinte, det samme gjorde de andre. Men det stoppede hurtigt da Louis gik ud af rummet uden et ord. Jeg skyndte mig efter ham og så ham stå ude i køkkenet og kigge ud af vinduet "Hvad er der galt Lou?" spurgte jeg og fik ham til at vende sig om "Du forlader os" sagde han. Jeg sukkede og gik hen og krammede ham "Nej, jeg vil aldrig forlade jer. I er dem der betyder mest for mig! Jeg kan bare ikke sige nej, det er min største drøm og som min bedsteven brude du være den der forstod det bedst" sagde jeg og trak mig med tåre i øjnene. Det sårede mig faktisk en hel del at han som jeg troede der virkelig forstod mit valg, ikke forstår det. Han fik også tåre i øjnene "Jeg forstår det godt, men det er bare virkelig hårdt for mig! Du betyder ufatteligt meget for mig og jeg elsker dig jo forfanden! Men du forlader mig, så undskyld hvis jeg synes at det hele er lidt overvældende. Men som min bedsteven burde du forstå at lige meget hvad vil jeg støtte dig, selvom at det såre mig. Du burde ikke engang tvivle" sagde han og kiggede mig direkte i øjnene. En tåre trillede ned af mig kind. Jeg gik direkte ind i hans arme og holdte ham tæt ind til mig "Du har ret. Undskyld Lou. Jeg elsker også dig, og jeg tvivler ikke på at du ikke vil støtte mig, det ved jeg at du vil. Det er også mega overvældende for mig" sagde jeg og trak mig "Jeg vil altid være din bedsteven".

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...