Time Can Change - 1D/JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2016
  • Opdateret: 23 mar. 2016
  • Status: Igang
Hej. Mit navn er Victoria Johnson. Jeg vil gerne fortælle her lidt om mit liv. Jeg vil fortælle jer om rejsen fra at være en normal pige, fra Danmark der flyttede til Derby i England. Der mødte jeg 4 drenge og en pige, der blev mine bedstevenner. Jeg flyttede fra dem hurtigt efter jeg mødte dem, fordi at jeg fik en model kontrakt. Jeg bor nu i London nogen år senere og er en af verdens mest kendte modeller. Jeg har et fantastisk liv, men jeg må også træffe svære beslutninger om kærlighed, venskab og en masse andet, især nu når mine bedstevenner er blevet til det verdenskendte band One Direction. Jeg møder så også denne her fyr, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal føle omkring? Mon jeg finder ud af det? Kommer jeg til at fortryde noget? Jeg ved det ikke....Men hvad kan jeg sige? Time Can Change. I må lige bære over med de første kapitler, den bliver meget bedre hen af vejen!:))

21Likes
4Kommentarer
7547Visninger
AA

3. 2. Same

Det var blevet torsdag og idag skulle jeg se skolens fodbold hold spille kamp. Sophia havde insisterrede på at jeg skulle med lige meget hvad. Til sidst blev jeg træt af at høre på hendes plageri så jeg havde overgivet mig. Hun kom og hentede mig klokken 17 hvilket var om en halv time.

 

Jeg stod lige nu og gloede efter et par shorts. Sophia havde givet mig en trøje magen til den vores hold spillede i så den skulle jeg have på. Jeg endte med at tage et par lyse cowboy shorts på. Jeg stak trøjen derned og tog mine sorte converse sko på. Jeg lod mit hår være løst og jeg havde bare taget mascara på. Jeg skyndte mig nedenunder da det ringede på hvilket kun kunne være Sophia. Jeg skyndte mig at åbne døren og rigtigt nok der stod en som altid glad Sophia "Heeej Vic" sagde hun og krammede mig "Hej Soph" sagde jeg og gengældte krammet "Er du klar?" spurgte hun "Ja" sagde jeg og tog min læderjakke fra knagen. Jeg råbte farvel til William og min mor og gik ud af døren med Sophia. Hun tog noget op af sin taske og viste mig en flaske alkohol "Helt ærligt Sophia" sagde jeg med et grin "Jeps! Det gør det hele meget sjovere" sagde hun og rakte mig den og tog ogsp selv en op. Jeg åbnede den med et grin og tog en slurk af den, det samme gjorder hun. Hun tog min hånd og begyndte at løbe grinene med mig. Jeg begyndte også selv at grine da jeg kom til at tænke på hvor åndsvage vi måtte se ud.

 

Vi kom hurtigt frem til skolen. Der var allerede virkelig mange mennesker! Jeg stod og kiggede lidt rundt og tog en tår af min flaske. Jeg fandt ud af at det var Små Sure hun havde givet mig "Kom! Vi skal ønske drengene hel og lykke!" Sagde hun, jeg kiggede dumt på hende "Spiller de fodbold?" Spurgte jeg og tog en stor tår "Ja da dumme" sagde hun og trak mig med hende. Jeg sukkede og fulgte med. Vi endte med at stå ude foran drengenes omklædningsrum lige da de trådte ud. Jeg tog en slurk af min flaske og kiggede på Sophia da kyssede Liam "Vi ville bare lige sige hel og lykke til jer" sagde Sophia og krammede dem. Jeg var faktisk blevet okay gode venner med dem her de sidste par dage, men selvfølgelig flirtede Harry med mig, og jeg spillede med engang imellem "Ja, hel og lykke drenge!" sagde jeg, først krammede jeg Niall, Liam, Louis som jeg også var blevet virkelig gode venner med, og til sidst Harry som også lige skulle give mig et klap i røven. Jeg rystede på hovedet af ham og fulgte med Sophia op på vores pladser.

 

Kampen startede om 10 minutter, så vi satte os ned og begyndte at snakke "Hvad sker der mellem dig og Harry? I flirter jo mega meget, alle på skolen snakker om det!" sagde Sophia, jeg kiggede overrasket på hende "Der sker ikke noget? Han flirter jo bare med mig, også spiller jeg med for sjov engang imellem. Vi ligger ikke rigtigt noget i det, eller jeg gør ihvertfald ikke" svarede jeg og tog en tår til. Hun nikkede lidt "Det ser ellers ud som om at han er begyndt at syntes ret godt om dig" sagde hun, jeg grinte lidt "Det har jeg da heller ikke noget imod" sagde jeg og blinkede med mit ene øje til hende. Hun fniste "Oh, kampen begynder nu!" sagde hun. Vi rejste os hurtigt op og klappede af dem mens de gik ind på banen.  

 

Efter timer var kampen slut og vi var på vej ned for at møde drengene på parkeringspladsen. Vi havde aftalt at vi skulle drikke og hygge os lidt for at fejre at de vandt. Sophia og jeg sad nu og ventede på dem henne ved Liams bil. Vi havde drukket det alkohol vi havde med, og vi var vist begge en smule beruset, men det gjorde heller ikke noget. Det gør jo bare det hele meget sjovere! Vi stod og grinte af ingenting lige nu, da drengene kom gående mod os. De kiggede sjovt på os "Hvad griner I af?" spurgte Louis, "Louiiiiiiis!" udbrød jeg grinene og krammede ham, Sophia havde vidst taget liiidt for meget alkohol med. Jeg gav ham et kæmpe kram, som han hurtigt gengældte "Hej smukke, hvad har du drukket?" spurgte han grinene og kiggede mig i øjnene "Liiidt for meget" grinte jeg "Ja det tror jeg vidst også" sagde han "Når men vi skal vidst også se at komme hjem af nu, skal jeg køre dig hjem babe?" spurgte han, jeg nikkede og var pludselig virkelig træt. Jeg lænede mig op af Louis, som lagde en arm om mig "Vi ses baby" sagde Sophia og kyssede min pande "Vi ses Soph" sagde jeg "Ses skat" sagde Harry og slog min røv, jeg fnes og sagde også farvel til Niall og Liam. Louis støttede mig hen til hans bil og fik sat mig ind. Han gik om på den anden side og satte sig så ind og startede bilen.

 

Lidt efter holdte vi ude foran mit hus. Han steg ud og hjalp bagefter mig ud. Jeg var ved at snuble over mine egne fødder, da jeg skulle gå "Husk mig på at du ikke skal være alene med Sophia når der er alkohol ind blandet" sagde han med et grin og tog mig op i hans arme. Jeg grinte "Du er søøøød" sagde jeg og klappede ham på kinden, han grinte "Det er du også Vic, men nu skal du ind i seng" sagde han og gik op af min have gang. Han stoppede ude foran min hoveddør og skulle lige til at åbne den "Vent! Hvad hvis min mor er hjemme?" spurgte jeg og tog mig til hovedet og var lige ved at græde "Slap af babe" sagde han da han vidst godt kunne se at jeg skulle til at tude "Ring til din bror og spørger om hun er hjemme" sagde han, jeg nikkede og tog min mobil op og prøvede at finde hans nummer. Jeg fandt det og ringede op "Hey søs" sagde han "Hej Will, er mor hjemme?" spurgte jeg og fniste "Er du fuld Vic?" spurgte han med et grin "Neeeeej, er mor hjemme?" spurgte jeg "Nej det er hun ikke" sagde han og grinte "Goodie" sagde jeg og lagde på. Jeg kiggede op på Louis, som kiggede afventende på mig "Er hun hjemme fulde?" spurgte han, jeg rystede på hovedet og grinte "Du er helt væk babe" sagde han og åbnede døren. Han bar mig op af trappen og fandt mit værelse. Han gik hen og lagde mig på sengen og satte sig vedsiden af mig "Klare du dig herfra smukke?" spurgte han, jeg nikkede og smilte til ham. Han bukkede sig nedover mig og kyssede min pande "Godnat Lou" sagde jeg "Godnat Vic" sagde han og rejste sig. 

Jeg tog mit tøj af og lagde mig til rette under dynen. Jeg var lige ved at falde i søvn, da der kom en ind og satte sig på min sengekant. Jeg åbnede øjnene og kiggede lige ind i et par grønne øjne "Harry?" spurgte jeg forvirret, han nikkede "Hvad laver du her?" spurgte jeg ham forvirret. Han smilte og tog min hånd "Jeg ville bare lige se hvordan det gik og om Louis havde fået dig hjem i live" sagde han med et grin. Jeg fnes lidt og smilte til ham "Jeg har en smule hovedpine, men ellers går det fint" sagde jeg "Godt, så smutter jeg igen babe" sagde han, og skulle til at rejse sig da jeg hev ham tilbage "Vil du ikke blive?" spurgte jeg ham, han kiggede lidt på mig men nikkede så. Han med sin bluse og bukser og lagde sig ned til mig. Jeg puttede mig ind til ham og han lagde sin hånd på min hofte, og lod den køre ned ved min trussekant. Ja, jeg sov kun i undertøj. Jeg kunne mærke at jeg blev lidt tændt, men beherskede mig, og tog fat i hans hånd og kørte den op på min mave og lod den så ligge der. Han rykkede sig endnu tættere på mig så vi lå i ske, og jeg sørgede selvfølgelig for at stritte lidt med numsen, hvis I forstår...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...