Time Can Change - 1D/JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2016
  • Opdateret: 23 mar. 2016
  • Status: Igang
Hej. Mit navn er Victoria Johnson. Jeg vil gerne fortælle her lidt om mit liv. Jeg vil fortælle jer om rejsen fra at være en normal pige, fra Danmark der flyttede til Derby i England. Der mødte jeg 4 drenge og en pige, der blev mine bedstevenner. Jeg flyttede fra dem hurtigt efter jeg mødte dem, fordi at jeg fik en model kontrakt. Jeg bor nu i London nogen år senere og er en af verdens mest kendte modeller. Jeg har et fantastisk liv, men jeg må også træffe svære beslutninger om kærlighed, venskab og en masse andet, især nu når mine bedstevenner er blevet til det verdenskendte band One Direction. Jeg møder så også denne her fyr, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal føle omkring? Mon jeg finder ud af det? Kommer jeg til at fortryde noget? Jeg ved det ikke....Men hvad kan jeg sige? Time Can Change. I må lige bære over med de første kapitler, den bliver meget bedre hen af vejen!:))

21Likes
4Kommentarer
7547Visninger
AA

11. 10. Doncaster Is A Magic Town

”Venner der er morgenmad nu” var der en der sagde. Jeg kunne mærke en der bevægede sig omme bag ved mig ”Vi kommer lige om lidt” sagde Louis. Døren blev lukket igen. Lidt efter kunne jeg mærke et par læber rundt i hele mit ansigt. Jeg fniste og åbnede mine øjne. Jeg kiggede lige ind i Louis’ blå øjne, med en snert af grå. Han havde de flotteste øjne. Jeg smilte ”Godmorgen” sagde han ”Godmorgen” sagde jeg. Han kyssede mig kort og rejste sig. Jeg puttede mig ned under dynen ”Du skal ikke ligge dig til at sove igen Vic” sagde han og tog et par sorte busker på. Han kom hen til mig, han stadig bar mave. Den er lækker. Han tog fat i dynen og rev den af mig ”Jeg vil ikke op” sagde jeg og kiggede mut op på ham ”Det skal du” sagde han og hev mig op at sidde ”Hvor er dit tøj henne?” spurgte han og kiggede sødt på mig. Jeg sukkede. Jeg havde tabt på forhånd ”Henne i min taske” svarede jeg. Han tog min taske og bh med hen til mig. Først rakte han mig min bh. Som jeg tog på under min bluse. Jeg hev min natbluse af. Louis satte tasken på sengen og fandt noge sorte stramme bukser med huler i begge knæ frem. Han satte sig ned på hug og tog dem først over den gode fod også meget forsigtigt over den dårlige fod. Jeg trak dem selv om til mine knæ. Han hjalp mig op på et ben, og han trak dem resten af vejen. Han lukkede dem også. Vi fik øjenkontakt og vi kiggede hinanden i øjne. Han kyssede mig igen. Det udviklede sig til et stille snav, han lagde sine hænder på mig hofter. Jeg smilte lidt og trak mig. Jeg kom ned at side igen og Louis gav mig en sort og hvid strippet bluse. Jeg tog den på og Louis gav mig en sok på den ene og to på den anden. Jeg tog mit ur på, og en ring. Jeg havde altid øreringe i. Det var et par diamant stikkers.

Jeg tog min Daisy parfume på. Jeg kiggede op på Louis som havde fået en bluse på. Den var bare hvid. Han så alligevel mega godt ud, selvom han ikke gjorde så meget ud af tøjet ”Louis?” spurgte jeg. Han kiggede hen på mig ”Vil du hjælpe mig ud på badeværelset?” spurgte jeg ”Selvfølgelig” sagde han. Han kom hen til mig og tog mig op i brudestilling. Jeg fniste lidt. Han bar mig derud og satte mig på toilettet. Han rakte mig først min tandbørste så jeg kunne børste tænder. Jeg blev færdig og han rakte mig min hårbørste og et spejl jeg kunne have på skødet. Jeg friserede det og rettede lidt på det. Det sad fint. Louis havde også fået sat sit hår imens ”Mascara” sagde jeg. Han tog min mascara fra min toilettaske og rakte mig den. Jeg tog et par lag på, og rakte mig den ”Nude læbestift” sagde jeg. Han rakte mig den og jeg tog det på. Jeg gav ham den tilbage og spejlet ”Så er jeg færdig” sagde jeg da jeg havde taget deodorant på. Han lukkede toilettasken og tog den med ind på værelset. Lidt efter kom han tilbage og tog mig i hans arme. Han bar ind på værelset og stillede mig på gulvet. Jeg stod på et ben og balancere imens han samlede mine krykker op fra gulvet. Han rakte mig dem, og vi gik og krykkede  sammen nedenunder ”Du ser sød ud” sagde han og smilte ”Tak, du er nu heller ikke værst” svarede jeg. Han grinte hæst af mig imens vi gik og krykkede ned af trappen. Vi kom ud i køkkenet hvor de andre skulle til at sætte sig. Jeg satte mig ned vedsiden af Sophia som var hurtigt til at kramme mig ”Godmorgen søde” sagde hun ”Godmorgen Soph” sagde jeg med et lille grin. Niall satte sig på min anden side ”Godmorgen krykke” sagde han. Jeg slog ham på armen med et grin ”Du er irriterende Nialler” sagde jeg. Han grinte og kyssede mig på kinden. Jeg tog en af de varme boller og puttede nutella på. Jeg tog en bid og kiggede rundt på de andre ”Hvad?” spurgte jeg og grinte ”Det er bare fordi at du er model og skal holde dig i form osv, og så spiser du det der morgenmad?” sagde Niall og pegede på min bolle med Nutella. Jeg fniste lidt af dem ”Jeg må gerne spise usundt en gang imellem” sagde jeg med et smil. De nikkede og vi spiste videre i stilhed. Da vi var færdige med at spise morgenmad skulle Harry og jeg tage opvasken det gad de andre nemlig ikke. Jeg sad oppe på bordet og tørrede af imens Harry vaskede. Da jeg havde tørret to glas af kom Niall og satte tingene på plads. Jeg kunne pludselig mærke noget vådt ramte mit ansigt. Jeg kiggede hen på Harry der sprøjtede noget mere på mig ”Harryyy!” sagde jeg og sprøjtede noget vand tilbage på ham. Han grinte bare og sprøjtede noget mere på mig. Vi stoppede begge op da Niall faldt. Han lå nede på gulvet og tog sig til hovedet. Jeg kiggede på Harry der hurtigt hjalp mig ned. Jeg satte mig ned på numsen og kravlede hen til ham. Harry sad allerede vedsiden af ham ”Niall?” sagde jeg og ruskede lidt i ham. Han åbnede sine øjne og kiggede op på os ”Er du okay?” spurgte Harry. Niall kiggede lidt på ham ”Niall? Kan du høre os?” spurgte jeg. Han kiggede underligt på os ”Hvem er i?” spurgte han. Harry og jeg kiggede straks på hinanden med bange øjne. Jeg kiggede ned på Niall igen og med tåre i mine øjne ”Ved du ikke hvem vi er?” spurgte jeg og tog hans hånd. Jeg lagde hans hoved i mit skød så han ikke skulle ligge så ubehageligt ”I ser bekendte ud, men jeg er ikke sikker” sagde han. Jeg kunne mærke noget vådt trille ned af min kind. Tåre. Jeg kiggede hen på Harry igen der også havde fået tåre i øjnene ”Hvad kan du huske Niall?” spurgte Harry og kom hen til mig ”Hvad er det sidste du kan huske?” spurgte Harry igen. Niall tænkte sig om ”Jeg kan huske at jeg stod sammen med en dreng og en pige og vaskede op, men så faldt jeg og slog mit hoved. Pigen sagde mit navn og jeg vågnede igen” sagde han forvirret ”Men jeg kan ikke huske deres navne” tilføjede han. Jeg snøftede ”Kan du ikke finde de andre og ringe til en ambulance?” spurgte jeg Harry ”Jo” svarede han og rejste sig, og gik ud af køkkenet. Jeg nussede Nialls hår ”Åh Nialler, jeg ved godt at du ikke ved hvem jeg er, men du skal vide at jeg elsker dig. Du er min bedste ven” sagde jeg og græd. Han kiggede op på mig og havde tåre i øjnene. Han lukkede dem. Jeg kiggede bange på ham ”Niall!” sagde jeg højt. Han åbnede dem og tog sig igen til hovedet ”Vic?” spurgte han ”Ja, det er mig!” sagde jeg og hulkede ”Hvorfor græder du?” spurgte han nervøst og satte sig op. Jeg kiggede på ham og græd endnu mere. Jeg krammede ham og hulkede ”Kan du slet ikke huske noget?” spurgte jeg ”Huske noget? Hvad snakker du om?” spurgte han forvirret og nussede min ryg ”Jeg elsker dig Niall, det skal du bare huske, og du må aldrig glemme det” sagde jeg og snøftede ”Jeg elsker også dig Vic, men jeg er altså ret forvirret” sagde han, jeg grinte lidt og knugede ham ind til mig ”Hvor er Harry, vi stod jo lige og vaskede op” sagde han ”Han er ved at finde de andre og ringe til en ambulance” sagde jeg ”En ambulance? Hvad skal du med en ambulance?” spurgte han. Jeg trak mig lidt fra ham ”Du skal lige på hospitalet” sagde jeg ”Hvorfor?” spurgte han og var tydeligt forvirret ”Du faldt og slog dit hovedet, da du vågnede første gang havde du hukomelsestab, du faldt så hen igen lidt efter Harry var gået, og nu vågnede du igen og er nu sådan her” sagde jeg og snøftede ”Det kan jeg slet ikke huske” sagde han ”Jeg var så bange” sagde jeg og krammede ham ”Du må aldrig gøre det igen” sagde jeg strengt ”Bare rolig, det gør jeg ikke. Det lover jeg” sagde han og kyssede min hovedbund. Vi sad og krammede i et lille stykke tid, indtil de andre kom. De stoppede hurtigt op da de så Niall og jeg sad og krammede. Vi trak os og kiggede hen på de andre. De kom roligt hen til os og omringede os ”Er du okay Niall?” spurgte Liam ”Jeg har det fint, hvad med dig?” spurgte han. Jeg grinte lidt af ham og tog fat i hans hånd ”Kan du huske hvad der skete?” spurgte Louis. Niall rystede på hovedet og kiggede rundt på os alle sammen. Harry kom løbende herind og kiggede forvirret ned på Niall ”Han kan huske igen” sagde jeg ”Men han skal altså et smut på hospitalet” sagde jeg. Harry nikkede ”Jeg har ikke ringet til ambulancen endnu, men vi køre ham bare med det samme ikke?” spurgte han ”Jo, vi køre vel også lige om lidt ikke?” spurgte jeg og kiggedeop på Louis ”Jo” svarede han. Liam og Sophia hjalp Niall op at sidde på en stol, og Louis hjalp mig op at stå. Han gav mig mine krykker og jeg tog imod dem med et smil. Jeg kiggede op på klokken. Den var 12. Jeg kiggede tilbage på Louis ”Vi tager afsted nu” sagde han. Jeg nikkde og kiggede hen på Niall ”Jeg henter vores ting” sagde han og kyssede min hovedbund ”Okay” svarede jeg og smilte sødt til ham. Sophia kom hen til mig med et smil. Hun vippede en gang med sine øjenbryn. Jeg grinte af hende. Hun kiggede lidt på mig og løb så hurtigt. Jeg kiggede forvirret efter hende. 1 minuet efter var hun tilbage med en vatpind og en mascara. Nåårh ja, min mascara var nok ikke særlig køn efter at have grædt. Hun rettede på det og lagde noget nyt. Jeg smilte taknemligt til hende ”Tak Soph, hvad skulle jeg dog gøre uden dig” sagde jeg og grinte. Hun grinte også lidt ”Det ved jeg virkelig ikke skatter” sagde hun og lagde vatpinden og mascaraen på bordet. Jeg kiggede mod døren fra køkknet ud til gangen og så Louis stillede min kuffert og hans kuffert sammen med min taske ude i gangen. Jeg krykkede ud til ham ”Er du klar?” spurgte han, jeg tænkte lidt ”Min iPhone!” sagde jeg. Jeg kiggede hen imod døren hvor en grinene Sophia kom ud med min iPhone i hånden ”Tak skatter!” sagde jeg ”Jaja” sagde hun og puttede den i min taske. Jeg kiggede op på Louis ”Vil du ikke hjælpe mig med min jakke?” spurgte jeg og kiggede med hundeøjne på han. Han grinte af mig og tog min jakke ned fra knagen. Han hjalp mig med at få den på og bagefter tog han mine krykker fra mig. Jeg skulle lige til at skælde ham ud men han tog mig op i hans arme ”Sophia hjælper du mig lige med hendes sko?” spurgte Louis Sophia. Sophia grinte af os, men nikkede så. Hun tog mine Adidas superstar og gav mig den på. Jeg kunne jo kun have en på. Louis satte mig ned igen og gav mig mine krykker tilbage. Jeg kiggede op på ”Du er så dum” sagde jeg og slog ham på armen. Han grinte bare af mig. Harry, Niall og Liam kom ud til os og kiggede på os ”Vi køre nu” sagde Louis ”Okay, vi ses i morgen” sagde Liam, han krammede Louis og bagefter mig. Niall kom hen og krammede først Louis også mig ”Vi ses Vic” sagde han ”Vi ses Nialler, ring så snart du har været på hospitaler okay?” sagde jeg og kiggede på ham ”Det skal jeg nok” sagde han og krammede mig igen, jeg kunne ikke rigtig kramme igen, så jeg puttede mig bare lidt indtil dem og håbede at det var okay. Niall trak sig og gik ud i bilen til Liam ”Vi ses Vic” sagde Harry og krammede mig ”Vi ses Haz” sagde jeg og puttede mig indtil ham. Han trak sig ”Ja, undskyld jeg ikke rigitg kan kramme igen” sagde jeg med et smil ”Det går nok” sagde han med et lille grin. Så var det bare Sophia ”Vi ses skat” sagde hun og krammede mig ”Vi ses søde” svarede jeg og smilte ”Elsker dig pusser!” sagde hun og lignte en der kunne tude hvert øjeblik ”Elsker også dig skattebasse!” svarede jeg og kyssede hendes kind ”Du passer godt på hende Lou!” sagde Sophia og kiggede op på Louis ”Det skal jeg nok” svarede han og kiggede smilende på mig ”Når men skal jeg hjælpe med kufferterne og taskerne?” spurgte Sophia og kiggede på os med et smil ”Det må du gerne” sagde jeg og gavslip på min ene krykke for at bukke mig ned mod min skuldertaske. Jeg fik fat i den og svang den over min skulder. Jeg tog min krykke og kiggede på Sophia der havde min taske og Louis der havde begge kufferter. Vi gik og krykkede ud af døren kom Louis låste efter os. Vi kom ned til Louis’ bil. Sopia åbnede døren op for mig. Jeg smilte taknemligt til hende og fik sat mig ind. Hun tog imod mine krykker og lagde dem ind på sæderne bag os. Sophia og Louis lagde tasken og de to kufferter om bag i. Louis kom lidt efter om på føresædet og startede bilen. Han kørte ud af indkørslen og ud af London.

Efter 3 timer og 11 minutter præcist holdte vi ude foran et ok stort hus. Louis kiggede hen på mig med et smil ”Er det her at du er vokset op?” spurgte jeg ”Ja” sagde han med et stort smil og kiggede rundt på vejen. Det samme gjorder jeg ”Der er godt nok hyggeligt” sagde jeg ”Jeg har også altid elsket at være her” svarede han. Jeg nikkede. Det kunne jeg sagtens forstå ”Menn hvorfor boede i så i Derby?” spurgte jeg ”Vores hus skulle byges om, og ja, vi valgte så at bo i Derby i et stykke tid, mine forældre ville gerne prøve noget nyt” sagde han. Jeg nikkede ”Jeg kan nu godt lide Doncaster, i hvert fald ser her hyggeligt ud” sagde jeg. Han smilte lidt og kiggede mig i øjne. Han lænede sig hen imod mig og kyssede mig. Jeg gengældte det hurtigt. Han trak sig og smilte ”Skal vi komme ind?” spurgte han. Jeg nikkede og han steg ud. Jeg tog min taske over skulderen. Han åbnede døren for mig og hjalp mig ud. Jeg støttede mig til bilen, imens Louis tog mine krykker ud. Han gav mig dem, og gik fik balancen igen. Han tog min taske over skulderen og vores kufferter i hver sin hånd. Han låste bilen, og gik op til døren med mig efter sig. Han stoppede foran døren og åbnede den. Lidt efter kom der en flot kvinde ud og åbnede den. Hun smilte stort og krammede Louis ”Hej skat!” sagde hun og kiggede smilende på hende ”Hej mor” sagde han, han trak sig lidt frem og kiggede smilende på mig. Jeg krykkede hen imod dem ”Hej jeg er Victoria Johnson” sagde jeg og kiggede akavet på hende ”Hej jeg er Johanna, Louis’ mor” sagde hun og trak mig uventet ind i et kram ”Undskyld jeg ikke kan gengælde det” sagde jeg og kiggede lidt akavet på hende da hun trak sig ”Det gør skam ikke noget søde” sagde hun ”Kom indenfor” sagde hun. Vi gik og krykkede efter hende ind. Louis satte vores ting i gangen vedsiden af en trappe. Jeg satte mig på trappen og tog min læderjakke af. Louis hjalp mig med min sko. Han satte begge ting pænt i gangen. Jakken på knagen og skoen ved siden af hans. Jeg kom op at stå og tog mine krykker. Jeg fulgte med Louis ind i stuen. Der sad to babyer på gulvet og legede, to piger i sofaen, en pige der sad og lavede lektier eller noget ved et spisebord og en pige ude på terrassen. Der var vidst ikke nogen der havde lagt mærke til os. Johanna var ude i køkkenet. Louis gik et skridt frem og rømmede sig. De to piger kiggede op fra deres mobiler og fik store øjne ”LOUIS!” udbrød de begge to imunden på hinanden og løb hen og krammede ham. Pigen ved spisebordet rejste sig også og kom hen og krammede ham. Jeg smilte lidt over det. Hvor var det egentlig sødt at de blev så glade. Men det kunne jeg også godt forstå, de ser ham jo ikke så tit. Louis vente sig om og kiggede med et smil på læben. Jeg krykkede lidt frem og stillede mig vedsiden af ham. Pigerne kiggede med store øjne på mig ”Hej piger” sagde jeg ”Du er jo Victoria Johnson!” sagde den ældste pige ”Ja, det er jeg. Hvad hedder du?” spurgte jeg ”Felicitie” svarede hun med store øjne ”Undskyld jeg ikke rigtig kan kramme eller give hånd” sagde jeg undskyldne ”Det gør ikke noget” sagde hun. Jeg kiggede ned på de to andre ”Jeg går ud og siger hej til Lottie, du råber bare hvis der stride” sagde Louis og kiggede på pigerne med et drillende smil, de rullede alle tre med øjne ”Det tror jeg ikke at de er” sagde jeg. Han grinte og gik ud på terrassen. De to piger kiggede smilende op på mig ”Jeg hedder Phoebe, og det her er min tvilling Daisy” sagde Phoebe ”Hej piger” sagde jeg og kiggede hen på sofaen ”Vil du hen og sidde lidt ned?” spurgte Felicitie ”Jo tak” sagde jeg og krykkede derhen. Jeg satte mig ned og de tre piger satte sig ned vedsiden af mig. Jeg grinte lidt og kigede rundt, jeg fik øje på de to babyer og smilte ”Det er vores lillesøster og lillebror, Ernest og Doris” sagde Daisy ”De er søde” sagde jeg ”Ja, bortset fra når de skriger” sagde Phoebe ”Eller græder” tilføjede Daisy. Jeg grinte lidt af dem, jeg kiggede videre rundt. Der var en masse billeder af drengene, og familie. Jeg kiggede ned på min fod. Den gjorde ret ondt ”Hvordan er det at være model?” spurgte Felicitie, jeg drejde hovedet og kiggede på hende med et smil ”Det er fantastisk! Det har altid været min drøm, ud over at blive profesionel fodboldspiller. Men det er også virkelig hårdt en gang imellem. Fx er jeg meget stresset lige fortiden, det var derfor at Louis inviterrede mig med hjem til jer” svarede jeg med et smil. Hun nikkede lidt ”Jeg drømmer også om at blive model, men jeg er nok ikke pæn nok” sagde hun trist ”Det passer ikke. Du er virkelig smuk” sagde jeg og tog hendes hånd. Hun smilte lidt ”Synes du virkelig det?” spurgte hun. Jeg nikkede ”Men jeg er ikke halvt så smuk som dig, du er jo gude smuk!”sagde hun, jeg grinte lidt ”Du er mindst lige så smuk som mig. Alle piger er smukke” sagde jeg. Hun smilte ”Det er rigtigt” sagde hun. Jeg smilte og kiggede ned på Phoebe og Daisy ”Hvad er jeres drøm?” spurgte jeg dem med et sødt smil ”Min drøm er at blive prinsesse” svarede Daisy ”Også mig” sagde Phoebe ”Jeg er sikker på at I bliver nogen smukke prinsesser” sagde jeg smilende. Jeg skar en grimasse da min fod begyndte at dunke af smerte ”Er du okay?” spurgte Feicitie og kiggede bekymrende på mig, jeg nikkede ”Min fod gør bare virkelig ondt” sagde jeg og tog mig til den. Jeg skar ansigt ”Vil du have en smertestillende?” spurgte hun. Jeg nikkede ”Ja tak” sagde jeg. Hun rejste sig og gik ud i havd jeg tror der er køkkenet. Jeg kunne høre hende snakke med Johanna og lidt efter kom hun med to piller og et glas vand sammen Johanna. Hun rakte mig det og jeg tog taknemligt imod det. Jeg slugte hrutigt pillerne ”Tak” sagde jeg, og smilte til dem ”Det var så lidt søde” sagde Johanna. Hende og Felicitie satte sig ned ved os. Vi sad og snakkede lidt frem og tilbage da Johanna pludselig sagde noget meget intresant ”Er dig og Louis sammen?” spurgte hun, jeg kiggede op på hende og rystede på hovedet ”Nej det er vi ikke, vi er bare gode venner” svarede jeg hende med et smil, hun nikkede på hovedet ”Nu må du ikke sige at jeg har sagt det her, men jeg tror altså at han synes meget godt om dig” sagde hun, jeg kiggede lidt forvirret på hende ”Hvorfor?” spurgte jeg ”Han kigger hele tiden ind på dig, og han smilte som en idiot da han kiggede på dig da vi hilste på hinanden” sagde hun, jeg grinte lidt ”Hvor er han sød” sagde jeg med et smil. Hun fniste lidt og det samme gjorde Felicitie. Jeg kunne høre en dør åbne, jeg kiggede hen imod lyden og så Louis og hende der måtte være Lottie komme ind. Lottie fik store øjne da hun så mig ”Hej, du må være Lottie ikke?” sagde jegmed et smil. Hun nikkede hurtigt. Jeg smilte lidt af hende ”Undskyld jeg ikke kan rejse mig, min fod gøre meget ondt lige nu” sagde jeg ”Det gør ikke noget” stammede hun. Louis grinte lidt af hende ”Jeg er Victoria Johnson” sagde jeg ”Det ved jeg god, jeg er kæmpe fan!” sagde hun med et stort smil ”Hvor er du sød” sagde jeg ”Kom her” sade jeg og rakte mine arme ud imod hende. Hun gik forsigtigt hen til mig og bukkede sig ned og krammede mig som om at jeg ville gå i stykker. Jeg smilte lidt over det. Jeg trak mig lidt tilbage og hun rejste sig op igen. Johanna kiggede smilende på os ”Vi I ikke komme og side og snakke med os?” spurgte hun. Louis og Lottie nikkede og satte sig ned. Lottie satte sig vedsiden af Felictie og Louis satte sig i en stol vedsiden af sofaen henne i tvillingernes side. En aff babyerne kom pludselig kravlende hen til mig. Den tog fat i mit raske ben og rejste sig op. Den kiggede smilende op på mig. Jeg tog den op på mit skød og kiggede med et smil ned på den ”Hej med dig lille Ernest” sagde jeg, da hans navn stod på hagesmækken han havde på. Jeg kunne mærke et blik på mig. Jeg kiggede hen på Louis som sad og kiggede på mig med et smil. Jeg smilte til ham og kiggede ned på Ernest igen. ”Hvor mødte i to hinanden?” spurgte Johanna. Vi kiggede begge to op på hende ”Første gang eller anden gang?” spurgte Louis. Jeg grinte lidt af det han sagde. Johanna kiggede forvirret på os ”Forklare du Lou?” spurgte jeg, han nikkede ”Vic og jeg har gået i skole sammen for 5 år siden, vi var bedstevenner den gang, men Vic fik en model kontrakt og hun skulle så rejse. For cirka en uge siden mødtes vi igen og kunne ikke huske hinanden, hun skulle være model til vores parfume. Drengene og jeg synes at hun virkede meget bekendt, men vi kunne ikke komme i tanke om hvor vi havde mødt hende før. Vi kom det i tanke om det efter hun var bbesvimet og vi sad i bilen på vej ud at handle ind til hende fordi hun ikke havde noget mad i hendes køleskab” forklarede han. De nikkede alle sammen ”Du fortalte at I havde lavet en reklame, må vi se den?” spurgte Lottie. Louis nikkede og tog den MacBook der stod på bordet og fandt reklamen. Han satte den foran mig og de kom alle sammen hen og kiggede. Louis stod bag mig og kyssede min hovedbund. Jeg smilte lidt da man så Louis’ og jeg scener, især kysse scenen. Da den var slut kommenterrede de den alle sammen. De satte sig på deres pladser alle sammen ”Den er godt nok god” sagde Johanna ”Tak” svarede vi i kor. Vi grinte lidt ”Hvad er der egentlig sket med din fod?” spurgte Felicitie ”Jeg var ude at løbe i torsdags, da jeg så faldt over en rod til et træ, det skal lige siges at det var i skoven. Jeg ringede efter drengene og de kørte mig på hsopitalet. Jeg fik afvide at jeg havde revet min fod op, den havde jeg allerede regnet ud da det blødte forfærdeligt meget, jeg er blevet opereret og har forstuvet foden, også har jeg fået en hjernerystelse” fortalte jeg, de nikkede lidt alle sammen og jeg kiggede efter min mobil, jeg kunne ikke se den nogensteder. Jeg hørte pludselig min ringetone. Nåårh ja, den lå i min baglomme. Jeg tog den op ”Undskyld, men jeg bliver lige nødt til at tage den her” sagde jeg og tog den ”Hej Ken” sagde jeg ”Hej Vic, hvornår kommer du?” spurgte hun. Jeg tog mig til hovedet ”Aj, det må du virkelig undskylde Kendall! Det havde jeg fuldstændig glemt! Der er bare sket på meget” sagde jeg undskyldne ”Det gør ikke noget skat, jeg har hørt hvad der er sket med din fod, det jeg ked af” sagde hun ”Det skal du ikke være, jeg overlever nok, men som undskyldning, kan vi to tage en hygge dag” sagde jeg ”Det lyder godt, jeg blivernødt til at løbe nu” sagde hun ”Okay, vi ses smukke” sagde jeg ”Vi ses puttegøj” sagde hun, jeg grinte lidt og lagde på ”Var det Kendall Jenner?” spurgte Felicitie. Jeg nikkede og hun kiggede med store øjne på mig ”OMG!” sagde hun. Jeg grinte lidt og lagde en arm om hende ”Rolig” sagde jeg og grinte. Hun tog en dybindånding. De andre grinte af os. Jeg kiggede på klokken på min mobil. Den var ved at være 6. Johanna kiggede rundt på os med et smil ”Er I sultne?” spurgte hun. Vi nikkede alle sammen ”Okay, Fizzy og Lottie vil I hjælpe mig med maden?” spurgte hun ”Ja selvfølgelig” sagde Lottie. De rejste sig begge to og gik med Johanna ud i køkkenet. Lidt efter rejste Daisy og Phoebe sig også og løb. Jeg kiggede hen på Louis der tog den anden baby op i hans arme og gik hen og satte sig vedsiden af mig. Han sukkede lidt. Jeg kiggede på babyen, der hed Doris. Jeg smilte itl den og kiggede ned på Ernest ”Er de tvillinger?” spurgte jeg, de lignede nemlig hinanden på en prik ”Ja” svarede han, jeg nikkede og nussede Ernest på han lille hånd ”De er søde” sagde jeg, han nikkede med et smil ”Hvad synes du om min familie?” spurgte han, jeg kiggede op på ham og smilte ”Jeg elsker din familie” svarede jeg, og var helt ætlig. De er virkelig søde og imødekommende alle sammen. Han smilte stort ”Det er jeg glad for” sagde han og lagde en arm om mine skuldre. Jeg puttede mig ind til ham og kom til at tænke på det Johanna tidligere havde sagt. Hun tror at Louis synes meget godt om mig, og oversat fra mor-sprog betyder det at Louis kan lide mig som bare end bare venner. Havde jeg det også sådan med ham? Altså jeg for sommerfugle i maven når han kysser mig, jeg smiler altid når han er i nærheden eller rør mig. Jeg sukkede lydløst og kiggede den på Ernest. Kærlighed er noget forvirrende noget. Jeg nussede Ernest på kinden og smilte lidt ”Hvad tænker du på Vic?” spurgte Louis, jeg kiggede op på ham ”Ikke noget specielt” løj jeg. Han kiggede lidt på mig men nikkede så. Han kunne vidst godt se på mig at jeg løj. Jeg følte mig pludselig meget træt. Jeg kunne mærke at mine øjenlåg blev tungere og tungere, og til sit lukkede mine øjne sig.

Louis’ synsvinkel:

Jeg kiggede ned på Ernest som sad og legede med Victorias fingre. Hun havde stadig de lange negle på fra vores fotoshoot. Det fotoshoot hvor jeg fandt ud af at jeg stod lige foran Victoria Johnson. Min bedsteveninde Victoria Johnson. Den Victoria Johnson jeg var begyndt at se som lidt mere end en veninde. Jeg sukkede hun havde det sikkert ikke på samme måde, som jeg havde det med hende. Godt nok kyssede hun mig da, så hun må da synes mere om mig end en ven nu gør. Jeg kiggede på Victorias ansigt. Hendes smukke ansigt. Hun var generelt bare utrolig smuk. Hendes øjne var lukket, og hendes vejrtrækninger var rolige. Hun sov. Jeg smilte lidt over det. Hun kunne nok ikke sove her. Jeg tog Ernest ned fra hendes skød og kiggede ned på en sovende Doris på mit skød. Jeg sukkede og placerede Ernest nede på gulvet, og Doris i sofaen ved siden af mig. Jeg rejste mig op og kiggede ned på hendes fod. Bare hun ikke vågner nu. Der skulle ikke så meget til før at hendes fod gør ondt. Jeg tog fat under hende og løftede hende meget forsigtigt op. Automatisk puttede hun sig ind til mig. Hvor var hun dog sød. Da jeg trådte ud i gangen knirkede gulvet en smule. Jeg holdte næsten vejret og kiggede ned på Victoria der stadig sov. Puha. Lottie kom forvirret herud og fik vidst øje på Victoria der lå og sov i mine arme. Hun fik et smil på læben ”Hvorfor er hun også smuk når hun sover?!” sagde hun og kiggede misundeligt på Victoria. Jeg grinte lidt af hende ”Godt spørgsmål” sagde jeg og kom i tanke om hendes krykker ”Vil du ikke lige hente hendes krykker inde i stuen?” spurgte jeg, hun nikkede og gik ind i stuen. Jeg gik forsigtigt op af trappen og ind på mit gamle værelse. Jeg lagde hende ned på min seng og fandt et tæppe, som jeg lagde over hende. Hun rykkede lidt på sig og tog fat i tæppet. Jeg fjernede forsigtigt noget hår fra hendes ansigt og kørte det om bag hendes øre. Lottie kom forsigtigt ind af døren med hendes krykker. Hun smilte lidt og stillede dem ved mit natbord. Hun sukkede ”Jeg vil også være så smuk” sagde hun. Jeg smilte af hende ”Du er lige så smuk” sagde jeg, hun smilte til mig ”Hvad er der imellem jer?” spurgte hun. Jeg kiggede forvirret på hende ”Hvad mener du?” spurgte jeg ”Alle og en hver kan se at I har følelser for hinanden jo, hvorfor indrømmer I det ikke bare overfor hinanden og jer selv?” spurgte hun. Jeg sukkede ”Så let er det ikke bare lige at gøre” svarede jeg og sukkede ”Du gør det alt for indviklet Lou” sagde hun og tog min hånd ”Kom” sagde hun og trak mig med ud af døren.

 

Victorias synsvinkel:

Jeg vågnede igen da jeg hørte nogen snakke nedenunder. Jeg kiggede rundt i værelset. Det var ikke mit. Jeg blev lidt bange, men kom så i tanke om at jeg jo var hjemme hos Louis. Det her måtte være hans gamle værelse. Hyggeligt og drenget. Jeg satte mig op og slog tæppet af mig. Jeg satte mig på kanten og rakte ud efter mine krykker. Jeg fik rejst mig op, og krykkede hen til et spejl der hang på væggen, jeg forstilled emig hurtigt Louis stå der som teenager og rette på sit hår hver morgen. Jeg grinte lidt og kiggede mig så i det. Jeg rystede kort på hovedet og så sad mit hår fint. Min make-up sad fint, så jeg gik ud på en lille gang. Jeg krykkede hen til trappen og videre ned af den. Jeg endte i gangen, og videre fra gangen krykkede jeg mod stemmerne, der kom inde fra stuen af. Stemmerne stoppede da jeg trådte derind. De kiggede alle på mig med et smil ”Hej Vic” sagde Louis som sad henne i sofaen ”Hej” sagde jeg stille og krykkede hen og satte mig imellem ham og Lottie. Jeg lagde mine krykker ned på gulvet og Louis var hurtigt til at ligge sin arm om mig. Jeg smilte ”Sov du godt?” spurgte Johanna ”Ja” svarede jeg med et smil ”Din telefon har i ringet” sagde Felicitie. Jeg kom hurtigt i tanke om Nialls opkald og fik store øjne ”Hvor er den henne?” spurgte jeg næsten paniskt ”Her” sagde hun og rakte mig den fra sofabordet. Jeg så at jeg havde 2 mistet opkald fra Niall. Jeg ringede ham hurtigt op og kiggede nervøst ned i mit skød ”Det er Niall” sagde Niall i den anden ende ”Niall! Undskyld at jeg ikke tog den tidligere, men jeg var faldet i søvn” sagde jeg undskyldne. Han grinte lid af mig ”Det er okay Vic, rolig nu” svarede han, og kunne lige forstille mig at han stod med et stort fjoget smil på læben nu ”Godt, hvad sagde lægen til dig?” spurgte jeg og tog nervørst Louis’ hånd ”Han sagde at jeg havde fået en hjernerystelse, så jeg skulle holde mig i ro” svarede han. Jeg pustede lette ud ”Jeg var så bange for at du skulle dø og alt muligt, også er det ’bare’ en hjernerystelse” sagde jeg med et smil ”Du skal ikke være bekymret Vic, nu skal du bare slappe helt af og lade være med at stresse. Det giver rynker” sagde han. Jeg grinte af ham og rystede på hovedet ”Det er så typsik dig at sige sådan noget Nialler. Men nu ved jeg at du er okay, også skal jeg nok slappe af” svarede jeg ”Godt, drengene og Sophia passer på mig, eller i hvert fald så passer Sophia på mig. Harry var ved at skyde en fodbold i hovedet på mig tidligere” sagde han. Jeg grinte og kunne lige forstille mig Harry den tumpe der sparkede en fodbold af helvedes til ”Sig til Sophia at hun skal holde dig langt væk fra Harry og hans fodbold, men jeg bliver nødt til at løbe nu Nialler” sagde jeg ”Okay, vi ses Viccer” sagde han ”Vi ses Nialler” sagde jeg og lagde på. Jeg lagde min iPhone hen på bordet igen ”Vi har gemt noget mad til dig søde hvis du er sulten” sagde Johanna ”Tak Johanna” sagde jeg og smilte taknmeligt til hende ”Årh skat dog, kald mig bare Jo” sagde hun og smilte et rigtig mor smil. Jeg fniste lidt af hende ”Lou, jeg kan lige så godt sige det med det samme. Jeg elsker din mor!” sagde jeg og grinte. Det samme gjorde de andre. Jeg kiggede kort på min iPhone for at se hvad klokken var. 9 pm. Jeg kiggede lidt på Louis, og fik en ide ”Louis?” spurgte jeg og kiggede med et stort smil opå ham ”Hvad vil du nu?” spurgte han og kiggede på mig med opgivende øjne ”Vil du ikke vise mig Doncaster?” spurgte jeg, han kiggede lidt skeptiskt på mig ”Du kan jo ikke gå så langt” sagde han, jeg sukkede over ham ”Nej, men vi kunne jo køre smarte” sagde jeg og kiggede på ham som at det var det mest indlysende i verden. Han grinte lidt af mig men nikkede så ”Okay, Fizzy hjælper du os lige med Vics sko?” spurgte Louis. Hun kiggede forvirret på os og nikkede. Jeg rejste mig og tog mine krykker og krykkede efter Louis og Felicitie. Louis gav mig min jakke som jeg hurtigt tog på. Han tog sine sko på og jakke først, og bagefter bar han mig op i brudeform. Jeg grinte lidt ”Hvis du tager hendes sko, og putter den på” sagde han. Felicitie grinte og gav mig min sko på. Louis satte mig ned og jeg fik mine krykker ”Mange tak Felicitie” sagde jeg med et smil ”Dun kan bare kalde mig Fizzy” sagde hun ”Men det var så lidt Vic” sagde hun. Vi skulle til at gå ud af døren da hun stoppede os ”Vent, må jeg spørger dig om noget Vic?” spurgte hun. Jeg nikkede ”Hvorfor snakker du med accent?” spurgte hun. Jeg smilte lidt og svarede så ”Jeg er fra Danmark, jeg flyttede her til for lidt over 5 år siden” svarede jeg ”JEG VIDSTE DET!” råbte Lottie inde fra stuen. Vi grinte lidt og gik så ud af døren. Louis åbnede døren for mig til bilen. Jeg smilte til ham og satte mig ind. Han tog mine krykker og lukkede døren. Han lagde dem ind på bagsædet og satte sig ind på den anden side. Han startede bilen, og kørte ned af den lille villa vej.  Jeg havde godt nok ikke set meget af Doncaster endnu, men jeg var allerede helt vild med det!

Louis kørte rundt i Doncaster i omkring 2 timer, vi snakkede ikke meget, men det var overhovedet ikke akavet på nogen måder. Det var rart. Altså det var ikke fordi at jeg ikke gider at tale med ham, det vil jeg gerne. Men det er som om at vi begge lige har brug for tid og stilhed til at samle vores tanker. Jeg kiggede ud af vinduet. Vi var på en lille vej med træer omkring os. Jeg drejede mit hoved og kiggede hen på Louis. Han sad og kiggede ud af forruden og lignede en der var langt væk i hans tanker. Det var kun lyset fra gadelygterne der lyste bilen op. Klokken var omkring de 12, så det var ret sent. Jeg beundrede ham lidt. Han var egentlig ret lækker. Nej, ikke ret lækker. Han var fucking lækker! Jeg elskede hans øjne, hans smil, hans mave, hans hår, hans skægstubbe, hans tattoveringer. Jeg elsker den måde at han kan få sommerfulglene i min mave til at flyve når han smiler, når han griner, når han rør mig, når han kysser mig. Jeg smiler hver gang jeg er sammen med ham. Fuck. Jeg er jo forelsket. Jeg er forelsket i Louis Tomlinson. Jeg kiggede ud af vinduet igen og kunne lidt efter mærke Louis’ blik på mig. Jeg smilte lidt og sukkede lidt. Jeg er forelsket.

Louis stoppede bilen lidt efter og steg ud. Jeg kiggede forvirret rundt. Vi holdte ved en slags skov. Ej, det er ikke en skov. Det er mere en lille kreds træer. Min dør åbnede sig og Louis hjalp mig ud. Jeg kiggede op på en smilende Louis. Han lukkede døren efter mig, og åbnede døren ind til passagersæderne. Jeg smilte igen. ”Louis?” spurgte jeg og kiggede rundt igen. ”Hvad er der?” spurgte han, og rakte mig mine krykker. Jeg tog imod dem, og smilte taknemligt til ham ”Hvor er vi henne?” spurgte jeg. Han grinte lidt ”Bare rolig Vic, jeg bortføre dig ikke. Vi er ved mit ynglingssted. Det er her jeg tager ned hver gang jeg er forvirret, hver gang jeg er ked af det, hver gang jeg har brug for at tænke over tingene” fortalte han. Jeg smilte lidt over det han sagde. Han var helt åben for mig. Jeg nikkede ”Wow” sagde jeg. Han smilte og lagde en arm om mine skuldre. Han gjorde mine til at gå, så jeg skyndte mig at krykke med ham. Vi kom til en lille åben i træerne, han bukkede sig lidt og gik ind i den. Jeg krykkede besværet efter ham. Vi trådte ind i en lille eng, med en sø i midten. Der stod et stort flot træ vedsiden af, og der var en hvid bro over søen. Der er så smukt. Jeg kiggede rundt og kunne godt forstå at Louis elskede det her sted. Jeg smilte og krykkede efter Louis ned til søen. Han stoppede op foran den og kiggede rundt. Jeg stillede mig vedsiden af ham og kiggede ned i søen. Jeg kunne mærke Louis hånd på min læn. Jeg smilte et lille smil ”Jeg elsker strande, skove og generelt naturen. Når jeg er trist, stresset, forvirret eller bare har brug for at tænke tager jeg på stranden. Jeg kan bruge timer på at gå derude. Jeg elsker solopgange, og solnedgange. De har altid haft en stor betydning for mig. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men det har de bare altid haft, og det vil de altid have” fortalte jeg og kunne mærke hans blik på mig ”Jeg elsker at være sådan nogen steder her som det her sted. Jeg elsker at være nede ved søen i parken i London, den glemte sø helst. Jeg kan sidder der i timer og tænke. Jeg kan også sidde der uden at tænke over noget specielt. Det for mig til at glemme hverdagen, til at glemme at presset ved at være kendt, det for mig til at føle mig normal. Som Louis Tominson, den skøre og sjove dreng fra Doncaster, ikke som Louis Tomlinson fra One Direction” fortalte han. Jeg kiggede op på ham og vi fik øjenkontakt. Jeg vendte mig helt om mod ham ”Har du det tit sådan?” spurgte jeg ham. Han nikkede ”Men der er nogen få personer der for mig til at føle mig normal” svarede han ”Og en af dem er dig”. Jeg kiggede overrasket på ham ”Du for mig til at glemme alt om mit arbejde, stressen, forpligtelserne, rygterne. Du for mig til at føle mig normal, som den dreng jeg var for 5 år siden. Du gør mig glad, du gør mig skør, du gør mig forvirret. Du kan få min dårlige dag til at blive en god dag bare ved at smile. Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg er sammen med dig. Jeg kan ikke tænke på andet end dig. Jeg for sommerfugle i maven hver gang du smiler, hver gang du griner, hver gang du rør mig, hver gang du kysser mig. Jeg føler mig hel når jeg er sammen med dig” sagde han. Jeg fik tåre i øjne og kunne ikke lade være med at smile. Han smilte også og tog en dyb indånding ”Victoria Johnson, jeg er forelsket i dig” sagde han ”Louis Tomlinson, jeg er også forelsket i dig” svarede jeg. Han smilte stort og tog mig op i hans arme og kyssede mig intenst på munden. Jeg sad med benene omrking hans liv, og mine krykker lå nede på jorden. Jeg smilte stort og trak mig ”Jeg vil gerne spørger dig om noget” sagde han og trak noget op af hans lomme. Han kiggede mig i øjnene ”Vil du Victoria Marie Johnson, være min kæreste?” spurgte han. Jeg kunne slet ikke få smilet af mine læber ”Ja, Louis William Tomlinson jeg vil gerne være din kæreste” svarede jeg. Han tog fat i min hånd og gav mig den smukkeste ring på min ringefinger. Den var af sølv også var der to hjerte sat sammen med diamanter i. Jeg beundrede den lidt og kyssede ham igen. Han lagde sine hænder ed på min numse og kyssede mig lidenskabligt ”Jeg elsker dig Vic” sagde han og kiggede mig i øjnene ”Jeg elsker også dig Lou” svarede jeg. Han smilte og kyssede mig igen ”Skal vi ikke tage hjem?” spurgte han. Jeg nikkede og grinte. Han smilte lidt ”Hold fast” sagde han. Jeg kiggede forvirret på ham men gjorde som han sagde. Han bukkede sig ned og samlede mine krykker op. Jeg fniste og han begyndte at gå imod bilen.

 

Efter en halv time var vi hjemme og var begge godt trætte. Louis bar mig fra bilen og op på hans værelse. Jeg blev sat på sengen og Louis grinte lidt af mig da jeg kiggede opgivende ned på mine bukser. Han hjalp mig dog af med dem og jeg tog selv min trøje af. Jeg satte mit hår op i en hestehale, og lagde mig under dynen. Louis tog også sine busker og trøje af og lagde sig ned bag mig. Han trak mig ind til sig og kyssede mig igen ”Godnat Vic” sagde han ”Godnat Lou. Jeg elsker dig” sagde jeg stille ”Jeg elsker også dig” svarede han og kyssede min skulder. Jeg lukkede mine øjne og faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...