Faret vild (Forsættelse)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2015
  • Opdateret: 25 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg har skrevet en fortsættelse af en anden novelle. Den oprindelige novelle hedder Faret Vild og er skrevet af Kenneth Bøgh Andersen. Dette er som sagt en fortsættelse af den. (Skrevet igennem en skoleopgave) Håber i kan lide den :) Link til den oprindelige novelle: http://dansk3-6.gyldendal.dk/layouts/handlers/DisplayPdf.ashx?query={1FC192C0-465D-4DF3-AC6F-5A0B33A5168D},{373A5E5E-B862-48B6-AB79-F037AAA5E318}

0Likes
0Kommentarer
170Visninger

1. Faret vild

Faret vild

 

De begyndte at gå. Solen sank langsomt ned bag træerne. Skygger krøb hen over jorden. Næsten som om de var levende.

 

“Okay lad os gå den vej og se hvor vi ender henne”, sagde Mikkel til Adam. “Hvorfor skulle du også lige gemme dig så langt inde i skoven! Det er det hele din skyld!”, råbte Mikkel vredt til Adam. “Lad os nu se om vi kan finde en vej ud inden klokken seks, så du kan nå at komme hjem”,  sagde Adam med en rolig stemme. “Det er jo ikke fordi vi møder en varulv der dræber os” sagde Adam for at berolige Mikkel. “Jeg ved godt der ikke findes varulve! Men har du ikke hørt der er ulve i skoven? En ulv der har dræbt folk og spist dem LEVENDE!?”, sagde Mikkel for at gøre Adam bange. “Jamen hvis vi løber kan den ikke indhente os”, sagde Adam bange. “Hva hvad nu hvis vi ikke kan komme ud herfra og vi bliver spist levende”, sagde Adam med en bange stemme. “Det er også hele din skyld! Vi kommer aldrig ud herfra. Ikke levende ihvertfald” sagde Mikkel med en lidt trist stemme. “Lad os nu prøv at komme ud herfra inden vi går alt for meget i panik”, sagde Adam med en rolig stemme. Mikkel begyndte at gå og sagde “Kom så. Vi bliver nød til at begynde at gå nu”, Adam gik med Mikkel. De gik i et stykke tid uden at finde stien så de kunne komme ud fra skoven. Der blev mere og mere mørk og flere og skygger kom. De kunne ikke finde stien og der var ingen lygtepæle. De gik videre og de gik i lang tid før der skete noget. Adam kiggede op på månen og sagde “Mikkel der er fuldmåne. Er det ikke der alle varulve bliver til dræber-varulve?”, Mikkel kiggede også op på månen og sagde med en bange stemme “Øhh jo det er det vist. Det er under fuldmåne de mister kontrollen? Hva da?”, Adam begyndte at gå hurtigere. “Hvis der er en varulv i skoven hvad gør vi så hvis den ser os? Så dør vi!”, sagde Adam med en trist stemme. Mikkel gik med Adam. “Adam bare tænk på at vi skal ud herfra inden midnat!”, sagde Mikkel men en kontrollerende stemme.De gik videre men et tidspunkt stødte de på noget.

 

De var trætte i benene efter at have gået så meget. Mikkel satte sig ned og sagde “Vi kommer aldrig ud herfra! Vi dør herinde i skoven! Det hele er din skyld!”, Adam satte sig ned ved siden af Mikkel. “Bare rolig Mikkel. Vi har stadig hinanden”, sagde Adam. “Lad os sidde her lidt så vi kan slappe bare lidt af i benene også går vi videre bagefter”, sagde Adam. De sad bare der helt alene inde i en mørk skov under en fuldmåne. De sad bare og kiggede ud i luften. Men der gik ikke ret længe før at Mikkel fik øje på noget. “Øhh Adaam! Hvad er det der kommer gående derhenne?”, sagde Mikkel bange. “Det det det er en VARULV!”, Mikkel sprang op og løb alt det han kunne for at komme væk. “Veent på mig!”, råbte Adam. Mikkel løb stadig. Han kunne ikke høre Adam råbe. Adam løb videre. Mikkel løb videre og lige pludselig kunne han se lys. “Er jeg på vej op i himlen?”, tænkte Mikkel og løb videre. Mikkel tog fejl. Han var ikke på vej op i himlen. “Åh gud! Jeg fandt stien! Men hvor er Adam henne?”, sagde Mikkel til sig selv. Mikkel tænkte og gik hjem hurtigt ved at følge stien “Det er ligemeget med Adam jeg kunne ikke lide ham alligevel”, Adam gik for sig selv. Varulven indhentede ham. Og der indså han at det ikke var en varulv men Mikkels hund der var sluppet fri. Adam blev lidt mere rolig.


Men han nåede aldrig hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...