Christmas Shadows ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
» I december ”jule” måneden er der 24 dage, 4 advents og en del juleglæde, der bliver spredt ud til alle folk. Alle elsker julen undtagen Gabriella Bergan, i hendes øjne bringer julen kun dårlige minder frem, takket værd én person ved navn Harry Styles. « For tre år siden valgte Harry at knuse hendes hjerte i flere tusinde stykker, præcis i jule måneden og præcis på deres årsdag. Harry fik øje på hende og kunne straks mærke noget, han havde savnet i hele tre år. Kærligheden til hende var for stor og det samme var hans savn også.

73Likes
67Kommentarer
25756Visninger
AA

9. Kapitel 6 - "Do you really think that Niall and I have something together?"

10. december

Lidt målløst stirrede jeg bare overrasket på ham, over at han direkte havde bedet om en ny chance, han havde haft en chance før og den smed han væk, da han slog op med mig. Jeg sank kort en klump ned og kiggede lidt væk, jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre eller sige til ham – jeg var lidt chokeret over hans handling.

”Harry..” hviskede jeg lavt, inden jeg rettede mit blik hen mod ham igen. Hans blik var fuld af håb og bedende. Jeg sank endnu en klump ned, inden jeg kløede mig lidt tvivlende i nakken. Hans ord fik mig til at tænke godt og grundigt over det. Havde jeg overhovedet lyst til at give det her en ny chance, når han slog op med mig for lidt over 3 år siden.

”Please, sig nu ja,” tiggede han og bad til mig. Jeg bed mig kort i underlæben og lagde hovedet lidt på skrå.

”Jeg ved nu snart ikke, du var den som droppede mig,” svarede jeg mumlende, hvorefter jeg kunne se at hans øjne fik en ny farve, en mørkere farve fuld af skuffelse og accept.

”Javel, men jeg har forandret mig, og jeg elsker dig og jeg vil kun have dig,” sagde han hurtigt og fedtede lidt for mig. Jeg pustede kort ud og rynkede kort på panden.

”Harry, jeg aner ikke, om jeg er klar. Jeg hader dig teknisk set og jeg hader julen endnu,” indrømmede jeg. Et suk forlod hans læber, inden han løftede op for min hage, han stod og beundrede mig nøje, fra top til tå. Hans øjne sendte mig et par varme signaler i kroppen, og de signaler fik mig til at smile en smule svagt.

”Du smiler, det er et godt tegn,” kommenterede Harry, inden han gav mig et varmt knus, jeg lukkede kort mine øjne i og måtte ærlig indrømme, at jeg havde savnet at kramme ham, derfor knugede jeg mig også ekstra meget ind til ham, i håb om at føle lidt mere tryghed og beskyttelse. Harry havde sine beskyttede arme omkring min spinkle krop.

”Det her er også et godt tegn,” mumlede han lavt mod mit hår med et grin, der forlod hans perfekt formede læber. Jeg fnes kort og nikkede lidt over hans ord. Det her var et godt tegn, måske var jeg lidt klar til ham, men så alligevel ikke.

Jeg havde stadigvæk et par klemte følelser for ham, de ville nok aldrig forsvinde i den nærmeste fremtid, han var trods alt min rigtige og første kærlighed, som jeg betragtede som ægte kærlighed, men alt det som var ægte smuldrede gennem mine fingrer og forsvandt væk fra mig.

”Må jeg tænke over det her?” mumlede jeg ud i et spørgsmål. Han svarede ikke, men jeg kunne mærke at han nikkede og at han også strammede grebet om mig. Jeg lukkede kort mine øjne i og fugtede derefter mine halv tørre læber.

”Er det så nu, at jeg må kysse dig?” drillede han, hvilket fik mig til at skubbe ham lidt væk og slå en lille latter op, jeg tog mig kort til maven og rystede lidt på hovedet.

”Nej, jeg er ikke klar til dig,” svarede jeg lettere flabet.

”Du er altid klar til mig,” protesterede han hurtigt, idet han kort blinkede med sit ene øje. Jeg fnes væk og undveg hans blik, da det var meget forførende og flirtende lige nu. Jeg skulle nødig falde ned i hans irriterende fælde, han vidste allerede, hvor han havde mig.

”Ikke altid,” protesterede jeg hurtigt med et lille smil.

”Næsten så,” smågrinede han, inden han tog fat i mig og løftede mig op i brudeform, jeg hvinede kort og klemte mig bogstaveligt talt ind mod hans muskeløse krop.

Døren blev hurtigt smækket op og vi begge to fik et chok, det resulterede i, at Harry næsten havde tabt mig på gulvet og jeg havde lyst til at daske ham en på armen, fordi man skulle da ikke tabe en dame – og slet ikke en lækker sild, som jeg var.

”Fuck dig så meget, Louis,” prustede jeg, da Harry satte mig ned. Både Louis og Harry stod bare og grinede over mig, kort puffede jeg til dem begge og de forsatte med at grine, bare lidt højere. Jeg rullede kort med mine øjne.

”Jeg hader jer begge to nu,” sagde jeg hurtigt og smuttede ud fra værelset. Harry stoppede hurtigt med at grine, men det så ud til at Louis var ved at grine sine lunger ud.

Den første person jeg mødte på min vej var Niall, jeg sendte ham et lille smil, inden jeg begyndte kort at rode ham i håret. Han rystede grinende på hovedet, inden han tog fat i mig, igen hvinede jeg, da han løftede mig op og løb væk med mig. Jeg havde seriøst savnet venskabet til lille Nialler – noget jeg plejede at kalde ham, han kaldte mig altid for Gabi.

”Niall!” grinede jeg, inden jeg blev smidt ned i sofaen og blev kildet over det hele, jeg vred mig og hvinede op til flere gange. Desperat prøvede jeg at fjerne hans hænder, men han flyttede dem hele tiden. Mit smil var stort, og jeg grinede.

”Gabriella!” efterabede han med et stort smil, jeg forsatte med at vride mig i håb om, at jeg ville komme fri eller at han ville stoppe med at kilde mig, men der blev jeg sgu lidt skuffet, fordi han stoppede skam aldrig. Hurtigt tog jeg fat i hans hænder og stoppede ham i, at kilde mig, da jeg trængte til noget luft – helt ned til mine forpustede lunger.

”Lad mig lige få noget luft,” pustede jeg med et kort grin, han nikkede kort og stirrede bare ned på mig med et smil. Han smil smittede let af på mig, da jeg lå nede og prøvede at få lidt luft ned til lungerne, hvor et smil poppede frem på mine læber, takket værd Niall.

En person rømmede sig og fik hurtigt mumlet Nialls navn, jeg gjorde intet end at ligge mig mere tilrette, hvorfra Niall rejste sig op og gik med Harry et sted hen, hvor jeg hverken kunne se dem eller høre på deres samtale.

Kedsomheden overtog min krop og jeg begyndte at fløjte en smule. Louis og Liam spillede et fodbold spil på en Play Station 3, de spillede Fifa, et underligt spil, men nu interesserede jeg mig heller ikke i fodbold.

”Drenge, laver I seriøst ikke andet end at disse hinanden i det spil?” spurgte jeg dem grinende om, hurtigt satte Liam spillet på pause og rettede blikket hen mod mig. Han sad bare og smilede fjollet over min kommentar.

”Selvfølgelig ikke, vi nørder det her for groft,” kommenterede Louis, inden Liam nåede at få et ord indført. Jeg grinede kort over Liams utilfredse ansigtsudtryk, dog kommenterede jeg det ikke, selvom lysten var der.

Kort tid efter dukkede Niall op med et mindre smil, der prøvede at virke cool og oprigtigt. Det fik straks mine tanker til at slå et par kolbøtter. Hvad snakkede de mon om?

”Hvad så Niall, hvad ville Harry?” spurgte jeg ham om, inden jeg nævnte Harrys navn, så tjekkede jeg kort rummet ud, og han var ikke til stede, så kunne jeg godt tillade mig at tilføje hans navn.

”Han mener bare, at vi flirter, at vi har for meget kropskontakt, vi er kun venner,” mumlede han mere eller mindre fraværende. Et suk forlod mine læber, da jeg virkelig troede at Harry havde forandret sig, han var stadig den jaloux type fyr. Jalousi var en grim ting, og han ejede den en del.

”Joker du lige nu, Niall? Det kan ikke være sandt? Er han stadig den jaloux type Harry, som han altid har været?” mumlede jeg en anelse bittert, kort lukkede jeg mine øjne i, mens jeg masserede mine tindinger, jeg sad oppe, det havde jeg gjort siden Niall kom tilbage.

”Nope, jeg mener det, han er jaloux og nu tror han, at vi har noget,” fortalte han med et mindre tilfreds ansigt – både Niall og jeg var virkelig utilfreds over den måde Harry opførte sig på, han kunne da se, at Niall og jeg var kun venner, endda bedste venner.

”Skal jeg snakke med ham?” spurgte jeg han om, idet jeg lagde hovedet lidt på skrå. Måske ville Harry lytte til mine ord? Og måske kunne jeg få det klasket i fjæset på ham, at jeg kun var venner med Niall – jeg elskede Niall som en ven, intet andet og intet højere.

”Jeg aner ikke om det nytter noget, Gabi, han er stædig og han vil ikke rigtig lytte på nogen af os,” sukkede Niall en anelse frustreret. Uden at tøve eller forsætte vores samtale, så havde jeg rejst mig op og gik ovenpå til Harrys værelse, hvor han havde placeret sig. Uden at banke på gik jeg bare ind, forsigtigt lukkede jeg døren og smilede slet ikke, jeg stirrede bare på Harry med et koldt blik.

”Tror du virkelig at Niall og jeg har noget sammen?” spurgte jeg ham en anelse hårdt om, jeg bed mine tænder sammen og kørte kort en hånd gennem mit hår, mens mit blik var limet fast til hans kro.

”Harry.. For fanden! Jeg ser kun Niall som en ven, hvornår fatter du det?!” jeg hævede stemmen en smule og mit smil var forsvundet, det kom ikke igen. Jeg var virkelig irriteret og lidt små vred på Harry. Lige nu var han en nar, og han burde stoppe med at være jaloux på en af hans bedste venner, Niall og jeg ville aldrig få et forhold til hinanden som var seksuelt og flirtende.

”Gider du ikke godt stoppe med at hidse dig sådan op?” lød det bedende fra Harry, der lød mindst lige så irriteret, som jeg selv var. Jeg himlede kort med mine øjne over hans bedende spørgsmål. Jeg bed mig kort i læben og valgte derefter at ryste på hovedet.

”Jeg hidser mig op på grund af dig! Og vi er ikke engang sammen og vi diskuterer allerede,” udbrød jeg i samme toneleje som før, aldrig havde jeg haft et stort had til ham, jeg var virkelig vred på ham.

”Styr dig! Du sender Niall signaler, og dem misforstår jeg!” råbte han, hvilket fik mig til at stoppe med at råbe, jeg stod bare og måbede over hans ord. Sendte jeg virkelig Niall et par flirtende signaler? Eller misforstod Harry dem bare og begyndte så at skælde os ud for at være venner? Der var et eller andet galt med ham, jeg vidste ikke helt hvad det var, men noget nagede Harry grusomt meget og det irriterede mig utrolig meget.

Jeg kiggede væk og direkte ned mod mine fødder, forsigtigt krummede jeg mine tæer, for at sukke derefter. Hver gang jeg diskuterede med ham, så følte jeg mig så pokkers lille og svag og ikke mindst ulykkelig. Og underligt nok, så gik der kun et par timer, så blev jeg lykkelig igen, men havde altid samtalen i baghovedet.

Sådan var rutinerne altid, men ikke denne her gang. Denne her gang gad jeg slet ikke at blive gode venner med ham igen, han ødelagde det her ved at være så hamrende jaloux over noget ligegyldigt.

I flere minutter sad han i sin seng og jeg stod henne ved hans dør. Tit overvejede jeg at smutte ned til de andre, men noget indeni mig fik mig til at blive stående herinde.

Forsigtigt rettede jeg mit blik og straks fastlåste de sig ind i hans grønne øjne som var en anelse blanke. Var han virkelig ved at græde? Bare tanken om det gav mig virkelig dårlig samvittighed, jeg havde næsten fået ham til at græde. En virkelig grim smag i munden – og den smagte overhovedet ikke godt!

”Harry,” min stemme var svag og jeg hviskede næsten til ham. Han rystede kort på hovedet, hvor han derefter tog blidt fat i begge mine hænder og gav dem et blidt klem. Jeg kunne ikke fatte til at jeg hadede ham over alt på jorden til at modtage den sygeste dårlige samvittighed.

”Gabriella, jeg undskylder for min opførsel, det her er slet ikke fair for dig. Lige nu opfører jeg som en håbløs nar, en håbløs nar, der er håbløs forelsket i sin eks-kæreste, hvor håbløs lyder det ikke lige?” spurgte han med en hæs stemme, jeg havde ikke talt på hvor mange gange han lige havde nævnt ”håbløs”, men det var op til flere gange, og jeg kørte død i det, da han forsatte med at snakke.

”Jeg savner virkelig vores fantastiske fortid, vores bedste aftner, hvor vi lå og puttede sammen, hvor nætter sammen, hvor ingen af os kunne holde fingrene for os selv, så det endte ud i noget seksuelt – jeg både savner og elsker det, jeg elsker vores minder, men jeg savner dig og nu har jeg ødelagt alt,” sukkede han helt trist. Jeg klemte blidt, men kort hans lidt svedige hænder.

Jeg sagde intet, men stod bare foran ham og stirrede ham direkte ind i hans grønne øjne, vi fik genskabt en dejlig øjenkontakt som sendte flere tusinde sommerfugle nede i min mave, selvom han havde været en nar, så var der én ting sikker – han var min nar og jeg havde stadig følelser for ham.

Alt det jeg tænkte på omhandlede næsten kun om Harry, den person som knuste mit hjerte og var nu ved at samle det som et puslespil. Bare tanken om at spillet var langsomt ved at blive samlet fik mig til at smile en smule – Harry så bare lidt forvirret på mig over mit smil.

”Jeg både savner og elsker det,” gentog jeg, inden han gav mig et varmt knus som et tak.


Glædelig 10. december!

Hvad synes I om Harrys jalousi? Er den forfærdelig eller overdrevet?

Hvad med Niall og Gabriella? Harry mistænker dem for et eller andet hemmeligt forhold.

Smid endelig en kommentar omkring din mening om Harry, Gabriella og Niall - og resten af banden! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...