Christmas Shadows ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
» I december ”jule” måneden er der 24 dage, 4 advents og en del juleglæde, der bliver spredt ud til alle folk. Alle elsker julen undtagen Gabriella Bergan, i hendes øjne bringer julen kun dårlige minder frem, takket værd én person ved navn Harry Styles. « For tre år siden valgte Harry at knuse hendes hjerte i flere tusinde stykker, præcis i jule måneden og præcis på deres årsdag. Harry fik øje på hende og kunne straks mærke noget, han havde savnet i hele tre år. Kærligheden til hende var for stor og det samme var hans savn også.

73Likes
67Kommentarer
25881Visninger
AA

8. Kapitel 5 - "Are you and Harry back together?"

9. december

Jeg var fuldkommen forvirret over det punkt, at Harry havde indrømmet overfor mig, at han stadigvæk havde en smule følelser i klemme, da han stødte ind i mig, jeg gik stadigvæk frem og tilbage og tvivlede faktisk på hans ord. Jeg anede ikke om de virkede troværdige nok til at jeg kunne stole på hans ord.

I flere timer havde jeg tænkt på alle hans ord, fået dem til at sidde fast i min nethinde, bare da jeg sov i nat, så drømte jeg om Harry – og hans ord, jeg var ved at blive skør over det.

I løbet af i går, så havde vi fået vekslet numre med hinanden igen, da Harry plagede mig om at jeg skulle besøge ham, igen tvivlede jeg på det, men underligt nok, så sagde jeg at jeg ville komme, hvor dum var jeg ikke lige?

Jeg måtte selv indrømme overfor mig selv i morges, at selvom jeg hadede Harry som pesten, så havde jeg stadig et par følelser i klemme, som jeg ikke kunne skille mig af med, de sad fast og ventede bare på ham.

Igen kiggede jeg på mig selv via det store spejl, jeg havde hængende på væggen. Jeg tjekkede min tøjstil ud, inden jeg skulle ud af døren og hele vejen hjem til Harry, han havde endda skrevet adressen til mig, hvis jeg nu ikke kunne huske, hvor han boede henne, men jeg var ikke så dum, jeg vidste det godt – og alligevel takkede jeg ham kun.

”Okay, jeg er klar..” mumlede jeg lavt for mig selv, inden jeg tog fat i min læbestift, jeg trængte til at bruge den, min elskede MAC læbestift, Velvet Teddy. Den så virkelig meget neutral ud og det elskede jeg specielt ved disse læbestifter – specielt til denne her sæt tøj, jeg havde på i dag.

”Måske er jeg ikke klar,” sukkede jeg tungt for mig selv, jeg trippede lidt på foden, idet jeg tog mig kort til hovedet. Var jeg overhovedet klar til at besøge Harry for første gang i tre år?

 

❅ ❅ ❅

 

Efter en del banderi og gået frem og tilbage, var jeg endelig nået frem til den dør, jeg aldrig havde troet at jeg skulle se igen. Harrys hoveddør. Tøvende bankede jeg på hans dør og trådte et skridt tilbage, jeg kiggede en smule rundt og konstaterede med mig selv, at intet var forandret. Alt var som det plejede at være.

”Hej Gabriella, sikke en overraskelse!” udbrød Niall med en glæde i sin stemme, jeg kiggede kort rundt og glemte fuldkommen, at Harry altid havde boet sammen med Niall. Jeg sendte ham et kort smil og modtog et dejligt og savnet knus.

”Harry inviterede mig,” fortalte jeg ham. Han nikkede kort og sendte mig et blændende smil, hvorefter han fik mig med indenfor i varmen. Hurtigt fik jeg mit overtøj af og hængt og lagt på plads, inden jeg smuttede ind mod de forskellige, men bekendte stemmer, der larmede inde i stuen.

Hvor var det typisk Harry, at invitere hele bandet hjem til ham, når han udmærket godt vidste, at jeg ville komme. Inde i stuen var Louis, Harry, Liam og lille Niall – Zayn var ikke med i bandet mere, hvis jeg huskede korrekt, så stod der, at Zayn gik den modsatte retning, stofferne overtog hans krop, hvilket var en skam, han så ellers tiltrækkende ud, men ikke mere, da han klippede sig selv karsekort og farvede det grønt.

”Se, hvem Harry har inviteret,” sang Niall næsten, mens han stod bagved mig. Jeg sukkede kort over hans lille sang, men alligevel kunne jeg ikke stoppe med at smile bare en smule, da det var meget sødt, nu hvor jeg tænkte over det.

”Hej!” råbte de i munden på hinanden, kort grinede jeg over dem, men fik vinket et hej til dem alle sammen.

Lige nu havde jeg aller mest lyst til at give Harry en lammer, da han forsikrede mig om, at vi ville være alene, og den del havde han så ikke holdt – han var dårlig til at holde på ting, og lige nu kunne jeg skam også skrige højt på at han burde holde på sine fucking aftaler.

”Hvor er Harry henne?” spurgte jeg dem om.

”Harry? Han burde da være inde på mit værelse efter et eller andet,” svarede Louis mumlende, kort nikkede jeg, hvorefter jeg hurtigt smuttede hen mod hans værelse. Min hukommelse var ret god, så jeg vidste godt, hvorhenne hans værelse lå placeret inde i deres store palads.

”Hey Gabriella,” hilste han med et skævt smil, da han fik øje på mig. Hurtigt lukkede jeg døren til hans værelse og lagde mine arme over kors, jeg så ikke specielt tilfreds ud, han burde faktisk havde informeret mig om at hele hans vennekreds var på besøg.

”Hvorfor fortalte du mig ikke, at de andre var her også? Jeg føler mig så dum,” vrissede jeg lavt, kun så han kunne høre det og ikke de andre kunne høre vores lille samtale.

”Er du sur over, at jeg muligvis har glemt at tilføje det?” spurgte han med en undrende stemme, kort løftede han det ene bryn i vejret. Uden at svare ham valgte jeg at nikke med hovedet, det er meget problematisk, at han ikke kunne finde ud af, at kontakte mig og bare tilføje et dumt ord.

”Selvfølgelig er jeg sur, jeg troede virkelig at det kun var os to, så vi kunne snakke om tingene, eftersom du plaprede løs om at vi havde en del ting at snakke om,” svarede jeg surt. Efter lidt tid begyndte jeg også at trippe med min ene fod, for at give Harry lidt mere pres og gøre ham endnu mere stresset.

”Hey, rolig, vi kan bare være heroppe og snakke?” foreslog han, idet han kort forsøgte at berolige mig, men det mislykkes virkelig godt for ham, da jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Jeg har ikke noget imod dine venner, bare informere mig om det til næste gang,” mumlede jeg lavt, inden jeg skulle til at vende mig om, men han tog fat i mit håndled. Forvirret stirrede jeg på ham og kløede mig en anelse akavet i nakken. Forsigtigt hev jeg lidt i min arm, i håb om at få den tilbage – den del mislykkes, da hans greb var hårdere end jeg troede den var.

”Hvad vil du, Harry?” røg det sukkende og opgivende fra mig, i nogle blide træk prøvede jeg stadigvæk at få min arm til mig selv, jeg var på kanten til at opgive forsøget, men det lykkes for mig til sidst, da han slap min arm og kiggede bare på mig med et smil, han sagde intet, han stod bare foran mig og smilede.

”Hvorfor står du bare der og smiler?” spurgte jeg ham undrende om, jeg stod bare her og var fuldkommen forvirret over hele handlingen. Jeg bed mig kort i underlæben, mens jeg tænkte over hele konceptet.

”Sidste gang vi var glade sammen, var vi herinde,” remsede han op med et smil, jeg lavede kort en grimasse over hans ord, dog stoppede jeg hurtigt med det, da jeg kom i tanke om, at sidste gang vi faktisk var herinde var vi lykkelige og glade.

”Jeg var i hvert fald lykkelig, men hvad var du? Stadigvæk en ulykkelig taber?” røg det ud af min mund, på en virkelig provokeret måde. Uden at høre på hans svar, så var jeg smuttet ud af døren og på vej ned mod hans venner – som engang også var mine venner.

”Der kommer prinsessen igen,” stor smilede Louis, der havde sine arme hen mod mig. Hans måde at være overfor mig fik mig altid til at smile som en fjollet idiot. Jeg fnes kort og krammede ham så, han knugede mig godt og grundigt ind til hans varme krop. Jeg lukkede kort mine øjne i og nød bare vores dejlige knus, som jeg i den grad havde savnet.

”Er dig og Harry sammen igen?” mumlede Louis ned mod mit hår, jeg rynkede kort på panden over hans spørgsmål. Hvem havde overhovedet nævnt at jeg skulle date Harry igen?

”Hvem siger, at jeg vil være sammen med ham igen som kæreste?” spurgte jeg ham mumlende om. Jeg slap mine arme og trådte et skridt væk fra ham, hvilket resulterede i, at hans arme kom på plads igen. Jeg stirrede bare spørgende på ham.

”Ingen.. Jeg troede bare at siden du kom og snakkede med Harry, så havde vi alle sammen en lille håb om at vi kunne shippe jer igen,” svarede Louis rolig og sendte mig et akavet smil. Langsomt nikkede jeg på hovedet, inden jeg kløede mig kort i nakken.

”Sorry guys, men vi kommer nok ikke sammen igen,” forklarede jeg dem alle sammen, så de kunne fatte det, at jeg ikke ville komme sammen med Harry.

”Han knuste trods alt mit hjerte,” påmindede jeg dem om kort tid efter. De nikkede en smule og gav mig så et fælles kram. Underligt nok, så følte jeg mig allerede hjemme, i deres åbne arme og trygheden poppede frem igen. Jeg blev lidt små trist over, at Harry havde været en nar og slog op med mig, og at jeg var sur på mig selv, at jeg droppede kontakten til tre fantastiske gutter.

”Undskyld.. Undskyld, at jeg bare droppede kontakten til jer efter bruddet,” undskyldte jeg dem alle tre, de klemte mig lidt mere og det fik mig til at udstøde en lille lyd. Jeg prøvede lidt at vride mig lidt, så jeg kunne finde det her mere behageligt, men krammet var for hårdt.

”Guys, I dræber mig altså,” sagde jeg. Hurtigt fjernede de sig fra mig og grinede kort over det her.

”Det hele skal nok gå,” forsikrede Liam mig om, den fyr havde altid været som en stor bror for mig eller nærmere far, da han næsten altid opførte sig som en. Det var nu meget rart med en slags bonus og ung far på sin egen alder. Niall var som min bedste ven og Louis var som min egen bror og nu var Harry min irriterende eks kæreste.

”Det håber jeg sandsynlig også,” mumlede jeg lettere fraværende. Jeg blev dasket kort på min skulder og Niall nikkede hen mod døren, nysgerrigt rettede jeg mit blik derhen og til min store skuffelse, så var det Harry der stod derhenne.

”Smut derhen og snak med ham,” sagde Niall og sendte mig et svagt smil. Uden at protestere eller tøve, så var jeg smuttet hen mod Harry, som bare stod og ventede på min lille ankomst.

”Dine venner forlanger næsten at jeg skal smutte herhen og snakke med dig,” sagde jeg en smule utilfreds, inden jeg lænede mig en smule op af væggen.

”Følg efter mig, så vil jeg vise dig noget,” smilede ham, inden han vendte sig om og smuttede udenfor, han regnede vel ikke at jeg gad at følge efter ham, vel? Jeg stod bare her og kiggede lidt hen mod resten af flokken, de alle sammen nikkede og hentydet direkte at jeg skulle følge efter Harry.

Hurtigt fik jeg noget overtøj på og fulgte straks efter ham, jeg bed mig kort i underlæben og bandede lidt indvendigt over kulden, den kunne let dræbe en stakkels flue.

”Kan du genkende stedet?” spurgte Harry mig om efter et stykke tid. Jeg stoppede op og kiggede lidt rundt, hvorefter jeg kort åbnede munden. Langsomt nikkede jeg, dette minde glemte jeg aldrig.

Det var her, hvor Harry erklærede sin kærlighed til mig og spurgte mig direkte om vi ikke skulle tage det næste skridt – som et kærestepar, det endte dog galt efter et par mange måneder, og Harry var skylden i det. Jeg kunne aldrig tilgive ham, og alligevel brugte jeg min tid på ham lige nu.

”Ja, det her glemmer jeg ikke,” indrømmede jeg med et lille smil, som forsvandt efter lidt tid.

”Det var perfekt indtil du fuckede alt op,” mumlede jeg lidt små trist, jeg kløede mig lidt i nakken og pustede kort ud. Dampen dukkede frem, da jeg pustede, så ren og skær kedsomhed pustede jeg et par gange ud, som hvis jeg røg en cigaret.

”Stedet giver gode minder – altid gode, aldrig dårlige,” sagde Harry og fik blikket hen mod mig, jeg nikkede mig enig i hans ord, da det var sandt, vi var altid i godt humør, hver gang vi var her.

”Derfor beder jeg virkelig om noget nyt. En chance til, det er præcis det jeg har brug for, jeg har brug for at vi to bliver til én person – som et par, jeg savner vores tider og jeg ønsker at skabe flere minder sammen med dig, jeg savner generelt alt ved dig,” indrømmede Harry og kiggede bare på mig. Jeg stirrede bare på ham og sagde absolut intet, jeg stod kun og var tom for ord.

”Gabriella, jeg elsker dig og jeg beder om en chance til.”


Glædelig 9. december!

Harry har lige indrømmet, at han elsker hende og beder om en chance til. Får han den chance eller afviser hun ham?

Gabriella sidder stadigvæk fast i fortiden, men hjælper Harry hende med at komme videre i livet?

Smid en kommentar omkring det og hav en fantastisk onsdag! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...