Christmas Shadows ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
» I december ”jule” måneden er der 24 dage, 4 advents og en del juleglæde, der bliver spredt ud til alle folk. Alle elsker julen undtagen Gabriella Bergan, i hendes øjne bringer julen kun dårlige minder frem, takket værd én person ved navn Harry Styles. « For tre år siden valgte Harry at knuse hendes hjerte i flere tusinde stykker, præcis i jule måneden og præcis på deres årsdag. Harry fik øje på hende og kunne straks mærke noget, han havde savnet i hele tre år. Kærligheden til hende var for stor og det samme var hans savn også.

73Likes
67Kommentarer
26085Visninger
AA

6. Kapitel 3 - "I must ask you to go."

6. december

I samme position var jeg endnu, da jeg sad med min mobil i min ret så svedige hånd, da vedkommende spurgte efter mig, havde jeg aller lyst til at lægge på og droppe samtalen helt, men jeg var så nysgerrig, at jeg ikke kunne gøre det.

Samtalen endte ud i, at der var en person som var interesseret i mig, og som ville på date med mig af en art, først kom jeg i tanke om en MTV serie, som hed Plain Jane, dog var det med kvinder, der ikke rigtig turde at fortælle omkring deres følelser til fyren eller damen vedkommende havde forelsket sig i.

Hvem var overhovedet interesseret i mig? Jeg havde jo ikke haft kontakt til nogen fyre på en seksuel måde, så jeg var fuldkommen forvirret, jeg overvejede næsten at kontakte min veninde, Diana omkring en liste over fyre, jeg havde snakket med i de sidste par måneder. Jeg fandt mig ikke tiltrækkende, dog var jeg lidt køn, men jeg fandt mig ikke attraktiv, den del fik Harry ødelagt, da han smed sin indrømmelse i hovedet på mig.

Langsomt viftede jeg lidt med min mobil, mens jeg stadigvæk tænkte over, hvem vedkommende kunne havde været. Jeg tog mig kort til hovedet, inden jeg valgte at kontakte min elskede veninde Diana, jeg havde mange veninder, men Diana var den perfekte veninde, der kunne hjælpe mig i denne her situation.

Diana, du må hjælpe mig! Jeg sidder i en svær situation, og jeg har virkelig brug for dig, så please kom over! Vil du ikke nok? – Gabriella.

Normalt ville jeg ikke kontakte hende klokken tre om dagen, men kontakte hende noget tidligere, men jeg havde simpelthen brugt så mange timer på at sidde her og spekulere på, hvem vedkommende egentlig var, og det tog en del af min energi, det var næsten lige før at jeg skulle tage en lille morfar, inden jeg valgte at invitere nogen herom.

Utålmodigt trippede jeg lidt med min ene fod, mens jeg ventede på et svar fra hende. Der gik næsten tredive minutter, før jeg modtog et svar fra Diana.

Det lyder meget seriøs, Gabriella. Du kan regne med mig! Jeg er der om cirka 5 til 10 minutter. – Diana.

Da jeg læste beskeden mærkede jeg en lille sten lette fra min mave, da jeg nu vidste, at hun ville hjælpe mig med at finde ud af, hvem vedkommende var – også selvom der stod ukendt nummer på min mobil, så kunne hun muligvis spore det? Hun var en slags informationsteknologi nørd, og jeg elskede hende for det, specielt i disse situationer.

Hvis jeg ikke var veninder med Diana, så havde mit liv været fuldkommen anderledes.

 

❅ ❅ ❅

 

Ren og skær kedsomhed, så lavede jeg også lige noget nybrygget kaffe til os begge, fordi jeg vidste udmærket godt, at når vi skulle have et par alvorlige samtaler, så misbrugte vi kaffemaskinen for groft. Derfor havde jeg lavet en del kaffe og fået al kaffen ned i en kaffekande, så var jeg på den sikre side.

Dørklokken larmede og det fik mig til at rette blikket hen mod hoveddøren, jeg vidste hundred procent, at den person bagved døren var ingen anden end Diana. Alligevel gik jeg tøvende hen mod døren og fik den forsigtigt åbnet og ganske korret, Diana stod der med et kæmpe stor smil, inden hun hurtigt omfavnede mig i et dejligt og varmt knus.

”Hej!” hilste hun frisk, idet hun slap mig og gik indenfor. Hvor i alverden fik hun al den energi fra? Jeg ville ønske, at jeg kunne stjæle lidt af hendes energi eller at hun bare gad at dele lidt af den, så kunne vi alle være friske og glade.

”Hej sunshine, hvorfor er du så frisk i dag?” spurgte jeg hende smilende om. Jeg fik lukket døren og sendte hende et svagt smil, inden vi valgte at gå ind mod stuen, hvor jeg havde gjort alting klar og ekstra hyggeligt, så vi kunne hygge med lidt kaffe og være puttet ind i nogle tæpper.

”Jeg havde bare fået den mængde søvn, jeg trængte til,” svarede hun med et stort smil, der ikke var til at viske ud, hendes smil smittede let af på mig, da jeg nu selv gik og smilede som en tosse.

”Gid det var mig som fik sovet i nat,” mumlede jeg lettere fraværende, da jeg begyndte at tænke på den mandelige stemme, der direkte havde påstået at der var en eller anden gut, der var interesseret i mig.

”Gabriella.. Jeg kender det blik, hvad er der sket?” spurgte hun mig med en bekymret stemme, jeg sank kort en klump ned, hvorefter jeg kort pustede ud og samlede lidt mod til at fortælle hende hele situationen – som skete i går, og som påvirkede mig helt til nu, så jeg kunne ikke sove i går, da jeg tænkte på hvem vedkommende kunne være.

”En fremmed person valgte at ringe til mig og direkte påstå at der var en eller anden dude, der var på en måde interesseret i mig, men stemmen lød ukendt, jeg genkendte ikke hans stemme. Bare tanken driver mig til vanvid,” indrømmede jeg med et hårdt suk. Det pinte mig utrolig meget, at jeg ikke vidste hvem vedkommende var, jeg havde lyst til at vide, hvem jeg stod og snakkede med.

”Lad mig gætte, du har kontaktet mig, så jeg måske kunne spore hans nummer?” spurgte hun mig med en seriøs mine. Jeg nikkede kort, mens mit blik var landet på hende. Jeg lagde hovedet lidt på skrå og sendte hende et par hundehvalpe øjne.

”Please? Vil du ikke nok hjælpe mig?” tiggede jeg hende om, mens mine fyldige vipper bukkede et par gange. Hun grinede kort over mig, men valgte at hjælpe mig, jeg var lettet over hendes beslutning, jeg var nemlig ret meget bange for, at hun ville sige nej til det.

”Vent.. Var nummeret ukendt?” spurgte hun mig.

”Ja, nummeret er ukendt,” svarede jeg med et lille smil, som forsvandt langsomt, da Diana valgte at sukke lavt over mit svar. Det var ikke lige den reaktion jeg havde håbet på.

”Du ved jo, at jeg ikke kan spore folk med ukendt numre,” påmindede hun mig om. Jeg slog mig kort på panden og følte mig som en kæmpe idiot, der blot var ivrig efter at finde ud af, hvem vedkommende var, der havde kontaktet mig i går aftes.

”Pokkers,” lød det lidt opgivende fra mig, jeg lukkede kort mine øjne i, mens jeg langsomt masserede min tinding, måske var der en anden løsning?

”Men kender du en person, som muligvis kan være interesseret i dig?” spurgte hun mig og tog fat i sin nybryggede kop kaffe, jeg sad bare og tænkte over hendes spørgsmål. Kendte jeg en person, som var vild med mig eller rettelse – en person, som var interesseret i mig, uden at jeg vidste det.

”Nu hvor jeg sidder og tænker over dit spørgsmål, så kender jeg absolut ingen, der har en lille form for interesse i mig,” pustede jeg, idet jeg kort kløede mig i hovedbunden. Jeg forsatte dog med at tænke over hendes ord, jeg burde dog kende én person, der havde en lille interesse i mig.

”Oh well, vi skal nok finde ud af noget,” forsikrede hun mig om, inden hun tog en slurk af sin kaffe.

 

❅ ❅ ❅

 

Diana og jeg havde plapret i flere timer og jeg havde næsten helt glemt, hvordan det hele føltes at være i hendes selskab. Vi havde drukket al for mange kopper kaffe, så vi havde begge to fået en mini version af en overdosis af koffein som var i kaffen.

Al det koffein var overhovedet ikke godt for vores kroppe, men ingen af os to havde lyst til at stoppe med at drikke den ret så lækre kaffe, hun roste mig hele tiden, når hun tog tår at kaffen, jeg følte mig selvsikker, når hun roste mig, det gjorde mig så glad hver gang.

”Wow, nu roser jeg dig jo igen, din kaffe er perfekt. Lad mig stave det for dig P-E-R-F-E-K-T, perfekt! Jeg danser på de røde skyer, når jeg drikker din kaffe,” roste hun mig endnu en gang, jeg sendte hende bare et bredt smil som tak, inden jeg tog en tår af min kaffe.

”Jeg burde komme noget oftere og drikke noget kaffe ved dig,” sagde hun med et bredt smil på sine læber. Jeg grinede kort over hende, og der stod det klart for mig – Diana havde fået lidt for meget koffein, jeg var skam glad for at det ikke var skadeligt, som andre kemikalier kunne være.

”Du burde måske stoppe med at drikke så meget kaffe, til sidst kræver jeg betaling for den,” smågrinede jeg, inden jeg hældte noget mere kaffe op i min kop. Ivrigt rakte hun sin kop frem og hendes øjne bad direkte efter noget mere kaffe.

”Du må ikke nasse penge ud af mig,” kommenterede hun med et kækt smil, som var klistret på hendes halv fyldige læber. Jeg missundede lidt på hendes udseende, hun var jo smuk! Hun havde grønne øjne, langt brunt hår, hun var spinkel og jeg forgudede hendes mave, den var så flad og fantastisk, så fantastisk at hun kunne bære sin guddommelige navle piercing – ifølge mig, så burde hun arbejde indenfor modelbranchen, men gad hun at lytte til mig?

”Du må ikke nasse kaffe ud af mig,” efterabede jeg med et smørret grin, kort så hun fornærmet på mig, da jeg direkte havde efterabet hende, som jeg synes så meget underholdende ud.

”Hvorfor ikke? Det er jo december måned, og vi burde altså få pyntet din lejlighed op i de fineste guirlander, jule stjerner, jule hjerter og noget som symboliser for julen,” begyndte hun at plapre løs om, jeg løftede kort mit ene bryn op i vejret. Mente hun virkelig det her bogstaveligt talt? Havde hun fuldkommen glemt, at jeg hadede julen som bare fanden?

”Jeg vil ikke have noget som viser omkring julen inde i min lejlighed,” svarede jeg hende en anelse for hårdt. Hurtigt rettede hun sig op og lagde koppen på bordet foran sig, hun tog begge sine hænder i forsvarsposition.

”Rolig altså, bare fordi én person har valgt at være en idiot ved dig for 3 år siden, så betyder det ikke at du skal hade julen,” kommenterede hun lidt stædigt. Hun lagde sine arme over kors, mens hun sendte mig et lidt utilfreds ansigt.

”Jeg har mine grunde til at hade julen, det har du ikke, du hader slet ikke julen, så du burde bare slet ikke kommentere omkring, hvad jeg ikke skal hade og hvad jeg skal hade. Jeg hader det, fordi Harry slog op med mig på vores årsdag, hvor nederen er det ikke lige?” halv råbte jeg, mens mine øjne blev blanke og et par tårer faldt langsomt ned ad min kind. Jeg fjernede den hurtigt igen og pustede kort ud.

”Diana, jeg må bede dig om at gå,” sagde jeg så med en mentol stemme, jeg sænkede hende ikke et eneste blik, jeg stirrede bare ned mod min kop kaffe, jeg havde i hænderne. Jeg pustede kort ud og prøvede at få lidt kontrol over min egen krop igen. At Diana opførte sig sådan der overfor mig gjorde mig en smule ked af det, da hun blev ved med at skubbe Harry ind i vores samtaler – det her var ikke første gang, at hun fik ødelagt mit humør eller vores samtale og det blev nok heller ikke sidste gang.

”Joker du lige nu? Ej helt ærlig, tag dig lidt sammen og kom videre i livet, måske sidder han fast i dig, men det betyder jo bare at du kan lide ham,” sukkede hun, idet hun rejste sig op og tog sin kop og lagde den hen til håndvasken i køkkenet. Jeg valgte ikke at svare hende, men jeg lod hende bare gå sin vej.

Da hun smækkede lidt med hoveddøren dukkede der flere og flere tårer frem, og jeg begyndte også at hulke lidt, hvilket også resulterede i, at jeg måtte stille min kop på bordet for at græde som en lille tøs, der havde fået et knust hjerte.

Dianas ord sad fast inde i hovedet, at hun direkte havde påstået eller sagt at jeg var vild med Harry endnu, det var jeg ikke, jeg havde opbygget et stort had til ham, aldrig havde jeg hadet en person så meget, som jeg gjorde ved ham.

Jeg bandede en del over, at ofte sad jeg ved vindueskarmen og stirrede på folk, hvor jeg begyndte at fantasere omkring, hvordan det hele havde været, hvis Harry ikke havde slået op med mig og vi stadigvæk var et par i dag. Måske havde vi fundet en ny lejlighed eller måske havde vi snakket om at få børn sammen, dengang boede jeg næsten hjemme ved Harry i en alder af 17 år, han var 19 år dengang.

Bare tanken om, at hvis vi var sammen, så havde alting set fuldstændig anderledes ud, forandringerne var positive og vi alle sammen var lykkelige, jeg var så meget lykkelig med ham, men nu var jeg ulykkelig. Harry gjorde mig ulykkelig.

Men nu var vi begge to voksne og jeg var single, måske var han i et forhold? 


Glædelig 6. december!

Hvorfor er Gabriella begyndt at tænke på Harry igen, om deres ødelagte fremtid?

Og hvad synes I om Dianas ord? Overreagerede hun? Overreagerede Gabriella på det?

Og igen: Hvem er den mystiske fyr, der har holdt hende vågen hele natten?

Smid endelig en kommentar på jeres svar! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...