Christmas Shadows ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
» I december ”jule” måneden er der 24 dage, 4 advents og en del juleglæde, der bliver spredt ud til alle folk. Alle elsker julen undtagen Gabriella Bergan, i hendes øjne bringer julen kun dårlige minder frem, takket værd én person ved navn Harry Styles. « For tre år siden valgte Harry at knuse hendes hjerte i flere tusinde stykker, præcis i jule måneden og præcis på deres årsdag. Harry fik øje på hende og kunne straks mærke noget, han havde savnet i hele tre år. Kærligheden til hende var for stor og det samme var hans savn også.

73Likes
67Kommentarer
25936Visninger
AA

5. Kapitel 2 - "Are you still crazy about Harry?"

5. december

Der var nu gået et par dage siden det lille uheld med Harry, og jeg havde haft forfærdelige drømme lige siden. Drømmene var ens, de alle sammen kørte på replay, og det fik mig til at blive udkørt og bryde sammen midt om natten.

Det var næsten som om at jeg ikke kunne få de lorte drømme ud af mit hoved, de sad fast i min nethinde, som om at en person havde været hjemme hos mig og nærmest rodet rundt i min hjerne og næsten gjort sådan, at jeg ville modtage de samme drømme om og om igen.

Klokken var snart tolv om dagen og jeg havde ikke sovet særlig meget i nat, jeg var bange for at sove, fordi jeg vidste udmærket godt, at hvis jeg faldt i søvn igen, så ville drømmen dukke op igen og jeg ville løbe skrigende bort som en grædende, lille tøs ville havde gjort.

Det var den 5. december i dag, hvilket betød at julen nærmede sig, hvilket også betød at jeg snart ville blive spammet af beskeder fra mine venner om jeg ikke gad at deltage i deres julesortiment, hvilket jeg tit takkede ja til, men denne her gang afviste jeg det og skrev nej til dem alle sammen. I år ville jeg bare være alene og fejre en ganske normal dag, som ikke havde noget med julen at gøre.

Æggeuret begyndte at larme, hvilket sendte min krop en elektronisk chok, jeg tog mig kort til hjertet og grinede lavt for mig selv, inden jeg åbnede for ovnen og tog pladen ud med de nybagte boller. Jeg havde inviteret mine forældre til boller og varm kakao og kaffe, under min familie var der mine søskende som kom, hvis de overhovedet havde lyst til det.

Jeg var altid et par timer, inden jeg modtog gæster, forud med at få ordnet alle mine ting, denne her gang valgte jeg at bage boller, da jeg havde sådan en stor lyst til at bage et eller andet, og det endte så med at blive boller. Og derfra lød boller med varm kakao eller varm kaffe ikke særlig værst.

Det var ikke særlig tit at jeg så mine forældre, da de begge to havde travlt med deres arbejde, og ingen af mine søskende havde tid til at besøge mig, da de var fokuseret på skolen og deres hobby. Jeg klagede skam ikke, jeg havde jo selv valgt at flytte hjemmefra i en meget tidlig alder, og jeg havde ikke fortrudt mit valg.

At jeg flyttede hjemmefra var noget af det bedste.

 

❅ ❅ ❅

 

Jeg havde hurtigt fået skiftet til noget mere komfortable sæt tøj, som bare bestod af et par hullede jeans og en dejlig strikket sweater. Lige for tiden havde jeg en svaghed for lækre sweatre, de var så behagelige at have på, dejlig uglet og dejlig blød.

Imellem tiden havde jeg dækket på bordet til hele flokken med de nylavet boller, varm kakao og nybrygget kaffe, jeg sad bare her og ventede på at min familie gad at dukke op, så jeg havde fri for at vente på dem alle. Som regel plejede de at være lidt sent på den, det havde de også skrevet, trafikken var lidt slem i dag, så de kom lidt for sent, jeg dømte dem ikke for det.

Jeg nåede ikke rigtig at gøre noget mere, da det kort ringede på døren inden der dukkede et par stemmer op, mit smil bredte sig på mine læber og mine smilehuller dukkede frem fra deres skjul, inden jeg nåede at tænke mig godt og grundigt om, så stod jeg allerede henne ved dem alle og var i gang med at kramme dem alle, en efter en, de trængte til et varmt knus.

”Hej, hvordan var turen?” spurgte jeg dem med et bredt smil, jeg havde næsten glemt at jeg savnede dem utrolig meget, bare ved at kramme dem mærkede jeg en kold brise der flød lidt indeni min mave.

”Den var lidt langtrukken, men vi mødte en nær person på vej herhen,” svarede min bror, som forresten hed Tommy, nysgerrigheden trådte i kraft og jeg ville vide, hvem den nære person var. Jeg lagde hovedet lidt på skrå, inden jeg åbnede min mund og lukkede flere ord ud.

”Hvem var det? Kom endelig ind, jeg har bagt boller og der er noget drikkelse dertil,” plaprede jeg løs, mens jeg gik langsomt hen mod stuen, hvor jeg havde dækket fint på bordet. Mit store smil kunne ikke viskes ud, jeg var for glad til at fjerne smilet fra mine læber.

”Det var Harry, din gamle Harry, altså din eks-kæreste,” sagde Tommy lavt, hurtigt stoppede jeg op og stirrede lidt målløst på ham. Havde min familie stadigvæk kontakt med Harry? Gik de bagom min ryg og havde holdt det her i skjul for mig i så mange år?

”Nå.. Hvor mødte I ham henne?” spurgte jeg mindre interessant, idet jeg satte mig ned og fik hældt lidt kogende vand op til mig selv, hvorefter jeg tog fat i et teblad og puttede det ned i vandet og dyppede lidt, så smagen og farven kunne komme frem.

”Ved den nærmeste tankstation, far skulle fylde mere benzin til bilen,” kommenterede William og afbrød direkte vores samtale, den samtale jeg havde med Tommy. Jeg nikkede kort og derfra blev samtalen lukket og slukket.

”Er du stadigvæk vild med Harry, siden du spørger ind til det?” lød det undrende fra William, der valgte at tage lidt varm kaffe med lidt mælk i. Jeg skød begge mine bryn op i vejret, da han spurgte mig om det. Det var dog det dummeste spørgsmål, han kunne stille til mig. Han vidste udmærket godt, hvad jeg følte overfor Harry.

”Du kender udmærket godt selv svaret,” svarede jeg kortfattet og derfra dødede endnu en samtale.

”Mindre snak om Harry, mere snak om dig, min kære. Hvordan har du det?” spurgte min mor mig med sin kærlige stemme, jeg tog en slurk af min varme te, mens jeg tænkte over hendes spørgsmål. Hvordan havde jeg det egentlig? Havde jeg det godt eller skidt eller burde jeg fortælle dem, at jeg så Harry i storcenteret?

”Jeg har det overraskende godt, hvad med jer? Hvordan går det med jer i Oxford?” spurgte jeg og prøvede at give dem al opmærksomheden, så hele samtalen omhandlede om dem og ikke om mig, de havde trods alt kørt i flere timer, det havde jeg ikke, jeg havde kun bagt boller og sørget for en perfekt hyggelig mini version af frokost.

”Vi har det også godt, tak fordi du spørger, darling,” svarede min mor med den samme stemme som før. Hun var altid så kærlig og rar ved mig, det gav mig en del tryghed, som jeg ønskede at hun kunne give mig hele tiden, og at jeg kunne bære det på mig hele tiden, men det kunne jeg ikke, lige så snart de kom og jeg fik den tryghed igen, lige så snart ville det smuldre i mine hænder igen.

”Sker der slet ikke noget spændende i jeres liv?” spurgte jeg Tommy og William om, begge to stirrede lidt på hinanden som om at de havde en slags stirre konkurrence, jeg kiggede lidt tålmodigt på dem, inden en af de to åbnede munden og valgte at sige noget.

”William har fået en kæreste,” sang Tommy næsten, hvilket fik mig til at åbne munden en smule. Jeg blev selvfølgelig glad for hans vegne, da William fortjente al den kærlighed fra hans kæreste, som jeg næsten fik helt lyst til at møde ansigt til ansigt.

”Hold din kæft,” vrissede han grinende til Tommy, deres kærlighed til hinanden var for stor og jeg nød at være i deres selskab. Søskende Bergan var absolut skøre og decideret underlige.

”Hold lige kammertonen,” røg det strengt fra min far, der pegede med en finger til dem, samtidigt med at han så ganske meget seriøst hen mod dem. Begge to prøvede at holde masken, hvilket faktisk mislykkes for dem, da de flækkede af grin overfor min far, disse situationer kunne pisse min far utrolig meget af, men han vidste godt at stemningen mellem Tommy og William bestod kun af en del sarkasme.

”Undskyld far,” undskyldte de i kor, inden de begyndte at tage en bolle og fik den skåret i stykker og spurgt den med smør og fået lidt pålæg på. De to lignede hinanden på så mange punkter, men så alligevel var de så forskellige. Lige på det punkt var jeg faktisk meget tilfreds med at de ikke var enæggede tvillinger, fordi så var jeg hele tiden lost over, hvem der var hvem.

”Drenge, I behøver ikke at være så meget grådige,” grinede jeg, inden jeg tog endnu en slurk af min varme te. Jeg sendte dem et drillende smil, mens mit kække blik var rettet hen mod dem. Begge to sendte mig et dræberblik, derefter rakte de tunge ad mig, jeg lavede kort en grimasse, da der var bollekrummer på deres tunger.

Både Tommy og William var ældre end mig, men jeg var den første som flyttede hjemmefra, Tommy mente at han ikke var klar til at flytte hjemmefra, og William gad ikke rigtig at bruge sin tid på at lede efter en lejlighed, som han sikkert ville komme til at hade. Jeg tog mig sammen og fandt en lejlighed af en alder af 18 år.

”En dag vil jeg gerne møde din kæreste, William,” smilede jeg, inden jeg tog fat i en lille bolle og spiste den med lidt smør på, jeg lagde hovedet lidt på skrå og mente det jeg sagde, jeg ville gerne se Williams kæreste eller rettelse – jeg ville gerne møde hende, hellere end gerne.

”Hvis du når at møde hende inden vi er smuttet,” røg det kækt fra ham, der kort blinkede med sit ene øje. Jeg grinede lidt over ham, men undlod at svare ham. Det her så ud til, at vores lille familiekomsammen ville ende meget godt. Jeg var indtil videre meget tilfreds med atmosfæren og vores samtaler – intet handlede om Harry fast endnu, det var jeg meget taknemmelig for.

 

❅ ❅ ❅

 

Med min familie kunne jeg alt med, vi havde spillet et spil der hed Truth or Dare, spillet havde ingen grænser. Både Tommy og William havde prikket lidt til såret omkring Harry, men jeg gav dem bare igen – bare bedre og hårdere.

Lige nu var jeg i gang med at rydde op efter dem alle sammen, plus jeg var også ved at gøre lidt rent efter fra i dag. Alle de krummer fra bollerne drev mig snart til vanvid.

Begge mine brødre havde valgt at næsten lege bolle-kamp med hinanden inden vi begyndte at spille spillet, hvorefter de så skulle hjem, på grund af at det tog lidt tid før de var hjemme igen. Jeg brokkede mig skam ikke, at de valgte at tage hjem ved ni-tiden, da jeg var halv træt, da de sagde farvel og gav mig et par kram samt et lille tante kys på kinden.

Musikken spillede i baggrunden fra min mobil, som jeg havde tilsluttet til en højtaler. Jeg var virkelig helt væk i sangen, The Girl Is Mine af 99 Souls den sang var virkelig god. Jeg nynnede med på sangen, mens jeg ryddede op efter de forbandede drenge.

Julemusik var ikke lige min kop te, der var engang at jeg kunne finde på at lytte til et par julesange, men siden Harry valgte at være verdens største nar på vores årsdag og knuste mit hjerte i tusinde stykker, siden der havde jeg droppet alt der handlede om julen.

Selv min mor havde spurgt her til aftenen om jeg nogensinde ville holde jul igen og om jeg ville sprede lidt juleglæde ud til folk, men der sagde jeg pænt nej og jeg havde skam også en grund til ikke at holde jul eller sprede noget glæde ud til folk, hun kendte godt svaret, så derfor lod hun også samtalen ligge.

Sangen blev hurtigt skiftet til irriterende reklamer, der var på appen Spotify, jeg hadede faktisk de reklamer, men jeg gad heller ikke at betale penge for at lytte til musik, når man kunne høre dem alle sammen gratis – bare med reklamer, der kom en gang imellem.

Nu hvor jeg kom i tanke om Williams kæreste, så fik jeg af vide at hun hed Charlie, plus han fandt også sin mobil frem og viste mig et billede af ham og hende sammen, de passede faktisk meget godt sammen, hvilket gjorde at jeg glædede mig endnu mere til at se hende, vi havde dog ikke planlagt en fast dato, hvor jeg smuttede til Oxford og besøgte min familie og mødte Williams kæreste, Charlie.

Mine hofter dansede en smule til rytmen, mens jeg smed de sidste par ting ud og følte at jeg nogenlunde var blevet færdig med at rydde op efter i dag, jeg tjekkede tingene godt og grundigt efter, om der stadigvæk var et par krummer eller ej, jeg tjekkede det altid, da jeg hadede som bare pesten, at man vågnede næste morgen og trådte i et par krummer fra de delikate boller.

Min mobil begyndte at larme, som om at en person ringede til mig, hurtigt stoppede jeg op og gik hen til min mobil. Ukendt nummer, stod der. Jeg stod her og tøvede lidt om jeg skulle tage den eller ej, da jeg ikke anede hvem vedkommende var.

”Hallo.”

”Hej, er du Gabriella Bergan?”


Glædelig 5. december!

Familie besøget og det mystiske opkald, hvem tror I der har valgt at kontakte hende?

Kan vedkommende være Harry eller en af hendes gamle venner?

Hav en fantastisk weekend! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...