Christmas Shadows ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
» I december ”jule” måneden er der 24 dage, 4 advents og en del juleglæde, der bliver spredt ud til alle folk. Alle elsker julen undtagen Gabriella Bergan, i hendes øjne bringer julen kun dårlige minder frem, takket værd én person ved navn Harry Styles. « For tre år siden valgte Harry at knuse hendes hjerte i flere tusinde stykker, præcis i jule måneden og præcis på deres årsdag. Harry fik øje på hende og kunne straks mærke noget, han havde savnet i hele tre år. Kærligheden til hende var for stor og det samme var hans savn også.

73Likes
67Kommentarer
26034Visninger
AA

15. Kapitel 12 - "What are you doing here, Harry?"

20. december

Føler du dig virkelig værdi? I mine øjne er du værdiløs, det var trods alt derfor jeg gik fra dig og tog Willow – kun fordi hun er mere værd end dig,” lød Harrys hånfulde stemme, jeg følte mig utrolig lille og alligevel sagde jeg intet, jeg forholdt mig tavs.

”Så ynkelig hun er,” grinede Willow ondt og hårdt. Willow og Harrys ord var meget sårende, jeg kunne ikke klare presset mere, mine øjne blev blanke og jeg stirrede tomt på dem begge, jeg prøvede desperat at virke ligeglad, men det var svært, når jeg elskede Harry så meget, som jeg gjorde – smerten var ikke til at holde ud.

Et par hulk forlod mine læber, mens mine tårer bare gled ud af øjenkrogen og faldt langsomt ned ad mine kinder. Deres grin blev højere og mere hysterisk, og jeg græd næsten som en lille pige. Jeg var fortabt, jeg følte mig ikke elsket. Måske var jeg ikke så meget værd, som Harry havde behandlet mig i over et år.

”Please, stop!” stammede jeg, mens jeg kiggede bedende på dem begge. Kort så de på hinanden, inden en af dem rystede hårdt på hovedet. Harry gik tættere og tættere hen mod mig, hvorefter han tog et hårdt greb om mig. Han løftede sin ene hånd og smækkede mig en lussing, som jeg skreg og ømmede mig over.

Jeg skubbede ham hårdt væk, men ikke hårdt nok til at få ham væk. Min krop var løbet tør for energi og det samme var min stemme også. Den var piv lav, hele min krop rystede og jeg stammede over mine sætninger. Jeg havde konstateret over det faktum, at jeg var blevet svag – og værdiløs.

”En dag ønsker jeg, at folk vil misbruge dig som et lille stykke legetøj,” sagde Willow og slog mig hårdt ned, det slag fik mig til at blinke med mine øjne et par gange. Det her var for meget.

”Stop så!” skreg jeg højt, mit skrigeri fik Harry til at sparke mig ned på jorden.

”Du er fucking ynkelig! Du er ikke andet end et stykke legetøj, jeg har kun leget med dine dumme følelser!” råbte Harry højt, inden han sparkede mig endnu en gang. De slag gentog sig om og om igen.

”Nej!”

Jeg skreg og vågnede hurtigt op, sveden publede ned af min pande, mens min vejrtrækning bankede hårdt mod mit bryst, jeg hev efter vejret og lukkede kort mine øjne i. Alt var kun et forfærdeligt mareridt, men det virkede så realistisk.

”Gabriella, er du okay?” min mors bekymrede stemme poppede frem og det samme gjorde hendes skikkelse også, jeg kiggede forvirret hen mod hende, men mine øjne blev hurtigt blanke. Jeg nåede ikke at svare hende, før hendes arme kom om min spinkle krop og blidt blev jeg trukket ind til hendes varme krop. Jeg snøftede en smule, hvorefter der opstod et par hulk, som forlod mine læber.

”Åh skat,” hun kyssede mig kort i håret, hvorefter hun langsomt begyndte at nusse mig på ryggen og trøste mig, lige det her var jeg taknemmelig for, at jeg var hjemme hos mine forældre, som kunne trøste mig, når jeg var ked af det.

”Fortæl mig om dit mareridt, det er den eneste måde, du kan få alt det negative ud,” sagde min mor og forsatte med at nusse mig i nogle blide bevægelser mod min ryg. Jeg sad lige nu og var godt og grundigt puttet ind mod hendes krop, i hendes favn.

Mens hun prøvede at berolige mig, så forsatte jeg med at græde, mens jeg prøvede at få styr på mit gråd, så jeg kunne fortælle hende om mit såkaldte forfærdelige mareridt.

”Fortæl mig det, darling,” hviskede hun næsten, og gav mig endnu et blidt kys i håret. Her sad jeg, puttet ind til min mor, mens min krop rystede som en sindssyg. Kort lukkede jeg mine øjne i, inden jeg åbnede min mund for at sige noget, i stedet for at græde som en lille tøs.

”Mareridtet var om Harry,” startede jeg ud med, inden jeg igen lukkede mine øjne kort i, bare tanken om at det var sket i virkeligheden knuste mig langsomt indeni, jeg snøftede kort inden jeg forsatte samtalen.

”Ham og hans eks-kæreste Willow begyndte at snakke grint til mig, råbe ad mig, slå og sparke mig,” hviskede jeg helt inden jeg begyndte at græde igen. Jeg havde altid frygtet for, at til festen ville Harry gøre et eller andet med en tøs – tøsen kunne havde været Willow.

”Sh, skat. Din mor er lige her, du kan snakke med ham senere i dag, når du kommer hjem til ham, okay?” sagde min mor og kærtegnede min ryg. Jeg nikkede kort og snøftede lidt, bare allerede nu følte jeg mig smadret over, de forspildte tårer.

”Okay,” hviskede jeg, inden jeg kom fri for hendes greb og puttede mig igen under dynen, hun fik sagt godnat til mig og forlod mig alene igen, jeg lukkede kort mine øjne i og prøvede at komme til en anden drømmeverden – en som var bedre end et mareridt.

 

❅ ❅ ❅

 

Min kuffert lå fint der og flød, mens jeg var i gang med at fumle med mine husnøgler, jeg var endelig kommet tilbage til London, som jeg i den grad havde savnet. Min lejlighed lå bare der og skreg næsten på mig, at jeg skulle låse døren op og smutte indenfor i varmen.

Harry havde sendt mig utrolig mange SMS beskeder, da jeg fortalte ham, at jeg var på vej hjem, han ville direkte vide, hvornår jeg var hjemme og hvornår han måtte komme på besøg igen. Lige nu havde jeg lige brug for at sive alt ind, inden jeg inviterede folk hjem til min lejlighed.

En klik lød kom frem og jeg åndede lettet op, inden jeg åbnede for hoveddøren. Jeg fugtede kort mine læber inden jeg trådte indenfor.

Mine kinder var blevet lidt lyserøde af kulden og mine hænder skreg næsten efter en kop varm kaffe eller noget varm kakao, og det var jeg selv meget enig i, jeg frøs virkelig meget, inden jeg kom indenfor.

Forsigtigt lukkede jeg døren og og tog mine sko af og lagde dem til siden, hvorefter jakken fik samme tur, dog hængte jeg den op. Jeg gik direkte hen til radioen og tænkte for den. Et smil kom frem på mine læber, da en god sang kom på. The Other Side Of Love af Alexander Brown og Jack Savoretti, hvor Alexander Brown har skrevet sangen og mikset noget musik, og Jack Savoretti kun sang sangen, som Alexander havde skrevet. Jeg var helt væk i den sang, den fortalte mig en del omkring mig selv og mit kærlighedsliv.

Jeg nynnede lidt med på sangen, idet jeg tog fat i min kuffert og fik den ovenpå i en hastig fart, jeg var lige for tiden i godt humør, også selvom mareridtet sad grusomt fast i min nethinde, så prøvede jeg at skubbe det til siden og tænke på, at jeg var kommet hjem og skulle fokusere på at slappe af, og få fikset et par ting.

Harry havde insisteret på, at jeg skulle holde jul med ham og hans venner, og eftersom han næsten havde mig om sin lille finger, så kunne jeg ikke afvise ham, jeg var under hans tøffel, og jeg kunne ikke komme fri.

Samtidig havde mine forældre også sørget for, at få julestemningen tilbage til mig – og det lykkes faktisk for dem, efter tre års forsøg, så lykkes det langt om længe for min familie at få mig til at elske julen igen, det tog også tre år, tre lange og forfærdelige år.

De få dage jeg havde været hjemme hos min familie, havde jeg fået købt en speciel julegave til Harry, og lige nu håbede jeg bare, at hans ønske ville gå i opfyldelse, jeg var spændt som et lille barn på at vise ham, det jeg havde brugt mine penge på.

Jeg åbnede for min kuffert og sukkede kort over al det rod, der var i den. Jeg tog alt det beskidte tøj og lagde det ved siden af mig, hvorefter det ville få en lille tur i vaskemaskinen, og derefter tørretumbleren. Jeg nynnede lavt til sangen, som kunne høres svagt oppe i mit værelse, jeg lukkede hurtigt kufferten og lagde den under sengen, hvor den også blev fint skubbet under.

Med et suk tog jeg fat i det beskidte tøj og traskede hen mod badeværelset, hvor vaskemaskinen lå fint placeret, jeg tog en del tøj og fik det lagt derind, i dag ville jeg vaske mørkt tøj, da det var lige for tiden jeg gik med mørkt tøj – ikke så meget lyst til lige for tiden.

Jeg kunne hurtigt høre noget som larmede gevaldigt, og det gjorde mig nysgerrig, så hurtigt var jeg smuttet nedenunder, inden jeg så en skikkelse komme frem. Hele min krop frøs til is, da jeg først troede at det var en tyv – og for at være ærlig, så magtede jeg ikke det her, slet ikke i juletiden.

Skikkelsen kom mere frem til syne og så kom de brune lokker frem, hans krøller kom frem og duften af ham dukkede op. Et smil blev plantet på mine læber, dog stoppede jeg hurtigt med at smile, da jeg kom i tanke om noget. Hvorfor gik han bare indenfor? Hvem havde nævnt at jeg var kommet hjem igen? Jeg havde ikke skrevet til ham, at jeg var kommet hjem, så hvordan vidste han det?

Alle de spørgsmål kørte på replay og mine tanker gav mig hovedpine, jeg sank kort en klump ned, inden jeg gik langsomt ned ad trappen.

”Hvad laver du her, Harry?” spurgte jeg ham om, hans krop hoppede helt, og han tog sig kort til hjertet. Forsigtigt rettede han blikket hen mod mig og sendte mig et svagt smil, inden han gik han mod mig.

”Hey, jeg kom bare for at sige hej og velkommen tilbage til London, er det også forkert?” klukkede han, idet han skød sit ene øjenbryn op i vejret, jeg rystede kort på hovedet, hvorefter jeg stoppede med at gå, da han gik mig til møde.

”Jo, men..” jeg stoppede mig selv i at forsætte den sætning, da den ville lyde forkert og så ville han misforstå mig og sikkert flippe ud på mig.

”Men hvad, Gabriella?” spurgte han, idet han lagde hovedet lidt på skrå. Det her var min skyld, at jeg startede denne her samtale, så burde jeg også hurtig få den lukket igen.

”Jeg trænger bare til noget afslapning, jeg er trods alt lige kommet hjem,” sagde jeg lavt, næsten hvisken. Han stirrede lidt uforstående og undrende på mig, inden han kort nikkede på hovedet.

”Javel..” var det eneste, der forlod hans mund, hans blik så lidt skuffet ud, da han nok havde troet, at jeg ville tage imod ham med åbne arme, men sandheden var, at jeg faktisk trængte til noget afslapning. Køreturen fra Oxford til min lejlighed var hårdt, og det gjorde mig også træt.

Min krop trængte til noget mere søvn, da mareridtet havde suget energien ud af min håbløse og fortabte krop.

”Jeg håber at du forstår mig,” mumlede jeg lavmælt, idet jeg vendte blikket ned mod vores fødder, hans strikkede, uldsokker fik jeg øje på, dem som han altid snakkede om var hans yndlings sokker, et lille smil kom frem på mine læber.

”Det gør jeg skam, jeg forstår dig godt, turen har taget hårdt på dig,” røg der ud af ham, inden han vendte om på hælen og gik hen mod hoveddøren, inden jeg nåede at få et ord indført, så havde han fået alt på igen og var gået ud af døren, som han tilsyneladende også skulle smække lidt med.

Et højt suk forlod mine læber over Harrys opførsel, jeg fandt den meget umoden og barnlig, jeg lukkede kort mine øjne i, inden jeg gik hen mod køkkenet og sørgede for at lave noget varm kaffe, det var præcis det jeg trængte til efter Harrys uventet besøg.

Lige nu tænkte jeg over, hvorfor han overhovedet kom på besøg, hans ord lød slet ikke overbevisende, det var som om at der lå noget mere bag ved det, men jeg vidste bare ikke hvad, og det pinte mig utrolig meget.

Og hvem havde overhovedet nævnt, at jeg var kommet hjem igen fra mine forældre i Oxford? Jeg havde ikke fortalt nogen, at jeg var kommet hjem igen – så det var lidt som et mysterium for mig.

Kaffemaskinen begyndte at larme og den begyndte at lave den lækreste kaffe, som jeg havde forventet, jeg smilede lidt og kiggede mig lidt omkring, ventetiden hadede jeg altid, men smagen var altid den bedste.

Jeg hørte nogen stemmer i radioen, hvor de næsten spurgte os, der lytter til radioen, at vi kunne kontakte dem og komme på et julecitat, som ikke var taget fra andre mennesker.

Havde jeg overhovedet lyst til at deltage i det? Nej, svaret var simpelt – et nej.


Glædelig 20. december!

Gabreillas drøm, virker den realistisk? Kan Harry overhovedet finde på, at være hende utro?

Hvad tror I omkring det med hendes drøm?

Og vigtigst af alt: hvad synes I om historien? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...