Christmas Shadows ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
» I december ”jule” måneden er der 24 dage, 4 advents og en del juleglæde, der bliver spredt ud til alle folk. Alle elsker julen undtagen Gabriella Bergan, i hendes øjne bringer julen kun dårlige minder frem, takket værd én person ved navn Harry Styles. « For tre år siden valgte Harry at knuse hendes hjerte i flere tusinde stykker, præcis i jule måneden og præcis på deres årsdag. Harry fik øje på hende og kunne straks mærke noget, han havde savnet i hele tre år. Kærligheden til hende var for stor og det samme var hans savn også.

73Likes
67Kommentarer
26034Visninger
AA

14. Kapitel 11 - "You have really found your Christmas spirit up, huh?"

19. december

Gardinerne blev trukket for, og jeg begyndte straks at brumme en anelse utilfreds over denne her vækning. Jeg mente nu ellers, at jeg skulle sove lidt længere, men det var nogen lidt uenig med.

”Du skal op, min kære,” min mors kære og blide stemme vækkede mig op fra drømmelandet. Jeg brummede atter igen, inden jeg hev dynen over mit ansigt. Efter i går havde jeg set for mange film med Tommy og William, indtil William valgte at droppe os til fordel for sin kæreste.

”Mor, bare fem minutter mere,” svarede jeg lettere væk til drømmelandet igen. Inden jeg nåede at falde helt i søvn, så forsvandt dynen fra min krop og jeg blinkede et par gange med mine øjne, inden jeg vænnede mig til lyset.

”Den sætning har jeg hørt så mange gange før,” grinede hun. Hendes latter var som en dejlig klang i mine ører. Ikke på en kæreste-måde, men mere som en mor-måde. Et tungt suk forlod mine læber, inden jeg valgte at rejse mig op.

”Så håber jeg, at der er morgenmad dernede,” mumlede jeg lidt surt og utilfreds, inden jeg langsomt gik hen mod min kuffert, for at lede efter det perfekte sæt tøj, som kunne matche til det kedelige vejr, som der var udenfor.

”Tommy og William har spurgt efter dig,” smilede min mor, inden hun forlod mig alene. Havde mine elskede brødre spurgt efter mig? Jamen dog, de kunne jo bare opsøge kontakt ved mig, end at stikke halen mellem benene og spørge vores mor om mig.

Jeg fandt et par komfortable leggings, en top, samt en oversized sweater og et par hyggesokker, i dag stod dagen på at slappe af og være sammen med familien. Hvis jeg huskede korrekt, så nævnte min mor noget om, at det var i dag, hvor vi skulle bage småkager, og jeg plejede næsten altid at spise dejen end at lave noget.

Hurtigt fik jeg sættet på og gik ud til badeværelset for at få ordnet mit hår og fået det sat op i en halv rodet knold, inden jeg tog fat i min makeup taske og fandt noget mascara og en øjenbryn pen. Jeg ville prøve at få et naturligt look, uden at se for power-wow ud.

Kort tid efter smuttede jeg ud og var på vej ned mod køkkenet, hvor den lækre duft af nylavet morgenmad vækkede mig lystigt op. Mit smil blev større, da det var min livret af morgenmad – pandekager med ahornsirup. Jeg følte mig som en lille pige, der fik serveret maden af sine forældre, men de klagede ikke og jeg klagede heller ikke.

”Godmorgen sovetryne,” drillede Tommy mig med, jeg grinede kort og satte mig ned henne ved dem, inden jeg begyndte at hælde noget appelsin juice op. Langsomt begyndte jeg at tage fat i mit bestik og derefter spise min delikate og appetitvækkende morgenmad.

”Jeg tænkte på, om det ikke var i dag vi skulle bage småkager? Sådan en familie tradition vi altid har,” spurgte jeg, inden jeg tog fat i glasset med juice. Jeg tog en slurk inden jeg lagde glasset smilende tilbage, lige nu var mit humør i tip top, jeg kunne ikke være mere glad. Jeg sad her og spiste morgen sammen med de personer, jeg havde kendt siden jeg blev født.

”Jo, jeg skal bare lige ud og handle,” svarede min mor og sendte mig et blidt smil, jeg nikkede kort inden jeg spiste min morgenmad færdig.

 

❅ ❅ ❅

 

Efter næsten en halvanden time med at nørde et par serier med mine irriterende brødre, så kom min mor hjem med poser fyldt med madvarer, hun mente åbenbart at vi manglede mad i boligen – men sandheden var, at alting var impuls køb fra hendes side.

”Tommy og William, vi ser bare The Walking Dead på et andet tidspunkt,” lovede jeg dem, inden jeg rejste mig op og gik hen mod min mor og hjalp hende med de halv tunge indkøbsposer.

”Jeg tager over her mor,” sagde jeg og tog de sidste poser fra hende. Hun grinede kort over mig, men protesterede skam ikke, hun lod mig klare opgaven.

Imellem tiden havde min mor fundet diverse ting frem til at lave lidt julebag med mig, så havde jeg fået smidt de tomme indkøbsposer ind i et skab, hvor vi normalt plejede at have poserne opbevaret.

”Skal vi begynde?” spurgte min mor os alle om, hurtigt nikkede jeg uden at tænke mig om, jeg elskede at bage julelækkerier med familien, det var absolut det bedste – også selvom jeg åd dejen for meget.

”Ja, lad os begynde,” smilede William, som var i gang med at vaske hans store handy hænder, de var vidst dobbelt så store end mine, det var helt utrolig, da jeg dengang målte størrelsen på vores hænder ved at have dem mod hinanden, så lignede jeg et som havde set et spøgelse.

Selvom julen ikke var noget for mig som sådan, så elskede jeg stadig at lave noget julebag med min mor, William, Tommy og et par gange med min far, hvis han overhovedet gad at joine os.

Han sørgede for at få lavet noget konfekt, mens vi bagte nogle småkager, lige fra pebernødder til jødekager, kransekage med en mandel i i toppen, der spiste jeg marcipanen, som altid smagte så delikat, at min mund næsten altid rendte i vand. Kort sagt – jeg savlede ofte på grund af det.

”Gabriella min kære, kan du ikke gå hen og tænde for radioen og finde en jule CD?” spurgte min mor mig om med sin kærlige stemme, jeg nikkede kort og gik langsomt hen mod radioen og gennemrodet hylen efter den perfekte CD, jeg bed mig kort i underlæben inden jeg fandt den rette CD og satte den til, hvorefter jeg skruede lidt højere op og gik tilbage til de andre.

Sangen Santa Can You Hear Me af sangerinden Britney Spears, jeg nynnede lidt med, inden jeg begyndte at hjælpe min mor med at lave en stor portion dej. Min mor havde snakket om at lige nu skulle vi kun fokusere lidt på jødekager og bagefter en lille portion af pebernødder, selvom det altid endte med at vi nåede at spise dem alle sammen inden jul, hvis vi havde et flip med at spise mange hjembagte småkager.

”Du har rigtig fundet dit julehumør frem, hva’?” drillede William mig med, jeg grinede kort over hans lille kommentar, men valgte bare at række tunge ad ham.

”Du skulle bare vide, Will,” kommenterede jeg en anelse flabet. Julebag med familien blev aldrig for kedeligt, da vi endte ud i en lille madkamp. Det eneste der var snyd var, at både Tommy og William var imod mig – jeg var alene.

 

❅ ❅ ❅

 

Mens min mor fik småkagerne smidt ind i ovnen, så lokkede mine brødre mig udenfor, da de mente at vi skulle bygge en snemand.

Da de spurgte mig om det, kom jeg i tanke om sangen fra Frozen. Do You Want To Build A Snowman.

Lige nu var jeg udenfor og var i gang med at få resten af snemanden bygget færdig, jeg nynnede lavt, mens jeg var fokuseret på snemanden, som jeg havde døbt til Olaf, jeg indrømmede gerne, at jeg havde måske set lidt for meget Frozen, men hvem elskede ikke at se Disney film?

”Gabi, søs.. Vil du ikke lave noget andet end at bygge den snemand?” spurgte Tommy mig om, jeg rystede kort på hovedet og forsatte derefter med at bygge snemanden videre. Jeg ville have, at snemanden skulle se færdig ud, inden jeg begyndte på noget andet.

”Kom nu,” begyndte William at tigge og plage efter at jeg gav op og ville lave noget andet, men problemet var bare, at jeg hellere ville få bygget den snemand færdig, og derefter kunne jeg lave noget andet med de tossede fyre.

”Gabriella, stop med at være så kedelig,” sukkede Tommy og surmulede lidt over mit valg. Et suk forlod mine læber over deres opførsel, inden jeg stoppede med at bygge på den snemand og rettede blikket hen mod dem begge.

”Bagefter,” sagde jeg kortfattet og derfra sluttede vores samtale.

Kort tid efter begyndte jeg at bygge videre på den snemand, men modtog en hård snebolds kugle, som landede på min ryg. Jeg stoppede hurtigt med at lave den snemand og sende både Tommy og William et dræberblik.

”Gider I godt at stoppe med jeres pis?” vrissede jeg hårdt, jeg var blevet lidt irriteret på dem, kunne de ikke bare acceptere, at jeg ville forsætte med at bygge min Olaf færdig? Var det virkelig så svær at forstå min sætning?

Både Tommy og William så kort på hinanden inden de nikkede kort til hinanden, hvorefter de forsatte med at kaste med snebolde hen mod mig. Jeg skreg kort op og gik surt hen mod hoveddøren, jeg gad ikke deres bullshit mere, jeg gad ikke deres børnelege mere. Jeg ville ind og fråde nogle småkager, hvis de overhovedet var bagt færdig.

”Hey! Ikke gå ind,” sagde William højt, inden han løb i retning mod mig og tog fat i mig. Jeg sendte ham et surt blik og skubbede ham væk, jeg smilede slet ikke.

”Jeg gider ikke jer mere, I fatter ikke mine ord, og jeg får spat af jer!” halvråbte jeg, inden jeg gik indenfor og smækkede kort med døren. De drenge havde virkelig forstand på at gøre mig i dårligt humør, mit humør og min dag var fuldkommen ødelagt. Og lige nu havde jeg brug for noget kaffe, en god bog og sengen ovenpå.

”Gabriella, darling.. Hvad er der sket?” min mors bekymrede stemme kom frem og jeg sukkede tungt, mens jeg tog mit overtøj af og stillede mine ting på plads, jeg rettede mit blik hen mod hende, inden jeg svarede hende.

”Spørg Tommy og William, de forstår virkelig at ødelægge mit humør,” svarede jeg kort, inden jeg gik forbi hende og ind mod køkkenet. Hurtigt tog jeg fat i et krus og fik hældt noget kaffe deri.

”Åh skat,” begyndte hun på, mens hun fulgte efter mig. Et par gange fik jeg virkelig spat af over hendes bekymrende side, men på den anden side, så kunne jeg lide det. Fordi hun bekymrede sig om mig – og ikke om de dumme idioter til Tommy og William.

”Mor, jeg vil gerne være lidt alene,” mumlede jeg lidt fraværende, inden jeg tog fat i kruset og gik ovenpå til værelset. Lige nu havde jeg brug for at være lidt alene, samtidig med at jeg ville rense mit hoved for negative tanker.

Diskussioner som disse var absolut noget jeg hadede aller mest i mit liv – og uheldigvis så dukkede de for tit op, og ofte kunne de knuse ens liv og endnu værre, ødelægge ens venskab til en.

Denne her gang havde både William og Tommy fået smadret min dag, så jeg trængte til noget alene-tid, jeg havde overhovedet ikke planlagt det her. Alt det jeg havde planlagt var, at jeg skulle have en dejlig tid med min familie – og nu sad jeg oppe på værelset og drak noget kaffe, mens mit humør var nede, mine følelser boblede rundt inde i kroppen, på en negativ måde.

Et stød strøg igennem min krop, da min mobil larmede og dernæst så jeg, at jeg havde fået en besked på mobilen. Jeg lagde kaffekoppen på natbordet, hvorefter jeg tog fat i min mobil, for at se, hvem der havde taget kontakt til mig.

Et smil poppede frem på mine læber, i en stund, da jeg så, hvem der havde kontaktet mig. Jeg havde på fornemmelsen, at han ville havde kontaktet mig snart – og så kontaktede han mig nu. Harry Styles.

Hey Gabi, jeg ville havde kommet forbi for at besøge dig, men du var ikke hjemme. Du var heller ikke hjemme i går aftes – eller det ville sige, at du måske sov der og ikke hørte mig? Nu er jeg den bekymrede fyr og jeg er bange for min pige. Så jeg ville spørge dig om noget: hvor er du henne? Jeg har brug for at vide det. – Harry.

Der var et eller andet ved hans ord, som fik mig til at smile som en fjollet idiot, jeg fnes kort, inden jeg gik ind på ”besvar”, hvorefter mine fingre gik amok med at skrive på det touch tastatur.

Åh Harry! Du behøver ikke at være bekymret for mig, jeg er i gode hænder.. Og jeg er ked af, at jeg ikke er hjemme, dengang du var kommet eller nu, jeg er slet ikke i London. Jeg er i Oxford, så ved du hvor jeg befinder mig henne, ikke sandt? – Gabriella. 


Glædelig 19. december! 

Det ser ud til, at Gabriella hygger sig rigtig meget med sin familie, indtil både Tommy og William vælger at kaste snebolde efter hende. 

Og er jeg den eneste, som elsker julebag? Hvad er jeres yndlings jule-småkage?

Og jeg kan ikke fatte at der kun er 10 dage til min fødselsdag! Wow, det virker ret surrealistisk af en art! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...