Christmas Shadows ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
» I december ”jule” måneden er der 24 dage, 4 advents og en del juleglæde, der bliver spredt ud til alle folk. Alle elsker julen undtagen Gabriella Bergan, i hendes øjne bringer julen kun dårlige minder frem, takket værd én person ved navn Harry Styles. « For tre år siden valgte Harry at knuse hendes hjerte i flere tusinde stykker, præcis i jule måneden og præcis på deres årsdag. Harry fik øje på hende og kunne straks mærke noget, han havde savnet i hele tre år. Kærligheden til hende var for stor og det samme var hans savn også.

73Likes
67Kommentarer
25784Visninger
AA

13. Kapitel 10 - "You remember Harry, right?"

18. december

Jo tættere vi kom hen mod datoen, jo mere nervøs blev jeg omkring det med Harry og festen ved Willow. Jeg følte mig som en håbløs taber, der næsten var paranoid over det her.

Endnu et suk forlod mine læber, da jeg ikke fandt noget interessant i fjernsynet. På en måde overvejede jeg at kontakte Harry, om han gad at hænge ud i dag, men på den anden side, så skulle vi ikke hænge op ad hinanden, som vi havde gjort de sidste par dage – han trængte til noget pusterum.

I en blid bevægelse tog jeg fat i min mobil og stirrede tomt på den sorte skærm, indtil jeg låste den op og så på min baggrund. Jeg havde ikke modtaget nogen form for beskeder, opkalds eller notifikationer fra de sociale medier.

Her sad jeg og overvejede at kontakte min mor om at besøge dem, men jeg var lidt i tvivl om, at jeg så ville komme hjem i tide, inden jeg ville blive sneet inde eller noget helt andet – kidnappet af en sne monster, den del frygtede jeg altid for.

Jeg trængte lidt til noget mor-datter tid, også selvom de besøgte mig, så savnede jeg dem ufatteligt meget, det var helt forfærdelig, smerten var høj og min savn til dem blev større og større for hver dag der gik. Jeg måtte se dem, jeg måtte besøge dem. Måske burde jeg være hjemme hos dem i et par dage, for at udnytte tiden sammen med min elskede familie?

Lige nu overvejede jeg at give dem en overraskelse, en slags surprise – og jeg håbede på, at de ville blive glade for min uanmeldte velkomst.

Jeg anede overhovedet ikke, om mine forældre havde planer for de næste par dage, jeg frygtede lidt for, at jeg ville komme og ødelægge deres planer, da jeg udmærket godt vidste, at de ofte lavede planer et par dage inden de gjorde noget.

At jeg ville ødelægge noget for dem, ville gøre mig utrolig meget ked af, da jeg hadede at skuffe mine forældre, jeg brød mig ikke om, at jeg var den person, som fik ødelagt deres planer.

Men lige nu havde jeg bare brug for min familie, specielt min egen mor.

Jeg havde brug for al den familiekærlighed, som blomstrede sig større og større, vores kærlighed til hinanden var perfekt. Jeg følte endda også, at jeg måtte snakke med min mor omkring Harry, hendes mening om, at jeg var begyndt at ses med ham igen.

Min mors mening betød alverden for mig, mere end min egen mening.

Det sagde lige pling, og jeg fik lige en idé – jeg kunne komme med noget kage med til familien, som vi kunne få spist, mens vi havde lidt girl-talk. Sådan mor-datter snak, sådan en samtale savnede jeg virkelig.

Jeg havde truffet et valg – og jeg var ikke blevet utilfreds med det. Nu håbede jeg bare, at de ikke havde nogen planer.

 

❅ ❅ ❅

 

Jeg så smilende og beundrede omgivelserne udenfor ruden fra taxaen, jeg havde fået pakket min kuffert og havde fået hentet noget lækker kage og var klar til at sige hej til min skønne og ikke mindst savnet familie. Jeg trippede lidt med min ene fod, mens jeg forsat kiggede ud af ruden. Jeg havde altid en vane med at kigge ud af ruden, lige meget hvem der kørte mig, så stirrede jeg altid ud af vinduet, en dårlig vane, som jeg kunne lide.

Jeg trippede lidt med mine fingre på mit skød, da en god sang dukkede op i radioen, hvis jeg huskede korrekt, så hed sangen I Know What You Did Last Summer sunget af Shawn Mendes og en sangerinde fra Fifth Harmony. Jeg mimede lidt til sangen og sad i min egen lille boble, inden jeg fugtede mine halv tørre læber.

”Så er vi her, Miss..” annoncerede taxa chaufføren, der stoppede for bilen. Jeg kom tilbage til realiteten og rettede blikket hen mod ham, kort nikkede jeg inden jeg smuttede ud af bilen og tog fat i min kuffert, inden jeg gav ham sin belønning – jeg betalte den lille regning.

”Glædelig jul, Miss,” smilede han, inden han kørte væk og jeg var endt foran lejligheden, som tilhørte mine forældre. Jeg kunne mærke at nervøsiteten strømmede gennem min krop, kort pustede jeg ud, inden jeg tog fat i håndtaget på min kuffert og rullede den hen mod hoveddøren. Forsigtigt bankede jeg på hoveddøren og trådte et skridt tilbage, det her var en surprise for dem.

Utålmodigt var jeg, da jeg kiggede mig en smule omkring, efter hvad jeg kunne se, så var min far ikke hjemme, han var på arbejde, men jeg vidste at min mor var hjemme, da hun havde skrevet på Facebook, at hun havde taget fri. Ofte forstod jeg ikke, hvorfor folk skrev næsten alt derinde, jeg gjorde det ikke engang.

Jeg stod på den anden side af døren og ventede spændt på at en eller anden ville åbne døren og få mig indenfor. Kulden var ved at drive mig til vandvid, kulde og jeg havde aldrig været gode venner, jeg var mere til forår og sommerårstider.

Døren blev åbnet og hurtigt lagde hun hånden foran sin mund, inden hun tog fat i mig og gav mig et varmt knus, jeg krammede med og knugede mig blidt ind til hende. Mit smil blev dog forstørret, da jeg kunne dufte, at hun havde min parfume på, den som jeg gav hende i mors dag gave.

”Åh, Gabriella!” udbrød min mor forbavset og kærtegnede så begge mine kinder. Jeg havde bare et stort smil på læberne, smilet var så slet at mine smilehuller poppede frem og mine kinder blev lidt maste, på grund af min egen mor.

”Hej mor,” hilste jeg, inden hun tog mig ind i endnu et kram, denne her gang var krammet kort og derefter blev jeg budt indenfor. Uden at tøve, så tog jeg fat i min kuffert og smuttede indenfor.

”Er der sket noget, siden din kuffert også er her?” spurgte hun mig med et spørgende og bekymret blik, hurtigt rystede jeg på hovedet og sendte hende et svagt smil.

”Nej, jeg savnede bare min familie for meget, så jeg tog hertil og bliver her i et par dage,” svarede jeg, hvorefter min mor tog min kuffert og fik den sikkert op til mit gamle værelse. Hvis jeg huskede korrekt, så havde min mor ikke rykket rundt på mine ting, så alt lå på sin plads. Jeg fulgte bare efter hende som en lille snothvalp, der fulgte efter sin ejer.

”Åh, darling.. Jeg er så glad for, at du er kommet for at besøge os, vi har savnet dig utrolig meget,” fortalte min mor og gav mig et kærligt smil. Hendes blikke og kærlige smil var nok kærlighed til mig – og hendes søde ord, de var absolut perfekte, også hendes madevner, jeg beundrede dem en del.

”Jeg har også savnet jer virkelig meget,” indrømmede jeg og fnes kort, inden min mor gav min ene skulder et blidt klem, inden hun smuttede ud af værelset og var på vej ned mod køkkenet – med mig i hælende på hende.

”Har du lyst til varm kakao og skumfiduser?” spurgte hun mig og uden at tøve, nikkede jeg over hendes spørgsmål. Jeg takkede aldrig nej til hendes delikate varme kakao med skumfiduser.

”Jo tak,” svarede jeg med et svagt smil, inden jeg satte mig ned på barstolen og stirrede blot på hendes bevægelser, mens hun var i gang med at få lavet den delikate og berømte varm kakao. Jeg glædede mig som et lille barn til at smage den lækre kakao igen, jeg havde savnet hendes varme kakao – hun plejede at lave det til mig hvert år.

Hurtigt kom jeg til mig selv igen og hvorfor jeg kom hjem til mine forældre, jeg bed mig kort i underlæben, hvorefter jeg kort sukkede. Det var nu eller aldrig, selvom jeg håbede på aldrig, så måtte jeg fortælle min mor det.

”Mor? Du kan godt huske Harry, ikke?” startede jeg ud med, i et spørgsmål. Hun rettede blikket op mod mig, idet hun kort nikkede over mit spørgsmål.

”Jo, min kære. Jeg kan godt huske Harry,” smilede hun kærligt, inden hun forsatte med at lave den varme kakao.

”Jeg er.. Begyndt at ses med ham igen,” sagde jeg lidt usikkert, og var lidt nervøs for min mors reaktion, jeg sank kort en klump ned og så bare på min mor uden at fjerne blikket fra hende. Hendes reaktion og hendes ord betød alverden for mig.

”Virkelig? Wow, Gabriella.. Jeg troede aldrig i mine øjne øjne, at du ville vende tilbage til Harry,” indrømmede min mor efter lidt stilhed. En tung sten landede i min mave og knuden i min mave dukkede op igen, jeg pustede kort ud og vendte så blikket ned mod mit skød. Hun var skuffet over mig, det var helt sikker.

”Men det er dit eget liv, du bestemmer, hvad du vil gøre og hvilke chancer du tager. Hvis du kan lide Harry og vil give alt endnu et forsøg, så gør det,” tilføjede hun hurtigt efter min triste reaktion. Jeg nikkede en smule fraværende og begyndte at tænke over, om det overhovedet var en god idé at forsøge med Harry igen.

”Men det andet var, at Harry skal snart til fest ved Willow om et par dage og de to er jo eks-kærester, så jeg frygter for, at der sker noget slemt den aften,” hviskede jeg næsten, inden jeg fjernede blikket væk fra hende. Hun gik med rolige skridt hen mod mig og gav mig et dejligt kram, lige noget jeg havde brug for. En støttende person. Min egen mor.

”Åh skat dog, du skal ikke tænke på det. Nu skal du bare hygge dig her,” opmuntrede hun, inden hun kyssede mig kærligt i håret. Hendes ord fik mig til at smile en smule, men også på grund af hendes kærlige og blide kys i håret.

”Tusind tak, mor.. For dine støttende ord,” takkede jeg og sendte hende et helhjertet smil. Igen krammede min mor mig, og jeg klagede skam ikke over hendes værdifulde knus. Det var her jeg rigtig kunne føle mig hjemme og det var også her jeg hundred procent kunne være mig selv.

”Alt for dig, min kære. Alt for dig,” mumlede hun lavt, inden hun gav slip på mig og vendte tilbage til kakaoen og fik noget øset op i et krus og puttet bitte, små skumfiduser deri, inden hun lagde kruset foran mig. Jeg sendte hende et taknemmelig smil, inden jeg prikkede kort til den ene skumfidus.

”Hvornår kommer de andre hjem?” spurgte jeg hende om og sendte hende et svagt smil, inden jeg tog en lille tår af den varme kakao. Smagen var guddommelig, og varmen strømmede gennem min spinkle krop og gav min krop noget varme, en behagelig varme.

”Det burde de snart gøre,” svarede hun, inden hun øste noget kakao op til sig selv og fik et par skumfiduser ned i sit eget krus.

Disse dage og disse tider elskede jeg, disse dage og tider, hvor jeg kunne snakke med min mor omkring Harry, hvor hun kunne komme med et par råd, støttende ord og omfavne mig. Jeg følte mig som en lille pige igen, der var i gang med sin første forelskelse.

Lige nu var jeg utrolig taknemmelig for, at mine forældre var så åbne og barmhjertige, og jeg elskede den måde, de altid opførte sig på. De vidste, hvornår de skulle være normale og hvornår de måtte være skøre – og slet ikke sig selv.

”Så er jeg hjemme!” halv råbte min far, inden han lukkede døren. Jeg sad bare her og smilede svagt over at høre hans stemme igen, jeg havde savnet ham så meget, lige så meget som min mor – og mine brødre.

”Vi er herude,” informerede hun ham om. I et roligt tempo traskede han ind mod køkkenet, og afslappet vendte jeg blikket hen mod ham, inden jeg sendte ham et stort smil.

”Hej far,” hilste jeg, mens mine smilehuller spillede med. Hurtigt stoppede han op og så bare chokeret og ikke mindst overrasket ud over, at se mig her. Jeg hoppede ned fra barstolen og gik hen til ham og gav ham et varmt knus.

”Gabi,” hviskede han næsten åndeløst, jeg fnes kort over ham og trådte så et skridt tilbage.

”Har du savnet mig, daddy?” drillede jeg, mens mit smil voksede sig større og større, han svarede mig ikke, men stod bare og stirrede på mig. Der gik dog et par minutter inden han valgte at nikke, for at hive mig ind til endnu et kram.

”Min lille prinsesse,” mumlede han lavt, inden han slap mig. Jeg sendte ham et smil, hvorefter jeg satte mig tilbage på den barstol.

”Hvad laver du dog her?” spurgte han med det største smil på læberne. Jeg følte mig altid velkommen i deres selskab og deres atmosfære var altid perfekt. Hans øjne skinnede som julejul, og hans smil smittede let af på mig. Jeg var altid velkommen her – uanset hvad.


Glædelig 18. december!

Gabriella er nervøs omkring festen Harry skal til og hendes beslutning er, at hun tager hjem til sin mor.

Hvad syntes I om hendes forhold til familien? Og hvem elsker ikke mor-datter/far-søn tid?

Og tusind tak for alle jeres favoritlister og likes, de varmer!

Hav en fantastisk fredag og en fantastisk weekend! :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...