My new life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2015
  • Opdateret: 24 jan. 2016
  • Status: Færdig
Arika er en pige på 18 år, der flytter tilbage til sit hjemland Australien. Hun har altid følt sig lidt udenfor fordi hun ikke lignede nogle fra hendes familie men hvad sker der nå hun støder ind i Luke Hemmings fra det berømte band 5 seconds of summer? Og finder ud af at hun ligner en fra bandet.

14Likes
3Kommentarer
5609Visninger
AA

6. Kap. 6

ARIKAS SYNSVINKEL:

Vi er ikke dine rigtige forældre, vi adopterede dig da du var blevet født, eller vi var faktisk tvunget til det, vi hader dig faktisk, du kunne lige så godt forsvinde, altså vi ville være ligeglade.

Men far”

Jeg er ikke din far, det er ikke din mor og det er ikke dine brødre”

Nu er du endelig 18, så tag nu og skrid du er en voksen nu, du er ikke vores proplem mere!”

Nej vent!” jeg fandt mig selv ude på fortrovet, hvad skete der hvor er Calum, Luke og de andre, hvad laver jeg tilbage i huset.

Arika!” jeg hørte nogle kalde jeg kiggede bag mig og så min ekskæreste Jason.

Jason?” hvad laver han pludselig her?, han er min eks han havde været mig utro med en anden, jeg slog op med ham men han sagde at hvis jeg gjorde det ville han slå alle dem ihjel jeg elsker, men hvad laver han her, okay hvad sker der!

Jeg sagde til dig du aldrig skulle have forladt mig” pludselig kom Calum til syne foran Jason.

Calum pas på!” inden han nåede at flytte sig blev han stukket ned, jeg skreg og skreg men der var ikke nogle der hørte mig det var som om jeg pludselig var alene i verden.

”ARIKA VÅGN OP, ARIKA VÅGN OP!” Jeg åbnede mine øjne brat op, og mødte et par smukke blå øjne.

Jeg satte mig til at græde over det forfærdelige der var sket.

Jeg løb nedenunder så hurtigt jeg kunne og ind på Calums værelse, jeg kunne høre Luke bag mig.

Jeg løb hen til hans seng og satte mig ved siden af ham og græd.

Han vågnede hurtigt op af forskrækkelse.

”Jeg troede du var død!” sagde jeg og lagde mit hoved i mine hænder og begyndte at græde, du syntes sikkert jeg lyder barnlig men jeg var begyndt at elske Calum, og tanken om han var død kunne jeg ikke klare det hele det virkede så virkeligt.

”Arika det var bare et mareridt” Luke kom hen til mig og lagde en arm om mig og krammede mig.


 

LUKES SYNSVINKEL:

Hun virkede så skrøbelig, efter det mareridt så jeg gik over og krammede hende og sagde til hende det bare var et mareridt.

Hva end det mareridt var måtte det have været slemt.

”Hvad skete der?” spurgte Calum mig. 

”Jeg hørte hende skrige så jeg løb op til hende og hun lå og sov og hun skreg igen efter hjælp i søvne så jeg vækkede hende.. og så løb hun ned til dig” sagde jeg og holdte om hende.

”Er du okay?” spurgte Calum og rejste sig og rykkede sig hen til hende og krammede hende jeg trak mig lidt tilbage så han lige kunne tale med hende.


 

ARIKAS SYNSVINKEL:

”Er du okay?” spurgte Calum og rykkede sig hen til mig og krammede mig, jeg mærkede Luke rykke sig lidt væk, jeg havde ikke lyst til at han skulle rygge sig han fik mig til at føle mig tryg.

”Jeg er bare glad for at du er i live” svarede jeg ham.

”Jamen selvfølelig er jeg i live hvorfor skulle jeg ikke være det?” spurgte Calum bekymret.

”Jeg var bange for han havde dræbt dig”sagde jeg lidt mere roligt.

”Hvem havde dræbt mig?” spurgte han

Jeg havde ikke lyst til at han skulle vide noget så jeg kiggede ned og sagde:” ikke nogle, der skete ikke noget” jeg gik min vej og op på mit værelse.

Jeg hørte fodskridt bag mig, så jeg kiggede mig automatisk over skulderen og så Luke.

”Hej” sagde jeg og kiggede op på ham, han er så smuk.

”Hej” sagde han og satte sig ved siden af mig.

”Så har du tænkt dig at fortælle mig hvad der skete?” spurgte han sødt og smilte til mig.

Jeg havde lyst til at sige det og så alligvel ikke, han er så sød.

”Det er okay hvis du ikke har lyst” sagde han og smilte varmt til mig.

”Jeg ville gerne.....”

”Men?” spurgte han

”Men lov mig du ikke flipper ud” sagde jeg og kiggede ned i jorden.

”Hvad skulle jeg flippe ud over?” sagde han, og gav tegn til at jeg bare skulle fortælle hvad der skete.

”Okay....jeg drømte at mine forældre sagde at de var tvunget til at adoptere mig, og om at jeg bare skulle skride for nu var jeg blevet 18, men nu kommer det værste, min ekskæreste Jason.......” sagde jeg og kunne nu mærke tårer i mine øjne.

”Det er okay, din eks Jason og hvad skete der så” spurgte han bekymret.

”Altså før jeg fortsætter skulle du nok vide noget, Jason var mig utro og jeg slog op med ham, men han truede med at hvis jeg gjorde det ville han slå alle dem jeg elsker ihjel.

Det lykkedes mig at få fat i mine forældre og de fik ham så arresteret.

Men jeg drømte at Calum dukkede op foran ham og han stak Calum ned.” sagde jeg og nu græd jeg.

”Det er forfærdeligt, er du okay” sagde han og lagde en arm rundt om mig.

Jeg nikkede og han spurgte så: ” hvorfor drømmer du pludselig om ham Jason fyren” spurgte han forvirret.

”Han bliver løsladt i dag, og han lovede mig nå han kom ud ville han gøre det han lovede...dræbe alle dem jeg elsker” sagde jeg og græd nu endnu mere.

”Jeg kan ikke fatte han kunne gøre det mod dig!” sagde en stemme ovre fra min dør, jeg kiggede hurtigt tilbage og så Calum.

”Er du okay?” spurgte han.

”Ja jeg er okay, hør nu skal vi ikke lave noget nu i stedet for det her?” sagde jeg.

”Jo vi skal faktisk noget idag” sagde Calum spændt.

”Hvad?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Vi skal fortælle mine forældre om dig!” sagde han.

”Hvornår?” spurgte jeg overrasket.

Han kiggede på sit ur og tilbage til mig og sagde ”Nu de venter på os hjemme hos dem” sagde han og gav tegn til at Luke og jeg skulle kommer.

”VENT HVAD? JEG ER JO IKKE ENGANG KLAR!” sagde jeg og skyndte mig ud på mit badeværelse, jeg tog et hurtigt bad og lod mit hår være som det plejer krøllet, derefter gik jeg hen til mig skab og tog jeans og en top med en cardigan.

Jeg tog mine støvler på, og løb så nedenunder og sagde ”Jeg er klar, skal vi komme afsted?” de grinte og rejste sig op og gik ud til bilen.

Hele vejen sagde jeg ikke noget jeg tænkte bare over det hele, hvordan ville de reagere, man kan da ikke bare komme op og sige ”Hej det her er din datter Arika”

Åhhh nej.....okay nu kører de ind af indkørslen, jeg er bange.

Jeg steg hurtigt ud af bilen og gik straks hen til Calum ” Er du nu sikker på det her?” sagde jeg og prøvede på at overtale ham til at lade være.

”Nu gør vi det, kom så” han tog min hånd og gik op til deres hoveddør jeg kiggede tilbage imens han trak mig med resten af vejen og jeg mimede til drengene: Hjælp mig.

De smilte til mig og Luke mimede tilbage til mig: Du kan godt.

Jeg smilte til ham og kiggede straks tilbage da jeg hørte døren blive åbnet.

Der stod to smilende mennesker.

”Hej Calum hvad laver du her?” spurgte hende jeg gættede på var vores mor.

”Jeg ar faktisk noget vi skal tale om” sagde Calum imens de gav tegn til at vi skulle gå ind.

Senere fandt jeg ud af at vores forældre hedder David og Joy Hood.

”Men skat hvad var det du skulle tale med os om?” spurgte David.

”Altså det her er Arika” jeg smilte til dem og sagde: ”Hej”

”Hej søde” sagde Joy og smilte til mig

”Calum har du fået en kæreste” spurgte David.

”NEJ HUN ER DET MODSATTE” sagde han og grinte.

”Hvorfor er det sjovt?” spurgte Joy og smilte.

”Kan i ikke se det?” sagde Calum og satte sit hoved hen til mig.

Hans mor kiggede på os i nogle få sekunder og fik straks store øjne hun løb hen til mig.

”ARIKA!” sagde hun grædende mens hun krammede mig jeg kunne mærke et par ekstra arme omkring mig og kiggede op og der var David også.

Jeg ved ikke men det at de græd fik også mig til at græde.

”VI HAR SAVNET DIG SÅ MEGET!” sagde hun og kiggede mig ind i øjnene.

”Jeg har også savnet jer” sagde jeg og krammede dem begge to, jeg ved ikke hvorfor jeg sagde det for jeg havde jo aldrig mødt dem før, men der var en del af mig der sagde at jeg var hjemme.

Jeg havde lyst til at spørge hvorfor de bortadopterede mig, så det gjorde jeg.

”Jeg ved godt det måske lyder lidt ondt men hvorfor blev jeg bortadopteret og det blev Calum ikke?”

”Altså.....der skete nogle ting og vi mistede begge vores job og vi havde ikke lyst til at bringe et barn ind i sådan en familie der ik havde råd til at forsørge dig, så vi tænkte en anden familie med penge bedre kunne det” sagde hun, jeg var glad over at høre det, ikke det med at de havde mistet deres job men det at de faktisk tænkte på hvad der ville være bedst for mig.

”Okay, men hvorfor kun mig og ik Calum altså hvordan havde i råd til ham?” jeg ved godt at det er at presse efter et svar men jeg har lige fundet mine forældre så skal jeg altså også vide hvorfor jeg blev bortadopteret og Calum ikke blev.


 

”Det var for sent med Calum altså han havde vundet os til os og så os som mor og far men du var stadig ny....” sagde David

”Okay jeg forstår” jeg løj da jeg sagde det, jeg forstod ikke hvorfor jeg blev bortadopteret det er bare svært for mig at forstå.

Vi havde snakket i en time, da mig og Calum gik, udenfor stod bilen stadig, inde i den så vi tre drenge ligge og sove.

”Calum?” spurgte jeg ham og hev ham tilbage inden han gik ind.

”Ja?”

”Skal vi ikke have det lidt sjovt og udnytte at de sover, altså jeg tænker at vi begynder at køre uden at de vågner, og så skriger vi to, og de for et kæmpe chok!” sagde jeg med et ondt smil.

Han nikkede til mig og steg ind i bilen, han mimede til mig for ikke at vægge dem: Vi kører nu.

Jeg nikkede til ham og gav tegn til at han skulle starte bilen, han lavede en mærkelig grimasse da bilen begyndte at brumme og starte.

Han var nok bange for at det skulle vække dem.

Halvvejs gav jeg tegn til Calum og mimede: En to tre.

På tre skreg vi så højt vi kunne, og drengene vågnede hurtigt op med et skræmt ansigt.

Der brød jeg sammen og begyndte at grine så meget at jeg begyndte at græde.

Vi grinte alle sammen, da de 3 forstod at det bare var for sjov.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...