My new life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2015
  • Opdateret: 24 jan. 2016
  • Status: Færdig
Arika er en pige på 18 år, der flytter tilbage til sit hjemland Australien. Hun har altid følt sig lidt udenfor fordi hun ikke lignede nogle fra hendes familie men hvad sker der nå hun støder ind i Luke Hemmings fra det berømte band 5 seconds of summer? Og finder ud af at hun ligner en fra bandet.

14Likes
3Kommentarer
5606Visninger
AA

4. Kap. 4

”Arika vi tager til stranden skal du med?” råbte Calum nede fra stuen.

Jeg skyndte mig at lægge mobilen i lommen, og råbte tilbage til ham: ” Ja jeg klæder lige om så kommer jeg”

Jeg skyndte mig ud på badeværelset så tog jeg min bikini der havde blomster på den på og tog nogle shorts ud over og en løs crop-top.

Jeg gik nedenunder hvor drengene stod i i deres badebukser og en løs T-shirt.

”Klar?” spurgte Luke og smilte til mig

”Ja” sagde jeg og gik ud af døren.

Da vi næsten var nede på stranden hørte jeg et på skrigende piger bag os, jeg skyndte mig at vende mig, og de styrtede lige mod drengene.

”Må vi få en autograf? Ville du tage et billede med os?” råbte en masse tøser.

Efter de endelig var gået spurgte jeg.

”Okay hvad skete der der?”

”Hun ved det ikke” hviskede Luke til Ashton.

”Man kan godt sige at vi er et verdensberømt band der hedder 5 seconds of summer, og de piger der er fans” sagde Michael og smilte

”HVAD!”

”Jeg tænkte nok hun ville regere sådan” hviskede Calum til Luke

”Hvordan troede i ellers jeg ville reagere? Jeg vidste ikke i var så berømte!” sagde jeg overrasket.

”Du har ikke tænkt dig at se på os anderledes vel?” spurgte Luke

”Helt ærligt hvad tror du selv jeg ved ikke engang hvordan i synger og desuden er i mine venner, jeg kan lide jeres personlighed, jeg kan bare ikke fatte jeg ikke vidste i var et band” sagde jeg.

”Godt, fordi du er en virkelig god ven” sagde de alle sammen og smilte til mig.

”Orhh tal´k” jeg gik hen til dem og rakte mine arme ud for at give tegn til at de skulle give mig et kram, hvilket de så gjorde.

”Arika i morgen ville du så med ud og se en film?” spurgte Michael.

”Desværre drenge jeg skal til lægen” sagde jeg og kiggede trist på dem.

”Vi tager med” sagde Calum og smilte til mig.

”I behøver altså ikke” sagde jeg og gik lidt videre.

”End of discussion vi tager med” sagde Luke og smilte til mig.


 

NÆSTE MORGEN:


 

Jeg vågnede af mit vækkeur klokken 8:00, jeg skulle være hos lægen klokken 10:00, så mig og drengene har to timer til at gøre os klar.

Jeg rejste mig op og gik så ned og tog noget mad, derned sad de andre allerede.


 

”Godmorgen” sagde de i kor

”Godmorgen” jeg smilte træt til dem og satte mig ned og spiste noget mad.

Efter det gik jeg op på mit værelse og tog et bad.

Jeg valgte at tage et par jeans og en tanktop med en kardigan udover.

Jeg flettede mit hår til siden og gik så nedenunder igen, drengene stod ved døren og var ved at tage sko på.

Jeg tog mine brune vintersko til knæhøjde på.

”Er i klar” spurgte jeg og åbnede døren.

”Ja” sagde de og gik ud af døren med mig.

HOS LÆGEN:


 

”Arika” mit navn blev råbt op af en læge og mig og drengene fulgte efter hende.

”Så Arika jeg forstår du skal have taget en blodprøve, bare for at tjekke alt går godt” jeg nikkede til hende.

”Drenge bare nu hvor vi er her skal i så også have taget en?” spurgte lægen.

Drengene så skræmte ud men sagde til sidst "Ja"  Godt” sagde lægen og 20 minutter efter fik vi lov til at gå hun sagde hun ville ringe i aften om resultaterne, jeg var selv rimelig overrasket over at vi ville få dem at vide i dag men det er jo bare fedt, så jeg holdte bare mund og gik min vej sammen med drengene.


 

7 TIMER SENRE:

Vi sad alle sammen da telefonen den ringede.

Jeg løb hen til telefonen med drengene i hælende på mig ” højtaler” hviskede Luke til mig.

”Det er Arika”

”Hej Arika vi har svar på din og Luke, Calum, Michael og Ashtons test” sagde hun

”Godt, var der noget?” spurgte Luke.

”Altså nej i er alle sammen helt fine....men”

”Men?” sagde jeg ind i telefonen.

”Altså jeg ved ikke om i allerede ved det men hvis i ikke gør skal jeg så bare sige det til jer?” spurgte hun

”Ja kom med det” sagde jeg.

”Altså der var to der matchede altså havde, noget af det samme blod” sagde hun.

”Som i brødre?” spurgte jeg

”Nej som i bror og søster” sagde hun, jeg kiggede forvirret op på drengene, og jeg var også skide bekymret.

”Hvad?”

”Altså Arika en de andre fyre der fik taget en blodprøve er din bror” sagde hun.

”Hvad?” jeg var stadig chokeret så jeg vidste ik hvordan jeg skulle reagere.

”Altså Arika du har” jeg afbrød hende: ” Nej jeg forstår godt men hvem?” spurgte jeg forvirret.

”Der står her det er en ved navn Calum”

Jeg kiggede på telefonen i chok, hele mit liv gav mening nu men det brød også sammen, jeg kiggede op på de andre som kiggede chokeret på mig, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, så jeg smed min telefon og løb ud i gangen, ud af døren og så ud på gaden, bag mig kunne jeg høre Calum råbe at jeg ikke skulle løbe men at jeg skulle vente, jeg lyttede ikke til ham men løb bare videre, min puls steg og steg, mit hjerte bankede hårdt i mit bryst, til sidst kunne jeg ikke mere jeg stoppede da jeg kom til stranden, jeg satte mig ned og gloede ud i vandet.

Jeg vidste udmærket godt hvem af mig og Calum der var blevet adopteret.

Det var jo mig, nu giver det mening jeg ikke passer ind i min familie, og at jeg ikke ligner dem. JEG ER ADOPTERET!.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...