My new life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2015
  • Opdateret: 24 jan. 2016
  • Status: Færdig
Arika er en pige på 18 år, der flytter tilbage til sit hjemland Australien. Hun har altid følt sig lidt udenfor fordi hun ikke lignede nogle fra hendes familie men hvad sker der nå hun støder ind i Luke Hemmings fra det berømte band 5 seconds of summer? Og finder ud af at hun ligner en fra bandet.

14Likes
3Kommentarer
5611Visninger
AA

2. Kap. 2

LUKES SYNSVINKEL.

Hun så så sød ud, og meget bekendt, men jeg har jo aldrig mødt hende men hun minder mig om en......

”Sikke et flot navn” sagde jeg til hende.

”Tak” hun rødmede og kiggede ned i jorden.

”Men jeg må desværre videre, rart at møde dig” jeg smilte til hende og gik så.


 

ARIKAS SYNSVINKEL:

Han sagde farvel og smilte til mig og gik så videre, og klodsede mig snubler over en andens fod.

Jeg kan høre skridt bag mig, men vælger at ignorere det og i stedet forkusere på hvem jeg snublede over.

Jeg kiggede op og så en dreng med mørkt hår og brune øjne.

”Undskyld” siger han

”Det gør ikke noget” jeg rejser mig op og begynder at samle mine ting og han hjælper til.

Jeg kigger bagud og ser Luke komme over mod mig.

”Hej Arika, jeg ser du har mødt Calum” siger han og smiler til mig.

”Ja jeg snublede over ham” siger jeg og griner lavt.

”Det må du altså undskylde, hvor kender i to hinanden fra?” spurgte Calum og kiggede forvirret på mig og Luke.

”Lad os bare sige vi mødtes på samme måde som os to” sagde jeg og grinte.

”Okay” sagde han og grinte.

”Det var hyggeligt at møde dig men vi må altså videre for vi skal hente nogle af vores venner, men jeg håber vi ses igen Arika” sagde Luke og smilte til mig.

Jeg gik så ud fra lufthavnen og ledte efter an taxi, jeg fandt en og satte mig ind og sagde hvor jeg skulle hen.

Han stoppede ude foran min lejlighed, og jeg steg ud og han hjalp mig med min bagage ”Tak” sagde jeg og gav ham nogle penge.

Jeg tog mine nøgler til lejligheden ud og åbnede, jer ser lige nu mit værste mareridt.

TRAPPER!

Jeg er så træt af at gå med det her tunge bagage, men lad mig komme i gang, jeg tog en dyb indånding tog de første to tasker og bar dem op.

LUKES SYNSVINKEL:

Jeg havde lige hente Ashton og Michael fra lufhavnen sammen med Calum.

Vi havde lagt deres bagage i vores hus og så besluttede vi for at gå en tur i Australiens gader.

Vi havde gået et par minutter da jeg kigger mig over skulderen og ser Arika.

Hun var i gang med at bære kasser og tasker op til sin lejlighed jeg kunne se det var tungt for hun svedte, hun havde sat sit hår op i en rodet hestehale, hun er så smuk..vent hvad?, jeg har lige mødt hende.

Jeg prikkede til Calum som så også fik øje på Arika og self råber han så:


 

ARIKAS SYNSVINKEL:

”ARIKA ARIKA!” jeg hørte nogle råbe mit navn som en hver person ville have gjort kiggede jeg op og så nogle jeg ikke havde forventet at se. Calum og Luke

”Hey!” sagde jeg og vinkede over til dem.

”Hvad laver du” spurgte Luke og de kom så over på den anden side af gaden hvor jeg stod.

”Jeg bærer alle mine ting op af trapperne, og det er hårdt” sagde jeg forpustet.

”Skal vi hjælpe?” spurgte Calum og smilte

”Det behøver i ikke” sagde jeg og kiggede ned i jorden

”Vi ville gerne” sagde Luke og kiggede sødt op på mig

”Okay” sagde jeg

”Fedt og det her er Ashton” han pegede på en dreng og jeg sagde: ”Hej jeg hedder Arika” jeg hilste på ham

”Og det her er Michael” Calum pegede på en der havde farvet sit hår: ”Hej” sagde han ”Hej godt at møde dig” gengældte jeg.

”I behøver altså ikke at hjælpe mig” sagde jeg og tog en kasse op.

”Det ville vi gerne” sagde Michael og løftede en kasse.

Et par løft og sveddråber efter havde vi endelig fået det hele op til min dør.

Jeg stod udenfor døren med drengene bag mig, og jeg fumlede med nøglerne, endelig fandt jeg den rigtige og jeg gik ind og fik en kæmpe overraskelse.

”Hvad er der Arika?” spurgte Ashton bekymret.

”Hvor er.....” mumlede jeg og kiggede forvirret i min lejlighed

”Hvor er hvad” spurgte Luke bekymret.

”De sagde der ville være møbler, så jeg har ikke møbler med, mine gamle møbler er i Afrika nu til donation” sagde jeg og gik ind i lejligheden og ledte efter møbler men der var ikke nogle.

Efter en ekstra runde i lejligheden gik jeg tibage til drengene og sagde ”Jeg bliver nødt til at flytte tilbage jeg kan ikke bo her jeg har ikke råd til nye møbler” sagde jeg og kiggede rundt i lejligheden.

”Det er vi ked af Arika” sagde Luke og krammede mig, jeg kan ikke fatte han lige krammede mig han er så sød.

”Vent jeg har en ide” siger Calum og smilte lusket

”Hvad er det” spurgte jeg sammen med Luke.

”I vores hus har vi et ekstra værelse, altså” Calum skulle lige til afslutte sin sætning da Luke afbrød ham.

”KOM OG BO MED OS!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...