My new life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2015
  • Opdateret: 24 jan. 2016
  • Status: Færdig
Arika er en pige på 18 år, der flytter tilbage til sit hjemland Australien. Hun har altid følt sig lidt udenfor fordi hun ikke lignede nogle fra hendes familie men hvad sker der nå hun støder ind i Luke Hemmings fra det berømte band 5 seconds of summer? Og finder ud af at hun ligner en fra bandet.

14Likes
3Kommentarer
5601Visninger
AA

11. Kap. 11

”Hej Arika!” sagde han og prøvede at komme ind, jeg lukkede døren så hurtigt jeg kunne i hovedet på ham, men han var for stærk han fik den åbnet.

Jeg løb hurtigt oven på og tog min mobil og løb så ind på badeværelset.


 

Jeg ringede til den første jeg så som var Luke.

”bip....bip.....bip....hej skat”

”Luke!”


 

LUKES SYNSVINKEL:

Drengene kom hen så jeg satte telefonen på højtaler.


 

”Luke!” sagde Arika bange.

”Arika er ud okay?”

”Mason er her!” sagde hun bange hviskende ned i telefonen.


 

ARIKAS SYNSVINKEL:


 

Der var et brag jeg kiggede op og der stod Mason.

Jeg skreg og tabte telefonen.

Jeg kunne høre drengene råbe efter mig.


 

Jeg mærkede en kæmpe smerte i mit ansigt og så blev alt sort.


 

LUKES SYNSVINKEL:

 

Mig og drengene skyndte os hjem.

Vi bragede ind af døren og ovenpå.

Vi kiggede rundt på hendes værelse da jeg så badeværelsesdøren var åben.

Jeg løb hurtigt over og åbnede den og der midt på gulvet lå Arikas telefon og noget blod.

”Drenge!” råbte jeg og de kom hurtigt

Calum løb hurtigt over til telefonen og tog den op.

”Det er Arikas!” sagde han og viste telefonen.

”Ring til politiet”.


 

ARIKAS SYNSINKEL:


 

Jeg kunne ikke bevæge mig mit hoved dunkede og jeg var øm over det hele.

Jeg åbnede øjnene lidt bare for at se et grimt sort rum uden vinduer, jeg rejse mig hurtigt op og kiggede ned af mig selv, mine sko var væk og jeg var mudret til.

”Hvor er jeg?” sagde jeg stille til mig selv og kiggede på mine negle som havde jord under dem mit hvide tøj var også mudret til.

Jeg kiggede mig omkring og så en dør, jeg løb hurtigt hen til den, hvert et skridt gjorde ondt over hele kroppen.

Der var et lille vindue øverst på døren.

Jeg sukkede og strakte mig så meget som overhoved muligt, bag det lille vindue var der en sort gang.

Jeg hørte fodskridt og løb hurtigt over i et hjørne.

Jeg kiggede stille op og så Mason.

”Hvor er jeg!” sagde jeg til ham og gik hen til ham.

”Hvorfor skulle jeg sige det!” sagde han og kiggede på mig.

Jeg kiggede over på døren og så den var åben, og så hurtigt tilbage på ham.

Jeg slog ham midt i ansigtet og bagefter sparkede jeg ham så hårdt jeg kunne i maven.

Han skreg og rejste sig op for gulvet.

”Shit” sagde jeg og gik bagud.

”Du tror du er så sej hva?”

Jeg kiggede ondt på ham, han smed mig ind i væggen og gik så igen.

Jeg tog min hånd op til mit hoved og fortrød det da jeg så mine hænder, han havde slået mig så hårdt ind i væggen at jeg havde fået en skramme på siden af hovedet.

”FUCK!” sagde jeg og rev et hul i min trøje og bandt det om mit hoved for at holde tryk på det så blødningen ville stoppe.


 

1 DAG SENERE:


 

Jeg vågnede med en gigantisk hovedpine, jeg kiggede mig omkring og huskede alt, Mason, blive spærret inde, og den kæmpe flænge på siden af hovedet.

Jeg tog det hvide stykke tøj af mit hoved og mærkede på mit hoved, heldigvis var blødningen stoppet.

Jeg hørte fodskridt igen og besluttede mig for at i dag er den dag jeg slipper ud fra det her hul.

Jeg stod ved siden af døren og ventede på at den blev åbnet.

Den åbnede fuldt og jeg hoppede på personen.

Selvfølelig var personen Mason.

Jeg slog ham i maven og løb, midt i gangen stoppede jeg og kiggede mig omkring, der var en dør til højre, så jeg løb hen til den og hev i håndtaget, den var låst.

”PIS!” sagde jeg og kiggede tilbage og så Mason var der.'

Han løb hen til mig og slog mig i hovedet, jeg mærkede på min mund og så igen blod på mine hænder.

Jeg slog igen med et hårdt spark midt på skinnebenet der fik ham til at falde sammen.

Jeg løb forbi ham og videre, jeg så en dør længere fremme.

”YES!” sagde jeg og åbnede døren.

Jeg løb ud og så et helt lyst rum der var vinduer og det hele, jeg kiggede ud og så vi var midt i en skov.....en meget stor skov.

Jeg løb hen til en dør og hev i den. LÅST!

Jeg kiggede tilbage og så Mason gå hen imod mig.

Jeg løb så hurtigt jeg kunne hen til et vindue, smadrede min knyttede næve ind i den, og blev ved indtil hullet blev stort nok, jeg kiggede tilbage og Mason var lige bag mig, jeg sparkede ham i maven så han faldt bagud, her er min chance tænkte jeg for mig selv, jeg tog det ene ben ud gennem vinduet og skreg da jeg mærkede et glaskår fra vinduet skære sig igennem mit ben.

Jeg kiggede ned på mit ben og så blod.

Jeg tøvede ikke og dukkede mit hoved under vinduet og derefter mit andet ben ud.

Jeg kiggede ned af mig selv og så jeg havde sår over det hele, min hånd blødte af at smadre glasset, mine ben og arme blødte af at klemme mig selv igennem det vindue, jeg mærkede på min læbe og mærkede skrammen jeg havde fået af at han slog mig.

Jeg kiggede på døren og så Mason gå ud af den.

Jeg løb og løb min puls steg og steg.

Jeg løb over træ rødder og igennem buske ned af bakker, op af bakker, dukkede mig hoppede og løb igen.

Jeg kiggede tilbage imens jeg løb og så Mason hale ind på mig.

Jeg skreg så højt jeg kunne imens jeg løb i håb om at nogle ville høre mig.

Jeg løb i 10 minutter mere da jeg hørte biler, jeg kiggede tilbage og så Mason komme tættere og tættere på.

Jeg skreg igen og løb så hurtigt jeg kunne videre.

Jeg hoppede igennem busken der førte til lysningen, og kiggede mig omkring længere fremme så jeg drengenes hus.

Jeg skulle til at løbe da Mason tog fat i min arm, jeg skreg og slog ham i hovedet til gengæld skubbede han mig ned på asfalten.

Jeg skreg og rejste mig hurtigt op igen, jeg løb ind til jeg kom til huset og stoppede foran det.

Jeg mærkede et par arme vikle sig rundt om min mave og hive mig bagud.

”NEJ HJÆLP HJÆLP!!” jeg skreg og skubbede alt hvad jeg kunne.

Jeg hørte en dør blive åbne og nogle råbe mit navn.

”CALUM, LUKE HJÆÆÆÆLP!” råbte jeg og prøvede at komme fri fra Masons greb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...