Forladt

Natascha finder sin gamle dukke på stranden. Det er meget mærkeligt for hun mistede den midt ude på havet da hende og hendes familie var ude for en bådulykke. Nu begynder minderne at bruse frem i hendes hovede.

0Likes
1Kommentarer
104Visninger
AA

4. Ulykken

Jeg kiggede på mit ur. Den var halv 6. Far var ikke stået op endnu. Han sagde altid, at jeg skulle være sammen med nogen, når jeg var nede ved stranden. Men alligevel stod jeg her på stranden med den gamle dukke liggende foran mig.

Nu kom jeg til at tænke på det, jeg ubevidst havde prøvet at forhindre mig i at tænke på. Hvordan var hun endt her. Sidst jeg så hende var mange mil ude på havet.

 

“Skynd dig nu Natascha!” Far råbte efter mig. “Men hvad med Feodora! Jeg kan ikke efterlade hende.” Min stemme var skinger. “Det er bare en dukke. Skynd dig nu.” Fars stemme var panisk. Vi løb over dækket hen til redningsbådene. Mor sad i redningsbåden til højre. Den var helt fyldt op. Folk skubbede og masede. Ingen tog hensyn til nogen. Alle var i panik. Far bar mig op, og satte sig i den midterste båd. Han var helt hvid i ansigtet. “Hvad skal der ske med os nu?” spurgte jeg. Far kiggede bare på mig med bange øjne. Jeg begyndte at hulke. Far tog mig ind til sig. “Så så det hele skal nok gå.” Redningsbåden rokkede op og ned af bølgerne. Den synkende båd kom længere og længere væk. Med Feodora i.

 

Jeg kunne huske, at jeg var utrøstelig de næste mange dage efter uheldet. Jeg havde jo efterladt hende inde på vores værelse og bare ladet hende synke ned med skibet. Jeg blev først glad igen, da mor og far gav mig en ny dukke med pænere tøj, som kunne synge en fin lille melodi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...