FOREVER AND EVER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2015
  • Opdateret: 7 dec. 2015
  • Status: Igang
One-shot

0Likes
0Kommentarer
69Visninger

2. 2

Da hans fingre ramte mine, kunne jeg mærke elektriciteten igennem hele min krop. Jeg kiggede ned på vores hænder, der mødtes om grebet på den grønne flaske med den søde væske i. Jeg strammede grebet om flasken, som han havde hentet til mig. 
Jeg kunne mærke blodet løbe til mine kinder og videre til resten af ansigtet. Hver gang jeg så ham, rødmede jeg så forfærdeligt, så jeg kiggede ned på min sorte sneakers. Jeg trak flasken til mig og vores fingre skiltes. Jeg rømmede mig og strøg håret væk fra mit ansigt. 
"Tak for det" Sagde jeg. Min stemme var lille og spinkel og lød til at kunne knække hvert øjeblik. Jeg kiggede et øjeblik på ham og prøvede at sende et lille smil. Han så på mig. Han smilede til mig. Fuck. Jeg kiggede hurtigt væk og tog en slurk af den beroligende drik. Jeg var allerede beruset, men hvis jeg skulle snakke med ham, var jeg nød til at være fuldstændigt plørestiv. 
"Så lidt. Såeh, hvad synes du om festen?" Sagde han med et lille smil på hans, åh, så søde læber. Jeg turde ikke kigge ind i hans øjne, for jeg vidste, at jeg ville blive fanget i den lyse, limegrønne farve, med de små sting af koralblå. De ville trække mig ind og ikke give slip igen. 
Han tog hans hænder ned i hans lommer og trippede frem og tilbage. Kedede jeg ham? Kunne han ikke lide mig? Syntes han, at jeg var mærkelig? Det måtte være det. Jeg måtte tage mig sammen, men det var bare så svært, når det eneste jeg ønskede var, at han trak mig ind i hans omfavnelse. Hans arme der holdt om mig og aldrig ville give slip igen. 
Jeg kiggede ind i hans øjne fast besluttet på at holde øjenkontakt, så han ikke troede, at jeg var en totalt wierdo.
"Jah, den er fin nok. Jeg kender bare ikke så mange her" Svarede jeg. Herefter ville jeg prøve at lave et lille, sødt fnis, ligsom alle de flotte, populære piger laver i film, men nej. Selvfølgelig kunne jeg ikke gøre det. I stedet gryntede jeg, og det var ikke engang et lille grynt. Det ville jeg kunne have overlevet, men de nærmeste vendte sig om og grinede af mig, fordi min grynt var så højt. Jeg tog en hånd op for munden og kiggede rundt på alle de grinende mennesker. Hvorfor var jeg overhoved taget med til denne undskyldning for en fest, når jeg kunne ligge derhjemme og stene Youtube-videoer eller læse en bog. Alt andet ville egentlig være bedre end dette lige nu. Her var jeg tvunget til at lade som om, at jeg var et normalt menneske, som kunne komme igennem en normal samtale uden at vise alle omkring mig, hvor kikset jeg i virkeligheden var. 
"Haha, meget sexet." Sagde han til mit grynt, "Hvordan kan det så være, at du er her i aften?"
Jeg kiggede igen ind i hans øjne og tog hånden ned fra min mund. Sexet? Havde han lige.. Min indre fangirl hvinede, og jeg var nød til at tage en slurk mere af øllen, før jeg svarede på hans spørgsmål.
Jeg var en af de piger, der bare fulgte efter og som tak lod de populære piger, som om jeg var en del af deres vennekreds. Så selvom jeg i virkeligheden heller ville ligge derhjemme og holde endnu et seriemarathon alene, var jeg nød til at opretholde mine forhold til de overfladiske piger, og komme til nogle af de begivenheder de inviterede mig med til. Det var den eneste grund til, at jeg stod her og lød som en gris foran en masse fremmede. Og så havde jeg også hørt, at han kom. Jeg brugte næsten alt min tid i skolen på at sidde og dagdrømme om ham. Han var så cute. Han kunne knuse alle hjerterne på skolen ved at køre en hånd igennem håret. I følge mig var han nuværende det lækreste menneske i live på denne jord, og alle der sagde anderledes ville enten ikke indrømme det overfor dem selv, ellers havde hans øjne blændet dem, så de ikke kunne se hans lækkerhed. Det var de eneste rationelle forklaringer.
"Danielle inviterede mig" Svarede jeg. Hun var lederen af den lille klike, jeg så ivrigt prøvede at klistre mig til. Den bestod af et par piger, som alle gik alt for meget op i hår, make-up og deres forældres penge. Lektier var mindre vigtigt, og de gange de ikke havde lavet dem, kiggede de på mine svar. 
Hans øjenbryn gled op, så der kom en lille panderynken, men de faldt hurtigt på plads igen, så hans ansigt endnu engang blev perfekt. Hans lille smil blev lidt større, og han kiggede ned i gulvet. 
"Vil du ikke med udenfor? Jeg kunne godt bruge noget frisk luft" Sagde han og stillede hans glas fra sig. Hans ene øjenbryn gled spørgende op, og jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Hans ansigt måtte være lavet af engle. Det måtte det være, hvordan kunne man ellers være så perfekt? Jeg tog en sidste slurk og kunne mærke at nogle af sommefuglene forsvandt. 
Han gik lidt foran mig og banede vej igennem de fulde teenagere. På vej mod døren var der flere, der krammede ham eller råbte hans navn i hilsen. Jeg gik bare lidt kluntet efter. Selv bagfra var han lækker. Brede skuldre, store muskler. Og jeg skulle med ham udenfor. Hvad nu, hvis han tog min hånd? Hvad nu, hvis han kyssede mig. Jeg kunne ikke tænke tanken færdigt, før det begyndte at prikke og snurre i hele min krop. 
Nogle af pigerne jeg kendte sad og snakkede sammen, og et par af de andre var i gang med at flirte med nogle fyre. Intet nyt der.
Han åbnede døren og den kolde aftenluft ramte min rødmende kinder. Det var mørk herude, men det var kun godt. Han ville måske glemme, hvem han havde taget med herud og bare kysse mig. Stryge mit hår væk fra min kind. Holde om mit liv. 
Han satte sig ned på den lille stentrappe, og jeg fulgte trop. Dette måtte være en drøm. Jeg havde drukket for meget, så nu lå jeg og forestillede det her. Hvis det var en drøm, ville jeg ikke spilde et eneste øjeblik af det. Jeg rykkede lidt tættere på, så vi næsten rørte hinanden. Jeg burde bare tage kontrol og kysse ham. Men nej. Selvfølgelig gjorde jeg det ikke. Jeg kiggede på ham. Kæft han var dejlig.
"Sååeh" Sagde han og kiggede ind i mine øjne. Han knækkede sine fingre, og jeg kunne se hans overarme spændtes. Han kiggede op på den mørke nattehimmel, og så mødtes vores øjne igen. Han rømmede sig og begyndte at pille ved hans fingering. Var han lige så nervøs for dette, som jeg var? Det kunne da ikke passe. Han kunne ikke lide mig. Hvem kunne det? Det pæneste menneske på denne planet kunne med fuld sikkerhed ikke. Men der var alligevel noget, ved den måde han ikke kunne sidde stille. Hans øjne flakkede rundt. 
"Danielle. Hun er single ikk?"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...