Allehelgensaften i skoven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2015
  • Opdateret: 23 nov. 2015
  • Status: Igang
En drenge flok, bestående af Borris, Kevin, Tim og tvillingerne Jack og Roland, befinder sig i skoven på allehelgensaften.

0Likes
0Kommentarer
62Visninger

1. Skoven

****

Mørket var så småt ved at ligge sig. Efterårets gule og brune blade lå spredt over hele skovbunden. Hvorfor i alverden havde han dog sagt ja, til at mødes her i skoven efter solnedgang, han måtte jo ikke være rigtig klog.

Lille Borris sad på en træstub og studerede træernes skygger, der efter hånden blev længere, som solen gik ned, mørkere og mere uhyggelige at se på. Han mente bestemt at det ene træs skygge lignede en stor, fæl slange, der kun ventede på at han ville se den anden vej, så den kunne gå til angreb.

Hvor mon de andre blev af? Det kunne ligne dem. Det kunne ligne de andre at lokke Borris ud i skoven, alene, og så blive væk. De sad sikkert hjemme i deres varme stuer og grinte af ham. Lille, dumme Borris alene i skoven – endnu engang dum nok til at hoppe på deres små, irriterende julelege.

Efter at havde siddet på træstubben, i en ti minutters tid, og overbevist sig selvom at det nok var på tide at tage hjem. Rejste han sig op og tog et sidste kig på træet med slange skyggen. Efter som solen nu var gået ned, var skyggen forsvundet og der var ikke længere nogen slange. Det gik og for Borris at det faktisk var så mørkt i skoven, at han ikke kunne se længere end et par meter frem for sig. Det sker bare ikke det her?! Tænkte Borris. Det var jo ikke meningen at en ti årig knægt skulle vandre alene rundt i en skov, efter mørkets frembrud – og da slet ikke på halloween aften. Dette måtte være deres, hidtil, værste joke endnu.

Borris skulle lige til at begive sig hjem af, da han hørte stemmer i det fjerne. De kom nærmere.

”Kom nu for helvede! Fart på! Han sidder sikkert allerede og er ved at tisse i bukserne.” Borris genkendte stemme - den tilhørte Kevin. Kevin var en buttet dreng på elleve. Han var et hoved højere end Borris – Borris var faktisk den mindste af dem alle. Kevin mente at nu hvor han var den højeste, var det ham der bestemte over gruppen. Gruppen bestod, foruden over Kevin og Borris, af en rød håret dreng ved navn Tim og så tvillingerne Jack og Roland. Disse drenge havde for 3 år siden svoret evigt venskab – selvom de tit blev uvenner, og ret tit fandt det sjovt at drille Borris, muligvis pga. af at han var den laveste, men Borris forstod ikke hvor de ikke var mere efter Tim. Tim var jo den mindst modige af dem alle sammen – rent ud sagt, en kujon når det kom til stykket.

”Når, du er her allerede,” lød det igen fra Kevin, der nu havde fået øje på Borris. ”Vi troede ikke du turer komme.”

”Jeg troede i holdt mig for nar… igen!” indskød Borris.

”Nej, hold da op. Vi holder da sammen. Vi kunne da ikke finde på at gøre dig til grin.” En fnisen opstod et sted bagved Kevin. Det var tvillingerne.

”Du må undskylde at vi kommer for sent,” indvendte Kevin hurtigt, ”men frøken rødtop her, valgte at skyde genvej gennem en skov af brændenælder.” Han pegede over på Tim, der udbrød et højt suk. Borris var overbevist om, at hvis solen stadig havde været fremme, ville han kunne se Tims ansigt blive hel tomatrød af dels flovhed og irritation.

Borris var også irriteret. Hvorfor legede han overhovedet med denne flok tumper, hans såkaldte venner, den eneste i gruppen han for alvor kunne kalde sin ven, var Tim. De havde holdt sammen længe før de andre kom til. Kevin var en årgang ældre de andre og var både led og streng, og tvillingerne kunne gå som Kevins håndlangere – de kunne jo ikke gå 5 meter uden hinanden.

Borris havde svært ved at forstå hvordan han, i første omgang, overhovedet var blevet venner med disse numsehuller. Men nu stod han allerede i suppedasen, så han kunne jo lige så godt lege med på deres julelege. Han var jo egentlig lidt spændt på at se hvad Kevin havde planlagt.

 

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...