Jeg overlevede

Levede jeg, eller overlevede jeg?

1Likes
0Kommentarer
450Visninger
AA

2. /

Levede jeg, eller overlevede jeg? Ærligt, så har jeg ikke den fjerneste anelse om det. Jeg ved ikke, om det her er himlen, helvede, eller et sted midt imellem. Jeg åbner forsigtigt øjnene, og kan lynhurtigt konstatere, at det er ingen af delene. Det første mit blik fanger, er den klamme hvide hospitalsseng jeg ligger i, som sikkert er fyldt tis fra utallige ældre mennesker. Jeg føler mig ubevægelig, sårbar, blottet.

Og ikke mindst, så føler jeg mig tom. Tom for følelser, tom for håb, tom for alt.

Tomheden efterlader et stort sort hul i mit hjerte, som på ingen tænkelig måde kan erstattes af noget som helst.

 

Mine arme er fyldt med nåle, drop, og uendeligt lange gennemsigtige ledninger. Det som føles som om de borer igennem mine blodårer, og dybt ind i knoglerne.

Mit hovede fyldes, fyldes, og til sidst, overrumples. Overrumples med et væld af tanker og minder, uorganiseret.

Indtil mine tanker til sidst falder på en, overordnet tanke.

Er jeg virkelig så uduelig, at jeg ikke engang kan tage mit eget sølle liv?

 

Og svaret er ja, det er lige hvad jeg er, uduelig.

Det her kunne være et typisk plot for en film, om en der er social undertrykt, og selvdestruktiv. Men det her er virkelig, specielt for mig.

 

Fjernsynet er tændt, og jeg kan høre en svag summen komme fra det. Efter et par sekunder kan mine øjne fokusere på fjernsynet, og det første mit blik fanger, er en flok glade drenge der spiller fodbold. Glad, det er længe siden jeg har været det. Min hånd bliver langsomt trukket op til mine sprukne læber, der ikke har formet et smil i flere måneder.

 

Jeg lukker øjnene, og glider tilbage til det drømmefulde paradis, hvor jeg nærmest kan føle mælkesyren i mine ben, idet jeg igen sætter i sprint efter fodbolden...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...