Jeg overlevede

Levede jeg, eller overlevede jeg?

1Likes
0Kommentarer
446Visninger
AA

7. flashback

Vi føler os så seje og uovervindelig, som vi står der under den store metal lygtepæl, med en øl i hånden. Her lugter af kattepis, men det generer os ikke, for vi er i en helt anden verden. Christian er den eneste der rigtig forstår mig, og forstår det helvede, der befinder sig i mit hoved og hverdag. Jeg spørger ham sløvt, ”har du mere tilbage jeg kan få?” og giver et lille nik mod de stoffer, jeg ved, han har i sin lomme. ”Selvfølgelig har jeg det, knægt”. Svarer han, og sender mig et lille skævt smil, ”men først, vil jeg have betaling for det, for jeg er sku ikke en fucking gavebod du kan komme til, når dit liv sutter max”.

Jeg fumler med pengesedlerne nede i min beskidte jakkelomme, og hiver et par sammenkrøllede sedler op. Jeg rækker ham dem, mens mine hænder skælver, alene ved tanken om at få fat i de små poser. De poser, der indeholder min glæde. Christian lægger tre poser i mine udstrakte hænder, og jeg fyldes med en fantastisk følelse. Hele min krop dirrer af spænding, ved tanken om at sende pulveret ind i den.

Christian er gået hen at blive min bedste ven. Vi forstår hvad det vil sige, at leve i denne pinefulde verden hver dag, vi forstår hinanden.

 

Jeg sender Christian et sidste blik, inden jeg går over vejen og hjem.

Jeg åbner døren, og træder ind i varmen. Jeg gnider mine røde, kolde hænder mod hinanden, i et håbløst forsøg på at varme dem og få lidt liv tilbage i dem. Mine forældre er ikke hjemme, så er det jo bare luksus. Jeg tripper spændt ind på mit værelse, velvidende at jeg snart kan få endnu et fix. Måske synes mennesker det er dumt at have et misbrug, måske ligefrem frastødende, men de kender heller ikke til det. De forstår ikke, hvor fedt det er, at slippe lidt væk fra den ordinære og kedelige hverdag.

Jeg finder en ske under min seng, og putter den hvide heroin i, fra en af de poser jeg har fået. Jeg putter meget lidt vand ned i skeen også, og begynder at varme det op med min lighter. Jeg suger væsken op med kanylen jeg har fundet frem, og lader forsigtigt det kolde stål kærtegne min spindelvævstynde hud, inden jeg lader nålen glide igennem, og ind i min blodåre. Jeg presser langsomt væsken ind, for at trække nydelsen ud. Suset overrumpler mig, og jeg kan mærke den rare, velkendte følelse brede sig i min krop.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...