Night Changes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2015
  • Opdateret: 8 jun. 2016
  • Status: Igang
Emily Teasdale er Lou Teasdales niece. Emily havde et fantastisk forhold til hendes moster, men da Lou så blev One Directions stylist, blev det svært at holde kontakten. Lou kommer så med det fantastiske tilbud, at Emily kan tage med på drengenes tour, så de kan se hinanden lidt mere. Emily takker selvfølgelig ja, men da hun kommer, får hun sig noget af en overraskelse. Hun skal nemlig køre og sove i bus med One Direction, da der ikke er mere plads inde ved de andre. Emily har et stort problem med det, da hun mener, at One Direction bare er arrogante, og at berømmelsen er steget dem til hovedet. Drengene vil gøre alt, for at få hende til at skifte mening, men det er sværere end de havde troet. Der sker en ting, som Emily bestemt ikke havde regnet med. - Hun falder for en af drengene fra One Direction, selvom hun bestemt ikke har lyst til det.

123Likes
67Kommentarer
21461Visninger
AA

7. The song

Jeg sad i en af sofaerne med min dyne over mig og kiggede på fjernsynet. Jeg havde sat frost på for fem minutter siden. Drengene var færdige med deres koncert. De ville komme lige om..

Døren til bussen gik op. ”Skal vi ikke lave en snemand?” sang Liam, der kort tid efter kom hen til sofaen og satte sig på den ene side af mig. ”Eller cykle slottet rundt?” sang Niall videre. Han dumpede ned i sofaen på den anden side af mig. Harry og Louis satte sig i den anden sofa. Niall tog noget af min dyne over sig, og jeg lagde mig op ad ham. Han lagde sin ene arm rundt om mig, mens jeg lagde mit hoved på hans bryst. Han kyssede mig på håret, og jeg smilede, mens jeg stadig kiggede på fjernsynet, hvor Anna var i gang med at synge Skal vi ikke lave en snemand? Den sang var ret nuttet.

”Var det en god koncert?” sagde jeg med blikket rettet på fjernsynet. Liam grinede. ”Jeps. Til Meet & Greet var der en, der kyssede Niall på munden,” sagde han. Jeg lavede store øjne og satte mig brat op. Jeg kiggede mærkeligt på Niall. Han grinede og rystede på hovedet, mens han kiggede på Liam. Jeg kiggede hen på Liam igen. ”Det var en joke. Jeg ville bare se din reaktion. Niall vil ikke fortælle om der foregår noget mellem jer, men det gør der nok, siden du reagerer sådan,” sagde han.

Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder, så jeg puttede mig godt ind til Niall, der igen lagde armen om mig. ”Tard,” mumlede jeg, mens jeg kiggede på Liam. Han grinede bare.

Tænk at jeg var sammen med Niall. Niall var min kæreste. Men jeg vidste jo, at jeg ville blive såret. Hvorfor prøvede jeg overhovedet? Han ville jo såre mig i sidste ende. Måske nu, måske om en time, måske i morgen, måske næste uge. Det kunne komme når som helst, og jeg var så bange for det. Jeg kunne ikke have en kæreste nu. Jeg kunne ikke være forelsket endnu. Det kunne jeg bare ikke. Hvorfor var jeg også så dum at lade Niall kysse mig? Jeg skulle ikke have gjort det. Jeg ville ikke blive såret. Ikke igen. Jeg rejste mig hurtigt op, så jeg blev nødt til at holde lidt ved Liam for ikke at falde.

”Kom lige, Niall,” mumlede jeg. Han kiggede forvirret på mig, men da jeg gik mod sovegangen, rejste han sig og fulgte efter mig.

”Jeg er bange, Niall,” sagde jeg, da han havde lukket døren efter os. Jeg vendte mig om, så jeg kiggede lige på ham. ”Jeg kan ikke. Jeg vil ikke blive såret. Det ved jeg, jeg gør, hvis jeg har en kæreste. Sådan er det altid med kærester. En af dem ender med at blive såret,” fortsatte jeg. ”Så du tvivler på os?” sagde Niall. Jeg tøvede. Tvivlede på os. Det var jo egentlig det, jeg gjorde, men så alligevel ikke. ”Jeg vil så gerne blive ved med at være sammen med dig, men jeg er så bange for at blive såret. Men alligevel vil jeg ikke give det op,” sagde jeg. ”Hvis du tvivler på os, så synes jeg bare, vi skal stoppe. Der er kun gået nogen timer, men hvis du ikke synes, vi skal være sammen, så er vi det ikke. For nogen timer siden synes du, det var en fremragende idé. Bare på så lidt tid, har du ændret din mening. Du ændrer dig mere og mere. Du bliver mere lukket, og så er det svært for mig,” sagde han en smule hårdt. Jeg bed mig i læben. ”Så du slår op med mig?” nærmest hviskede jeg. Nialls øjne borede sig ind i mine, mens han langsomt nikkede. ”Hvis du tror allerede nu, at jeg vil såre dig, og hvis du tvivler på os, så vi jeg ikke længere,” sagde han. Med de ord gik han ind til Liam igen og smækkede døren efter sig.

Jeg gik langsomt hen til min kuffert, som jeg åbnede. Som jeg havde forventet, lå mig dagbog og mit penalhus øverst. Det tog jeg hurtigt op. Derefter gik jeg hen og satte mig i Louis’ seng. Jeg åbnede dagbogen og begyndte at skrive. Hvad, jeg skrev, vidste jeg ikke. Om det bare var mine følelser, en sang eller måske begge dele. Jeg skrev bare, hvad der faldt mig ind.

’No, who knows what it's like

Behind these eyes, behind this mask

I wish we could rewind and turn back time

To correct the past

Oh, baby, I wish I could tell you

How I fell, but I can't 'cause I'm scared to

Oh, boy, I wish I could say that

 

Underneath it all

I'm still the one you love

Still the one you're dreaming of

Underneath it all

I'm missing you so much

Baby, let's not give it up’

Skrev jeg.

Lige nu mindede det mest om en sang. Jeg havde skrevet sange før, men sidst jeg skrev var et par måneder siden. Jeg vidste ikke, hvor det her kom fra, men det var som om, min hånd bare gled hen over papiret med en blyant, og forvandlede alle mine følelser og tanker til en sang.

Now, I'm lost in my mind

Don't want to hide, but I can't escape

I... I want a new start

'Cause you're my true heart, no more masquerades

Oh, baby, I wish I could tell you

How I fell but I can't 'cause I'm scared to

Oh, boy, I wish I could say that’

Skrev jeg. Jeg valgte hurtigt stykket, der startede med ’underneath it all’ som omkvæd, og skrev det igen. Ellers sad jeg bare og skrev videre, og da jeg synes, jeg var færdig, rettede jeg lidt på den, indtil jeg syntes rigtig godt om den. Jeg smilede tilfreds, men da jeg kom i tanke om, hvorfor jeg skrev sangen, hvorfor jeg havde de følelser; at jeg ikke var sammen med Niall mere, ændrede mit blik sig til trist.

”Holy… du gav mig et chok der. Jeg troede, du sov. Du har været herinde i mange timer nu.” Jeg kiggede hurtigt op foran mig. Det var Louis. Selvfølgelig. Det var jo hans seng, jeg sad i. Mange timer? Det føltes som ti minutter. En plan dukkede hurtigt op i mit hoved. Jeg vidste, at det ville blive besværligt for mig at fuldføre den, men jeg vidste også, at jeg næsten blev nødt til det, hvis jeg ville have Niall til at vide, hvad jeg følte for ham.

Jeg havde en plan, og den skulle fuldføres. Lige meget hvad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...