Night Changes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2015
  • Opdateret: 8 jun. 2016
  • Status: Igang
Emily Teasdale er Lou Teasdales niece. Emily havde et fantastisk forhold til hendes moster, men da Lou så blev One Directions stylist, blev det svært at holde kontakten. Lou kommer så med det fantastiske tilbud, at Emily kan tage med på drengenes tour, så de kan se hinanden lidt mere. Emily takker selvfølgelig ja, men da hun kommer, får hun sig noget af en overraskelse. Hun skal nemlig køre og sove i bus med One Direction, da der ikke er mere plads inde ved de andre. Emily har et stort problem med det, da hun mener, at One Direction bare er arrogante, og at berømmelsen er steget dem til hovedet. Drengene vil gøre alt, for at få hende til at skifte mening, men det er sværere end de havde troet. Der sker en ting, som Emily bestemt ikke havde regnet med. - Hun falder for en af drengene fra One Direction, selvom hun bestemt ikke har lyst til det.

123Likes
67Kommentarer
21453Visninger
AA

6. My girlfriend?

Jeg slog øjnene op og kiggede rundt. Jeg lå inde i bussen i en seng. Louis sad i sengen med sin mobil. Det så ikke ud til, at han havde set, at jeg var vågnet.

”Louis?” sagde jeg lavt. Louis kiggede forskrækket hen på mig og grinede. ”Er du gal, jeg blev bange der,” sagde han. Jeg grinede. Louis lagde sin mobil i lommen og kiggede hen på mig igen.

”Hvad skete der? Blev du presset?” sagde han. Jeg tænkte tilbage på i formiddags. Skulle jeg fortælle, hvad der var sket? ”Du kan godt fortælle mig sandheden,” sagde Louis. Jeg kiggede skeptisk på ham. Han kunne simpelthen læse mine tanker. Jeg grinede lidt over mine tanker. Louis kiggede forvirret på mig, men smilede så.

”Øh. Jeg spurgte Niall om han ville synge for mig. Det gjorde han så. Han sang en eller anden sang, som jeg ikke kender navnet på. Sikkert en af jeres. Men han sagde så, at han var forelsket i mig, selvom han vidste, at følelserne ikke var gengældt. Og så.. ja,” sagde jeg ærligt. Jeg besluttede mig for at stole på Louis. Jeg vidste ikke lige hvorfor. Han så ikke engang overrasket ud, over det jeg fortalte.

”Er følelserne da ikke gengældt?” sagde han. Jeg kiggede overrasket på ham. Det spørgsmål ville jeg helst udenom.

”Lad os gå ud til de andre,” sagde jeg. Louis grinede, men rejste sig op. Jeg rejste mig også op. ”Du snakker udenom,” sagde han og gav mig et puf i siden. Jeg grinede bare, og vi gik ud til de andre.

”Jeg har lige fundet ud af noget vildt,” sagde jeg, da vi kom ind i ’stuen’ til de andre. Jeg satte mig i den ene sofa ved siden af Niall. Louis kiggede surt på mig, så jeg regnede med, at han sad der før. Jeg grinede og rakte tunge af ham. Han smilede drillende og gik hen mod mig. Da han kom helt hen til mig, skubbede han mig længere hen mod Niall. Han satte sig hurtigt, inden jeg nåede at flytte mig tilbage.

”Hvad?” sagde Liam. Jeg kiggede forvirret på ham, men kom så i tanke om hvad jeg sagde før. ”Louis er tankelæser,” sagde jeg. Louis, Liam og Harry grinede. Niall gjorde intet. Han sad bare og kiggede ned i sin mobil.

”Har du snakket med nogen om philophobia i dag?” sagde Harry. Jeg trak på skuldrene. ”Ikke så meget. Lidt,” sagde jeg. Han nikkede. ”Hvor lang tid er der til, i skal spille?” sagde jeg. Liam, Louis og Harry kiggede opmærksomt på mig, men Niall kiggede stadig ned i sin mobil. ”Der er en halv time til lydprøve,” sagde Harry. Jeg nikkede. ”Okay,” svarede jeg kort. ”Niall, hvorfor er du så stille i dag?” spurgte Liam. ”Du har nærmest ikke sagt noget siden vi kom tilbage,” fortsatte han. For første gang kiggede Niall op fra sin mobil. Han havde blikket rettet mod Liam. ”Jeg er bare lidt træt,” sagde han. Liam kiggede skeptisk på Niall. ”Den hopper jeg ikke på,” sagde han. ”Heller ikke mig. Niall, hvad er der?” sagde jeg. Niall kiggede hen på mig. ”Ikke noget,” sagde han lavt. Jeg sukkede og tog hans hånd. Han kiggede overrasket på mig. Jeg rejste mig op. ”Kom,” sagde jeg til ham. Niall rejste sig op og jeg trak ham med ind i den der sovegang. Jeg trak ham med helt ned i den anden ende, før jeg slap hans hånd.

”Niall, hvad er der?” sagde jeg igen. Niall bed sig i læben. ”Du ved godt, at jeg er forelsket i dig. Og det går mig bare lidt på, at du ikke har det på samme måde,” sagde han lavt. ”Hvem siger, at jeg ikke har det?” sagde jeg hurtigt. Niall kiggede overrasket på mig, før han trådte et skridt tættere på mig. ”Det gør du. Du siger, at du ikke vil være forelsket i hvert fald,” sagde han lidt lavere end før. ”Hvad hvis jeg er det alligevel?” sagde jeg. På en måde havde jeg så meget lyst til, at indrømme mine følelser for ham, men så alligevel ikke. Jeg ville så gerne være forelsket i ham, men så alligevel ikke. Jeg var forelsket i ham, og det kunne jeg ikke komme udenom. Han var den eneste person der kunne få mig til at føle, som jeg gjorde. ”Er du det?” sagde han. Han hviskede næsten nu. Skulle jeg fortælle det?

Niall trådte endnu tættere på mig. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere. Denne gang var det bare ikke på grund af et anfald, men på grund af at jeg var forelsket. Det vidste jeg. Hvad jeg også vidste var, at jeg ville gøre alt for, at få min philophobia væk. Og at drengene ville hjælpe. De var ikke så slemme, som jeg havde troet. Niall gik helt tæt på mig, før han lagde sine læber på mine. Jeg var hurtig til at kysse med.

Jeg trak mig noget tid efter. ”Niall..” Han afbrød mig. ”Undskyld, Emily. Du har det ikke på samme måde, vel? Nej, nej, nej. Undskyld!” Med de ord gik han fra mig og ind i ’stuen’ igen. Ja, lad os bare kalde det stuen. Jeg var hurtig til at gå efter ham. Da jeg kom ind i stuen, var det kun Harry, Liam og Louis der sad der. ”Hvad skete der lige? Niall så ret..” Jeg afbrød Louis. ”Hvor er han?” sagde jeg hurtigt. Louis pegede ud mod køkkenet, og jeg gik hurtigt derud.

Niall stod med ryggen til. Han havde tydeligvis ikke hørt, at jeg var kommet derud. Jeg gik med målrette skridt hen mod ham og lagde en hånd på hans skulder. Mit hjerte bankede derudad. Niall vendte sig hurtigt om, og jeg lagde mine læber på hans. Han nåede kun lige at kysse med, før jeg trak mig.

”Jeg har det på præcis samme måde, Niall. Jeg ville bare bede dig om en tjeneste. Jeg vil gerne have dig til, at hjælpe mig med at få min Philophobia væk,” sagde jeg. Et stort smil kom frem i Nialls ansigt. ”Selvfølgelig. Så vil jeg også gerne bede dig om en tjeneste. Jeg vil gerne bede dig om at være min.. kæreste? Kald det hvad du vil,” sagde han. Jeg grinede lidt over det sidste. ”Selvfølgelig, Niall. Men vi ved begge to godt, at vi kun skal sige det til dem, vi stoler på. Hvis vi siger det til en random dude ude på gaden, så ender det over hele verden, og det kan jeg altså ikke klare lige nu,” sagde jeg. Niall nikkede. ”Jeg ved det,” sagde han. Jeg smilede. Han flettede forsigtigt sine fingre ind i mine. Han kiggede spørgende på mig. Jeg nikkede, før vi gik ind i stuen hvor de andre sad. De kiggede alle sammen på os, da vi satte os ned i den ene sofa med flettede fingre.

Der gik et halvt minuts tid med stilhed. ”Drenge, drenge, drenge. Det er altså akavet, når i stirrer sådan,” sagde Niall. Jeg kiggede på ham. ”Du er da vant til, at alle stirrer på dig,” sagde jeg og grinede. ”Det her er altså noget andet,” sagde han og smilede. Jeg kiggede rundt på de andre drenge, der stadig sad og gloede. ”Tag et billede drenge. Det holder længere,” sagde jeg. Louis var hurtig til at tage sin mobil op ad lommen og tage et billede.

Jeg gav hurtigt slip på Nialls hånd og sprang op fra sofaen. ”Slet det!” sagde jeg bestemt. Louis rystede på hovedet. ”Ikke vær så dobbeltmoralsk, søde. Du bad mig om at tage et billede,” sagde han. jeg sendte ham mit bedste dræberblik, som han bare grinede af. ”Spade,” sagde jeg. Jeg hoppede til ham og væltede ham ned på sofaen. Jeg satte mig hurtigt på ham og begyndte at kilde ham. ”Nej, nej, nej! jeg skal nok slette det, okay?” sagde han imellem sine grin. Jeg stoppede med at kilde ham og lagde armene over kors. ”Så flyt dig,” kommanderede han. Jeg rejste mig op. Louis gjorde hurtigt det samme.

Han væltede mig ned i sofaen og satte sig på mig. Han begyndte at kilde mig. ”NEEJ!” skreg jeg grinende. ”Jeg stopper kun, hvis jeg må beholde billedet,” sagde Louis. ”Okay!” sagde jeg hurtigt. Louis stoppede og rejste sig op. Jeg gik hurtigt hen til Niall og satte mig ved siden af ham igen. Han lagde den ene arm om mig og trak mig ind til ham. ”Jeg har savnet dig,” sagde han og grinede lavt. Jeg grinede. ”Jamen dog. Hvis du ikke kan klare dig uden mig i ti minutter, så ved jeg ikke, hvordan du skal klare dig igennem koncerten i aften,” sagde jeg. Jeg klappede ham to gange på brystet og grinede.

”Hvad er vi gået glip af?” sagde Harry. Jeg kiggede hen på ham, og sendte ham et ’det kunne du lide at vide..’ blik, samtidig med at jeg løftede begge mine øjenbryn to gange. Harry grinede højt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...