Night Changes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2015
  • Opdateret: 8 jun. 2016
  • Status: Igang
Emily Teasdale er Lou Teasdales niece. Emily havde et fantastisk forhold til hendes moster, men da Lou så blev One Directions stylist, blev det svært at holde kontakten. Lou kommer så med det fantastiske tilbud, at Emily kan tage med på drengenes tour, så de kan se hinanden lidt mere. Emily takker selvfølgelig ja, men da hun kommer, får hun sig noget af en overraskelse. Hun skal nemlig køre og sove i bus med One Direction, da der ikke er mere plads inde ved de andre. Emily har et stort problem med det, da hun mener, at One Direction bare er arrogante, og at berømmelsen er steget dem til hovedet. Drengene vil gøre alt, for at få hende til at skifte mening, men det er sværere end de havde troet. Der sker en ting, som Emily bestemt ikke havde regnet med. - Hun falder for en af drengene fra One Direction, selvom hun bestemt ikke har lyst til det.

123Likes
67Kommentarer
21467Visninger
AA

3. I just hate you!

”Niall hun ligger i din seng!” sagde Louis, og vækkede mig.

Jeg lod mine øjne forblive lukkede, da jeg kunne høre, at en mere kom ind i sovegangen. ”Hun elskede sikkert bare min duft lige så meget som min accent. Den irske accent var ikke til at tage fejl af, så jeg vidste med det samme, at det var Niall.

Jeg indsnusede langsomt duften fra Nialls dyne, og blev helt overrasket over, hvor godt den duftede.

”Sikkert. Se, hun dufter til den i søvne,” lød det fra Louis.

”Jeg sover skam ikke,” sagde jeg, og åbnede øjnene. ”Nå, hvad synes du så om Nialls duft?” spurgte Louis. Jeg ignorerede hans spørgsmål og rejste mig modvilligt fra sengen. Jeg rettede lidt på mit tøj og mit hår, for derefter at kigge hen på Niall og Louis.

”Er vi i Manchester?” spurgte jeg. Louis nikkede glad. ”Jeps! Vi er ved hotellet nu,” sagde han. ”Ikke vær så hyper, når jeg er træt. I det mindste slipper jeg for jer inden vi kører videre,” sukkede jeg. Niall lænede sig op at dørkarme, lagde armene over kors og sendte mig et af de der charmerende smil.

”Sig ikke at jeg skal bo på hotelværelse med jer?” sagde jeg, og løftede det ene øjenbryn. ”Det skal du, babe,” sagde Niall. Jeg kiggede surt på ham. ”Du skal ikke babe mig, når jeg er i dårligt humør,” vrissede jeg.

”Men når du er i godt humør?” spurgte han. Jeg svarede ikke, men gik bare ud i ’stuen’.

”Er i klar?” Liams stemme fik mig til at skrige, og vakle lidt bagud, inden jeg faldt. Jeg mærkede et par arme gribe mig, inden jeg ramte jorden. ”Er du vimmer, jeg fik et chok!” udbrød jeg, og kiggede surt på Liam.

Jeg kiggede på personen der greb mig, og så så at det var Niall. Jeg rejste mig hurtigt ordenligt op, og gik hen og åbnede døren, for at kunne komme ud. Det skulle jeg dog aldrig have gjort.

En masse skrigende tøser mødte mit syn. Jeg lukkede døren, og kiggede overrasket hen på drengene.

”Harry, lad som om, at du har slået foden okay? Niall, Louis og Liam, i skal så bære Harry igennem mængden af fans. Så må vi se, om de virkelig er jeres fans,” sagde jeg, og mumlede det sidste.

”Smart,” sagde Harry.

Jeg åbnede døren igen, og alle de skrigende piger mødte mit syn igen. ”Liam?” sagde jeg, og kiggede bedende på Liam. Han kom hen og stillede sig ved siden af mig. Skrigene blev en anelse højere.

Liam gjorde tegn til, at de skulle dæmpe sig, og i løbet af et par sekunder var der allerede helt stille.

”Jeg vil gerne bede jer om at træde til side! Vi skal helst ind på hotellet med det samme, da Harry har slået foden, og vi bliver nødt til at bære ham derind!” råbte Liam. Langsomt blev der dannet en ’gang’ mellem de mange piger. Jeg var egentlig overrasket over, at de kunne være så stille. Liam gik hen til de andre drenge, og sammen bar de Harry ud ad bussen. Jeg gik også ud af bussen, og lukkede døren efter mig. Jeg småløb efter drengene, der allerede var et godt stykke væk.

”Hallo, pige?” var der en der sagde. Jeg kiggede smilende på hende. ”Ja?” sagde jeg, og stoppede op. ”Hvem er du? Er du Nialls kæreste?” spurgte hun. Jeg grinede kort.

”Nej. Jeg er Lous niece, og er med på tour. Jeg er skam ikke nogens kæreste,” sagde jeg. Hun smilede. ”I ville ellers passe godt sammen,” sagde hun. Jeg grinede igen. ”Det er ikke første gang, jeg får det at vide, men jeg må dog sige, at jeg nok aldrig bliver kærester med nogen af drengene,” sagde jeg.

”Hvorfor ikke?” spurgte pigen.

”Jeg bryder mig ikke rigtigt om dem. Især ikke efter, at de lod mig leve uden Nandos i bussen,” sagde jeg, og grinede lidt.

”Jeg sagde jo, at du passede godt sammen med Niall. Hvad hedder du?” sagde hun.

”Jeg hedder Emily. Hvad med dig?” sagde jeg. Hun sendte mig et stort smil. ”Jeg hedder Catherine. Men jeg bliver bare kaldt Cat, da jeg hader mig navn,” sagde hun. Hun fandt en kuglepen frem fra sin lomme, rev en lap papir af sin notesbog, og begyndte at skrive. Da hun var færdig, gav hun den til mig, og jeg så, at det var hendes nummer.

”Hvis du vil hænge ud en dag, kan du bare ringe eller skrive,” sagde hun. Jeg nikkede og smilede. Pludselig begyndte alle at skrige igen. Cat så ligeså forvirret ud, som jeg følte mig.

En hånd blev lagt på min skulder, og jeg kiggede forskrækket til siden. ”Hvad fanden Niall? Du kan ikke bare snige dig ind på mig på den måde!” sagde jeg bestemt. Niall grinede.

Jeg kiggede hen på Catherine igen, da Niall lagde armen om mig. Jeg valgte at ignorere ham.

”Skal du ikke flippe ud ligesom de andre fans?” sagde jeg og grinede. Hun slog en høj latter op.

”Du troede.. mig? Nej, jeg er her med min lillesøster!” sagde hun grinende.

”Det må du undskylde Cat. Men jeg må hellere smutte inden folk overfalder mig og river mit tøj af mig, fordi Niall har rørt det,” sagde jeg, og grinede. Cat grinede også, og det samme gjorde Niall.

Jeg begyndte at gå mod indgangen til hotellet. ”Sig mig, står du og lytter med i mine samtaler?” sagde jeg irriteret. Jeg slog hans hånd væk. ”Jeps,” sagde han bare. Jeg sendte ham et vredt blik.

Da jeg kom ind på hotellet, så jeg at hele deres ’crew’ sad i lobbyens sofa.

Jeg skyndte mig at sætte mig ved siden af Lou. ”Gider du at fortælle mig, hvorfor jeg skal bo sammen med dem der?” sagde jeg, og pegede på drengene. De grinede. Jeg sendte dem et surt blik. Jeg tog min hånd ned igen, da Lou grinede.

”Der var ikke mere plads ved os,” sagde hun.

”Jeg vil meget hellere sove på gulvet end ved dem,” sagde jeg en smule irriteret. Lou grinede bare videre.

”Du passer da meget godt sammen med Niall,” sagde hun. Jeg sendte hende et irriteret blik, og kiggede så over på Niall, der bare sad og kiggede ned i jorden.

”Nåå, så bette Niall rødmer, hva?” sagde jeg flabet. Han kiggede op, og ganske rigtigt havde han let røde kinder.

 

***

 

Jeg gik ind ad døren til vores hotelværelse, med drengene lige i hælene. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget de irriterer mig. Ugh. Jeg gik ind i stuen og så at der kun var tre døre. Eftersom en af dem nok må være toilettet, gættede jeg på, at der nok kun var to værelser.

Jeg stoppede brat op, og vendte mig om. ”Jeg håber da godt nok, at i har tænkt jer at sove fire på et værelse, så jeg kan sove uden en af jer?” sagde jeg irriteret til drengene. Harry kløede sig i nakken. ”Øh,” sagde han. Jeg kiggede afventende på dem.

”Jeg stemmer for, at Niall sover med Emily!” sagde Louis. Liam og Harry sagde, at de var enige. Jeg kiggede vredt på dem.

”Skal vi tage på Nandos?” spurgte Niall. emneskift, much.

”Ikke med jer,” sagde jeg koldt. ”Giv os nu en chance Emily,” sukkede Louis. Jeg kiggede skeptisk på ham. ”En chance for at ødelægge mit liv? Hvis jeg bliver set mere med jer, så ved i godt, at mit liv bliver ødelagt. Alle jeres fans vil hate på mig, og det gider jeg altså ikke,” sagde jeg koldt.

”Emily, så slemme er de altså ikke. Bare fordi du er sammen med os, hater de jo ikke,” sagde Liam.

Jeg ved ikke hvordan, men på en eller anden måde fik de mig overtalt til, at give dem en chance.

”Hvad med vores kufferter?” spurgte jeg, da vi gik ude på gangen. ”Dem er der nogen der kommer med,” sagde Harry. Jeg sukkede.

 

Vi var ankommet til Nandos, og jeg løb op til kassen med Niall lige i hælene.

”Hvad kan jeg hjælpe med?” sagde fyren ved kassen, og smilede charmerende til mig. ”Jeg skal have en menu med kyllingevinger og pommes frites,” sagde jeg og smilede charmerende tilbage. ”Og drikkelse?” sagde han, og blinkede. ”Bare en vand,” sagde jeg, og smilede stort til ham. ”Jeg kommer med det om lidt,” sagde han. Jeg blinkede hurtigt til ham. Han gik væk. Jeg vendte mig om mod Niall.

”Lidt flirtende, huh?” sagde han. Jeg smilede. ”Andet kan man ikke være, når der står en lækker dreng foran en,” sagde jeg. ”Du har da ikke flirtet med mig?” sagde han, og sendte mig et flirtende smil. ”Er du vimmer, hvor er du selvglad. Du flirter da bare hele tiden Horan,” sagde jeg. Han grinede bare. ”Andet kan man ikke gøre, når der står en lækker pige foran en,” sagde han og blinkede til mig.

Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder, så jeg vendte mig hurtigt om. Fyren fra før var netop kommet tilbage med min mad. ”Tak skal du have,” sagde jeg. jeg sendte ham et flirtende smil, tog min mad, og gik ned til bordet hvor Louis, Harry og Liam sad. Jeg satte mig overfor dem.

”Hvorfor så rød i hovedet?” spurgte Harry. Jeg gemte hovedet i mine hænder. ”Er der noget Niall har sagt?” spurgte Louis. Jeg kiggede på ham, og nikkede flovt.

”Hvad sagde han?” sagde Liam. ”Øh,” var det eneste jeg nåede at sige, inden Niall kom. Han satte sig ved siden af mig. Jeg rykkede lidt længere ind. Det var sådan et bord med sådan en hård sofa ting på hver side. Ligesom på Mc Donalds.

”De kommer med maden om lidt,” sagde Niall. Harry kiggede på Niall. ”Hvad har du sagt til hende?” spurgte han. Niall begyndte at grine, og kiggede på mig.

”Jeg sagde bare, at hun var lækker, og så flirtede jeg med hende,” sagde han. Harry kiggede på mig, og løftede øjenbrynene. ”Stop så!” sagde jeg irriteret, og begyndte at spise af min mad.

 

Da vi var færdige med at spise, tog jeg min mobil frem, mens drengene snakkede.

Jeg kunne se, at jeg var blevet tagget i en masse på Twitter, så jeg gik derind. Jeg læste noget af det jeg var blevet tagget i.

’@EmilyTeasdale hænger ud med mine drenge? Bare fordi at hun er Lous niece, fortjener hun slet ikke at hænge ud med dem. Se lige, hvor klam hun ser ud!’ stod der i et af dem. Så var der et billede af mig der sad og spiste med drengene. Jeg kunne mærke vreden stige indeni mig. Jeg scrollede videre.

’@Emily Teasdale er bare en klam so! Se så grim hun er! Hun giver mig kvalme. Drengene hænger garanteret kun ud med hende, fordi det er Lous niece! For helt ærligt, hvorfor skulle de hænge ud med den skabning frivilligt?’ stod der i et andet. Hun skulle bare vide. Jo længere jeg scrollede ned, jo mere kunne jeg mærke vreden, sorgen og smerten tage over.

Jeg rejste mig brat op. Drengene kiggede alle sammen op på mig. ”Hvad var det jeg sagde? Jeg vidste det! Jeg bliver set med jer i offentligheden, og får straks hate! Tusind tak til jer for at ødelægge mit liv!” sagde jeg lavt, med tårer i øjnene. De kiggede forvirrende på mig. Jeg gik forbi Niall og ud ad Nandos.

 

Jeg tog en taxa hjem til hotellet, og løb hele vejen op på hotelværelset. Jeg satte mig i sofaen, tog min mobil frem, og jeg fandt sedlen frem med Cats nummer på. Jeg trykkede hurtigt hendes nummer ind og ringede op. Først der begyndte jeg at græde.

”Hallo?” sagde Cat, da hun havde taget den. Jeg snøftede. ”Cat, det er mig. Emily,” sagde jeg. ”Åh Emily! Hvad er der dog sket?” spurgte hun. Hun lød helt forskrækket. Jeg forklarede hende alt, og selv da vi var færdige med at snakke, græd jeg stadig. Jeg fortsatte med at græde, selvom jeg hørte, at der kom nogen ind i stuen. Jeg sukkede, og lagde mig på maven med hovedet begravet i en sofapude.

”Emily?” sagde Harry.

Jeg kiggede op på dem.

”Kan i ikke forstå, at i skal lade mig være? I bad jer om at give jer en chance, og det fik i! i tænker sikkert, at jeg er svag nu, men jeg er ikke svag. Jeg har bare været stærk for længe. Flere og flere falske venner og veninder er kommet til mig i løbet af årene, fordi jeg er Lous niece. Folk mobber mig, fordi jeg er Lous niece, men ikke engang har mødt de åh så fantastiske drenge.  Lou er kendt blandt folk på grund af jer, så teknisk set er det jer der er skyld i det. Hvis i ikke havde eksisteret, så havde min mobning heller ikke! Jeg synes bare, at i skal forsvinde helt ud af mit liv! Jeg kan slet ikke beskrive mit had til jer lige nu!” jeg prøvede at råbe det, men det blev bare til en lav snakken. Min stemme knækkede over flere gange, og de kiggede bare medlidenhedsfuldt på mig.

”Lad være med at se sådan der på mig! Jeg ved godt, at i ikke har en skid medfølelse overhovedet!” sagde jeg, denne gang lidt hårdere. Jeg lagde mig med ryggen til dem, og ignorerede dem, da de prøvede at sige noget til mig.

____________________

Hej! Jeg vil bare lige sige tusind tak! Der er allerede 15 favoritiserede på denne movella!:D

Jeg bliver simpelthen så glad når jeg ser det, og så oveni jeres søde kommentarer!<3

Tusind tak! :D <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...