Korte/Længere Oneshots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2015
  • Opdateret: 16 mar. 2016
  • Status: Igang
Korte/Længere Oneshots/// Døm ikke for eventurelt Stavefejl, kommafejl osv... xD

2Likes
4Kommentarer
118Visninger
AA

1. Petar

~"Av!" Han kigger på sit store hul i maven. "Av!" Er det eneste han siger. "Petar!" En piger løber over til den døende dreng. "Petar!" Hulker hun. Drengen Petar kigger på sin søster med kærlighed i øjnene. "Miria, Miria! Løb, løb..." Siger han på hæst arabisk.

"Nej, nej Petar!" Hun rusker den bevidstløse dreng blidt i skuldrene. "Petar!" Hun giver ham et sidste knus, og begynder at løbe ud i ørkenen, væk fra den store bygning, væk fra broren. "Find den lille tøs!" Råber en soldat. En deling sortklædte soldater sætter efter den nu eneste overlevende i familien.

Pigen Miria løber hulkende hen over den uendelige ørken. "Petar!" Råber hun hulkende og falder på knæ, men rejser sig op igen. Et stort lysglimt blinder hende, Bomben explodere ude i horisonten. Pigen falder igen på knæ, af de store efter rystelser ar bomben. "De har sprængt Petar i lufen!" Hun kigger på skelettet af den store bygning, den var engang prægtig, men nu frygteindgyden. Hun kommer op på knæ og løber videre.

Hun løber til hun ikke længere kan gå. "Petar..." Hendes arabiske lyse sprog blander sig med mørke stemmer.

Miria vær ikke bange.

Hun kigger forskrækket op, men hendes eneste bror er ingen steder at se. "Petar!" En ny energi strømmer gennem hende, hun begynder at messe et navn på arabisk, men ikke hvilket som helst navn. Kun et navn!

"Petar"

"Petar"

"Petar" 

Lille Miria vær ikke bange, jeg vil altid være hos dig.

Igen kigger hun forskrækket op, "Petar er i himlen! Jeg er i himlen!" Hun hiver en smuk udsmykket kniv op af en slidt pung. "Petar er i himlen!" Hun svinger kniven i hjertet. Hun græder, med smukke tåre.

Hendes sjæl skiller sig fra hendes krop. "Hvor er den kristne tøs!" Råber en arabisk soldat i baggrunden. Pigen kigger op på sin store og stærke bror. "Petar!" Siger hun lykkelig, og omfavner drengen. Hun gnider sig op af hans perfekte hvide bluse. "Petar!" 

Han kigger med glæde, og med tristhed på hende. "Miria din tid er ikke kommet, du må tage tilbage til den verden du kender..." Pigen kigger spørgende på ham. "Men jeg vil være hos Petar! Dig!" Hun kigger trist på ham. Han folder nogle kridt hvide vinger ud, "Lille Miria lev dit liv, vi giver dig en chance til. Forspil den ikke på grådighed, lad dig ikke friste til at tage tilbage, se kun fremad, vær ikke bange." Han kigger med glæde og tristhed på hende. "Farvel, min kære søster!" Han flyver væk og pigen kommer tilbage til virkeligheden.

"Thommas, Thommas!" En major træder frem fra skyggerne. "Hun er stadig i live!" Den unge soldat der holder den lille pige, kigger på majoren. "Vi må hjælpe hende!" ...     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...