Six Days, Seven Nights | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2016
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
Det tog hende seks dage, at knuse hans hjerte i millioner af stykker. Den syvende nat prøvede hun, at vinde hans tillid tilbage igen under en stjernefyldt himmel. Og da et stjerneskud viste sig på himmelen, vidste han godt hvad han ville ønske.

72Likes
95Kommentarer
11800Visninger
AA

4. You can call me

Da solen blændede mine øjenlåg, vidste jeg øjeblikkeligt at jeg havde glemt at trække gardinerne for. Efter jeg havde kommet hjem, opdagede jeg at klokken var omkring 03 om natten. For på vejen hjem ringede jeg Harry op, for at fortælle ham hvordan det hele var gået.

Først nægtede han at tro på at jeg havde gennemført det hele, uden at blive opdaget eller genkendt, så nu overvejede han at gøre det samme som jeg. For ja man havde brug for bare at være en ’normal mand’ en gang i mellem, vi var kendte og folk havde fordomme om os. Kort sagt så var det svært nu til dags at finde nogle, der kun var venner med os fordi vi var venlige, og ikke fordi vi var kendte.

”For helvede da,” mumlede jeg morgen træt. Tømmermændene strømmede igennem mit hoved, og var skyld i en hård hovedpine, der ramte mig som en lussing. Pillerne stod allerede klar ved sengebordet, med et glas vand og min mobil der lå til opladning.

Ved siden af min mobil lå servietten med hendes nummer på, og det øjeblik jeg så det, begyndte tankerne og vrimle rundt i hovedet på mig.

Skulle jeg ringe til hende? Hvad hvis hun fandt ud af at jeg ikke hedder James, men rent faktisk Niall? Skal jeg blive ved med at lyve? Eller skulle jeg bare blive væk, men så bliver det heller ikke til mere.

De mange spørgsmål gik igen i mit hoved, og efter jeg havde slugt pillerne lagde jeg mig til at sove igen. Der gik heller ikke få minutter, inden jeg drev ind i drømmeland.

Først da klokken var hen på eftermiddagen vågnede jeg igen, udhvilet og frisk hvilket jeg ikke havde været længe, denne pause var altså virkelig meget tiltrængt.

Så det første jeg gjorde var, at gå ud i køkkenet for at lave mig en kop kaffe. Jeg overvejede og gå ned og få morgenmad, men det måtte vente lidt.

”Hmm,” mumlede jeg for mig selv, da jeg vendte servietten om og kiggede grundigt på hendes nummer der var skrevet lige så fint. Ved siden af det nummer stod der en lille hilsen, Ring til mig i morgen x Ashley.

Hendes lille besked fik smilet frem på mine læber igen, og da jeg så hende for mig i min fantasi, tøvede jeg ikke et sekund mere på at ringe. Så jeg fik tastet hendes nummer ind, og ringede hende op.

Den bippede kun få gange, inden jeg hørte hendes klokkeklarer stemme igen.  ”Ja, det er Ashley?” hendes stemme var en smule hæs, og det ville jeg gætte på var alkoholens skyld.

”Det er N,” jeg stoppede hurtigt mig selv og lod som om jeg hostede. ”Undskyld, ja det er James fra i nat hvis du husker det?” Jeg lod min hånd ramme min pande over mit latterlige spørgsmål, hun var jo ikke fuld, selvfølgelig huskede hun mig.

Et grin kom fra hende, og jeg mærkede hvor flov jeg langsomt blev, hvorfor skulle jeg også sige sådan nogle dumme ting?

”Ja, ja jeg husker dig udmærket godt James,” svarede hun drilagtigt og fnes. ”Jeg er glad for at du ringede, jeg sad faktisk lige og tænkte på hvornår du ville ringe til mig.”

Jeg grinede, et hæst grin og svarede hende så – ”hvordan gik mødet?” Godt nok var jeg fuld i går, men jeg huskede stadig hvert ord hun havde sagt og hvad hendes veninde havde sagt da hun snakkede til Ashley.

Måske virkede det lidt stalker, men hva fanden, hun var en sød kvinde som jeg ønskede at lærer at kende.

Jeg kunne lige forestille mig hendes smil, der voksede over at jeg tænkte på hende, og huskede at hun skulle til møde med hendes veninde jeg havde glemt navnet på. ”Det gik fremragende, jeg har et job nu!” hendes stemme blev højere og et svagt hvin i baggrunden lød, hvorefter jeg igen kunne høre Ashleys tryllebindende grin der smittede.

Jeg tog mig derfor også sammen og spurgte hende, nu hvor hun allerede var i et så fremragende humør. ”Hvad siger du til at vi fejre det over en middag og en drink? Samt en lille gå tur i parken måske?”

Jeg kunne hører hende fnyse i den anden ende af røret, men der gik ikke mange sekunder før hun havde et svar klar, hun tøvede ikke. ”Det lyder perfekt, du sender mig bare en sms med tidspunktet og stedet vi skal mødes ikke? Jeg glæder mig til at se dig, James.”

Jeg nåede ingen gang at svarer hende, før hun havde lagt på. Men jeg fik hurtigt travlt med at planlægge vores date, og få skrevet den sms til hende.


Vejen derhen var en gå tur på ikke så mange minutter, men lige som jeg skulle til ud af døren iført alt overtøjet ringede min mobil i lommen. Hendes navn stod tydeligt hen over skærmen, og det tog mig ikke mange sekunder før jeg havde taget den.
”Hva så?” var det første jeg sagde.

”Kan vi ikke godt snakke sammen ind til vi mødes? Jeg er på vej, og øh jeg tror jeg har faret vild og..” hun holdte en pause, og jeg kunne høre hende trække vejret dybt. ”Og jeg er en smule bange for at være ærlig, jeg er endt i sådan en rigtig skummel gyde,” snøftede hun og jeg mærkede hvordan mit hjerte bankede ekstra hårdt.

Jeg brød mig ikke om at høre hende have det sådan, og jeg ønskede helt at jeg kunne være hos hende lige nu, lige der hvor hun var.

”Selvfølgelig, måske jeg kan finde dig hurtigt, kan du beskrive hvordan der ser ud?” spurgte jeg hende, hvorefter jeg gik ud af hotel værelset og skyndte mig nedenunder og ud til gaderne. Godt nok kendte jeg ikke stedet så godt, men jeg ville alligevel forsøge at finde hende.

Jeg kunne høre hendes dybe vejrtrækning og jeg sukkede dybt. ”Jeg er ked af at du er så bange, men der sker der ingenting okay? Bare slap af, træk vejret dybt, ” forsøgte jeg mig med at sige, for at trøste hende.

Hun forklarede mig hvordan der så ud, og jeg prøvede ihærdigt at huske om jeg havde gået forbi en gyde der så sådan ud i nat.

”Vent, jeg tror du gik forbi gyden! Har du ikke den sorte jakke på fra i går?” spurgte hun og straks lød hendes stemme mere munter.

Jeg vendte mig og gik tilbage, hvor jeg hurtigt fik øje på en bekendt skikkelse som kom luntende i mod mig. Jeg nåede knap nok at reagere før hendes arme var omkring min hals, og hun krammede sig ind til min krop.

En varme strømmede igennem min krop, og det kildrede helt ud i fingerspidserne. Derfor tøvede jeg heller ikke, da jeg lagde armene om hendes spinkle krop og knugede hende ind til mig.

Duften af hende var sød, hun duftede svagt af vanilje og frisk skovbær, hvilket jeg ville gætte på var hendes parfume.

”Tak,” hviskede hun mod mit øre, hvorefter hun placerede et kindkys og trak sig så ellers ud af vores tætte kram.

Jeg trak på skulderne og overvejede kort mit svar, ”du kan altid ringe, lige meget hvad okay Ash?” Hendes smil voksede og hun nikkede hurtigt som et svar.

”Nå, skal vi få gang i den date?” hendes stemme var blevet mere rolig, og jeg kunne ikke fortryde mit valg at møde hende i dag også. Det skulle nok blive godt, en dag jeg ikke ville glemme.

Efter en middag for to på en italiensk restaurant, besluttede vi os for at gå en tur og senere få en kop kaffe og et stykke kage. Gå turen ville foregå i en park, der lå tæt på og vandet i søen havde fået et tykt lag is.

Parken var ikke fyldt med mennesker, men der var der et par stykker der gik og snakkede, nogle par også der gik og holdte i hånd.

Men begge mine hænder var frie, og hendes lå trygt i lommerne på hendes jakke. Hvilket jeg respekterede for jeg ville heller ikke gå for hurtigt frem, trods mine fingre kildrede efter at holde hendes hånd i min.

”Tror du vi kan stå på isen uden den går i stykker?” Hendes spørgsmål kom ikke bag på mig, eftersom hun havde stillet mange anderledes spørgsmål i aften. Men lige netop det spørgsmål, kunne jeg ikke give hende svar på.

”Det ved jeg ikke, men jeg syntes heller ikke at vi skal prøve, din fine krop skulle jo nødig fryse.”

Et smil tegnede sig hen over hendes læber og hun pegede på mig, ”så du kan godt lide min krop?”

En varm fornemmelse dannede sig i mine kinder, og jeg forsøgte at sende hende et charmerende smil, et smil som måske mislykkedes en smule. Men jeg redede det heldigvis med mine ord – ”Hvem kan ikke lide din krop? Ikke for tynd og du har stadig kvindelige former, det er bare sandheden, du kan gøre en hver mand vild.”

Et grin forlod hendes læber og kort efter skubbede hun til mig kærligt, hvorefter hun så på mig med et legesygt blik. ”Så jeg gør dig vild efter min krop?” hun så ned af sin egen krop, og placerede hænderne på hendes hofter.

Der måtte jeg synke en ekstra gang og genoverveje mit svar, så jeg ikke sagde noget forkert der kunne ødelægge vores aften.

”Det spørgsmål må du få svar på senere, eller en anden dag.”

Hun løftede begge øjenbryn en smule, ”har jeg sagt jeg gerne vil møde dig igen efter denne date?” spurgte hun. Hendes klang i stemmen var ikke til og tyde, så jeg vidste ikke om det var for sjov eller seriøst.

Dog begyndte hun kort efter og grine og tog min hånd i hendes, ”selvfølgelig vil jeg gerne møde dig igen, du er en sød fyr James.” en lettende følelse strømmede igennem min krop.


En kop kaffe, en varm chokolade og to stykker kage var det blevet til og vi sad stadig i selskab med hinanden.

Foran mig sad Ashley, der havde blikket rettet mod tjeneren mens hun bestilte to kopper te til at slutte af med.

Aftenen havde forløbet sig bedre end jeg havde håbet, hun var så nede på jorden og ærlig omkring alting. I forhold til mig, jeg fyrrede den ene løgn i hovedet på hende efter den anden, og skyldfølelsen gnavede også i mig gevaldigt meget.

”Vent er du ikke,” tjenerens lyse pigede stemme trak mig ud af mine tanker, og tilbage til virkeligheden.

”Niall Horan fra One Direction?” afsluttede hun og jeg mærkede suset i maven, samt nervøsiteten stige flere grader.

Hurtigt rystede jeg på hovedet, da jeg havde munden fuld af kage stadigvæk. Kort rømmede jeg mig inden jeg fik styr på mig selv, så jeg forhåbentlig ikke lød nervøs. ”Nej det er ikke mig, men det har jeg hørt før,” begyndte jeg og sendte hende et venligt smil. ”Har han ikke også lyst hår? Jeg har jo mørkt hår, og jeg er tonedøv og synger som en kat der bliver trukket i halen.” mit forsøg på at lyde sjov lykkedes, både tjeneren og Ashley begyndte at grine over mine ord, og jeg vidste nu at jeg havde redede mig selv ud af den igen.

Jeg var altså ikke blevet afsløret, endnu.

Tjeneren forlod os, uden at stille flere spørgsmål, og jeg fik fred i kroppen igen.

”Så Ashley, fortæl mig noget om dig selv og gerne noget ikke så mange ved.”

Hendes blik mødte mit og hun tog en dyb indånding, ”jo altså jeg er lige fyldt enogtyve år, mine forældre blev skilt da jeg var lille. Jeg havde en storebror, men han omkom desværre i en bil ulykke for nogle år siden.”

Hun fortsatte ”jeg hader at gå alene om aftenen, eftersom jeg har været ude for at en mand gramsede løs på mig, men heldigvis slap jeg væk. Det var også derfor jeg reagerede så voldsomt på, at jeg var faret vild og alt det.”

Jeg sank en ekstra gang, eftersom det hun fortalte ikke var noget jeg havde regnet med, hun var så ærlig.

”Jeg bor alene i en lille lejlighed, og jeg mødte en sød fyr i går nat, som jeg tror på kan få mig til at være glad igen.” Hendes ord ramte lige i hjertet, for jeg var jo teknisk set ikke den fyr hun troede jeg var, burde jeg fortælle sandheden nu? Eller skulle jeg vente og se?

”Du kan altid ringe til mig, hvis du går alene om aftenen, så skal jeg nok komme hvis der er noget okay?” forsikrede jeg hende om og rakte ud efter hende, hvorefter jeg placerede hånden på hendes. Min tommelfinger strøg jeg forsigtigt hen over hendes håndryg, og smilet på hendes læber voksede straks.

”Hvorfor har jeg ikke mødt dig noget før?” sukkede hun dybt og et fnis slap ud mellem hendes lette adskilte læber. Hendes blik undgik mit en smule, men jeg fangede hurtigt øjenkontakten igen.

Jeg trak på skulderne men svarede så – ”du har mødt mig nu, og mig slipper du ikke af mig lige foreløbig."

***

Aww er jeg den eneste der finder de to herrens søde sammen? Har i nogle idéer til ship navn allerede? For så smid gerne en kommentar med jeres forslag!

Knus fra, Louise.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...