Six Days, Seven Nights | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2016
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
Det tog hende seks dage, at knuse hans hjerte i millioner af stykker. Den syvende nat prøvede hun, at vinde hans tillid tilbage igen under en stjernefyldt himmel. Og da et stjerneskud viste sig på himmelen, vidste han godt hvad han ville ønske.

72Likes
95Kommentarer
11799Visninger
AA

6. When you can't sleep

En knirkende lyd vækkede mig fra søvnen, den trak mig ud af drømmeland og tilbage til det man nu kaldte virkeligheden.

Små fodtrin nåede min øregang, men jeg valgte ikke at reagere på det, eftersom tanken om at det bare var hende der skulle på toilet strejfede mig.

En brummende beklagende lyd forlod mine adskilte læber, da jeg vendte mig og hun ikke lå der, min arm faldt ned på den kolde dyne og jeg slog straks øjnene op. Hvorfor lå hun ikke i sengen? Det var den første tanke der kom frem.

Rynkerne tegnede sig hen over min pande, og jeg så rundt i det mørke tomme rum, men henne ved kommoden i hotel værelset så jeg hendes spinkle skikkelse. Hun stod bøjet ned over noget, og det lignede kort at hun stod med en pung i hånden. Jeg gned mig kort efter i øjnene så mit syn blev bedre, og mindre slørret.

Hun havde stadig ikke opdaget at jeg var vågnet, derfor valgte jeg også at skubbe den varme dyne af mig, hvorefter jeg trak et par boxers på så jeg ikke var nøgen længere. For hvis jeg skræmte hende, ville jeg i det mindste ikke være nøgen.

Med forsigtige skridt, bevægede jeg mig mod hendes skikkelse og jeg kunne ikke lade være med at tænke tanken, gik hun mon i søvne?

Blidt lagde jeg hånden på hendes skulder, og et sæt gik igennem hendes krop. Hun satte sig straks ned, og et svagt skrig forlod hendes læber, hvilket fik et lavt grin til at undslippe mine læber. Dog var mit grin ikke langt, men sluttede brat da jeg så min pung lande på gulvet.

Hvad lavede hun med min pung?

”Undskyld Ashley, det var ikke min mening at forskrække dig,” mumlede jeg, da hun så skulende om på mig med et blik der kunne dræbe.

Hendes hår var let uglet stadig, og hun var iført en af mine t-shirts som hun må have taget da hun stod op. Igen, hun så fantastisk ud lige meget hvad hun var iført.

Hendes øjne søgte ikke mine, men så rundt i rummet og hendes hænder holdte om min pung som hun havde samlet op igen.

”Hvorfor står du med min pung, Ashley?”

Hendes blik undgik stadig mit, og det fik mig til at få en klump i halsen, og tankerne til at farer vildt rundt i hovedet på mig, det gjorde mig usikker.

”Øhm,” mumlede hun, hendes stemme var hæs og knækkede da hun ville til at sige noget igen. Hun rømmede sig og fortsatte så – ”Jeg ledte bare efter nogle penge, jeg tænkte du ikke ville have noget i mod at jeg gik ud og købte morgenmad til os. Jeg glemte min pung derhjemme, og jeg ville ikke vække dig, du så virkelig fredfyldt ud da du sov og..” Hun stoppede igen.

”Undskyld, du må tro jeg stjæler eller et eller andet,” lo hun og hendes hånd fandt vej op i hendes hår, som hun rodede en smule i.

Jeg rystede hurtigt på hovedet, en smule ivrigt måske men jeg ville ikke gøre hende ked af det. Trods tanken havde strejfet mig, da jeg så hende stå med min pung i hendes hænder. For det kunne jo godt ske, så godt kendte jeg hende heller ikke.

Hun fik hurtigt et smil på læberne, og et akavet halvejs nervøst grin forlod hendes læber, hendes indbydende læber som jeg havde kysset på hele natten lang.

Hun snuppede nogle mønter og en seddel fra min pung, hvorefter hun viftede med dem og spurgte så ”må jeg?”

Jeg nikkede straks som svar, og tog i mod min pung da hun derefter rakte mig den igen. Jeg lod hende komme i tøjet, og jeg prøvede at få styr på hvad der var sket i nat, og hvad jeg lige havde vågnet op til.

Da hun forlod hotel værelset og lukkede døren efter sig, iført min trøje stadig og nogle sorte jeans samt hendes jakke og sko. Sad jeg på sengen med tusinde vis af spørgsmål, som jeg vidste jeg ikke kunne få svar på, ikke endnu i hvert fald.

Efter flere minutter hvor jeg havde siddet og tænkt, valgte jeg at finde min mobil og jeg tastede hurtigt det velkendte nummer ind hvorefter jeg trykkede – ring op.

Den nåede knap nok at ringe, før jeg hørte Harrys stemme i den anden ende af røret, og det var tydeligt at hører jeg havde vækket ham.

”Hva så?” mumlede han med en morgen hæs stemme, hvorefter han rømmede sig, og jeg gættede på at han satte sig op i sengen han højest sandsynligt lå i.

Jeg tog en dyb indånding, og overvejede kort mine ord, men der tænkte jeg. Jeg kunne jo sige hvad som helst til Harry, han ville ikke dømme mig. ”Jeg vågnede op til noget mærkeligt i dag,” begyndte jeg og lod min hånd finde sin vej op til mit mørkebrune hår, som jeg rodede en smule i efterfølgende.

”Ja?” var det eneste han svarede.

Jeg fortsatte så, ”jeg øhm havde nok et en gangs knald med Ashley.” Jeg tog en dyb indånding, da dette normalt ikke var noget jeg gjorde, jeg ville ikke have at pigen skulle føle sig misbrugt dagen efter. For jeg ledte ikke efter et forhold normalt, jeg kunne ikke lade være med at tænke på alt den had hun ville få på nettet, på grund af mig fordi jeg var kendt.

”Og jeg vågnede op til at hun stod med min pung, og hun virkede bare så mærkelig da jeg tog hende i det og..” Han afbrød mig.

”Niall for fanden,” sukkede han dybt, og jeg kunne høre hans dybe vejrtrækning.

”Tror du hun ville stjæle fra mig?”

Der gik lidt tid inden han svarede – ”det ved jeg sgu ikke, det håber jeg ikke, ved hun hvem du er?”

Jeg lukkede mine øjne i, for jeg elskede ikke det faktum at jeg stadig løj overfor hende. Jeg var jo ikke den mand hun troede jeg var, og det var ikke fair overfor hende længere mente jeg.

”Nej hun ved ikke hvem jeg er Harry.”

Endnu et suk lød fra ham og jeg lukkede denne gang mine øjne sammen hårdt, for ja jeg vidste jo godt at det var dumt gjort af mig.

”Ved du hvad jeg tænker?” begyndte han og jeg rystede på hovedet, men huskede kort efter at han ikke kunne se mig og svarede så – ”Nej hvad?”

”Jeg tænker at du skal snakke med hende om det, og hvis du ikke tror på hende så sig farvel til hende, det dur ikke at i begge lyver overfor hinanden. Men vent med at fortælle hvem du er, til du ved du kan stole på hende okay?” Han havde ret, jeg vidste det det sekund han svarede det, og jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Du ved altid hvad man skal gøre, det er utroligt,” lo jeg muntert og klappede mig selv på låret, hans grin rungede kort efter og smittede mig.

”Vi snakkes ved Niall, hyg dig,” var det sidste han sagde, inden der blev lagt på og jeg sad med en ubehagelig følelse i kroppen.

Samtalen med Harry havde hjulpet en del, men så alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke over, alle de små bitte ting der var sket denne morgen. Men jeg vidste hvad jeg skulle, og jeg havde en plan jeg ville fuldfører i dag, lige meget hvad.


Efter morgenmaden, havde jeg aftalt med Ashley at mødes til frokost senere på dagen. Så hun kunne komme hjem i bad, og alt andet hun nu ville gøre inden da.

Jeg sad på caféen og ventede på at tiden var inde til at hun ville ankomme, men nu var jeg kommet en del tid før hende, for at sidde og tænke lidt.

Foran mig var placeret en kop kaffe og en småkage, samt en blok hvor jeg var i gang med at skrive nogle ord ned, som begyndte at forme sig til en sangtekst.

Jeg mimede ordne og forestillede mig en melodi i hovedet, men det hele hang ikke sammen som jeg ønskede det skulle. Mit hoved var et stort rod, og jeg kunne altså ikke få sangen til at fungerer.

Jeg havde i dag iført mig en hættetrøje, samt en kasket, så jeg dækkede mit ansigt en smule også. Nogle gamle solbriller lå foran mig på bordet også, og jeg tænkte kort over om jeg skulle tage dem på, for i dag var ikke den dag jeg ønskede at blive genkendt.

Men hvorfor skulle jeg også blive genkendt? Det havde lykkedes mig ikke at blive det de sidste mange dage, men jeg var stadig paranoid.

Mit blik ramte atter notesblokken der lå foran mig, og jeg valgte at hviske de ord jeg ind til videre havde skrevet ned.

”You caught my attention, you were looking at me first saw that i could tease you, waking up in my t-shirt.

You’re not up to anything right now, i can be your vice.”

Jeg skar en kort grimasse, men greb så fat i kuglepennen og fortsatte, for jeg vidste jeg havde fat i noget rigtigt omkring den sang.

Jeg skrev videre, og smilet på mine læber blev større jo mere jeg skrev, jeg gik hen og blev tilfreds med den halve sang jeg fik skrevet ned. Men da jeg så hvad klokken var, valgte jeg at pakke det hele væk, og lod blikket glide ud af vinduet ved min side.

Hendes skikkelse nåede mit synsfælt, og jeg kunne ikke holde mit smil tilbage over hendes smil der voksede da hendes blik mødte mit. Hun strålede som solen selv, og hun så ud som da hun efterlod mig, bare i noget andet tøj.

”James, ih hvor har jeg allerede savnet dig hvor er jeg åndssvag,” grinede hun muntert da hun nåede hen til bordet, og hun omfavnede mig straks da jeg rejste mig.

Duften af hende fyldte mine næseboer, og den søde duft fik mig kort til at drømme væk. Hendes hår havde hun sættet op i en knold, så hendes hals var fri og jeg tillod mig at placerer et kys mod hendes bare hud.

Et fnis forlod hendes læber, og hun puttede sig kort ind til min varme krop og sagde så – ”hvorfor skal du være så sød?”

Jeg valgte at trække på skulderne, og sende hende det mest charmende smil jeg kunne få frem.

Hun satte sig i stolen overfor mig, og hendes smil var ikke til at fjerne fra hendes fyldige læber. ”Nå hvad skal vi bestille?” spurgte hun, og fandt menukortet der lå foran hende.

Jeg skubbede den tomme kop med kaffe, og den tomme tallerken der før hen havde ligget en småkage på væk. Og fandt så et menu kort frem også, så vi kunne få bestilt frokosten jeg havde lovet hende at give.

Mine håndflader føltes svedige og jeg måtte kort synke en ekstra gang, for hvordan fik jeg lige startet den samtale om i morges?

Hun var hurtig til at finde ud af hvad hun skulle have, og det var jeg heldigvis også. Tjeneren var hurtig til at komme og tage imod vores bestillinger, og før jeg nåede at bestemme mig for, hvordan jeg skulle starte samtalen havde Ashley gjort det.

”Hvad siger du til at vi tager hjem til mig bagefter?” hendes ord kom lidt bag på mig, og jeg så på hende med løftede øjenbryn.

Et grin forlod hendes læber, et klokkeklart grin der fik min krop til at spænde. ”Jo jo, det ville være hyggeligt, men øhm der er faktisk noget jeg gerne vil snakke med dig om,” svarede jeg, med en nervøs klang i stemmen.

Hendes grin forsvandt og blev erstattet af et svagt suk, ”hvis det er om i morges så har jeg fortalt dig det hele, sandheden.”

Jeg nikkede hurtigt og rystede derefter på hovedet ”det ved jeg Ashley, men du kan vel forstå at jeg er lidt overrasket over at du bare tog min pung.”

Hendes blik blev sænket til bordet, og jeg lagde mine hænder på hendes oven på bordet. ”Ashley, jeg siger ikke at du ville stjæle, men jeg vil gerne hører din side af det hele igen okay?” Hun nikkede, svagt men nok til at jeg kunne se det.

”Jeg vågnede, var sulten, rejste mig, så at du sov så fredfyldt og.. Ja jeg tænkte at jeg kunne hente morgenmad og lade dig sove lidt længere, er der mere at fortælle?” Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke var en smule skuffet over hendes måde at sige det hele på.

Hendes blik mødte ikke mit et eneste sekund, og hun sad uroligt på stolen i mens hendes fingre legede med armbåndet på hendes ene håndled.

Jeg vidste ikke om hun talte sandt eller falsk, og derfor valgte jeg også at fører samtalen videre om emnet.

”Så du tog min pung, men hvorfor reagerede du sådan da jeg lagde hånden på din skulder? Du virkede så fjern og ja, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklarer det hele. Kort sagt så virkede hele situationen meget sær, ” jeg valgte at være ærlig, om det så ville bide mig i røven nu vidste jeg ikke.

”Jeg,” hun stoppede og mødte mit blik, det var fyldt med sødme og kærlighed. ”Jeg var bange for at du ville tro at jeg ville stjæle fra dig,” svarede hun så, hvorefter hendes hænder fandt mine og hendes tommelfinger kærtegnede min håndryg.

”Jeg kan jo rigtig godt lide dig James, og det ville være så øv hvis det skulle ødelægge den lille gnist vi har,” hendes ord virkede så oprigtige, og så alligevel ikke.

Skulle jeg vælge at stole på hende, og tro på hvad hun sagde? Eller?

***

(KAPITEL IKKE RETTET IGENNEM ENDNU, SORRY)

Så kom der lidt drama, mon der kommer mere i næste kapitel, eller vælger Niall at stole på hende? Hvad tror i? Og tror i at hun taler sandt? Fortæl meget gerne hvad i tænker! :)

Knus fra, Louise.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...