Six Days, Seven Nights | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2016
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
Det tog hende seks dage, at knuse hans hjerte i millioner af stykker. Den syvende nat prøvede hun, at vinde hans tillid tilbage igen under en stjernefyldt himmel. Og da et stjerneskud viste sig på himmelen, vidste han godt hvad han ville ønske.

72Likes
95Kommentarer
11794Visninger
AA

10. Epilog

Stjernerne glimtede på den mørkeblå himmel, og den friske luft prikkede i de lette rosa farvede kinder. Luften var kold, men det gjorde mig intet, for det eneste jeg fokuserede på var hvad jeg skulle sige til hende. Hvad jeg skulle forklarer, og hvordan jeg skulle få det hele sagt i de rigtige ord.

Og det var sværere end man lige gik og troede, for jeg ønskede ikke at fucke det hele mere op, end det allerede var i forvejen.

”Okay nu tager du dig sammen Niall,” hviskede jeg svagt til mig selv, og førte hænderne op i det brune hår som jeg rev lidt i med et frustreret suk. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, men jeg vidste dog, at jeg blev nød til at gøre dette og fortælle hende sandheden. Det fortjente hun i det mindste, om hun så ville sige farvel efter det, var hendes valg.

Nogle mennesker fyldt med glæde i øjnene gik forbi mig, og duften af alkohol var så kraftig at det vendte sig nede i maven. Deres høje grin skar i ørerne, og jeg ønskede et kort øjeblik at jeg var en af dem. For hvis jeg dog bare drak mig fuld, ville jeg måske glemme det hele, og ikke være så fyldt med tanker hele tiden. Måske jeg ville få en lille pause, og sådan en trængte jeg til.

Endnu et suk forlod mine lette adskilte læber, da jeg så hendes skikkelse nede ved søen i parken som jeg nærmede mig. Der var ikke mange mennesker, og faktisk så ønskede jeg at de alle gik, så vi kunne være alene, men det skete nok ikke.

”Ashley?” mumlede jeg da jeg nærmede mig hende, og hun så sig straks over skulderen og om på mig. Hendes øjne funklede som diamanter, i månens skær og jeg mistede kort pusten over synet.

”James,” hviskede hun med en svag skrøbelig stemme, som fik hårene på mine arme til at rejse sig øjeblikkeligt.

En klump dannede sig i halsen på mig, da hun kaldte mig det navn. Den følelse havde jeg fået de sidste mange gange, hun havde kaldt mig for det hun troede jeg hed. Men det gjorde jeg jo ikke.

”Hej, jeg øhm er glad for at du skrev,” mumlede jeg usikkert og førte hånden om i nakken, hvor jeg kløede mig lidt med et svagt smil om læberne.

Hendes blik mødte mit og jeg fik straks et sug i maven over hendes intense blik ”det er jeg også James, jeg er ked af det hele.”

Måden hun sagde mit navn på, føltes ikke helt rigtigt, og det var næsten som om hun allerede kendte min hemmelighed et kort øjeblik. ”Jeg er så ked af at jeg knuste dit hjerte,” begyndte hun og tog mine hænder i hendes, men jeg følte trangen til at trække mine hænder væk fra hendes. ”Tror du nogensinde du kan tilgive mig?” afsluttede hun, med en sukkersød stemme der kunne give en hver kvalme, hvis man ikke allerede havde det i forvejen.

”Jeg,” begyndte jeg, men stoppede mig selv igen. Rynker tegnede sig hen over min pande, og jeg sænkede blikket ned på det slidte græs, der var en mat grøn farve.

”Hvad?” hviskede hun og lagde hånden på min kind, og da hendes tommelfinger kærtegnede min kind trådte jeg et skridt tilbage med et sørgmodigt blik.

”Jeg har også noget jeg gerne vil fortælle dig Ashley,” svarede jeg og tog derefter en dyb indånding.

Hendes blik ændrede sig på få sekunder, og hun så på mig med et spørgerne blik som jeg ikke helt kunne tyde. For om hun var på kanten til at blive sur, eller om hun bare ønskede at jeg tilgav hende, vidste jeg ikke.

Men det ville jeg nok snart få svar på.

”Jeg øhm har nok ikke været helt ærlig overfor dig siden dag et,” begyndte jeg og så væk, for jeg kunne ikke se hende i øjnene når jeg fortalte hende den sandhed der nok ville ændre alt. Hendes syn på mig, det vi havde sammen. Det hele ville nok blive vendt på hovedet, og om det ville endte godt eller dårligt vidste jeg snart.

”Hvad mener du?” spurgte hun og lagde armene over kors, og rynker tegnede sig over hendes pande. Hun så på mig med et skeptisk blik, og jeg forstod hende godt.

”Mit navn er ikke James,” sukkede jeg og slog opgivende ud med armene, for hvordan fortalte man lige en person man havde faldet for at man ikke hed det hun troede man hed? Og at man rent faktisk var en helt anden person?

Hendes læber formede sig som et O, og jeg stod blot og stirrede på hende og ventede på en reaktion, men det kom ikke. Hun stod blot med et overrasket blik, og stirrede på mig, uden at et eneste ord forlod hendes læber.

Derfor valgte jeg også at fortsætte – ”Jeg er ked af det, at jeg har holdt den hemmelighed for dig. Men jeg hedder altså ikke James, mit navn er Niall Horan og jeg er medlem af det verdens kendte band One Direction.”

Hendes blik ændrede sig så hurtigt, at jeg knap nok nåede at reagere før hendes hånd havde ramt min kind, i et så hårdt slag at der måtte også være et aftryk i morgen. Men jeg havde vel fortjent det, selv om det skar i hjertet, at hun gav mig en lussing.

”Du er da godt nok utrolig, jeg får helt kvalme,” mumlede hun utydeligt, men ikke nok til at jeg ikke kunne høre hvad hun sagde.

Min kind nussede jeg forsigtigt med hånden og så på hende med et trist blik ”undskyld Ashley,” hviskede jeg forsigtigt og greb ud efter hende, da det så ud til at hun skulle til at gå.
”Du må ikke gå.”
”Her stod jeg og prøvede at vinde dig tilbage, og så kommer du og fortæller mig sådan noget? Jeg er målløs James, eller.. Niall,” begyndte hun og trådte et skridt væk, så min hånd kun nåede at strejfe hendes håndled.

”Jeg ved det godt, jeg er en idiot,” tilstod jeg og rystede på hovedet over mig selv.

”Du er ikke bare en idiot, du er en.. Ja jeg har ingen gang et ord for hvad du er!” hendes stemme blev hævet, og jeg sænkede blikket da jeg ikke turde se hende i øjnene længere. For hvis øjne kunne have dræbt, så var jeg nok død.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se to skikkelser klædt i sort komme gående mod os, men jeg tænkte ikke videre over det, og tvang i stedet mig selv til at se Ashley i øjnene igen.

Men jeg nåede ikke at indfører et ord, før jeg blev afbrudt af de to mænd der stoppede ved os, og så på Ashley med blikke jeg ikke kunne tyde.

”Er du Amber?” spurgte den ene, der var høj og muskuløs. Han havde en masse mandige træk i ansigtet, der blot fik ham til at se mere hård ud.

Ashley’s blik mødte deres og jeg stod blot og så på, for hvad kunne jeg gøre?

”Ja? Det er blot et kælenavn, mit navn er Ashley, hvad kan jeg hjælpe jer med?” svarede hun i en rolig tone og så på dem med korslagte arme.

Manden ved min side, tog hånden ind under jakken og trak noget frem som glimtede i månens lys. Og da jeg så politi skiltet, vidste jeg godt at noget var galt.

”Hvad drejer det her sig om?” spurgte jeg nysgerrigt og trådte et skridt tættere på Ashley, for at vise hende min beskyttelse, i håb om at det kunne hjælpe på vores situation.

Den ene mand greb fat om Ashleys arm, og trak hende væk fra mig, og jeg valgte ikke at gribe ind. For det sidste jeg manglede var, at jeg kom på overskifterne med at jeg var blevet anholdt.

”Amber Myers, du er anholdt for svindel med din identitet og røveri. Dig har vi ledt længe efter, og jeg er glad for at vi nåede det, inden du misbrugte den stakkels fyr der.” Mandens blik endte på mig, og jeg stod som frosset fast til jorden da jeg hørte hvad han sagde.

Et grin forlod Ashleys læber, og hendes stemme rystede helt da hun sagde – ”det må være en misforståelse det her.”

Smilet på mandens læber voksede, og han strammede håndjernene om hendes håndled. ”Nej dette er ikke en misforståelse, og jeg anbefaler at du holder mund og får dig en advokat,” afsluttede manden og forlod mig alene med den anden betjent.

Jeg så hende blive ført væk, og ikke et øjeblik mødte hendes blik mit, hun vidste godt hvad klokken havde slået.

Betjenten der blev efterladt med mig, stod med et neutralt blik i øjnene og så på mig. ”Ved du godt hvad det her betyder?” spurgte han, og jeg rystede blot på hovedet.

”I lang tid har vi ledt efter den pige, som du kender som Ashley. Hun er kendt for at misbruge mænd til at få penge, hvorefter hun knuser deres hjerte og efterlader dem med en tom bank konto. Du er heldig at i ikke nåede så langt,” hans stemme var rolig og da han lagde hånden på min skulder, gav han den et blidt klem.

”Det kan være at vi kalder dig ind til vidne mod hende, så jeg skal lige bede om dit navn og adresse,” sagde han og trak en notesbog frem sammen med en kuglepen.

”Niall Horan,” mumlede jeg blot og sendte ham et kortvarigt smil.

Hans øjne blev dobbelt størrelse, og han så på mig med et overrasket blik. ”Ja så var du godt nok heldig, den kvinde kunne have ødelagt din karriere, og tømt dig for penge.”

”Helt heldig var jeg nok ikke,” mumlede jeg og så op mod himmelen, der var fyldt med stjerner.

”Hun efterlod mig med et knust hjerte.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...