Six Days, Seven Nights | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2016
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
Det tog hende seks dage, at knuse hans hjerte i millioner af stykker. Den syvende nat prøvede hun, at vinde hans tillid tilbage igen under en stjernefyldt himmel. Og da et stjerneskud viste sig på himmelen, vidste han godt hvad han ville ønske.

72Likes
95Kommentarer
11769Visninger
AA

3. All you need to know is

Det føltes som om sommerfuglene formerede sig til flere, nervøsiteten steg flere grader og jeg følte mildest talt at jeg sad i et drivhus.

For jeg kunne ikke lade være med at tænke tanken, var det for dumt at gøre det, jeg skulle i aften? Eller skulle jeg bare springe ud i det, og håbe det hele gik efter planen?

I mine hænder lå et falsk ID kort, hvor et navn stod med tydelige bokstaver – James Hoans. Og billedet viste mig med brunt hår, derfor sad jeg også i øjeblikket med farve i håret som Lou, vores stylist klarede for mig.

Hun stillede ikke nogle spørgsmål om hvorfor jeg skulle have min naturlige hårfarve, for alle os drenge var jo på pause og kunne gøre hvad vi ville – næsten.

Jeg var nok en smule spændt på at se mig selv med brunt hår igen, for det var trods alt mange mange år siden jeg sidst havde haft min naturlige hårfarve. I alle de år havde mit hår været lyst, affarvet og enkle gange med brune rødder.

Lou vendte blikket mod mig, da hun så hvad jeg sad med, og rynkerne i hendes pande lagde sig i folder. Hun så på mig med et mistænksomt blik, men stillede intet spørgsmål.

Først da jeg sukkede og lagde kortet væk, ned i min pung og derefter pungen ned i min jakkelomme, spurgte hun om noget. ”Hvorfor opfører du dig sådan i dag? Det ligner dig ikke Niall,” hendes stemme havde en bekymret klang og hun rejste sig fra sengen.

Hotel værelset var ikke så fint som jeg plejede at bo i, men det var meningen og derfor så Lou også underligt på mig fra det øjeblik hun trådte ind. Men jeg forstod hende godt, sådan ville jeg også kigge hvis enten Louis, Harry eller Liam gjorde hvad jeg skulle til.

”Jeg har bare dårlig mave, jeg spiste noget dårligt i går tror jeg,” at lyve overfor hende var ikke noget jeg var stolt af, men lige her blev jeg nød til det følte jeg.

Hun nikkede og bed sig i underlæben, men hoppede i med begge ben.

”Lad os se at få skyllet den farve ud, du har haft den i længe nok nu,” begyndte hun kort tid efter og sendte mig et forsigtigt smil. Hun kendte mig alt for godt, og sikkert vidste hun at der var noget galt, men hun lod mig være hvilket jeg satte pris på.

Jeg nikkede som et svar og fulgte med hende ud på badeværelset, hvor vi fik skyllet farven ud og derefter sagde vi farvel til hinanden.

Badet jeg tog derefter var dampende varmt, men afslappende og fik hver muskel i min krop til at slappe af igen. For selvfølgelig var jeg nervøs og en smule anspændt, men jeg glædede mig også til og se hvad aftenen kunne byde mig.

I aften ville jeg ikke være Niall horan fra One Direction, i aften ville jeg være James Hoans, en ganske almindelig ung fyr med en uddannelse foran sig.

”Det skal nok gå,” hviskede jeg til mig selv, mens vandet skyllede ned over min nøgne krop. Jeg havde stadig ikke set mig i spejlet efter farven var blevet skyllet ud, det ville jeg vente med til efter badet.

Min højre hånd ud og slukkede for vandet, men jeg blev stående et stykke tid og kiggede ind i væggen – eller nærmere så stirrede jeg.

Efter vi havde valgt at holde en pause, havde jeg brugt det meste af min tid på fester og druk, samt være derhjemme og lave ingenting.

Men hver gang jeg bevægede mig udenfor, ville jeg blive genkendt, jeg ville blive råbt efter på gaden og jeg ville ikke have noget privat liv. Selv ude foran mig hus ville der til tider stå fans, og ja jeg elskede vores fans, men jeg savnede privat livet en smule efterhånden. Derfor havde jeg også valgt at gøre dette, om det ville blive en engangs forestilling eller noget jeg ville gøre en gang i mellem ville jeg få svar på i nat.

Mit blik ramte mit eget spejlbillede, da jeg bandt håndklædet om mine hofter, synet af mig selv med brunt hår fik mig til og træde et skridt tilbage. De blå øjne stirrede tilbage og jeg sank en ekstra gang, men inderst inde var jeg tilfreds med resultatet. Brunt hår klædte mig altså stadig – heldigvis!


Dørmanden så mod mig, da det endelig blev min tur efter at have stået i køen i ret så lang tid, efter min mening. Normalt kunne jeg gå lige ind, uden at vise ID eller stå i køen sammen med andre mennesker.

Men nu skulle jeg være James Hoans, ikke Niall Horan fra boy bandet One Direction, og det var altså lettere sagt end gjort uheldigvis.

Jeg havde været på kanten til bare og springe køen over, og måtte tænke mig om en ekstra gang, for ikke at gøre noget der kunne afsløre min identitet.

Manden foran mig var høj, muskuløs bygget og skaldet allerede i en ung alder. Hans blik var hårdt og bestemt, og det gav mig kuldegysninger da jeg rakte ham mit falske ID kort. For ville han mon springe i med begge ben? Eller ville han afsløre mig? Det spørgsmål ville jeg snart få svar på.

Med en dyb indånding lukkede jeg kortvarigt øjnene, hvorefter jeg samlede mine irriterende tanker og låste dem inde. Manden rakte mig mit falske ID kort igen, og sagde derefter ingenting, han pegede bare mod indgangen og sendte mig et kortvarigt smil.

Flere kilo blev løftet fra mine skuldre, og jeg mærkede hvordan smilet på mine læber voksede sig større, det havde altså lykkedes mig at komme ind.

Mon også resten af aftenen ville forløbe perfekt?

Bassen dunkede i gulvet, musikken var på kanten til at være for høj og springe ens trommehinder, og humøret var himmel højt.

Der var hundrede vis af mennesker, der alle sammen var i godt humør. Men selvfølgelig var der få der var i knap så godt humør, men alt i alt så var atmosfæren virkelig god.

Med tunge skridt bevægede jeg mig mellem de mange dansende kvinder og mænd, og satte min kurs mod baren for at få mig en savnet øl.

Det var nemt at få opmærksomheden var den kvindelige bartender og få sekunder gik der, inden jeg stod med en stor øl i hånden og et tilfredst smil om læberne.

Jeg takkede pigen ved at give hende et kys på kinden, for hvorfor ikke udnytte at jeg kunne gøre hvad jeg ville?

Det mørke brune hår klædte mig, og med den hvide bluse på så var mit outfit perfekt.

Pigen jeg ikke kendte navnet på, sendte mig et yderst charmerende smil, et smil som blot prallede af mig og jeg stod upåvirket af hendes charme. For hun var ikke min type, til mit store uheld, for interesseret i mig var hun helt hundrede.

Mit blik søgte rundt i det store lokale, og en bestemt person fangede hurtigt min opmærksomhed.

Hendes blik mødte mit, og det føltes som om hele verden gik i slow motion. Hendes smil blændede mig, slog benene væk under mig. Hendes brune hår hun så blidt skubbede om bag hendes feminine lille øre, fik smilet til at vokse på mine læber. Og da mit blik kørte ned af hendes kvindelige krop med former, måtte jeg synke en ekstra gang, den sorte lille kjole, sad som var den skabt til hendes krop.

Jeg vidste allerede nu at jeg skulle snakke med hende, det ville være mit mål for i aften, så måtte jeg bare håbe hun ikke kendte til One Direction.

Mine ben ville dog ikke samarbejde, da jeg prøvede på at komme igennem den voldsomme menneske mængde og hen til den skønhed.

Omkring hende sad et par andre kvinder, som jeg ville gætte på var hendes veninder, men sammen med dem sad også et par mænd på omkring min alder. Men sådan som hendes blik var limet fast til mig, så kunne jeg ikke andet end at tro jeg havde en lille chance hos hende, i hvert fald i forhold til de andre mænd.

De få skridt, føltes som flere hundrede skridt og da jeg endelig nåede hen til hende skulle jeg også lige snuble over mine egne ben.

Men jeg redede mig selv, og i stedet for at være flov, grinede jeg blot over mig selv og sagde – ”Det er bare typisk sådan noget skal ske, ikke?” grinede jeg muntert og sendte hende et stort tandsmil.

Et grin forlod hendes fyldige læber, og det var som sød musik i mine ører. Igen skubbede hun en vildfaren lok hår om bag øret, hvorefter hun smilende mødte mit blik. ”Hvad hedder du?” spurgte hun, hendes stemme var lys men lidt hæs alligevel også.

Hun vippede hovedet en smule spørgerne på skrå, da jeg ikke svarede med det samme, i stedet stod jeg frosset fast til jorden og lignede en kæmpe idiot.

”Hvor er han cute,” hviskede den ene veninde til hende, og jeg kunne ikke lade være med og blive en smule flov. For det var ikke min mening at være cute, jeg ville være mandig og charmerende.

”James, James Hoans,” svarede jeg selvsikkert, eller i hvert fald så selvsikker som jeg kunne lyde.

Hun nikkede og rakte hånden frem, som jeg omgående tog imod og jeg trykkede blidt hendes silkebløde hånd. På hendes negle var der en svag rosa farve og et par sølv ringe, men intet vildt.

”Mit navn er Ashley, mit efternavn må du få fat i en anden dag.”

Jeg vidste at inden natten blev til morgen, ville jeg vide hendes efternavn og forhåbentlig stå med hendes telefon nummer i hånden.

Hun rykkede sig længere ind, så jeg kunne side ved hendes side og det så ud til at de andre mænd ikke var så tilfredse, men jeg var ligeglad.

Mit blik blev igen limet fast til hendes, og vores intense øjenkontakt fik det til at kildre i maven.

”Nå James, du ligner altså en jeg har set før, har vi set hinanden før et sted?” da hun stillede det spørgsmål, føltes det som om jeg fik et slag i maven. Alt luften forsvandt fra mine lunger, og jeg pressede mine læber sammen så de dannede en tynd streg.

For hvad skulle jeg svarer?

Jeg valgte at ryste på hovedet og rynke på panden, da det var det jeg fandt mest troværdigt. Længe beundrede jeg hende, som om jeg ledte efter noget, inden nogle ord igen forlod mine læber – ”Nej det tror jeg ikke, jeg ville kunne huske hvis jeg havde mødt dig før.”

Mine ord så ud til at komme bag på hende, hendes kinder fik en svag rosa farve og straks så hun ned i jorden, jeg ville gætte på at hun ikke var så van til komplimenter.

”Kan jeg byde dig på noget? En drink, en dans? Hvad som helst,” hviskede jeg mod hendes øre, så de andre ikke kunne høre hvad vi snakkede om.

Min hånd blev placeret på hendes lår, hvilket hun ikke havde noget imod eftersom hendes hånd hurtigt lagde sig på min. Hendes fingerspidser nussede svagt min håndryg og hun skabte igen øjenkontakt ”næh, jeg vil bare gerne snakke med dig, fortæl mig noget om dig selv.”

Nu var det min tur til at blive slået omkuld af hendes ord, for jeg havde ikke regnet med at de ord ville forlade hendes læber. Men alligevel gjorde de mig glad, at jeg ikke skulle købe hende en drink for at få hende til at snakke med mig.

Hun ville ikke have mine penge, eller min krop, hun ville lærer mig at kende og det satte jeg stor pris på allerede.

Smilet på mine læber var ikke til og fjerne, og jeg måtte kort tænke mig om hvad jeg skulle fortælle hende. For nu gnavede skyldfølelsen i mig, at jeg sad og løj overfor hende, men det blev jeg nød til.

”Altså, jeg kommer fra England,” begyndte jeg, eftersom jeg havde fået den engelske accent af at være så meget i London og være sammen med drengene. Det havde lykkedes mig at gemme den irske accent langt væk i aften, heldigvis.

Jeg bed mig kortvarigt i underlæben, inden jeg fortsatte. ”Jeg har vokset op med mine forældre der, de er ikke skilte og jeg har ingen søskende,” endnu en løgn. ”Jeg øhm har studeret på en ganske almindelig skole, og planlægger snart at læse videre efter lidt tids pause fra at studere.”

Hun nikkede lidt inden hun så stillede mig endnu et spørgsmål, ”hvad vil du blive til?”

Det spørgsmål var jeg ikke forberedt, derfor stablede jeg et spørgsmål på benene og stillede hende det kort tid efter. ”Hvad tror du jeg vil studere til at blive?” spurgte jeg hende om og løftede øjenbrynene et par gange, blot for at drille hende en smule. Hendes lår gav jeg et blidt klem, og et grin forlod hendes læber.

Hun rystede lidt på hovedet, men havde et drømmende blik, ”det ved jeg sørme ikke, hmm..” Begyndte hun og så tænkende ud i luften. ”Måske pilot? Du ligner en der ville være god til at flyve en flyvemaskine eller sådan noget, ” grinede hun muntert og prikkede derefter til min næsetip.

Hendes svar fik smilet på mine læber til at vokse, ”faktisk så ved jeg ikke hvad jeg vil være endnu, derfor holder jeg pause. Men det der var da et glimrende bud,” svarede jeg hende.

Vi snakkede i flere minutter før vi blev afbrudt, og igennem de minutter blev der svaret på at hav af spørgsmål og jeg begyndte så småt at leve mig ind i rollen som James.

”Ashley?” spurgte en af hendes veninder, jeg ikke kendte navnet på, hun prikkede til Ashleys arm og fik hurtigt hendes opmærksomhed væk fra mig.

Hun mumlede et kort –”Mhmh?”

Hendes veninde sendte hende et undskyldende smil ”vi bliver nød til at tage hjem nu, vi skal jo til det møde i morgen, det husker du vel? Og vi aftalte at det ikke skulle blive for sent.”

Jeg mærkede skuffelsen titte frem, det faktum at jeg ikke kunne snakke med hende mere i nat irriterede mig en smule, for nu var vi så godt i gang.

Ashleys smil forsvandt en smule og et dybt suk forlod hendes læber, ”Jo det havde jeg helt glemt. Sorry Sam,” svarede hun og jeg fik også at vide hvad hendes veninde hed.

Hendes blik blev vendt mod mig, inden hun snuppede en serviet der lå på bordet og fandt en kuglepen i hendes taske.

”Okay du får mit nummer og så håber jeg du ringer i morgen, for jeg vil gerne fortsætte vores lille samtale James,” hun så mod mig og sendte mig et smil der slog benene væk under mig. Nummeret skrev hun på servietten og rakte mig, ”Og mit fulde navn er Ashley Sarah West, det var hyggeligt at møde dig.”

Hendes læber mødte min kind, og efterlod en brændende fornemmelse, hendes hånd lagde sig kort i min og jeg forsøgte at sende hende det mest charmerende smil jeg kunne få frem.

”I lige måde Ashley, sov godt når du kommer hjem og i seng,” min stemme var blevet mere hæs af alt alkoholen og jeg besluttede mig for at vende hjem af også. For uden hende herinde var der lidt kedeligt allerede, hun havde allerede fanget min fulde opmærksomhed, hvilket ikke skete så tit.

Hun nikkede og bakkede en smule væk eftersom veninden trak i hendes arm, hvorefter hun vinkede mod mig og sendte mig efterfølgende et flyvende kys.

Jeg havde nået mine mange mål for i aften, og en af dem var ikke at blive genkendt.

***

Så kom det første kapitel, hvad tænker i? Kan i lide det? Smid rigtig gerne en kommentar!

Jeg er så glad for at så mange allerede følger med, og har sættet historien på favoritlisten, så tusind tak til jer der følger med. 

Knus, Louise.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...