You Give Me Purpose - Justin Bieber

Kenna er en pige på 17 år. Hun bor sammen med sin søster Kylie og de gør ALT sammen! En dag møder Kenna, Justin i en skøjtehal og allerede der slår det gnister mellem dem. De støder tilfældigt ind i hinanden et par gange og Selena bliver Jaloux og vil gøre alt for at Justin kun er hendes endda hvis hun skal true ham med at gå til medierne og sige forfærdelige ting om Justin, som kan ødelægge hele hans karriere.

20Likes
18Kommentarer
1660Visninger
AA

2. Første møde - skøjtehallen

Kapitel 1

 

Kennas synsvinkel:

“Uha Kylie, det er da rimelig koldt her, synes du ikke?”, spørger jeg min søster Kylie. Vi er til noget is skøjtning, som er der hver fredag og jeg vil da sige at det er utrolig koldt. Kylie og jeg har et perfekt forhold til hinanden. Vi bor sammen og er næsten altid sammen. Jeg kan sige alt til hende og betro hende alt. Kort sagt er hun egentlig min bedste veninde.

“Argh koldt og koldt. Du kunne da bare tage mere tøj på.”, svarer hun og griner. Jeg trækker blot på skuldrene og træder ud på isen. Wow jeg skal lige finde balancen.

“Her lad mig hjælpe dig!”, griner Kylie og tager fat i min arm.

“Jeg har styr på det! Jeg skal ikke have hjælp, se her”, svarer jeg og tager min arm til mig . Jeg skøjter hen af isen og to be honest synes jeg det går godt.

Well maybe not.

“Av forhelved!”, siger jeg og tager mig på numsen. Shit jeg var faldet på røven, måske skal jeg alligevel have lidt hjælp.

“Kylie hjælp!” Hun kommer skøjtende hen mod mig.

“Haha du skulle have set dig selv og hvad sagde du jeg ikke skulle?”, spørger hun.

“Forhelved Kylie, hjælp mig nu bare op altså!”, svarer jeg irriteret og rækker min hånd op mod hende. Hun tager blot imod den og griner kort. Jeg skøjter for mig selv rundt til jeg lander på min ryg på isen igen. Det er så ikke kun mig der er faldet. Jeg ser op og møder nogle hazel brune øjne. Er det bare mig eller har jeg set dem før?

“Oh det må du virkelig undskylde!”, siger personen og fjerner sig. Personen rækker ud efter mig for at hjælpe mig op at stå igen, da jeg er kommet op genkender jeg med det samme personen der var stødt ind i mig. Justin Fucking Bieber! Is this a dream or what?

“Det okay.”, svarer jeg og smiler blidt.

“Hvad dit navn?”, spørger han.

“Øh.. Kenna” svarer jeg og jeg kan tydeligt mærke at mine kinder bliver varme.

“Det må du undskylde, Kenna.” Han smiler og blinker med det ene øje til mig, hvorefter han skynder sig hen til sine venner.

Justin Bieber har lige blinket til mig!

“Nåh der er vidst en der er lidt forelsket.”, kommer det fra Kylie. Jeg ruller øjne af hende.

“Kylie det var Justin Bieber og han blinkede til mig!”, siger jeg og hviner.

“No way!”, udbryder Kylie. Hun er mindst lige så overrasket som jeg er. Mit blik søgte efter Justin, som jeg ser stå ovre i den anden ende og snakke med nogle piger. Han kiggede hen mod mig, og jeg skyndte mig at kigge væk. Sommerfuglene begyndte at flyve som sindssyge i min mave. Det kilder helt! Jeg er måske forelsket i ham, men okay hvem er ikke det? Det måske heller ikke det smarteste, at forelske sig i en kendt når man ved der ikke kan ske noget. jeg tager mig i at stirre på ham, og skynder mig at kigge væk igen. Jeg må indrømme det kilder sgu stadig…

Jeg ser over på ham og han kigger skam stadig. Jeg smiler bare og skøjter videre med Kylie. Uheldigvis falder jeg igen og var det bare mig eller kan jeg høre nogen fnise? Holder Justin øje med mig siden han står og griner eller er det bare fordi en af de der piger sagde noget sjovt?

“Ih altså… Kylie hjælp mig lige op.”, siger jeg og rækker min hånd op mod hende. Hun hører mig ikke rigtigt og jeg følger hendes blik og finder ud af at hun står og stirrer på Ryan.

“Kylie! Hallo.”, jeg vinker med hånden, men dog reagerer hun ikke, så må jeg vel selv gøre det. Det så sikkert virkelig kejtet ud, men jeg kom i det mindste op at stå. Jeg ser over på Justin og ser om han så det. Det havde han, og varmen i mine kinder breder sig. Han står bare der og griner af mig. Idiot, tænker jeg om ham, altså én sød én. Jeg griner selv og ser ned i isen. Ud af min øjenkrog ser jeg Justin bevæge sig hen mod Kylie og jeg. Han skøjter direkte forbi os og blinker til mig inden han er nået forbi os for, at komme hen til nogle fans tror jeg. Jeg mærker hurtigt, at en stor skuffelse breder sig, men den forsvinder igen, da jeg huskede, hvordan han havde blinket til mig. Jeg smiler og ser på Kylie, som bare ser helt stenet ud.

“Forhelved Kylie, kom nu altså!”, siger jeg og griner ad hende. Hun kigger på mig og kommer tilbage til den virkelige verden efter, at have nedstirret Ryan som var han en kage.

“Hvad er det Kenna?”, spørger hun irriteret. Jeg ryster på hovedet, og varmer mine hænder ved hjælp af min ånde.

“Altså skal vi ikke bare gå?”, spørger hun og aer sig selv på sine arme og prøver at få varmen. Jeg nikker stille og ser en sidste gang over på Justin som står og krammer nogle fans. Please se på mig én sidste gang og som om han kunne læse mine tanker, kiggede han i min retning og blinkede for tredje gang til mig. Kan det dog blive bedre? Jeg blev enig med mig selv at det kan det ikke. Kylie og jeg går mod udgangen og jeg vender mig om i håb om, at Justin vil stå der, men det gør han desværre ikke. Jeg kan ikke få øje på ham nogle steder og vælger at ignorere det og bare gå videre.

“Det var da en anderledes dag, ikke sandt Kenna?”, spørger Kylie og ser på mig. Jeg nikker fraværende, og prøver at lade være med at kaste et blik over min skulder. Hvorfor er det dog så skide svært altså? Jeg har en krig med mine tanker og det er ikke fordi at Kylie gør det nemmere nu, hvor hun er begyndt, at plapre løs om Justin.

“Hold nu forhelved kæft Kylie!”, udbryder jeg frustreret. Kylie tager hænderne op, som om hun er ved, at blive anholdt og kigger overrasket på mig.

“Undskyld, men du gør det fandme ikke meget nemmere!”, siger jeg og ser ned i jorden.

“Chill girl, du kommer jo ikke til at se ham igen alligevel”, siger hun med en irriterende mine. Jeg sukker hårdt og kigger over min skulder, ingen Justin, men hvad havde jeg også forventet? En af de største popstjerner komme løbende imod mig og omfavne mig, ha der må jeg da tro om igen. Jeg sukker igen og lukker kort øjnene for, at slå det ud af hovedet.

“Jeg ved det er hårdt Kenna, men sådan noget mellem en fan og en kendt sker sgu aldrig.”, siger hun og det gør mig så irriteret, at hun endda skal sige sådan noget, når jeg lige har sagt at det ikke er nemt! Jeg satte tempoet op, og skyndte mig hen til Kylies bil. Hun åbnede bilen med nøglerne og jeg satte mig direkte ind. Vi kører ud af byen og kører ud mod landevejen, hvor vi skal køre 20 min. før vi var hjemme. Hvorfor talte jeg ikke med ham, altså det var jo min eneste chance, som lige er røget i vasken. Jeg støtter mit hovede opmod vinduet, og kigger på landskabet som vi passerer. Hvor kan livet dog være uretfærdigt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...