Empty Tears - Page Four

13 år gammel. Jeg var 13 år gammel, da mit liv for alvor forandrede sig. Årerne er gået, og nu er jeg 17. Mit liv er ikke blevet lettere siden, og jeg bliver ved med at falde ned i de sorte huller, som jeg møder på mine veje. Min historie er hård og til tider helt uoverskuelig for mig. Jeg kæmper hver dag, og gør mit bedste for at være den glade og smilende pige, som jeg var engang. Hospitalet er efterhånden blevet mit andet hjem, her har jeg nemlig været flere gange end de fleste andre... Jeg begyndte at få det bedre, jeg startede på en frisk. Men den friske start skulle vise sig, at være mit værste mareridt. Hvad sker der, når der kommer en person på besøg, og fortæller mig noget, som jeg ikke helt forstår, men alligevel kommer jeg frem til, at det kommer til at forandre mig fuldstændigt? Hvad sker der, når hele min verden brister foran mine øje? Hvad vil der ske, når jeg ikke længere har kræfterne til, at leve mit liv videre? Følg med i 'Empty Tears' og find ud af det!

37Likes
28Kommentarer
23848Visninger
AA

27. Kapitel 27 - Ny start

"Det med Andreas var også bare en del af planen.." hvisker han. Jeg bliver mere lettet end nogensinde før, heldigvis var det bare det med Andreas.. Efter min hukommelse kom tilbage, vidste jeg jo godt, at Andreas er en af Stefans venner, så det hele gav sig selv. "Bare glem det, Stefan. Vi starter på en frisk," svarer jeg smilende. Stefan kommer med langsomme bevægelser tættere på mig, han ser mig direkte i øjnene. Hans blik slipper ikke mit en eneste gang, og så sker det. Stefan og jeg har vores første ordentlige kys uden løgne. Jeg kan ikke beskrive hvordan det føltes. 

Det er som om at vejen her hen til, hvor Stefan og jeg endelig har fundet sammen, har været så utrolig lang. Der er sket så mange ting mellem os, der har været så mange skænderier og så mange tårer indblandet i det her forhold, og derfor er der ét bestemt spørgsmål som strejfer mine tanker. Burde Stefan og jeg overhovedet være sammen? Jeg ved ikke hvad svaret til det spørgsmål er.. Spørger jeg resten af verden er det et klart nej, men spørger jeg mig selv, er det så et ja? Jeg ved det ikke, og det bekymrer mig faktisk lidt. Hvis jeg ikke er så sikker på det her forhold, som jeg burde være, så skal det måske bare ikke være os?

Stefan og jeg har ikke gjort andet end at lyve overfor hinanden. Løgnene fortsætter jo stadigvæk nu, hvor alt burde være godt. Jeg har ikke fortalt Stefan, at min hukommelse er kommet tilbage, men hvorfor har jeg ikke det? Han burde vide det, men det gør han ikke..

Stefans synsvinkel

"Jeg sværger Lau, jeg er så lykkelig lige nu! Alt kører bare der ud af," fortæller jeg glad. "Det er godt at høre Stefan!" svarer Lauritz. "Hvordan har hun det egentligt?" spørger han. Jeg tænker lidt over spørgsmålet. Hun er vel glad, ik? Vi er jo sammen nu, sådan rigtigt sammen. Jeg har aldrig været lykkeligere, og det samme gælder vel hende? For at være helt ærligt, så ved jeg ikke hvordan hun virkeligt har det inden i. Hun virker glad, men nu hvor Lau spørger ind til det, så er jeg ikke længere så sikker på, at hun virkelig er så glad, som jeg tror hun er. Fuck hvor er jeg bare dum altså, nu mister jeg hende jo igen. Hvordan kunne jeg klemme, at tage mig af hende og lytte til hende? Hun virker ikke så glad, som hun var efter hukommelsestabet, hun virker til at være lige så trist, som hun var før hun mistede sin hukommelse. Da hun mistede hukommelsen, mistede hun også alt den smerte hun følte, men nu er hun så trist som før? Men hvorfor? Alt er jo godt igen, ik? En tanke slår mig, og jeg bliver skræmt. Er det mig som gør hende ked af det? "Stefan?" siger Lauritz og river mig tilbage til realiteten. "Jeg ved det faktisk ikke?" svarer jeg ham forvirret. "Du kender hende så godt nu, hvad ser du, når du ser hende i øjnene?" spørger han. Jeg tænker lidt over det, men svaret kommer hurtigt til mig. "Jeg ser en ødelagt pige," svarer jeg hviskende. "Se ind i hendes øje igen Stefan - det var dig som gjorde det ved hende, det var dig som ødelagde hende.." siger Lauritz stille. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...