Always You ~ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2015
  • Opdateret: 9 mar. 2016
  • Status: Færdig
"I mine øjne er hun smukkere end de fleste mennesker på jorden. Engang kunne jeg kalde hende min, men det ændrede sig drastisk nærmest fra den ene dag til den anden... og i dag er vi som fremmede for hinanden, selvom der kun er få meter mellem vores huse, og vi ser hinanden i skolen stort set hver dag. Jeg savner hende, hendes dejlige smil og hendes glødende brune øjne." (Ingen af drengene er kendte)

158Likes
322Kommentarer
91366Visninger
AA

4. Prolog

 

Prolog

November, 2013

"Argh Harry!! Slip mig. Det er koldt.. og det gør ondt", skreg Sophia grinende, imens hun prøvede at vride sig ud af mit greb. Jeg lå lige nu oven på hende på den kolde sne, og holdte hendes arme fast i sneen på hver side af hendes hoved.

Jeg smilede skævt til hende og nærmede mig hendes smukke ansigt.

"Så ondt gør det heller ikke", sagde jeg med en flabet stemme, så hun ivrigt begyndte at nikke, samtidig med hun stadig grinede voldsomt. "Sig, at du elsker mig, og jeg giver slip".

"Jeg elsker dig..", begyndte hun, så jeg løsnede grebet om hendes håndled og næsten gav slip på dem. ".. ikke".

Hendes sidste bemærkning fik mig til at stramme grebet om hendes håndled igen. Hun slog en høj latter op og bed sig derefter drillende i underlæben, da hun vidste hvilken effekt, det havde på mig.

"Skal du være flabet?", spurgte jeg hende om med en halvseriøst stemme og rykkede mit ansigt endnu tættere på hendes, så der endte med kun at være få centimeter imellem.

Med et kækt smil på læben, nikkede hun til mit spørgsmål, hvilket også fik mig til at smile. Jeg bukkede mig derefter de sidste centimeter, så hendes bløde læber til sidst kom i kontakt med mine. I blide bevægelser begyndte vi at bevæge vores læber i takt med hinandens, så det velkendte sug gik igennem min mave.

Da jeg var helt optaget af måden, hendes læber bevægede sig mod mine på, var jeg ikke opmærksom på, at mit greb om hendes håndled var forsvundet, og pludselig lå jeg nederst med hende oven på mig. Den kolde is ramte min hovedbund i takt med, at hun trak sig fra kysset og satte sig op. Hun kiggede på mig med er skævt smil over, at hun var "sluppet fri" fra mit greb.

"Dumt træk, Harry Styles".

Jeg kunne ikke lade være med at udstøde et lille grin over hendes ord, hvorefter jeg bemærkede, at hun rejste sig fra mig. Jeg rejste mig selv op, da det faktisk - måske ikke så overraskende - var utrolig koldt at ligge på sne, også selv om jeg havde en stor vinterfrakke på.

Forsigtigt børstede jeg sneen af min jakke men blev afbrudt, da jeg mærkede noget koldt og halvhårdt ramme mit bryst. Jeg kiggede en anelse forskrækket op og så, at Sophia stod og grinede, så jeg næsten kunne regne ud, at hun prøvede at genoptage den sneboldskamp, vi havde haft gang i, før jeg væltede hende ned at ligge i sneen.

Jeg begyndte straks at løbe mod hende, imens jeg så, at hun tog noget sne i sine hænder og derefter begyndte at løbe grinende væk fra mig. Uheldigvis for hende, løb jeg hurtigere, end hun gjorde, så jeg nåede op til hende og lagde mine arme om hendes talje bagfra og løftede hende fra jorden.

"Jeg har sne i hånden, Harry!", advarede hun mig, imens hun sprællede med benene og prøvede at komme ned på jorden igen. Da det ikke lykkedes hende, vendte hun sin overkrop lidt til siden og klaskede grinende sneen ud i mit hår, så jeg på grund af kulden gav slip på hende.

"Snedigt", sagde jeg med et lille smil på, samtidig med at en kuldegysning overtog min krop i et par sekunder. Jeg børstede resterne af sneen væk fra mit hår, da det ellers gjorde min hovedbund enormt kold.

Hun vendte grinende fronten mod mig og lagde derefter sine arme om min talje og kiggede op på mig. "Fred?", stillede hun smilende som et spørgsmål.

Jeg bukkede hovedet ned til hende og gav hende et blidt kys på munden. Hun tog åbenbart kysset som et ja, for hun slap grebet om min talje og trådte roligt et skridt tilbage. Med et lusket smil på læben bukkede jeg mig hurtigt ned og tog sne i hånden, hvorefter jeg kørte det igennem hendes hår. Hun kiggede chokeret på mig med en stor o-mund, da hun nok ikke lige havde regnet med, at det var det, jeg ville gøre.

"Fred", svarede jeg hende i et lille grin og lagde mine iskolde hænder på hendes næsten lige så kolde kinder. Igen lod jeg vores læber mødes i et blidt kys, som hun hurtigt gengældte.

Vi trak os efter noget tid, og hun gik hen og satte sig på den lave røde mur, der var rundt om hele det gamle forladte hus, som vi befandt os foran. Jeg fulgte hurtigt efter hende og satte mig op lige ved siden af hende. Lige som jeg havde sat mig, mærkede jeg, at hun flettede sin hånd ind i min, så min halvkolde krop blev varmet en smule op.

I noget tid sad vi bare og betragtede det gamle hus foran os, der havde været tomt, så længe jeg kunne huske.

"En dag..", startede jeg ud med at sige og afbrød dermed stilheden. Jeg kunne ud af øjenkrogen fornemme, at hun vendte sit hoved mod mig og kiggede lyttende på mit ansigt. "En dag køber jeg det her hus til os og gør det smukt i stand".

Jeg drejede mit hoved og lod mit blik finde hendes, så vi med det samme smilede til hinanden. Sophia og jeg havde siden vi var helt små, leget rundt og tilbragt tid sammen i det her hus, så man kunne nærmest sige, at det var "vores" sted. Det ville altid have en speciel plads hos mig, og min største drøm var virkelig at flytte ind i det sammen med hende en dag ude i fremtiden.

"Til os?", sagde hun undrende i et spørgsmål, men med det største smil på læben. Hendes varme brune øjne strålede af glæde, hvilket gav mig sommerfugle i maven. Jeg nikkede bare smilende som svar til hende.

"Det glæder jeg mig til".

Hun sagde sine ord lavt med en drømmende tone i stemmen og vendte igen sit blik mod huset. En dejlig ro og varme overtog min krop over at høre hende sige de ord, for det betød jo, at hun gerne ville bo sammen med mig en dag.

Hun lænede sin krop til siden, så hendes hoved kom til at hvile på min skulder. "Jeg elsker dig så skræmmende højt, Harry Styles".

Et stort og forelsket smil dukkede straks op på mine læber.

"Jeg elsker dig lige så højt, Sophia May".

___________________________________________________

Note: lige en lille info.. kapitlerne kommer ikke til at følge de rigtige datoer. F.eks. kan to kapitler godt foregå over den samme dag, hvis I forstår? Datoerne i historien er derfor ikke så vigtige, men hvis de er, så bliver det nævnt i det kapitel, de har betydning for :) Okaaay, jeg ved ikke om det giver mening det, men nu ved i det i hvert fald, haha :D see you later

Og btw TUSIND TAK for den modtagelse den her fået, selv om den ikke en gang er begyndt. Synes det er rimelig vildt! Så tak tak tak <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...