Always You ~ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2015
  • Opdateret: 9 mar. 2016
  • Status: Færdig
"I mine øjne er hun smukkere end de fleste mennesker på jorden. Engang kunne jeg kalde hende min, men det ændrede sig drastisk nærmest fra den ene dag til den anden... og i dag er vi som fremmede for hinanden, selvom der kun er få meter mellem vores huse, og vi ser hinanden i skolen stort set hver dag. Jeg savner hende, hendes dejlige smil og hendes glødende brune øjne." (Ingen af drengene er kendte)

158Likes
322Kommentarer
91399Visninger
AA

12. 8

 

"Skat! Hallo!?". Lizza afbrød min stirren ud af vinduet på mit værelse, så jeg drejede hovedet og så, at hun havde stillet sig lige foran mig med ryggen til.

"Hvad?", spurgte jeg helt forvirret om, da jeg slet ikke havde hørt, hvad hun havde sagt.

"Er du ikke sød at lyne kjolen op, jeg kan ikke selv nå", svarede hun småirriteret, imens hun kiggede sig over skulderen, så hun kunne se mig i øjnene.

"Jo.. Jo selvfølgelig".

Jeg rejste mig op fra kontorstolen, jeg havde siddet på, og tog fat om lynlåsen på Lizzas lyserøde lårkorte kjole, der sad helt stramt på hendes krop. Jeg lynede den op, hvorefter hun drejede sig, så hun stod med fronten til mig. Hun kiggede på mig med et blik, der var lidt bekymret men samtidig også forvirret.

"Hvad sker der med dig i dag? Du har virket helt fjern, siden jeg kom", spurgte hun om med en stille stemme og placerede sine hænder i min nakke.

Jeg sukkede svagt og kløede mig selv i tindingen med min ene pegefinger.

"Jeg er bare lidt træt", løj jeg og sendte hende et svagt smil, som på ingen måde var ægte. "Ikke andet".

Indvendigt var der nemlig noget, der gik mig på. Jeg havde slet intet hørt fra Sophia i dag, og det skuffede mig faktisk lidt. I går følte jeg, at vi havde det utrolig godt sammen, så det undrede mig, at hun ikke havde skrevet, om hun ville med til festen eller ikke. Det var jo hundred procent forståeligt, hvis hun ikke havde lyst til at komme, men så kunne hun da i det mindste stadig godt svare, at hun ikke kom. Jeg havde skrevet til hende tidligere på dagen, inden Lizza kom for at høre, om hun ville med. For hvis hun gerne ville med, så havde jeg tænkt mig, at følges med hende og dermed skrive til Lizza, at hun ikke kunne gøre sig klar hos mig. Men Sophia svarede slet ikke.

Så her stod jeg foran Lizza, da jeg så bare havde sagt ja til, at hun godt måtte komme hjem til mig og gøre sig klar.

"Du er sikker på, at det bare er det?", spurgte hun mig om med en mistro i sin stemme. Jeg nikkede bare til hende med mit falske smil klistret på læben, hvorefter jeg bukkede mig ned og kyssede hendes læber blidt.

Dog blev kysset, som egentlig bare var tænkt som et kys, der skulle vare i et enkelt sekund, udviklet af Lizza, da hun begyndte at bevæge sine læber mod mine. Hun holdt samtidig mit hoved fast ved at lægge sin ene hånd på mit baghoved, så jeg ikke kunne trække mig. Jeg kyssede bare med, selv om jeg egentlig ikke havde specielt meget lyst til det. Slet ikke når, det eneste, jeg tænkte på imens, var Sophia.

"Jeg har virkelig.. lyst.. til dig", mumlede hun mod mine læber, og den bemærkning var det, der fik mig til at trække mig fra stille væk fra kysset. Jeg havde ikke selv lyst til hende nu, så jeg ville ikke have, at det her kys skulle udvikles yderligere.

Hun kiggede mig forvirret i øjnene og forstod nok ikke helt, hvorfor jeg valgte at stoppe det.

"Vi skal mødes med de andre snart, så vi må nok hellere se at gøre os færdige", sagde jeg med en stille stemme og brugte det egentlig bare som en dårlig undskyldning.

"Okay", svarede hun med en stor skuffelse i stemmen, hvorefter hun sendte mig et kærligt smil. Hun gav mig et lille kys på munden og fjernede derefter sine hænder fra min nakke. "Så skift dit tøj".

Jeg nikkede bare forsigtigt til hende og gik derefter hen til mit skab for at finde det tøj, jeg skulle have på.

~

Der var som altid gang i den og mange mennesker til Louis fest. Folk drak og skabte sig så åndssvage, som om der ikke var en dag i morgen. Jeg selv havde bare siddet i sofaen alene stort set hele aftnen og kigget på min mobil. Det lød måske rimelig nederen, og jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var. Men jeg kunne bare ikke få Sophia ud af mit hoved lige meget, hvor meget jeg prøvede. Jeg ønskede bare, at hun ville skrive en enkelt besked til mig eller måske dukke op af sig selv.

For inden jeg tog afsted, havde jeg skrevet til hende, at festen var hos Louis. Hun havde været her mange gange før, den gang vi var kærester, så hun vidste godt, hvor han boede. Så mit største ønske lige nu, var at se hende komme gående ind af stuedøren, så mit humør kunne stige helt til tops. Jeg havde lyst til at være sammen med hende og feste med hende lige som før i tiden. Jeg ville bare have hende her sammen med mig, men det så desværre ikke ud til at blive en realitet.

 

Liam og jeg sad og snakkede i sofaen med hver vores øl i hånden, imens vi kiggede rundt på de mange mennesker, der drak og dansede. Min opmærksomhed landede dog hurtigt på skønheden selv, der trådte grinende ind af døren her til stuen med sine to veninder ved hver sin side.

Med et stort smil på læben låste jeg mit blik fast på hende, og da hun fik øje på mig, smilede hun stort tilbage og begyndte at gå hen mod mig med sine veninder. Først da hendes ene veninde, Lizza, som jeg ikke kendte specielt godt, stillede sig foran mig, fjernede jeg blikket fra Sophia.

"Hej Harry", sagde Lizza med et stort smil på læben og lagde derefter sine arme om min nakke og trak mig ind i et tæt og stramt kram. En handling, der virkelig overraskede mig utrolig meget, for vi kendte knapt nok hinanden.

Hun trak sig ud af krammet efter kort tid og kiggede mig derefter i øjnene på en måde, jeg ikke helt forstod.

"Hej", sagde jeg med en venlig stemme tilbage og lod derefter mit blik lande på Sophia, der stod bag ved Lizza, som blev ved med at stå foran mig.

"Hej skat", udbrød Sophia med en fuld stemme, så jeg kunne regne ud, at hun havde fået en del at drikke. Hun trådte et skridt frem og skubbede lidt for hårdt til Lizzas ene side, så hun næsten væltede. Sophia stillede sig foran mig og sendte mig et af hendes dejlige smil.

"Rolig nu, smukke", sagde jeg til hende, da den måde hun skubbede til Lizza på, havde været lidt for voldsom. Men det var nok, fordi hun var så fuld lige nu, så hun ikke tænkte over, hvor hårdt hun faktisk skubbede til hende.

Jeg kiggede til siden, hvor Lizza nu stod. "Er du okay?".

Hun nikkede med et lille smil til mig, hvorefter hun gav Liam et kram. Jeg vendte mit blik tilbage på Sophia, som så helt alvorligt på mig med et seriøst blik.

"Hvad så?", spurgte jeg hende undrende om, og lagde mine hænder på hendes hofter og pressede hende en lille smule tættere på min krop.

"Hun synes, du er pæn", udbrød hun og prøvede at lyde seriøs, selv om det ikke lykkedes hende særlig godt på grund af alkoholen, hun havde indtaget.

"Hvem?".

"Lizza. Det fortalte hun mig tidligere i dag", svarede hun med en mit stemme.

Jeg sendte hende et undrende blik og udbrød et lille forvirret grin, da jeg ikke helt forstod, hvor hun ville hen med det. Lizza måtte vel godt synes om mit udseende?

"Okay.. Og?", stillede jeg forvirret som et spørgsmål, hvorefter jeg kiggede afventende på hende.

"Og derfor vil jeg ikke have, at hun krammer dig og ser på dig i så lang tid".

Hendes udtalelse fik mig til at bryde ud i grin, da jeg syntes hun lød rimelig åndssvag lige nu. Det var hundred procent kun på grund af, at hun var fuld, hun sagde, som hun gjorde, for normalt var hun ikke jaloux anlagt. Og slet ikke på sine egne veninder.

"Du er så fuld lige nu, du er", konstaterede jeg i mit grin, imens jeg rystede svagt på hovedet af hende.

"Mmmh", mumlede hun nikkende og droppede derefter hurtigt sit alvorlig blik. Hun fnes svagt og bed sig derefter drillende i underlæben.

"Hvor meget har I lige drukket, inden I kom herhen?".

"Hmm.. Ikke nok", svarede hun med et skævt smil på læben, hvorefter hun lagde sine arme om min hals.

Hun overfaldte grådigt mine læber med hendes og tog mig uden varsel ind i et heftigt tungekys. Som altid havde jeg svært ved at modstå hende, så jeg kyssede selvfølgelig med. Jeg kunne dog ikke lade være med at grine lidt mod hendes læber, da hun var så voldsom og grådig med hendes læbers og tunges bevægelser lige nu.

Efter et godt stykke tid, trak hun sig væk og kiggede mig i øjnene med et smil.

"Jeg tror vidst, at du har fået rigeligt", sagde jeg med et skævt smil på læben.

"Overhovedet ikke", svarede hun og kyssede mig igen. "Kom, vi skal danse".

Inden jeg overhovedet nåede at svare, havde hun grebet fat om mit ene håndled og trukket mig med ud på dansegulvet. Hun gav slip på mit håndled og begyndte straks at danse for sig selv, imens jeg egentligt bare stod lidt akavet og beundrede hende. Man kunne tydeligt se, at hun havde sin helt egen fest, da hun gav den hele armen og fyrede den af for sig selv med et stort smil på læben. Selv var jeg ikke den store danser, faktisk undgik jeg det helst, hvis jeg kunne. Kun hvis jeg havde drukket utrolig meget, dansede jeg, men det stadie havde jeg slet ikke nået endnu. Det var derfor, jeg bare betragtede hende med et stort smil på læben.

"Kom nu, skat.. dans", beordrede hun grinende og tog fat i mine hænder, og begyndte at bevæge vores arme i voldsomme og hurtige bevægelser.

Jeg kunne ikke holde mit grin inde, da jeg var rimelig sikker på, at det her så utrolig åndssvagt ud. Hende der bare gik fuldstændig amok med at danse og mig, der bare stod kun og bevægede mine arme, fordi hun gjorde det for mig.

"Skaaaat", råbte hun fuldt og gav slip på mine hænder.

Hun begyndte at dreje rundt, imens hun hoppede, hvorefter hun småløb hen til en stol, som hun trådte op på. Mit hjerte skippede hurtigt et slag, da jeg ikke brød mig specielt meget om, at hun begyndte at danse på stolen, når hun var så fuld, så hun nærmest med garanti ville falde ned. Derfor skyndte jeg mig over til hende og lagde mine hænder på hendes hofter, så hun stoppede med at bevæge sig og i stedet kiggede ned på mig.

"Kom lige ned fra stolen inden du falder og brækker et eller andet", sagde jeg med en blid tone i stemme og smilede til hende.

Et smil kom også frem på hendes læber, og hun placerede sine hænder i mit hår og begyndte at nusse min hovedbund.

"Jeg elsker dig", udbrød hun seriøst og smilede derefter til mig.

"Jeg elsker også dig, smukke, men kom nu ned derfra". Jeg sagde det sidste på en bedende måde, da jeg ikke ville have, hun skulle komme til skade. Hun nikkede til mig, og hoppede så ned fra stolen, så min bekymring forsvandt.

"Harry", sagde hun lavt og stirrede frem for sig med et mærkeligt ansigtsudtryk. Hun tog sig til hovedet med sin ene hånd og hendes krop begyndte at svaje lidt fra side til side, så jeg blidt greb fat om hendes talje. "Jeg har det ikke så godt".

"Skal du kaste op?", spurgte jeg hurtigt om, da jeg næsten kunne regne ud, at det var på grund af alkoholen og det hop hun lige lavede, hun havde det dårlig.

Hun nikkede stille til mig og fjernede hånden fra sit hovede og lagde de foran sin mund i stedet. I et hurtigt tempo fik jeg hende ud på et af toiletterne her i huset, og lukkede og låste døren efter os. Hun satte sig med det samme foran toilettet og begyndte at kaste op.

Jeg gik hen til vasken og hældte noget koldt vand på en bunke toiletpapir, som jeg derefter gik hen og holdt på Sophias pande. Små snøft og hulk lød fra hende, hvilket på ingen måde var rart at høre. Havde hun det virkelig så dårligt?

"Er du okay, smukke?", spurgte jeg stille om og lagde min anden hånd på hendes skulder, som jeg begyndte at nusse svagt.

Hun svarede ikke på mit spørgsmål og sagde heller ikke noget yderligere. Kun hendes snøft og hulk kunne høres her på badeværelset.

"Er du færdig med at kaste op?".

Hun nikkede bare som svar, hvilket fik mig til at fjerne papiret fra hendes pande og derefter smide det ud. Sophia fjernede sig fra toilettet og satte sig op af væggen med sine hænder foran sit ansigt.

Jeg trak ud i toilettet, slog brættet ned, og satte mig derefter på hug foran hende.

"Er du okay?", spurgte jeg atter om og lagde min ene hånd på hendes bare knæ.

Hun rystede på hovedet og snøftede svagt, hvorefter hun fjernede sine hænder fra hendes ansigt, så jeg kunne se, at hendes make-up var tværet ud på grunden af hendes tårer.

"Ikke når du ser mig så-så-sådan her. Du må vi-virkelig synes, jeg er ulækker, fra-frastødende og klam", hulkede hun nærmest og stammede en smule imellem sine ord.

Jeg smilede svagt for mig selv, og åndede en anelse lettet op, da det bare var det, hun græd over.

"Baby..", startede jeg med at sige og greb fat i begge hendes hænder og kiggede seriøst ind i hendes forgrædte brune øjne. "Ulækker, frastødende og klam er nok det sidste jeg nogensinde vil kunne tænke om dig", fortsatte jeg ærligt og smilede kærligt til hende.

"Du har bare drukket for meget", tilføjede jeg med en lav stemme og et smil på læben for at berolige hende lidt. Det var første gang, jeg havde oplevet hende så fuldt her, da hun normalt var godt til at styre det.

"Det er også bare på grund af det m-med Lizza. Da hun sagde til mig, at h-hun synes, du er pæn og sød.. begyndte jeg bare at.. at drikke alt muligt hurtigt", forklare hun snøftende og hendes ord overraskede mig utrolig meget. Jeg forstod ikke helt hvorfor, at det gik hende så meget på det med Lizza, for Sophia havde jo ingenting at være bange for overhovedet. "Jeg vil ikke have, hun skal kunne lide dig. Jeg bryder mig ikke om det".

Et lille grin undslap mine læber.

"Er det ikke godt, at dine veninder kan lide mig?"

Hun rystede på hovedet.

"Hvad nu hvis hun begynder at se på dig, som jeg gør, så hun bliver forelsket i dig?", spurgte hun om og snøftede svagt derefter.

"Hvis det sker, vil det ikke ændre noget. For jeg elsker dig og kun dig", forsikrede jeg hende om med et kærligt smil på læben.

"Så du dropper mig ikke på grund af det her?".

Jeg rystede straks på hovedet til hendes spørgsmål. Vi havde trods alt være sammen i lang tid efterhånden, så selvfølgelig ville jeg ikke slå op med hende. Og havde hun været ædru nu, ville hun også være sikker på mig.

"Der skal MEGET mere end sådan en lille smule fuldskab til at skræmme mig væk.. okay?", svarede jeg ærligt og smilede til hende. Hun smilede svagt tilbage og nikkede i forståelse til mig.

Hun skød sin ryg væk fra væggen og lagde sin pande til min, samtidig med at hun placerede sine hænder i min nakke.

"Jeg vil være din forevigt", hviskede hun inderligt, hvilket fik mig til at smile, da sommerfuglene begyndte at flyve rundt i min mave.

"Det kan vi godt aftale", svarede jeg med en stor glæde indvendigt, og nussede hende op af siden af hendes talje.

 

"Har du bare tænkt dig at side og kigge på din telefon hele aftnen?". Mine tanker blev afbrudt af Nialls stemme. Han satte sig ned ved siden af mig, hvilket fik mig til at kigge hen på ham.

"Nej..", svarede jeg i et opgivende suk, da jeg vidste, at jeg ikke ville få meget ud af aftnen af at sidde her og vente på Sophia. Hun havde ikke tænkt sig at komme, og det måtte jeg bare se i øjnene.

"Lizza render rundt og leder efter dig", sagde han stille, så endnu et suk forlod min mund.

"Jeg må vel hellere finde hende så", svarede jeg en smule opgivende, da det egentlig slet ikke var det, jeg havde lyst til lige nu.

Jeg drak det sidste af min drink og rejste mig derefter op fra sofaen med min telefon i hånden, og begyndte at gå rundt i huset for at finde Lizza. En pludselig trang til at ringe til Sophia dukkede op i mig indvendigt, som jeg gik rundt blandt alle de fulde mennesker. Og uden nærmere eftertanke gik jeg helt uden for og fandt hende i mine kontakter og ringede hende op.

Dut-tonerne blev længere og længere for hver gang de lød, og inderst inde vidste jeg godt selv, at hun ikke ville tage telefonen.

"Du her ringet til Sophia. Læg en besked hvis du vil ringes op".

"Hey.. det er mig, Harry. Jeg øhm.. jeg havde lidt håbet på, at du ville.. ville komme til festen, men du er her... ikke..". Jeg holdt en kort pause da det pludselig gik op for mig, hvor ynkeligt det her egentlig var. Hvad fik jeg overhovedet ud af at ringe hende op eller lægge en besked hos hende, når hun tydeligvis var ligeglad. Et lille suk forlod mine læber, hvorefter jeg fortsatte: ".. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ringer til dig, for du er nok ligeglad.. eller du er ligeglad.. så.. ja bare.. Farvel".

Jeg snublede gevaldigt over mine ord, da jeg ikke selv havde styr på, hvad jeg ville sige og hvad jeg ville frem til. Jeg lagde derefter på og begyndte endnu en gang at lede efter Lizza.

___________________________________________________

Note: tusind tak til alle jer, der skrev en kommentar. Det betyder rigtig meget for mig, så her får i et ekstra kapitel, som lovet <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...