Ishjertet

(Julekalender 2015) Carries forældre har valgt at flytte væk fra New York, fordi de har fået job i den gudsforladte lille flække, Ahrchville i det nordlige Canada. Carrie hader ALT ved sit nye hjem, bort set fra genboens dreng, Cuno. Cuno viser Carrie en hemmelig lysning, hvor nogle ting bare ikke er helt naturlige. Men Cuno er meget syg, og da han en dag forsvinder, sætter Carrie sig for at finde ham. I lysningen opdager hun en hemmelig tunnel, som fører til et sted, hun ikke havde drømt om i sin vildeste fantasi! Her huserer snedige elvere, vilde ulve, magiske feer og et hav af andre væsner, Carrie slet ikke turde drømme om. Kan Cuno være her? Eller vil det, hun finder, være langt mere værdifuldt?

9Likes
30Kommentarer
3020Visninger
AA

24. 24. december - Hjem

Ilden knitrede i kaminen. Carrie sad i sofaen med sine forældre, så tomt ind i flammerne. Det var så det eventyr. Højdepunktet i hendes liv. Den sekstenårige pige følte sig en smule tom indeni. Selvom hun kunne vende tilbage til Maygan, så var hun stadig i kolde Canada.

   Forældrene pludrede om alt det, der var sket, mens hun havde været væk. De fortalte om, at de havde planlagt en overraskelsestur hjem til New York, som var blevet aflyst, på grund af hendes forsvinden. New York... Hun var da bedøvende ligeglad med New York. Hun ville tilbage til Maygan. Tilbage til Cuno. Tilbage til Merlynn.

   Hun havde aldrig fået sagt farvel til dem, hun skulle sige farvel til. Hverken Blyg eller Skinny, Aàlárinn, Delayla eller Wolfgang. På en måde var det hele faktisk ret trist.

   At pakke gaver op føltes ikke som det plejede. Det var en tom fornemmelse, på trods af det dejlige indhold. Carrie smilede, men havde svært ved at overbevise sig selv om, at hun faktisk var glad hvor hun var.

   Klokken var mange, da det bankede på døren. Moren rynkede panden.

   "Hvem kan det dog være?" spurgte faren.

   "Jeg åbner." Carrie rejste sig og gik hen til hoveddøren, åbnede med et lille suk.

   Spærrede øjnene op.

   Udenfor stod Merlynn. Hans vinger var på én eller anden måde skjulte, og han var iført fint, moderne tøj fra Jorden. Han smilede til hende.

   "Godaften," sagde han. Carrie svarede ikke. "Cuno glemte at give dig den her, og det var lettere, at jeg krydsede over med den, end at han skulle til at rejse igen." Merlynn rakte hende en pakke. Carrie så forsigtigt på den, tog tøvende imod den. Hun åbnede den og så en læderindbundet bog. Da den blev åbnet, mødte en masse illustrationer og tekster hende. "Han knoklede med sin illustrationsmagi for at kunne nå at lave den færdig," sagde Merlynn. Carrie smilede, så op.

   "Tusinde tak." Merlynn nikkede.

   "Det skal jeg sige til ham." Han fandt noget frem fra sine lommer. "Og øh... Jeg fik lavet den her til dig. Jeg har ikke pakket den ind, men..." Han holdt en halskæde op foran hende. Flade metalstrimler, bøjet og formet til et hjerte. "Må jeg?" Han hang den om hendes hals.

   "Merlynn... Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige..."

   "Og det er mere end nok." Han så op. Smilede. "Mistelten." Carrie så op, rynkede panden.

   "Der er da ingen mistelten." Merlynn mumlede noget og knipsede med fingrene. En mistelten blomstrede frem fra dørkarmen. Carrie lo. "Mor bliver edderspændt." Merlynn trak på skuldrene.

   "Det er lige meget." Han lænede sig frem mod hende. Deres læber mødtes i et forsigtigt kys. Carrie smilede. "Jeg er nød til at gå nu. Cuno insisterede på, at vi skulle holde jul på paladset." Han trak sig lidt væk, smilede og nikkede en ekstra gang, vendte sig så om og gik ned gennem haven. Carrie bed sig i læben.

   Næsten nede ved vejen stoppede Merlynn op og så sig over skulderen.

   "Nårh ja, og Carrie," sagde han højt nok til, at hun kunne høre ham. "Du behøver ikke skynde dig at vælge mellem os. Familien De Maygan er kendt for vores tålmodighed!" Carrie smilede og lo. Lænede sig op ad dørkarmen og så ham forsvinde ud i vintermørket. Hun behøvede ikke at vælge mellem dem.

   Hun havde allerede bestemt sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...