Ishjertet

(Julekalender 2015) Carries forældre har valgt at flytte væk fra New York, fordi de har fået job i den gudsforladte lille flække, Ahrchville i det nordlige Canada. Carrie hader ALT ved sit nye hjem, bort set fra genboens dreng, Cuno. Cuno viser Carrie en hemmelig lysning, hvor nogle ting bare ikke er helt naturlige. Men Cuno er meget syg, og da han en dag forsvinder, sætter Carrie sig for at finde ham. I lysningen opdager hun en hemmelig tunnel, som fører til et sted, hun ikke havde drømt om i sin vildeste fantasi! Her huserer snedige elvere, vilde ulve, magiske feer og et hav af andre væsner, Carrie slet ikke turde drømme om. Kan Cuno være her? Eller vil det, hun finder, være langt mere værdifuldt?

9Likes
30Kommentarer
2956Visninger
AA

21. 21. december - Vejen hjem

Carrie glædede sig til at komme hjem og holde jul, men kunne samtidig mærke en trykken i sit bryst. Cuno kunne ikke komme med hende, og hun ville ikke kunne vende tilbage. Han skulle være konge over Maygan. Alle andre end Carrie ville glemme, at han nogensinde havde eksisteret.

   Morgenen den 21. stod Carrie foran en stor stenbue, som stod i et af slottets højeste tårne. Merlynn og Cuno var med hende. Merlynn havde taget nogle prøveture med vingerne, men skulle stadig øve sig på landingen. Indtil videre havde han skræmt en hest, to grise og en fåreflok, væltet en frugtvogn og var fløjet hovedkulds gennem stalden, hvorefter han var havnet i en frossen dam. Nu hang vingerne som en varm kåbe om ham, et trick, han hurtigt havde mestret, da der ikke var så mange bluser, han kunne passe længere.

   "Held og lykke," sagde Merlynn. "Så snart solen står op, bliver portalen aktiveret."

   "Er I sikre på, I ikke kan komme med mig?" spurgte hun spagt. Cuno nikkede.

   "Kun én kan rejse igennem portalen om dagen. Men jeg lover dig, vi skal nok finde en måde, hvorpå vi kan komme og besøge dig." Cuno smilede. "Desuden, så vil jeg gerne se, hvordan mor klarer sig." Carrie smilede.

   "Cuno... Må jeg tale med dig? Under fire øjne?" Merlynn gik hen til vinduet.

   "Jeg er tilbage om lidt," sagde han. Han kravlede op i vinduet og satte fra, foldede vingerne ud og svævede ned på pladsen nedenfor. Carrie så på Cuno.

   "Jeg kan ikke komme med til din kroning," sagde hun stille. Cuno smilede opmuntrende.

   "Det skal nok gå. Merlynn har lovet at lede efter en måde, hvorpå du kan komme og besøge os." Han smilede. "Og så skal han undervise mig i magi." Han prustede. "Det skal nok blive sjovt..." Carrie lo.

   "Jeg er glad for, at jeg ikke er her, når du springer ting i luften!" Cuno så kunstigt fornærmet på hende.

   "Nåh, nu har jeg da aldrig! Jeg har kun lært én ting med magi, og det er denne..." Han lukkede den ene hånd og lavede cirkler over den med den anden. Iskrystaller samledes og blev til en fin rose, som han satte i Carries hår. "Så... Den skulle ikke smelte, men lad være med at tabe den." Carrie smilede. Trådte et skridt frem mod ham og kyssede ham på kinden.

   Portalen begyndte at summe og gløde svagt. Cuno smilede til Carrie.

   "Du må hellere gå nu... Inden dine forældre bliver endnu mere bekymrede." Carrie smilede, nikkede.

   "Ja... Vil ingen andre end jeg kunne huske dig?" Cuno rystede på hovedet.

   "Beklager." Han fulgte hende den korte vej hen til portalen, gav hendes hånd et klem og slap den. "Glædelig jul, Carrie."

   "Glædelig jul, C..."

   "PAS PÅ!"

   Merlynn kom drønende ind i tårnværelset, snublede og faldt. Carrie nåede at træde til sige, men Cuno blev skubbet ind gennem portalen - og forsvandt.

   Merlynn kom på benene, så forskrækket efter sin bror. Så forsigtigt på Carrie.

   "Øh... Ups?"

   Carrie tog en række dybe indåndinger, inden hun skreg og begyndte at slå løs på Merlynn. Merlynn dukkede og undskyldte gang på gang på gang på gang.

   "Jeg skal nok fikse det!" sagde han. "Jeg gennemsøger alle bøgerne om magi, og får dig hjem og får Cuno tilbage hurtigst muligt!"

   "Ja, du gør så!" skreg Carrie. "Og jeg skal hjem inden juleaften! FORSTÅET?!" Merlynn krympede sig og nikkede hurtigt. Han pilede ned ad trapperne. Carrie så på portalen. Sukkede dybt.

   Var der da intet, der skulle gå efter hendes hoved?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...