Too many secrets

- Nialls synsvinkel -

"Bip... Bip... Bip..." Jeg kan bare høre den irriterende bip lyd.

Den fortsætter.

"Bip... Bip... Bip..."

Jeg prøver at bevæge mig, men der sker ingenting. Jeg kan ikke se noget. Kun hvidt. Er det sådan, det føles at være død? Man kan ingenting. Absolut ingenting.

Bip lyden bliver svagere og svagere. Til sidst er den stoppet.

Er jeg død nu?

Nej det kan jeg ikke være. Det må jeg ikke være! Jeg skal snakke med Caroline, og det skal være nu!

Jeg kan høre en gråd, men ikke hvilken som helst gråd. Carolines gråd.

Det er et hurtigt glimt, og så kan jeg se, mig selv ligge i en seng, med Caroline der sidder på en stol ved siden af mig.

Hun er ulykkelig. Hun har blodsprængte øjne, hendes hår er uglet og hendes tøj beskidt.

Hvad er der sket? Hvorfor ligger jeg i den seng, men jeg er jo lige her? Hvad betyder alt det her?

"Undskyld Niall..." græder Caroline. Hun skal ikke sige undskyld! Hun har ikke gjort noget, hun har jo ikke løjet, bare ikke sagt det hele. Men vi har også først lige lært hinanden at kende. Jeg har jo heller ikke fortalt alt om mig.

"U-undskyld Niall... Det hele er min skyld... Jeg skal nok ringe til Jason nu..." siger hun og fumler med hendes mobil. Hun trykkede et nummer ind, og derefter trykkede hun ring op.

Der gik lidt tid for, der blev svaret.

"H-hallo?" Hendes stemme rystede.

"Hej Jason det er m-mig... Je-e-eg slå-år op!"

Man hørte en larm fra mobilen, og derefter to bip lyde.

Flere tårer end før løb om kamp ned af hendes kinder. Hun er virkelig ked af det. Jeg må gøre noget men hvad? Jeg kan jo ikke bevæge mig. Jeg er fortabt absolut fortabt!