På den anden side af skabet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2015
  • Opdateret: 21 nov. 2015
  • Status: Færdig
»Jeg røg vel bare ud på den anden side af skabet« Det er klassikeren jeg bruger. Hvis de griner, så er den hjemme. ✞ Mit bud til 'Hold Me Closer' konkurrencen, første valg.

2Likes
5Kommentarer
338Visninger
AA

2. På den anden side af skabet, del 1/2

 

  Jeg bliver altid en smule i tvivl, når folk de spørger mig, om hvordan jeg fandt ud af, at jeg er til drenge.

  »Jeg røg vel bare ud på den anden side af skabet« Det er klassikeren jeg har lært at bruge. Hvis de griner, så er den hjemme. Så behøver jeg ikke snakke videre om det emne. Så behøver jeg at ikke fortælle den pinefulde sandhed, om den fjortenårige dreng, der skulle prøve at kysse Lukas’ seksårige lillebror i S, P eller K. - Så behøver jeg ikke at fortælle den pinefulde sandhed om, hvordan jeg fandt ud af, at drengene var meget mere tiltrækkende end pigerne.

 

  For mig var piger bare irriterende. Irriterende, umulige udklædningsdukker. De interesserede mig overhovedet ikke i en alder frem til sytten år. Men det var også før jeg mødte Mette. Mette var anderledes – ikke ligesom alle de andre porcelænsdukker på markedet. Hun kunne faktisk spise på Mc Donalds uden at gå hjem for at træne bagefter. Hun tog gerne med på en druktur og senere komme hjem og have en vild nat – hvilket hun i øvrig gjorde et fremragende job med hver gang.

  Men Mette forandrede sig også til en af de der besværlige duller, der græder over de mindste ting og ’ih’ og ’åh’ har så mange fejltagelser. Så jeg skred hurtigt fra hende og begyndte at erindre om dengang, jeg var fjorten år.

  Dengang, jeg fik lov til at kysse Lukas’ seksårig lillebror. Det skulle bare være et lille, hurtigt tantekys blev vi alle enige om, men som mine læber ramte hans lillebrors, blev jeg fanget i en anderledes, forkert nydelse og i stedet for at fjerne læberne fra hans, holdt jeg dem på i ekstra sekunder. Det var lige indtil jeg opdagede, at drengene lå på gulvet og grinte, mens lille Hans løb grædende indtil mormoren, der passede os den aften. Jeg løb selv ud på deres badeværelse, men ikke for at vaske smagen af hans læber fra min mund væk. Nej, jeg løb ud på badeværelset for at kigge med store, skræmte øjne ind i spejlet. Savl begyndte at snige sig ud fra min åbne mund, men jeg var ligeglad, for det hele var så skræmmende og forvirrende.

  Jeg havde ikke lyst til at vaske det af, jeg havde ikke lyst til at stoppe med at kysse ham og jeg havde ikke lyst til at give slip på den fremmede nydelse, der svingede rundt i min krop, da vi kyssede. Men helt et rigtigt kys var det heller ikke, forsikrede jeg mig selv.

  Det værste ved det hele var, at jeg intet havde at sammenligne kysset med. For der var ingen i klassen der vidste, at jeg aldrig var blevet kysset før, før jeg gjorde det med Lukas’ seksårig lillebror. Men det blev bare min lille hemmelighed.

 

  Den værste tid var da jeg fyldte femten år. Et år efter jeg kyssede med Lukas’ lillebror. Det følgende år brugte jeg på at være sammen med adskillige piger, der alle sammen formodede at kede mig ihjel mindst fem-seks dage efter vi enten mødtes eller var ’kommet sammen’ – som de mente vi var.

  Jeg mistede mødommen til skolens lækre pige, Susanne, som alle de andre drenge også gerne ville i seng med. Men jeg forsikrede dem, at Susanne ikke var noget specielt i sengen, og de lo bare ad mig.

  »Smart-ass, du behøver ikke at blære dig, bare fordi hun trak dig op ad æsken« Jeg forstod selvfølgelig ikke, hvad de mente, men korte uger efter gjorde jeg så. Det handlede nemlig kun om en sølle æske, pigerne trak et drengenavn fra klassen af, og skulle så senere hen miste deres mødom til ham. De ved så bare ikke, at det var mig, der mistede min mødom til Susanne. Susanne, der allerede havde været sammen med gymnasiedrenge inden mig, og derfor forventede jeg noget specielt fra hende, men det var det ikke. Overhovedet ikke. Det var vel okay.

  Men endnu engang fortalte jeg mig selv, at jeg havde jo heller ikke været sammen med nogen andre, så jeg kunne ikke bedømme det endnu. På den måde jeg brugte det næste følgende år, på at være sammen med en masse tøser. Men de kedede mig alle sammen, hver og en – så jeg stoppede med at se piger og min far begyndte at tage snakkende med mig.

   »Når du en dag kommer til perioden, hvor en person kan gøre dig- du ved, ør dernede, så er det i orden.« Sådan startede de fleste samtaler mellem os, når det handlede om de snakke. Problemet var bare, at jeg vidste ikke, hvad han mente. Der var ingen pige, der havde fået mig til at føle fuldstændig ’ør’.

   »Når du en dag kommer til perioden, hvor sex finder dig spændende, sønnike, så husk der ligger kondomer i skabet« Far vidste bare ikke, at perioden, hvor jeg havde sex med piger, havde været der. Den faldt mig bare aldrig spændende, og på det tidspunkt havde jeg prøvet omtrent seks-syv forskellige efter Susanne.

   »Når du en dag kommer til perioden, hvor forelskelse rammer dig, så ved du det rigtigt er sket, når du ikke kan styre dine rystende ben, dit ekstra hurtigt bankende hjerte og rødmende kinder«.

 

  Men tiden den drog i hvert fald afsted lige pludselig. Jeg brugte resten af folkeskolen på at forbedre mine karaktere og lade som om jeg gad at høre på drengene snakke om pigernes bryster eller se dem jogge den af i omklædningsrummet, da det eneste jeg ville og kunne tænke på, var mit første kys.

  Så kom jeg på Nyborg gymnasium, hvor jeg boede på kostskolen med en anden. Hans navn var Sebastian. Sebastian havde mørkebrunt krøllet hår, de fineste blå øjne og altid et bånd om anklen, hvilket jeg fandt morsomt og specielt.

  Sebastian tog mig med til fester og fandt min indre natteravn frem i mig. Vi brugte flere timer på drukture på et år, end vi brugte timer på at lave lektier. Men det var om natten, mens jeg var fuld, at jeg mødte Mette. Søde Mette.

  Vi begyndte at ses en masse og holdt mange stævnemøder, mens Sebastian var væk. Men alligevel manglede der et eller andet over Mette, som jeg ikke kunne sætte finger på. Hun var anderledes i forhold til alle de andre piger, men alligevel havde hun også et skær af det samme som dem.

  »Føler du dig overhovedet tiltrukket til mig mere?« Sådan begyndte det hele. Et halvt år efter vi første gang blev introduceret til hinanden. Mette tvivlede lige pludselig på alting. Inklusiv vores forhold.

  »Man skulle jo tro, at du var til drenge! Du bliver aldrig lykkelig nok med mig.« Det var i dette øjeblik, at en tanke, der aldrig havde faldt mig ind, ramte mit forvirrende, spørgende hoved.

  Måske var jeg til drenge?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...