Borderline

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2015
  • Opdateret: 21 nov. 2015
  • Status: Færdig
Et realistisk digt om at have en psykisk sygdom. Mit bidrag til konkurrencen "Skriv realisme" valg nr. 1.

3Likes
2Kommentarer
107Visninger

1. Borderline

Jeg har borderline

Jeg er borderline

Jeg lever på grænsen

grænseløs

mellem liv og død

dag og nat

fredag og lørdag

Selvskade

En kniv

Et blad

der tegner røde striber

en rød zebra

er jeg

 

Jeg har borderline

Jeg er borderline

Jeg har ingen følelser

men alle følelser

ganget med tusind

sådan er jeg

som alle andre

bare ganget med tusind

en eksplosion af alting

og intet

 

Jeg har borderline

Jeg er borderline

Jeg græder tit

men samtidig sjældent

Angstpræget hverdag

Livet i en rutsjebane

hver dag

Ingen kontrol

og alligevel kontrol over alt

Jeg klarer det hele

på en gang

inden det falder

til jorden

og jeg ligger ned

og forsøger at holde fast

i livet

i glæden

i vreden

i angsten

i sorgen

i sygdommen

 

Jeg har borderline

Jeg er borderline

helt ude på kanten

lever jeg hver dag

ind og ud af Psykiatrisk afdeling

ind og ud af psykoser

psykoser

der fylder alt

og intet

Jeg fylder alt for meget

hele tiden

og nogle dage

fylder jeg ingenting

jeg er en lille mus

eller en stor elefant

aldrig noget midt imellem

altid på enten den ene side

eller den anden

af vippen

der fortæller mig

at mit liv er

Borderline  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...