Wild | TVD Fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2015
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
Mary Collins er en hel normal teenage pige, med helt normale venner, Løgn. Lad os starte forfra, Mary Collins er en Teenager omringet med unaturlige venner og et crush. Vil de fortælle hende at de ikke er som hun går og tror, eller tager hun sagen i egen hånd og afslører dem alle, og når hun finder ud af det, vil hun så tilgive dem alle for mange løgne? Find kun ud af det i denne Novelle Wild | TVD Fanfic

1Likes
9Kommentarer
529Visninger
AA

5. Kapitel 4. Ballet

 

Jeg stod foran mit spejl, jeg ved ikke om jeg så dum ud? Skulle jeg kalde Elena herop? Jeg rystede på hoved og sukkede, hvorfor går jeg overhoved op i om jeg ser smuk ud, der er ingen jeg skal score. Jeg trak let på skuldrene og gik mod mit bord og tog mine smykker på, og gik nedenunder, da jeg nåede enden af trappen blev jeg usikker igen, jeg ved ikke hvorfor. Jeg tog modet i mig og gik ligeså stille igen ned 

"Hvordan ser jeg ud?" Spurgte jeg genert, deres blikke klistrede sig fast til mig, Stefan gik mod mig "Du ser helt fortryllende ud, Mary" Sagde han og tog min hånd, jeg smilte og kiggede ned.
"Skal vi komme videre turdelduer? Eller skal vi blive ved med at kigge på jer?" Spurgte Damon irriteret, vi trak os fra hinanden og gik mod døren.

Vi havde kørt i 15 min, og endelig så jeg det genkendelig hus igen, minder kom frem i mit hoved, jeg prøvede at få dem væk men de sad klistret inde i nethinden på mig. Bilen stoppede og vi hoppede ud, jeg tog mine arme omkring mig får ikke at fryse for meget, jeg så Damon og Stefan tage sine venstre arme ud til mig, jeg tog imod dem og vi gik indenfor i det kæmpe palads. Vi nåede døren og så Elijah, han kiggede mod os, da han så mig smilte han venligt og jeg gengælde det. Vi gik indenfor i varmen og fik vores jakker af, nu kunne alle se mig og det gjorde de, nogle stoppede endda op og kiggede på mig, jeg kiggede rundt for at få øje på nogen jeg faktisk kende herinde. Der, jeg fik øje på nogle lyseblå øjne, Klaus, han havde også øjne på mig, han gik lige så stille mod mig og tog et glas vin med. Han kom mig i møde og gav mig glasset "Du ser utrolig ud Mary" Sagde han og drak stille, jeg mærkede varmen i kinderne, jeg gav ham elevator-blikket "Du ser heller ikke værst ud selv" Svarede jeg og bed mig let i læben, bare for at være mere selvsikker, han smilte varmt til mig og krammede mig let "Så har jeg gjort noget rigtigt" Sagde han og grinte svagt, jeg rystede fjollet hoved, Klaus er en rigtig sød mand, gad vide hvad han syntes om mig?

--------------------

Kort kap, sooorry

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...