Wild | TVD Fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2015
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
Mary Collins er en hel normal teenage pige, med helt normale venner, Løgn. Lad os starte forfra, Mary Collins er en Teenager omringet med unaturlige venner og et crush. Vil de fortælle hende at de ikke er som hun går og tror, eller tager hun sagen i egen hånd og afslører dem alle, og når hun finder ud af det, vil hun så tilgive dem alle for mange løgne? Find kun ud af det i denne Novelle Wild | TVD Fanfic

1Likes
9Kommentarer
529Visninger
AA

1. Kapitel 1. Hej ven.

*Hovedpersonen - Adelaide Kane: Mary Collins
*Bror til Mary - Justin Bieber: Mason Collins
*Alle fra TVD Chrew: De er de samme :)

Kapitel 1.

Jeg har siddet i den her dumme bil i rimelig lang tid nu, har ingen anelse om hvor lang tid faktisk, men der nu kun fordi jeg er sådan en god ven og tage fra Dallas til Mystic Falls, Jeg skal møde min gode ven Stefan Salvatore, så jeg tog det store skridt og tog afsted. 
Endelig er de sidste 2 timer gået, så jeg nåede både Stefans og Damons hus, Damon ved ikke rigtig hvem jeg er så det skal nok blive spændende. Jeg gik ud af min bil og låste den, og gik mod deres hoveddør. Jeg bankede på, nogle minutter gik og en sorthåret og blå øjet kom i sigte, Damon. Jeg smilede ''Hej, er Stefan her?'' Spurgte jeg, og tog et grovere tag i min taske så jeg ikke så for nervøs ud. Han gik til side så jeg kunne komme indenfor, så jeg tog mine skriv ind og videre ind i stuen, her er flot og stort ''Så er han her?'' Spurgte jeg, og vendte mig mod Damon ''Hvem er du?'' Spurgte han og skiftede emne, jeg sukkede, skuffende Stefan har ikke engang snakket om mig. ''Jeg er Stefans gode ven, nu sig mig hvor han er'' Sagde jeg lidt vredt, det kunne vel ikke være så svært at fortælle mig hvor lille Stefan er, han nikkede bare og åbnede munden ''Stefan du har besøg'' Råbte han, Nej!! Han måtte ikke råbe efter ham, jeg ville selv finde ham, men jeg nåede ikke at stoppe for ham han havde råbt og skreget ''Hallo! Jeg sagde ikke kald på ham, jeg spurgte bare om han var her'' Sagde irriteret og tog mine fingre igennem håret, han bukkede bare mundvigene nedad ''Ups, forsendt'' Svarede han og smilede bagefter lumsket til mig, et lille minut gik og Stefan kom nedenunder ''Hvorfor skriger du efter mig, igen!'' Spurgte han, Damon pegede hen på mig, og Stefans øjne fulgte han finger, han smilede og gik mod mig ''Mary! Hvad laver du her?'' Spurgte han glad om, jeg løftede øjnbrynene ''Det er din fødselsdag i morgen, tænkte du jeg havde glemt det?'' Spurgte jeg og roede ham i håret ''Hey ikke håret! Jeg har lige sat det'' Sagde han irriteret, og tog min hånd ''Ja han skal jo se godt ud for Elena'' Sagde Damon, og gik mod sit alkohol med forskellige drikke i, jeg kiggede på Stefan, hvem er Elena! Han kiggede ned ''Det var ikke meningen du skulle høre det Mary, jeg ville ha sagt det selv'' Sagde han og tog mine hænder i hans og kiggede mig i øjne, jeg nikkede, jeg forstår ham, man kan ikke leve af at elske sin først kæreste og crush. Jeg smilede bare ''Det er helt fint Stefan, hvem er det?'' Spurgte jeg nysgerrigt om og tog ham mod sofaen så vi kunne snakke om ting ''Hendes navn er Elena Gilbert, og meget sød, smuk, intelligent og ja bare alt'' Sagde han og kiggede ud i luften, der er vist en som crusher lidt huh?

Efter jeg havde snakket med Stefan om alt, besluttede jeg mig for at tage ind til byen ''Kender i en god bar?'' Spurgte jeg, og kiggede på Salvatore Brødrene, de kiggede på hinanden ''Mystic Grill er den perfekte, vi tager med'' Sagde Damon, og rejste sig, jeg nikkede og tog mit overtøj på igen.

Vi var nået nede ved Restauranten/ Cafe og Bar, kalder det bare for grill, lol. Vi gik indenfor, drengene ved begge mine sider, og afsted hen til baren, vi satte og og bestilte nogle øl og vodka. Jeg havde siddet lidt og snakket med dem da en mande stemme kom frem ''Stefan! Damon, hvem er denne smukke dame?'' Vi kiggede mod ham, begge brødrene sukkede ''Hvad vil du Klaus'' Sagde Stefan med en irriteret stemme, og kiggede på Klaus, hans kindben var perfekte, og smukke blå øjne. Jeg studerede han grundigt, jeg havde ikke engang lagt mærke til den mand som stod ved ham, ligeså flot, brunt hår og brune øjne, ''Finder du os interessante, elskede'' Spurgte Klaus, jeg tog akavet noget hår bag ved ørerne, det var slet ikke akavet. Jeg rystede på hoved og kiggede væk. Jeg kunne mærke hans ven øjne på mig hele tiden, så jeg smug kiggede den vej, flot smoking, meget sofistikeret, jeg kiggede på ham, han flyttede på sig ''Vi holder en lille hjemkost fest i morgen aften, tag noget fortryllende på'' Sagde vennen, jeg kendte ham ikke engang ''For hvem, og desuden kender jeg dig ikke'' Svarede jeg og smilede smørret, han fniste ''Vores mor, Og navnet er Elijah'' Sagde han, navnet er selv smart, men jeg vil kalde ham noget andet ''Jeg kalder dig El, ik' spørg hvorfor'' Sagde jeg og grinte ''El, er du seriøs?'' Spurgte han og så helt fortabt ud i ansigtet, jeg nikkede.

Jeg gad ikke rigtig at drikke mig fuld i dag, så jeg rejste mig op og tog min jakke på, Stefan kiggede spørgende på mig ''Jeg går en lille tur, vi ses bare hjemme'' Sagde jeg, han nikkede bare ''Pas på dig selv Mary''-''Så det er skønjomfrus navn'' Spurgte Klaus om, jeg nikkede bare og gik udenfor. Jeg indåndet den friske luft, jeg besluttede at jeg ville gå ind i byen og kigge. Mens jeg gik og kiggede rundt kom en dreng/mand hen mod mig, så jeg kiggede rundt for ikke at gøre det alt for akavet, han stilede sin foran mig ''Hej, jeg er Kol, du er?'' Spurgte han, jeg gik bare videre ''Jeg snakker ikke med fremmede'' Sagde jeg og gik, jeg kunne høre ham grinte, stadig fulgte han efter mig.
Nogle 10 min gik, og Kol fulgte stadig mig, så jeg vendte mig om ''Undskyld, men du stalker mig rent faktisk'' Sagde jeg irriteret og ventede på svar fra ham ''Undskyld, men jeg finder dig ret interessant'' Svarede han og ga' mig elevator – blikket, jeg rullede øjne af ham og gik ind i en random butik, kiggede om han gik med, men nej endelig slap jeg af med ham, selvfølgelig er han selv ret så interessant, men han ligefrem fulgte mig. 
Jeg gik ud af butikken igen, kiggede rundt for at se om der var fri bane, tjek, jeg smuttede hurtigt ud af butikken, jeg så en lille bod hvor der stod 'Brænde Mandler 20 kr.' Så jeg gik derhen, jeg tog lige nogle 20 kr. op ad min lomme så jeg ikke ville stå og ingen penge havde ''Hej, hvor mange poser?'' Spurgte den rare kassemand ''1 ta''-''2 tak'' Var der en som afbrød mig, jeg kiggede selvfølgelig var det ham, Kol. Jeg sukkede og nikkede ''2 Tak'' Sagde jeg og smilede taknemmelig til ham, han nikkede og gav mig 2 poser og jeg betalte ham 40 kr. Jeg vendte mig om og gav Kol den anden pose, han tog imod den ''Tak, elskede'' Jeg nikkede bare ''Jeg troede jeg slap af med dig'' Sagde jeg ærligt, han tog sig til hjertet ''Du har knust mit hjerte'' Og lavede falske gråd, jeg grinte bare af ham og skubbede ham blidt, nu blev det akavet. Jeg gik videre hel rød i hoved ''Hey det gør ikke noget, du må godt røre mig mere'' Sagde han og lavede et 'sexed' smil, jeg åbnede bare munden ''I dine drømme, handsome'' Sagde jeg og tog en mandel op fra posen. Jeg tænkte på Stefan, var han stadig på Grill? Jeg gik mod den igen og åbnede straks døren da jeg kom derhen, jeg så ham sidde hvor jeg efterlod ham, han var..Glad, men ikke alene, men med en pige, Elena gætter jeg på. Jeg gik mod dem, men Kol tog fat i min arm ''Lad os ikke ødelægge deres flirteri, kom lad os sætte os her'' Sagde han og satte sig ned, og trak mig ned på den anden side af bordet, jeg smilede ''Sikke en gentleman, huh'' Sagde jeg, han nikkede ''Oh Yeah, du skulle bare vide'' Svarede han og grinte, han fik dog også et smil på mine læber, hvordan kan han ikke have nogen kæreste? Eller måske havde han, akavet hvis han har. ''Ikke fordi det rager mig det her, men.. Har du en kæreste? Jeg ville helst ikke have hende til at tro du er utro'' Spurgte jeg, og grinte, han sad bare og kiggede på mig ''Hvad?'' Spurgte jeg om, han trak på skuldrende ''Ligner jeg en som har en kæreste, Love?'' Spurgte han og lagde armene på bordet, og smilede til mig, jeg trak på skuldrede ''Hvorfor skulle du ikke have en? Altså har du set dig selv'' Spurgte jeg, endnu engang, akavet.

Han trak grinende på skuldrende ''Aha, Er du tiltrækket af mig'' Spurgte han og løftede højbrynede op og ned, jeg grinte voldsomt, næsten så Stefan opdagede mig sidde her over. Jeg tog mig til munden ''Undskyld'' Var det eneste jeg kunne sige, han smilede bare ad mig, var jeg virkelig så sjov? Jeg tog menuen for at skifte emne, han gjorde det samme ''Hvad skal du have, love?'' Spurgte Kol, jeg trak på skuldrende, jeg havde lyst til løgringe, men jeg ville ikke lugte ud af munden ''Jeg tror bare jeg skal have..Pomfritter, ja det'' Svarede jeg, han nikkede ''Skal vi dele dem?'' Spurgte han, jeg nikkede ''Selvfølgelig'' jeg rejste mig ''Nej, jeg går derop, jeg er langemandenlad mig'' Sagde han og rejste sig, jeg nikkede bare, jeg tog min mobil frem og skrev til nogle venner, indtil jeg blev afbrudt af Stefan som skrev 
''Seriøst, Kol? Du kunne ha valgt bedre'' Skrev han, jeg kiggede mod ham, han havde allerede øjne på mig, jeg rakte bare min lange finger mod ham og skrev bagefter.
''Ej se! Min finger kan godt li dig'' Skrev jeg, han kiggede bare på mig og mumlede 'Modent' og jeg nikkede bare bekræftende og vendte min opmærksomhed mod Kol, han var oppe og bestille, og smug kiggede ned på mig og smilte til mig og jeg smilte gerne igen.

Efter min lille bytur, gik jeg hjem, Kol havde flere gange sagt han skulle køre mig, mens jeg blev ved med at sige nej, Kol får selvfølgelig sin vilje og jeg ender med at side i hans bil mod Stefan og Damons hus. Da vi var fremme sagde jeg farvel, og tak for dagen, han nikkede bare sødt til mig ''Skulle det være en anden gang, Love'' Jeg rødmede og gik ud af bilen, og videre mod hoveddøren, jeg vendte mig om sidste gang, og så han kørte, indtil jeg ikke kunne se ham mere.

-------

Jep! Ny historie! 
Denne gang er det bare med The Vampire Diaries Chrew.
Håber i kan lide den :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...