Facaden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2015
  • Opdateret: 3 dec. 2015
  • Status: Igang
Jeg tog mig sammen og flyttede blikket fra gulvet og op på det støvede spejl. Mine øjne fandt pigen i spejlets øjne, og en underlig følelse gik igennem min krop, pigen virkede bekendt. Pigen i spejlet var iklædt en sort neutral kjole, som åbnede sig på ryggen. Pigens blonde hår, sad livsløst ned af skuldrene. Hendes blå øjne, var indrammet af et sjusket lag mascara. Jeg stod bare og gloede på pigen i spejlet, i alt for lang tid. Pigen i spejlet var ikke mig, og det ville det aldrig blive… Eller det troede jeg.

0Likes
0Kommentarer
181Visninger

2. Prolog

,,Hvilken af disse to kjoler skal jeg vælge?” spurgte Emily og viftede med to kjoler. Jeg lagde hovedet på skrå, for bedre at kunne nærstudere kjolerne. Den ene af kjolerne var blåsort, med ærmer der stoppede ved overarmen, den så kort ud men rigtig flot. Den anden var en hvid blondekjole, med en anden stofkjole indenunder, den var en smule længere end den blåsorte kjole, men ikke noget man ville bide mærke i. ,,Helt klart den første! Den hvide er for konfirmations agtig” fnisede jeg, hvis der var noget Emily og jeg begge hadede, så var det konfirmationskjoler, de var fine nok, men de var aldrig i den størrelse man skulle bruge, og nogle var virkelig grimme. Emily gloede ondt på mig, men valgte så at kaste ’konfirmationskjolen’ over i den anden ende af værelset. Hun viftede mig hen til spejlet, hun stod foran, hun havde nu iført sig den blåsorte kjole, og den klædte hende virkelig. Vi kiggede os begge to i spejlet, og to unge piger mødte mit syn. De så’ så forskellige ud, men alligevel var de bedste veninder. Emily var iført den blåsorte kjole, som jeg havde valgt, og hun havde derefter valgt at tage et par sorte stiletter på. Noget jeg altid misundte ved Emily, var helt klart hendes krop, fedtet sad de helt rigtige steder. Hun lignede en supermodel der var på vej ud på den røde løber. Jeg lignede en, der prøvede at efterligne de populære supermodeller. Hun havde valgt aftens outfit til mig, for at sige det selv, var jeg for en gangs skyld tilfreds ved mit eget spejlbillede. De ekstra kilo var gemt væk i en stram sort kjole, og jeg var også iført nogle sorte stiletter, der gjorde mine i forvejen lange ben, endnu længere, så endelig var jeg på højde med Emily. ,,Shit vi har travlt! Vi mangler stadigvæk din makeup og dit hår!” Hissede Emily, og puffede mig ned på stolen, der stod foran hendes makeupbord. Jeg grinede kort, men stoppede hurtigt, da jeg mødte Emilys strenge blik i spejlet. ,,Luk dine øjne…” mumlede hun, mens lyden af ting mod et glas lød. Hun ledte sikkert efter nogle makeupbørster hun skulle bruge til mit ansigt. Hun begyndte at synge, samtidig med at penselstrøg kunne mærkes i mit ansigt. Jeg kunne følge med i starten, da hun begyndte med min makeup, men efter lidt tid, forsvandt mit fokus. ,,Voila! Nu må du gerne åbne øjnene,” lød det tilfreds fra Emily. Jeg åbnede øjnene, og kiggede mig direkte ind i et spejl. Jeg kunne ikke genkende mig selv, jeg kom med et overrasket skrig. ,,Hvor er du dog god til det der!!” sagde jeg overrasket, og nærstuderede mit ansigt igen. Min normalt blege hud, var blevet en smule brunere at se på, mine kindben var blevet gjort mere tydlige, og havde fået en anelse farve af den blush hun havde valgt, mine læber havde fået en rødlilla farve, den stod rigtig godt til min lyse hud. Mine øjne var blevet indrammet med et jævnt fordelt lag mascara, jeg havde også fået lavet smokey eyes, hvilket også klædte mine blå øjne rigtig godt. Tilfreds med looket klappede jeg en gang i hænderne. ,,Så mangler vi kun dit hår… Skal det mon være krøllet…” Emily snakkede til sig selv, inden hun tog mit blonde hår i hænderne. Jeg lænede mig bare mere tilbage i stolen, og ventede på hun besluttede sig. Det endte dog bare med hun glattede det endnu en gang. Det klædte mig også bedst, bare at have det helt naturligt.

,,Vi skal afsted lige nu!!” hvinede Emily, inden hun tjekkede sig en sidste gang i spejlet, inden hun løb rundt på det nu ret så roede værelse, for at finde hendes jakke. Hun småbandede for sig selv, mens hun løftede noget af det tøj der lå rundt på gulvet. Jeg rystede grinende på hovedet, inden jeg tog hendes jakke fra stolen. ,,Leder du efter den her?” grinede jeg, hvorefter jeg kastede hendes jakke hen til hende. Hun sendte mig hurtigt et luftkys, inden hun fór ud af døren. Jeg smågrinede stadigvæk, da jeg fangede hende på vejen ned af trappen. Luften var rigtig kold da vi åbnede hoveddøren, men da vi først var kommet i overtøjet, og gået udenfor, lagde man ikke rigtig mærke til at det var koldt og midt i november. Festen blev holdt i byen, så vi havde besluttet os for bare at gå derhen, da vi alligevel skulle købe alkohol på vejen. Der var heldigvis ikke mange biler på vejene, så vi kunne nemt krydse over vejen, der førte til supermarkedet. Vi løb ud på vejen, som bambi på glatis, fordi det var rigtig svært at løbe i stiletter, og vejen var en smule glat. Vi kom over vejen og gik et lille stykke før vi var ved butikken. Vi gik indenfor i varmen, og gik derefter på jagt efter vores alkohol. Det fandt vi dog hurtigt, for vi handlede ret tit i denne butik. ,,Hvor mange penge har du med?” jeg kiggede interesseret på Emily, og ventede på hun havde talt sedlerne hun havde i hendes pung. ,,Ca. 700..:” hun kiggede pungen igennem igen, og rystede på hovedet ,,ja 700 kr. Hvad med dig?” jeg viftede med min pung jeg havde i hånden. ,,Kort” valgte jeg efterfølgende at sige, da et forvirret udtryk kom til syne, i hendes ansigt.

Flaskerne klirrede mod hinanden, og irriteret rystede jeg med posen, men det gjorde bare klirren mere gennemtrængende. Jeg sukkede irriteret, og begyndte at gå i et raskere tempo. ,,Emily… vent lige” hun var allerede langt foran mig, og selvom jeg gik hurtigt, var det som en umulig opgave at indhente hende. Mit hurtige åndedrag kunne tydeligt høres, jeg prøvede at gå endnu hurtigere men stoppede hurtigt op, da jeg så en masse pakkerede biler længere fremme, og en brummende lyd kunne høres i nabolaget. Jeg tænkte på alle de pårørende til denne larm, de havde sikkert et job at passe i morgen. God nok var det fredag, hvilket betød weekend… for skoleelever, men der var stadigvæk voksne der havde et arbejde at passe. Jeg stoppede min tankestrøm, og prøvede igen at fokusere på at indhente Emily, hvilket ikke så ud som en umulig opgave, da hun var stoppet foran huset længere fremme. Da jeg endelig var nået frem til der hvor hun stod, var hun i gang med at snakke med nogle fra hendes klasse. Jeg stod bare akavet i baggrunden, og ventede på hun blev færdig. ,,Dette er min veninde Elvira…” hun pegede hen på mig, hvor jeg smilede venligt til dem begge to. ,,Elvira dette er…” Emily gjorde en kort tænke pause, og klipsede med den ledige hånd. ,,Nårh ja… Dette her er Logan…” Emily smilede stolt, over at kunne huske et navn i hendes enorme vennekreds. Drengen som åbenbart hed Logan, vinkede akavet med den ene hånd, med et lidt utilfreds udtryk i ansigtet. Jeg kunne sagtens forstå ham, jeg ville også blive lidt irriteret over, at en af mine venner ikke kunne huske mit navn, men heldigvis kom jeg ikke ud for dette særlig tit, da jeg ikke særlig mange venner ejede. ,,Nåå.. Lad os FEEESTEEEE!!” hvinede Emily, og sprang glad hen af den lille sti, der førte op til det enorme hus. Jeg rystede grinende på hovedet, og fulgte efter hende. Man kunne tydeligt høre at det var her der var fest, for bassen fra musikken kunne høres fra lang afstand. Emily var nået døren og stod irriteret og ventede på mig. ,,Undskyld mig, men du bær også kun på en pose…” prustede jeg, da jeg havde banet mig vej op, af den lille trappe. Emilys irriteret udtryk forsvandt og blev erstattet af et undskyldende. Hun tilbød at tage den ene af de to poser, men jeg kiggede bare irriteret på hende, og hun droppede derfor ideen om at hjælpe. I stedet åbnede hun døren, og holdte den åben for mig. Jeg gik bare ind, uden at takke hende for hjælpen, ved at holde døren åben. Jeg måtte vakle et skridt tilbage, da der var alt for mange mennesker, i den ret store entre. Der var virkelig varmt, og dette var kun i entreen, det var nok endnu værre længere inde i huset. Emily og jeg banede os vej hen til køkkenet, hvor vi kunne komme af med de tre poser. Det viste sig ikke at blive en umulig plan, da der ikke var særlig mange mennesker ved køkkenet. Vi stillede derfor tilfreds de tre poser, og begyndte at pakke flaskerne ud. ,,Det var godt nok heldigt, at der var tilbud” Emily begyndte at snakke, men jeg lod som om, jeg var dybt koncentreret om at pakke de sidste flasker ud. Jeg kunne høre Emily sukke irriteret, inden hun vendte min krop hen mod hende. ,,Elvira… Hvad er der?” spurgte hun irriteret, og kiggede afventende på mig. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg valgte at svare hende. ,,Det er fulstendigt ligegyldigt, startede jeg ud med, for jeg vidste at mit svar ikke var fint nok, for hende. Hun lagde armene over kors, og kiggede afventende på mig. Jeg åbnede munden for at svare hende, men blev afbrudt, af at døren ind til køkkenet blev åbnet. Heldet var vist på min side, lige på det punkt. ,,Emilyyyyyyy...” sang en irriterende stemme, nu var min aften hermed ødelagt. Emily og jeg vente os begge om, mod pigen der holdte festen. ,,Cassandraaaaaaaaa!” hvinede Emily, og stormede hen mod en pige der lignede Emily ret så meget, altså bortset fra at Casandra havde farvet sit hår gråhvidt, og at de ikke var søskende, hvilket alle troede, når de så dem sammen. Men jeg vidste bedre, jeg havde kendt Emily lige siden børnehaven, så derfor kendte jeg hende ret godt. Så derfor vidste jeg også, at de langt fra var ens. Emily var den søde veninde, der altid sørgede godt for sine veninder, også var hun bare super venlig mod alle. Det var nok også en af grundende til hun var så populær som hun var. Men en stor ulempe ved Emily, var at hun så det gode i alle… Også de typer man normalt ikke omgik sig med, og det var også en af de typer, hun tit var sammen med. De to piger trak sig fra hinanden, og resten af omverdenen begyndte at interessere dem igen, hvilket uheldigvis også ville sige mig. ,,ohh… Hej Elvira…” Cassandras sukkersøde stemme kom nærmere i takt med hun rykkede sig hen mod mig. Please ikke kram mig, please ikke kram mig… please ikke kram mig. Hun trak mig ind i hendes favn, og en kraftig lugt af alt for meget parfume, steg op i min næse. En trang til at nyse kom frem, og jeg prøvede alt for at få den til at gå væk, hvilket hjalp på min irriteret næse. ,,Hej Cassandra…” mumlede jeg, og vendte igen mit fokus hen på de nu tomme poser, og det halvfyldte bord. Jeg greb ud efter en af de flasker der indeholdte ret mange procenter, og åbnede den efter en kamp med flasken. Tilfreds tog jeg en stor tår af flasken, og en brændende fornemmelse gik igennem min hals. Perfekt. Jeg gik ud af køkkendøren, med flasken i hånden, og blandede mig med alle menneskerne.

Emily hev flasken ud af hånden på mig, hvilket førte til at al mit fokus kom hen på hende. ,,Jeg har prøvet at komme i kontakt med dig i lang tid…” hissede hun, og gav mig flasken tilbage, efter jeg havde prøvet at få den imens hun snakkede. ,,og??” valgte jeg flabet at spørge, da hun ikke interesserede mig. ,,og?! Elvira din…” hun stoppede sig selv, og tog en dyb indånding inden hun forsatte. ,,Cassandra er blevet væk, og jeg ved ikke hvor hun er gået hen” mumlede hun, og kiggede ned i jorden. ,,Hvad fanden rager det mig? Jeg er ligeglad med den kælling. For min skyld må hun gerne være væk resten af mit liv…” hvæsede jeg, og vendte mig om, for at danse videre. Alkoholen fik virkelig mit temperament op og køre, hvilket ikke var en god ting ved mig. ”Please Emily, du må ikke være sur på mig.” alkoholen havde også påvirket Emily, for når hun fik alt for meget at drikke, blev hun meget sårbar. Og kort tid efter begyndte hun at græde. Jeg sukkede irriteret, og smed flasken ned på gulvet. ,,Undskyld Em…” jeg lagde mine arme rundt om hende, og hun trykkede sig mere ind til mig. Jeg førte hende ud at stuen, og ud i køkkenet. Jeg satte hende på en stol, og satte mig selv på en over for hende. ,,Hvor så du hende sidst?” spurgte jeg uinteresseret, men lod som om det interesserede mig. ,,Det kan jeg ikke huske” mumlede Emily, og kiggede ned i hendes skød. ,,Hvad havde du tænkt dig, at jeg skulle gøre?” spurgte jeg, og kiggede på hende. Hun pillede ved hendes ring ved ringefingeren, og drejede ringen en omgang rundt om hendes finger. ,,Det ved jeg ik…-” hun blev afbrudt, af at døren gik op, og ind kom ingen ringere end Cassandra. Jeg sukkede irriteret, og rejste mig fra stolen jeg sad på. Og gik ind i stuen igen. Hvorfor gør Emily altid det her, tror der er et problem, men problemet ser ud til ikke at være der alligevel. Jeg stoppede op ude i gangen, og havde mistet lysten til at feste videre. Jeg ledte efter min mobil, i skuldertasken jeg havde på, og fandt den efter en masse roderi. Jeg tjekkede klokken, og kom frem til, at det nok også var på tide at tage hjem, da displayet viste at den var sytten minutter over fem om morgenen. Jeg valgte at gå tilbage til køkkenet, og hente Emily. Emily og Cassandra var stadigvæk i køkkenet, hvilket var et held for mig, for jeg gad ikke lede dette kæmpe hus igennem for at finde Emily. ,,Elvira, godt du kom, jeg ville gerne hjem.” sagde Emily, da hun opdagede at jeg var kommet ind i køkkenet igen. ,,Det var faktisk også det jeg kom for.” grinede jeg, og gik hen til dem begge to. Cassandra havde taget den stol jeg sad på tidligere, hvilket måtte sige jeg skulle stå op. Emily rejste sig fra stolen, og det samme gjorde Cassandra, og så krammede de farvel. Jeg mumlede bare et ’vi ses’ til Cassandra. Og så gik Emily og jeg ud af køkkenet, og videre ud til entreen. Vi tog i stilhed vores overtøj på, og forlod derefter det stadigvæk fyldte hus. Da vi kom udenfor stod der mennesker og røg. Emily sagde farvel til dem, da hun selvfølgelig kendte dem, og jeg gik derfor ned af trappen og videre hen til havedøren. Der stod jeg og ventede i så lang tid, at kulden havde omfavnet mig, så jeg var begyndt at fryse. Da Emily endelig fik sig taget sammen, og gået ned til mig, stod jeg og rystede af kulde. ,,Det var godt nok på tide Em, jeg fryser virkelig meget…” sagde jeg, og begyndte at gå, for at få varmen. Emily gik hurtigt, og kom hurtig op på siden af mig. ,,Undskyld, de gad bare ikke lade mig gå…” sagde hun undskyldende, inden hun koncentrerede sig om hvor hun gik. ,,Det går nok, de er jo trods alt dine venner.” mumlede jeg, og gik videre. Vi fortsatte med at gå i stilhed, til vi kom ved vejen hvor vi skulle krydse over. Jeg kiggede mig ikke rigtig for, da jeg gik over vejen. Men lige pludselig skreg Emily op, om at der kom en bil. Men fordi jeg stadigvæk var alkohol påvirket, reagerede jeg ikke så hurtigt, det gjorde Emily til gengæld, for hun puffede mig væk fra bilens synspunkt. Det hele skete så hurtigt, at jeg ikke nåede at opfatte hvad der skete. Bilen dyttede højt og irriteret, men det var allerede for sent. Bilen ramte Emily rigtig hårdt, så Emily fløj flere meter væk, og landede på vejen. Jeg besvimede kort tid efter, men jeg vidste at dette ikke var et mareridt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...