Intet uden dig


6Likes
3Kommentarer
652Visninger
AA

6. 6. December

Jeg vågnede ca kl. 12 og tog et langt, varmt bad. Da jeg var færdig, gik jeg ud i køkkenet og tog mig selv en skål havregryn. Jeg kom masser af sukker på, for det var jo søndag. Så gik jeg ind og tog tøj på: et par jeans og en hoodie. Da jeg var færdig var kl. 13:30, og jeg gik ned mod skøjtepladsen.

30 min. Senere var jeg der, og så straks Jonas komme smilende imod mig: "Hey D/N. Godt at se dig igen." Vi krammede, og jeg svarede: "Haha i lige måde." "Nå, skal vi gå ned og leje nogle skøjter?" Spurgte han. "Ja lad os det. Stefan har allerede advaret mig, om dine evner på is." Han begyndte at grine. "Har han så også fortalt om den dag, hvor han selv faldt 5 gange i træk?" Jeg grinte bare: "Dog ikke." Og så gik vi ned og lejede et par skøjter hver. Bagefter gik vi ind til banen og tog vores normale sko af, inden vi tog skøjterne på. Jeg rejste mig op og kørte langsomt ud på isen og drejede lidt rundt et par gange, inden jeg vendte mig mod Jonas, som bare stod og stirrede på mig. "Jeg sværger, hvis du er sådan en mesterskøjter, så sætter jeg mig bare her på bænken og ser på." Sagde han, hvilket fik mig til at grine. "Og JEG sværger, at jeg overhoved ikke er mester-noget-som-helst." Han grinte lidt, men bevægede sig så ud på isen med mig. Han rystede meget, men var bedre end jeg havde regnet med. "Du er jo et naturtalent!" Sagde jeg smågrinende til ham. "Jeg Ved godt, at jeg er et meget elegant menneske." Sagde han og bukkede for sjov, hvilket næsten fik ham til at falde. "Her, tag min hånd, så skal jeg nok vise dig, hvordan man gør." Sagde jeg og rakte en hånd ud, som han tog. Jeg trak ham med længere ud på banen, og så kørte vi ellers bare sammen i 8-taller, indtil han pludselig begyndte at sætte farten op. Han gav slip på mig, og kørte nu foran mig. "Jeg er blevet god til det nu!" Sagde han lidt for hurtigt, for lige efter gled han og faldt ned på isen. Jeg nåede ikke at standse, så jeg faldt over ham, og landede på isen ved siden af ham. Han grinte over det, hvilket jeg også gjorde, indtil jeg mærkede en smerte skyde op gennem min fod. "I guess I wasn't that good after all. Er du okay?" Spurgte han. "Jeg ved det ikke, min fod.." Sagde jeg, inden jeg satte mig op og tog mod min fod, som gjorde ondt af helvedes til. "Her, lad os komme ind til bænken." Sagde han og rejste sig op, inden han stille trak mig med ham ind til bænken, hvor han løftede mig op og lagde mig forsigtigt. Jeg mærkede et jag af smerte skyde op gennem min for, i det den ramte bænkens hårde overflade. Jeg skar en grimasse, som Jonas så, hvilket fik ham til at se bekymret ud. "Shit er det virkelig så slemt? Det må du altså undskylde." Jeg prøvede at se rolig ud, men vidste godt at det ikke lykkedes mig. "Det gør ikke noget. Jeg mener det, det er okay." Sagde jeg. Han så ikke overbevist ud, men hjalp mig af med mine skøjter, og jeg tog min ene sko på på den fod, der ikke gjorde ondt og prøvede at stå op, hvilket heller ikke lykkedes mig, og jeg var faldet igen, hvis ikke Jonas havde grebet mig. "Det er vidst alvorligt, jeg må hellere ringe efter en ambulance." Sagde han og så bekymret ud. "Nej nej, jeg har det fint-" prøvede jeg, men han afbrød mig:"Tydeligvist ikke." Og så tog han sin mobil frem og fik kontaktet en ambulance. 5-7 minutter senere stor det en ambulance udenfor skøjtebanen, og Jonas fik hjulpet mig hen til den. "Kan i fortælle hvad der er sket?" Spurgte den ene af de to ambulance mænd, der var kommet. "Vi skøjtede, og så faldt hun over mig, da jeg faldt klodset som altid." Sagde Jonas og så stadigvæk lidt bekymret på mig. "Jeg har vildt ondt i foden." Sagde jeg, og Jonas tilføjede: "Jeg tror den er forstuvet eller noget."

Vi blev kørt hen på skadestuen, hvor en læge tjekkede min fod. Ganske rigtig var den forstuvet. Jeg fik først noget underligt varmende creme på foden, hvor det gjorde ondt, inden at lægen gav mig noget forbinding på. Jeg lånte også nogle krykker og fik at vide, at jeg skulle slappe af og ikke overbelaste min fod mere, og så vil den være rask inden for 2-3 uger. Skønt.

Da jeg kom ud på gangen, havde Jonas skrevet til Sara, som så havde skrevet til Stefan og fortalt hvad der var sket. De sad alle sammen ude på gangen og rejste sig op, da de så mig komme ud humpende på mine krykker. "Er du okay?" Spurgte Sara og gav mig et kram. "Ja, den er bare forstuvet." "Jeg advarede dig jo om Jonas på skøjter." Sagde Stefan, hvilket fik mig til at grine. "Ej det var ikke hans skyld. Jeg er jo ikke ligefrem selv fantastisk på ski, og jeg er altid klodset. Det ved du jo, Stefan." Sagde jeg, og han grinte af det. Jonas gav mig et kram og sagde: "Jeg er altså stadigvæk ked af det." Jeg sagde bare:"Det skal du ikke være. Men det ville blive meget bedre, hvis du nu kunne skaffe mig noget varmt kakao, det ville være skønt." Han grinte lidt. "Det vil jeg meget gerne." "Vi har kakao og marshmellows hjemme. Kan vi ikke tage en taxa? Så kan D/N også hvile hendes fod." Sagde Sara. "God ide." Kom det fra andre i kor, og så ringede Sara efter en taxa.

30 minutter senere sad vi alle sammen inde i stuen med en kop kakao hver og fandt en julefilm frem. Sara havde smidt sig ned i vores sorte fatboy, imens Stefan, Jonas og jeg sad i sofaen. Jeg sad i midten med min fod oppe på bordet med en pude under. Vi så en eller anden moderne version af 'a Christmas carol'. Både Stefan og Jonas havde deres arm halvvejs om mine skuldre. Jeg synes det var lidt akavet, da de vist begge to regnede med, at jeg ville lægge mig hen ved dem, hvilket jeg ikke gjorde. I stedet for rykkede Jonas helt hen til mig tog fat i min hånd. Jeg lod ham bare, og lænede mig op af ham. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Stefan, der ikke så ud til at være bestemt glad for det, men ham sagde ikke noget til det.

Da filmen var slut, sad vi og snakkede lidt, inden drengene gik hjem. De krammede mig begge i lang tid og sagde flere gange, at de håbede, at jeg var okay med min fod og alt det der. Bagefter gik jeg ind på mit værelse, lagde mig ned og gik ud som et lys. Hold kæft jeg var træt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...