Intet uden dig


6Likes
3Kommentarer
656Visninger
AA

3. 3. December

Jeg vågnede op 10 minutter før min alarm ringede, og så lå jeg bare og tænkte på Stefan og hans bands koncert imorgen, og på hvor meget jeg glædede mig til at se dem. Og til at se ham. Jeg tror virkelig, jeg er ved at få følelser for den dreng, selvom jeg ikke engang kender ham så godt. Jeg mødte ham jo først her for 2 dage siden, selvom at det føltes som længere tid.

Da min alarm så endelig ringede, stod jeg op og gik ud på badeværelset, hvor jeg tog et hurtigt brusebad, inden jeg tog tøj på. Så gik jeg ud i køkkenet, hvor jeg lavede en kop the og en skål havregryn som min morgenmad. Efter jeg havde spist, børstede jeg tænder og tog mascara på. Og så var jeg ellers på vej ud mod min bus, ligesom igår.

Da jeg kom ind i klassen, kunne jeg ikke se Stefan nogen steder, som jeg havde håbet på. Kom han for sent? Nå, men timen startede, så jeg satte mig bare ned et sted, hvor der var plads. Vi skulle have samfundsfag, hvor vi diskuterede om udenlandske politikeres holdninger. Jeg kan godt lide at diskutere på den måde, og sige min egen mening om sagen, så jeg var også med i diskussionen.

I anden time, biologi, var Stefan der stadigvæk ikke. Måske var han syg? Jeg håbede bare, at deres koncert imorgen ikke blev aflyst.

Resten af dagen gik jeg sammen med to piger, der hed Maria og Louise. De var meget søde og sjove, og vi delte interesse for sang og dans, så det var mest det, vores samtaler handlede om. Det var rart at have fået nogle veninder her på GG, så jeg ikke var helt ensom.

På vej hjem, besluttede jeg mig for at tage ned til Sara, og tage ud på café med hende, efter hendes vagt. Vi delte en stor tallerken nachos og to milkshakes, imens vi talte om alle de lækre drenge, hun havde set og mødt de sidste to dage. Typisk Sara; hovedet fuld af 2 ting; drenge og mad. Det var dog rigtigt hyggeligt, og vi fik grint en del. Endelig snakkede vi om koncerten imorgen: "Tror du de er gode? 'Page Four' ... Lidt underligt navn, men kreativt er det da." Sagde Sara. "Haha ja. Og ja, jeg tror faktisk de er gode nok. Jeg mener; det er ikke ligefrem alle der spiller på lille Vega. Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til, at høre dem spille." Svarede jeg. "Du glæder dig bare til, at se Stefan igen, am i right?" Hun sendte mig et fjollet blink, og jeg svarede grinende: "Måske."

Efter vi havde spist, havde vi handlet lidt ind, inden vi så tog hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...